1900-09

1901 Ved folketingsvalget lider Højre er stort nederlag. Chr. 9. udpeger for først gang et venstre-ministerium på grundlag af folketingsflertallet-parlamentarismen er indført. En begivenhed der betegnes systemskiftet.
1902 FDF stiftes.
1902 Bramming Andelsmejeri oprettes i Storegade 14.
1903 Gørding Apotek oprettes.
1903 Den første urmager etablerer sig i Bramming (Nicolaj Johansen).
1903 Gæstgiveri etableres i Storegade af J.N. Beier.
1903 Menighedsråd oprettes.
1903 Den første danske bil indregistreres.
1903 Mulvad og en del af Tømmerby bliver en del af Bramming Kommune.
1904 Den første faste biograf, 'Kosmorama' åbner i København.
1905 'Det Radikale Venstre' dannes med Zahle som formand, som en udbry- dergruppe fra 'Venstrereformparti'.
1905 Den Radikal Vælgerforening oprettes i Bramming.
1905 Gørding Elværk stiftes.
1906 Malermester M.B. Christensen etable- rer sig i Bramming.
1906 Ny kommunal skole i Bramming (senere kaldet 'Bakkevejens Skole').
1906 Socialdemokratiet får sit første sognerådsmedlem i Bramming Sogneråd.
1906 Brammings første biograf 'Kosmorama' åbnes ved møllen.
1908 Bramming Apotek etableres som en filial af Gørding Apotek i Jernbanegade i nybygning.
1908 Kvinder og tyende får valgret til kom- munalvalg.
1909 Det Danske Spejderkorps stiftes.
1909 "Knudsborg' bygges af Olesen. Her etableres senere biografen 'Kosmorama'.
1909 Gørding Forsamlingshus etableres.

Komprimeret beskrivelse af Bramming omkring 1901 - ifølge Trap.

Fest i Nørregade. Til højre ses W. C. Jensens maler- og glarmesterforretning med stokroser. Foran det næste hus ses en fane og en mængde festklædte mennesker. Huset formodes at være Landbo-Dagbladets kontor. I baggrunden ses et hestekøretøj, og til venstre oliegadelys.
Periode 1900-05

Bramming station omkring 1905
Station og toiletbygning set fra sporsiden mod nordøst.Damplokomotiv med vogne holder på stationen.Postkort .

Bramminge Cykelklubs udflugt til Korskroen 24.5.1900. Med harmonika på påhængsvogn urmager H.C. Christensen, aktiv i foreningen trods sit handicap.
Bramminge Cykelklub var blevet stiftet 18.7.1896 med flg. bestyrelse: H.M. Thomsen (fmd), kommis Th. Roest, købmand J. Laugesen-Petersen og dyrlæge AJ Skjøttgaard (kasserer). Senere kom urmager H.C. Christiansen, Strygejernet til at spille en rolle i foreningen, men næppe som rytter idet han sad i kørestol, han reparerede vist også cykler. I hvert fald kom det til at gå mere skikkeligt til, f.eks. havde foreningen klubtur til Ribe søndag den 11. juni 1899. I 1901 holdt foreningen generalforsamling sammen med Bramming Skyttekreds. I 1902 udflugt til Korskroen den 6.7. med fest og bal – vi får håbe at ingen kørte i Holsted å på vejen hjem.

Et cykelløb er ved at starte på Ribevej, hvor denne nu skæres af stationsterrænet. Der ses tilskuere på begge sider af vejen. I baggrunden ses Hotel Kikkenborg.
Mejeriskorsstenen, der blev bygget i 1906, kan ikke ses bag Kikkenborg, hvilket antyder at billedet må være fra før 1906. Kikkenborg opførtes i 1898.
Periode 1900-05

Cyklen var jo et transportmiddel i tidens ånd. Der var mange der solgte og reparerede cykler i byen. Således meddelte avisen i 1905: "Cykelhandler P. Nedergaard søger pige. Han har cykelforretningen Ekspres og har udsalg af 100 herrecykler". Også jernbaneassistent P.L. Poulsen øgede sine indtægter ved cykelsalg.
Han har fortalt at familiens økonomiske situation var den, at der var: "ikke penge til de to cycler, min kone og jeg så stærkt ønskede os. Jeg forsøgte så med et cycleagentur. Katalogpris for en solid engelsk cycle var 225 kr.; med 30 % forhandlerrabat stod den mig i 159 kr. Da ingen på egnen viste købelyst, indrykkede jeg en stående annonce i „Dansk Jernbaneblad" om direkte levering fra grosserer for 169 kr. At betale kontant til mig. Det gav så god omsætning, at der i løbet af nogle måneder var tjent til de to så stærkt ønskede. Cycler var den gang sjældne og til skræk på vejene. Kusken var bange, hesten var bange, gamle koner var bange.
Selv Varde byråd var så bange, at byens første politivedtægt efter sigende bestemte, at ingen cyclist måtte færdes på byens grund, uden at cyclen var forsynet med en „stedseringende" klokke."

Floromvundne flagstænger ved Gæstgivergården. Ved vejsiden er parkeret en hestevogn, og der ses nogle cyklister. Det er nok en dyrskuedag ell.lign.
Periode 1904-06

Fest i gaden ud for maler W. C. Jensens hus. Maler W. C. Jensen ses som nr.4 fra højre. Nr. 2 fra højre er fru W. C. Jensen.

Det hvide hus indeholder en cykelforretning, der ejes af Otto Olesen. Skiltet på huset indeholder ordet Kosmorama. De 3 personer fra højre er familien C. K. Olesen.
Møllen
Hvor der i Nørregade i dag ligger dagligvareforretning, var der tidligere Brammings første industriforetagende - Møllen - bygget i 1885. Den blev opført i kompagniskab med Hovedgården, en møllebygger og mølleren selv - møller Poulsen.
Møllen var i mange år en væsentlig del af byens silhouet. Silhouetten ændrede sig dog.
I 1926 blæste den ene vinge ned, og dermed holdt møllen op med at fungere som vindmølle.
I midten af 1950erne forsvandt de sidste rester af det, der siden 1885 havde været en del af byens silhuet: den vingeløse vejrmølle (hvor nu SuperBrugsen ligger). Hvad der i møllen var af mursten pillede spejderne omhyggeligt fra, og rengjorde under ledelse af lærer H.P. Graverholt, og ikke mindst takket være hans store indsats blev det nuværende spejderhus opført ved soppedammen (nu skøjtesøerne) på Bakkevej og indviet i 1959.
Kosmorama
Fotografen C. K. Olesen havde i Esbjerg lært det nye medie at kende - de levende billeder. Han havde lært at betjene de maskiner der var nødvendige for at vise billederne, og sammen med en kompagnon besluttede han at Bramming skulle have en biograf.
Den kom i 1907 til at ligge i Nørregade, lige ved siden af møllen - hvor nu en dagligvareforretning ligger.
Efter 3 succesfulde år, besluttede de 2 biografejere at flytte biografen til nye lokaler i Storegade - Knudsborg.

Dyrskue afholdt vestlige del af Bramming. Skellet i forgrunden er formentlig lå op til det areal hvorpå landboauktionshallen opførtes i 1964.

Brammings første forsamlingshus, Storegade 17.
1900 - 1905

Brammings 2. forsamlingshus, Pederstræde, Bramming
Billede af det gamle forsamlingshus, Pederstræde er stemlet "Laur. J. M. Dinnesen 1908", på bagsiden. Det er formentlig en afholdsforening, måske IOGT eller NIOGT, der med fanen markerer et eller andet. J. Dinnesen ejer huset, idet hans skilt er derpå, han havde malerværksted en tid her. Yderst til højre ses huset på hjørnet af Pederstræde-Storegade, som blev nedrevet i 1961 for at give plads til Landbosparrekassens byggeri her 1962 (Sydjyll). Hvor den høje skorsten bag forsamlingshuset hører hjemme, vides ikke, måske er der en smedje her, og i så fald da måske senere sognerådsformand H. M. Thomsens smedje. HTM har muligvis ladet huset yderst til højre bygge. (O. Bak feb. 1983).
Nedrevet 1956.Sten brugt til spejderklubhuset.

Artikel fra "Verdensspejlet" 5. nov. 1905. Den sidste del af Ribevej ind mod Storegade hed tidligere Søndergade.

Med den Umistænksomhed, der kendetegner mit fra Naturens Haand og ved Omgang med rare Mennesker, godmodigt flegmatiske Sind, besteg jeg i Kolding en noget middelalderligt udseende Waggon med lave Vinduer og dito Loft. Mod dette Loft var jeg ved Indtrædelsen saa uheldig at støde Hovedet, hvorved jeg fik et let Tryk paa Hjernen. Lidt forvirret satte jeg mig ned,
Mens jeg taalmodigt, men uden Resultat søgte at af børste en Kage af Fortidsstøv, der befriet fra det røgede Loft havde bidt sig fast i min hidtil udadlelige Hovedbeklædning, medens jeg søgte at trøste mig med, at en Kupé jo nærmest var beregnet til at sidde i. Saaledes afskaaret fra at give min Glæde over den heldig overstandne Fare for min Forstand Luft i fritstaaende Øvelser, søgte jeg at gøre mig det mageligt ved at lægge mit Rejsetæppe paa de haarde Hynder, hvorefter Toget satte sig i Bevægelse.
Det skulde under normale Forhold være mig en sand Vellyst at opsøge Sprogets mest hadske Superlativer for at udtrykke mit Raseri over den Behandling, jeg under Kørslen undergik i dette Ørkenens Skib, men mit værkende Hoved er uskikket til ethvert Forskningsarbejde og taaler ikke Anstrængelser, og mine rystende Hænder mægter næppe at føre Pennen.
Erindringen svigter mig, Kupéen stod snart paa Hovedet og snart paa Benene, og jeg fulgte nødtvungent dette Himmelspræt, mens min Koffert foretog energiske Undersøgelser af Kupévæggenes Styrke. Mine afmægtige Jammerskrig overdøvedes af en infernalsk Larm fra de klirrende Vinduer, de rystende Sæder og de mod Skinnevejen dundrende Hjul.
Da jeg steg ud paa Bramminge Station, var jeg fuldstændig ude af Stand til at protestere. En Besvimelse nær saa jeg Hotel Kikkenborgs Karl bemægtige sig mine mishandlede Ejendele, og jeg fulgte ham som en Søvngænger eller en udmattet Distancerytter sin utrættelige Pacer.
Jeg maa bede Læseren om ikke at tage det som et Foster af en Vanvittigs Fantasi, naar jeg fortæller, at Bramminge ligger i 3 Sogne og indtil for faa Aar siden ogsaa i 3 Herreder. Flere Huse staar i 2 Sogne, og Beboerne hører til det Sogn, i hvilket deres Seng staar. Saafremt de flytter Sovekamret, er de med det samme Beboer af et andet Sogn. Desværre er det min nedbrudte Forstand umuligt at tumle disse glimrende Motiver til en Mark Twainsk Komik, men jeg geraadede i Raseri, da man paa Hotel Kikkenborg meddelte mig, at Værelserne i Bramminge Sogn alle var optagne og jeg kun kunde faa Værelse i Farup Sogn, der er Danmarks fladeste, og hvor Muldvarpeskuddene er de højeste Punkter, - jeg som elsker det bølgende, bakkede Landskab.
For 25 Aar siden laa paa den sorte Hede kun Kikkenborg Kro og Herregaarden Bramminge, der nu tildels er udstykket og paa hvis fordums Jorder Byen ligger. Saa kom Banen, men først i 1893-94 tog Byen Fart ved Esbjergs Eksempel. Spekulationsvanviddet naaede Bramminge. Simpel Grund til 50 Øre Alen blev solgt for 10-12 Kr. Papirspekulationen kulminerede, og i 1897-98 kom Kracket, der sved svært, saa Byen i de sidste Aar har staaet i Stampe og først nu er ved at komme til Hægterne igen.
Nu har Byen ca. 1500 Indbyggere, Savværk, Bank, Efterskole, Kloakanlæg og elektrisk Belysning i den Del, der hører til Bramminge Sogn. Markederne fra Aalbæk er flyttede til Byen, og der er aarligt Dyrskue.
Kirken, der er lille, men rummelig nok, tilhører Herregaarden, og i den ligger den berømte Hofmand Kaj Lykke begravet.
Hvorpaa jeg udmattet nedlægger Pennen, for at gaa ud og forfriske min Hjærne ved at bestige de højeste Punkter i Farup Sogn.
Romanus.

Storegade set mod øst. Legende børn på grusbelagt Storegade. Der ses grusbunker og hestepærebunker. I baggrunden ses Kikkenborg. Postkort. Poststemplet 1907.

A. A. Øllgårds bygning, Storegade 11- 13.
Længst til højre ses M. Hansens Bog- og Papirhandel. Bogtrykker Marius Hansen står i døren til højre. Til venstre ses A. A. Øllgård og sønnen Peter A. Øllgård i døren ind til varehuset med salg af varer fra Crome & Goldschmidt og fra Horsens Tugthus. Forretningen blev drevet som manufakturforretning af familien indtil 1977.

Bramminge Gæstgivergaard, Joh. Beier. Senere Beiers Hotel, Mølgårds Hotel samt Hotel Kaj Lykke.