1910-19

1910 KFUM-spejderne stiftes.
1911 Bramming Ugeblad udgives for første gang.
1911 Drejer N.A. Jørgensen etablerer sig med værksted i Nørregade 20, Bramming (begyndelsen til det senere 'Bramin').
1912 Bagermester A. Schlosser etablerer sig i Jernbanegade, Bramming.
1913 De radikale og Socialdemokratiet danner regering.
1913 Togulykke ved Bramming, hvor Peter Sabro dræbes sammen med 14 andre.
1913 Peter Sabro begraves i Århus. 50.000 følger kisten.
1913 Niels Bohr formulerer sin atomteori.
1914 Herregården Endrupholm udstykkes til mindre landbrug.
1914 Bramming Sangforening oprettes, kaldes fra 1960 Bramming Mandskor.
1914-18 Første Verdenskrig.
1915 Vedtagelse af en ny grundlov, som tildeler kvinder og tyende valgret til Folketinget.
1915 Bramming Apotek bliver selvstændigt apotek.
1915 Sct. Ansgar kirke indvies.
1915 Herregården Bramming Hovedgård udstykkes til mindre landbrug,
1916 De danske vestindiske øer sælges til USA.
1916 'Den skæve Bane' til Silkeborg over Grindsted åbner
1916 Bramming Jernstøberi etableres.
1917 Bramming Posthus indvies.
1917 Viadukten i Bramming åbnes.
1918 Folketingsvalget efter den nye grundlov medfører at De Radikale får indvalgt en kvinde.
1918 Danmarks første seminarium for kvinder oprettes i Ribe.
1919 Menighedsråd indføres ved lov.
1919 Bramming Andels Elektricitetsværk indvier sin nye bygning.

For størstedelen af den danske befolkning, gik langt hovedparten af indkomsten i slutningen af 1800-tallet, til at dække de mest basale behov som mad, tøj og bolig.
I midten af 1800-tallet var der cirka 12% af den samlede indkomst der var disponibel til andre ting end førnævnte.
Omkring 1900 var det cirka 25%, I 1950 var det steget til cirka 33%, og i 2000 var det næsten 50%.
Fødevarer som i 1850 udgjorde cirka 60% af udgifterne, udgjorde omkring 1900 cirka 50%, i 1950 cirka 35% og har været faldende til nu omkring 20%.
Hans Christian Sonne (Præst i Thisted) ønskede at de mindrebemidledes materielle vilkår blev forbedret.
Han stiftede den første brugsforening i Danmark i Thisted i 1866 efter engelsk forbillede. Grund-ideen var, at en kreds af personer gik sammen om indkøb af varer engros og fordelte dem mellem sig. Medlemmerne hæftede solidarisk og modtog et eventuelt overskud (dividende) i forhold til deres varekøb. Til at forestå indkøb og fordelingen af varer blev der ansat en uddeler.
Butikkernes formål var ved fælles indkøb at skaffe medlemmerne gode og uforfalskede varer til en billig pris ved at indkøbe større partier.
For at opnå store rabatter og stå stærkere over for den private handel og industri sluttede de fleste brugsforeninger sig sammen i fællesindkøbsforeninger, der i 1896 blev fusioneret til Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB).
FDB blev mødt med megen modstand fra den private handel og industri, men brugserne bredte sig i hele landet. En besparelse på blot få procent på et madbudget der udgjorde næsten halvdelen af udgifterne var noget der udvidede medlemstallet.

I 1910 var der rejsegilde på Brammings første brugsforening 30.7. 1910. Brugsens bygning lå på hjørnet af Sct. Knuds Alle og Skolegade. Bygningen blev nedrevet i april 1979, hvor Brugsen var flyttet til nye lokaler.

I 1902 etableredes et andelsmejeri i Storegade 14, og i 1916 byggedes et nyt mejeri i Nørregade.

Nørregade set mod sydøst, cirka 1935. Den hvide bygning til højre er Bramming Andelsmejeri

I forgrunden til højre ses smed Lungholts bygninger, derefter Brugsen og Punchhuset. I baggrunden til venstre ses Bakkevejens skole. Omkring 1911.

Barber Theodor Poulsen på trappen foran sin salon i Bramming i sommeren 1913. Salonen lå i det nu nedrevne Strygejernet i vestligste butik i Storegade.

Hvad sker der på dette billede?
Billedet kan ud fra gavlens tilstand med hensyn til skiltning og bemaling samt ud fra den helt åbne overgang mellem Storegade og markedsplads, dateres til omkring 1913. Så har vi hvornår.
Billedet er taget på Storegade ud for det nuværende nummer 5. Så har vi hvor.
Der er dyrskue i byen. En bil er standset på Storegade og chaufføren står og betragter nogle mænd der "triller" med et stort hjul. Det er noget af historien i dette interessante billede.
Bramming Byhistoriske Arkiv har forsøgt at finde ud af hvad "hjulet" er anvendt til, og hvor det kommer fra og skal hen.
Alle landets ingeniører har været spurgt, og mange er kommet med et forslag. Også flere museumsinspektører har været indblandet.
Den endelige forklaring har vi ikke men her kan ses en hel del forslag:
Hvad er det 2?

Hvad er det 1?

Jernbaneulykken i Bramming. Billedet er taget umiddelbart efter ulykken d. 26/7 1913.

Bramminge-ulykken var en togulykke som skete den 26. juli 1913, hvor toget 1029 (kaldet Emigranten) afsporedes på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge (nu: Bramming) station.

Ulykken
Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv – en A-maskine – til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget – med direkte vogne fra København – afgik først kl. 15.06.
Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne (direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne) samt endnu nogle boggievogne.
Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.
På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt – måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet (op til 105 km/t) – men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.
Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.
Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.
Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. (Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)
Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.
Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.
Ofre
Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.
Undersøgelser
Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve – dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.
Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt (lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t – hans hastighedsmåler var imidlertid defekt) – lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.
Ulykken ved Bramminge medførte, at det ikke fremover var tilladt at indrangere gamle personvogne mellem nyere bogievogne. Der blev også udarbejdet skærpede regler for sporarbejder.
Historisk
På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog som stammer fra en større udstilling i forbindelse med 100-årsdagen for ulykken i 2013.
Ved 100-årsdagen blev der tillige nedlagt en mindesten på ulykkesstedet (nær Industrivej 19), samt rejst en skulptur nær Egnsmuseet (Industrivej 3), udført af kunstneren Ole Jørgensen, til minde om ofrene

Barber Theodor Poulsen i sin nye salon i Storegade i Bramming. 10.9. 1913

IOGT medlemmer opfører dillettant omkring 1910 - 13.
IOGT var en afholdsloge.
Man kan ikke beskæftige sig med Brammings tidlige historie uden at nævne afholdsbevægelsen. Druk og ’den fattige mands snaps’ var et udpræget socialt problem i arbejderklassen. Afholdsbevægelsen kom til Bramming i midten af 1880erne, hvor den i starten gik ud på at hindre druk, senere kom en mere offensiv holdning der gik på at hindre udskænkning af spiritus. Det kom til udtryk omkring bevillingen til Hotel Kikkenborg, også kaldet Kikkenborg-krigen.
Kikkenborg-krigen
Brammings krokamp, kampen mod spiritusbevilling til Hotel Kikkenborg, blev af afholdsbladet Reform kaldt for Kikkenborg-krigen. Den startede i sommeren 1911, med at Kikkenborg skiftede ejer, hvorefter afholdsfolkene agiterede mod kroen og dens bevilling, idet man ønskede en kommuneafstemning herom. Den berømte afholdsagitator Larsen-Ledet blev hidkaldt. Men borgerforeningens formand, sagfører H.P. Ludvigsen, drog i felten til fordel for kroen. Sognerådet nægtede imidlertid at holde afstemning og den ønskede bevilling kom fra Indenrigsministeriet på sognerådets anbefaling. Også selvom De samvirkende afholdsforeningerne henvendte sig direkte til ministeriet med en klage over sognerådet. Lige før jul bliver der afleveret en adresse til sognerådet med 160 underskrivere der krævede en afstemning. Den vedtog sognerådet så med 4 stemmer og 1 undlader, fastsat til januar 1912. Der var nu kommet et ministerielt cirkulære med mulighed for en kommuneafstemning såfremt en fjerdedel af de stemmeberettigede krævede det. Afholdsorganisationerne samlede det ønskede antal, tilsyneladende uden besvær.
I 1912 i forbindelse med et nyt ejerskifte var den gal igen. En afstemning d. 9. januar 1912 medførte at afholdsbevægelsen med stemmerne 156 imod og 65 for, betød at ministeriet nægtede at udstede bevilling.
Da Andreas Jensen, Kikkenborg Kro i april 1913 ansøger om beværterbevilling, nægtede et flertal i sognerådet at give bevillingen. Fra mindretallets side blev der krævet en kommuneafstemning (200 vælgerunderskrifter) om sagen.
Ved selve afstemningen stemte 199 for bevillingen og 152 imod. Resultatet af den lange krig blev altså at Kikkenborg Kro igen fik sin bevilling.
Denne "krig" kom til at koste afholdsbevægelsen dyrt. Der blev mere og mere modstand mod bevægelsens uforsonlige holdning til spiritus.

Sikringsstyrken marcherer (1913-14) gennem Storegade. Til venstre ses Storegade11,13,15,17 m.fl. Først ses Chr. Hansens manufaktur, dernæst Hans Iversens boghandel, og derefter det hus, der blev nedrevet for at gøre plads til Viadukten.
Sikringsstyrken var Danmarks hærs ekstraordinære styrke under den 1. verdenskrig. Efter Hærloven af 1909 kunne der opstilles en sikringsstyrke som et alternativ til mobilisering. Sikringsstyrken blev indkaldt i august 1914, hvorved hærens samlede styrke nåede 58.000 mand. Hovedparten af disse var stationeret på Sjælland ved Københavns befæstning. Styrken nedbragtes gradvist fra 1915 og ophævedes helt i 1919.
Nord for Kongeåen bestod sikringsstyrken af omkring 10.000 mand. Hvor mange af disse der blev indkvarteret i Bramming vides ikke men det var ret omfattende. I 1915 sendte Borgerforeningen i Bramming et forslag til sognerådet om at yde et tilskud til de borgere der havde indkvartering, men sognerådet afslog
Året efter kom der forlydender om, at sikringsstyrken i Bramming skulle forøges. Foreningen bad da generalkommandoen om at undlade dette for at skåne beboerne for de forøgede indkvarteringsbyrder. Henstillingen blev efterkommet.

Sct. Ansgar Kirke

Da Bramming blev trafikknudepunkt voksede byen og den gamle kirke Sct. Knuds kom til at ligge for langt væk.
Desuden var der store problemer med kirkegården - der var for lidt plads og der var ikke mulighed for udvidelser.

Kirkeværgerne ved Bramminge S. Knuds kirke blev 1908 pålagt at fremkomme med planer til anlæg af en kirkegård i tilknytning til stationsbyen; et ønske, der blev gentaget de følgende år. 1912 søgtes om statstilskud til opførelse af en ny kirkebygning på den planlagte assistenskirkegård til afløsning for den gamle sognekirke, og året efter forelå tilladelsen til anlæggelse af begravelsespladsen.

I løbet af forbløffende kort tid lykkedes det borgerinitiativet at indsamle over 40 % af anlægssummen blandt byens indbyggere, mens ansøgningen om et statstilskud via finansloven blev imødekommet med den resterende del ( 18.500 kr. )

Kirken blev opført 1914-15 under ledelse af arkitekt Harald Lønborg-Jensen, i udkanten af den lidt ældre bydannelse på nordøstsiden af Nørregade, der fra byens centrum løber mod nordvest for længere ude at dreje mod nord i retning af S. Knuds kirke og Bramminge Hovedgård. Indvielsen af den nye kirke fandt sted 12. december 1915.

Mandag d. 13. december, 1915 Kunne man i Ribe Stiftstidende se billedet af den nye kirke og læse følgende:

I Gaar indviedes den nye Kirke i Bramminge. Allerede fra Morgenstunden flagedes der, og man mærkede, at det var en Højtidsdag for Stationsbyen. Højtideligheden fandt Sted Kl. 11, idet en Procession, bestaaende af Stiftamtmand, Kammer- herre Stemann, Biskop Koch, Herreds foged Saxild og flere Præster, blandt hvilke Stiftsprovst Olesen og fhv. Stifts provst Pedersen, fra Præstegaarden gik ind i den smukke Kirke, der var fyldt til sidste Plads.
Efter at Biskoppen af Præsterne havde modtaget de hellige Kar og Bøger og stillet dem paa Alteret, begyndte selve Gudstjenesten. Biskoppen tog som Tekst for sin Tale det storslaaede Billede i Johs. A bb., Kap. 6. hvor Profeten ser de 4 Heste trave ud over Jorden. I store Træk skildrede han, hvorledes disse sære Syner i vore Dage begynder at finde Opfyldelse, idet Krigens, Dyrtidens og Dødens Rædsler hærger Jorden som aldrig før, men ogsaa hvorledes Evangeliets hvide Hest bærer Herren frem til Sejr i Hjerterne. Dette Kirkehus indvies nu til et Sted, hvor Herren skal bæres frem til Sejr i Hjerter og Hjem, til timeligt og evigt Gavn for denne Bys og Egns Befolkning.
Efter Biskoppens smukke og myndige Tale foretog han Indvielsen, bistaact af 4 Præster, idet forskellige Tekster af Skriften oplæstes, og Kirken overgaves til helligt Brug for Slægterne.
Efter en Salme prækede Sognepræst Hovgaard godt over Dagens Tekst, og efter den sædvanlige Messe og Slutningssalme endte den smukke Højtidelighed.
Kirken, som ligger noget tilbage i Byen, er en Pryd for Egnen. Dens ydre Linier er rolige og harmoniske, og dens Indre giver en Følelse af Hygge.

Arkitekten, Hr. Lønborg-Jensen, har fint og gennemtænkt forstaaet at skabe et dejligt Kirkerum. Koret hæver sig nogle Trin over Skibet hvilket giver hele Rummet et højtideligt Præg. Træværkets Farver er holdt i grønt og giver Ro. Det lille smukke Orgel fra Horsens Orgelfabrik lød fyldigt og fint. Alt ialt er Kirken en Pryd for Bramminge og tjener saavel Kunstner som Haandværkerne til Ære.
Senere holdtes der et Festmaaltid i Hotel Kikkenborg, hvis store Sal var dekoreret med nationale Farver. Ca. 100 Mennesker deltog, af hvilke de fleste var fra selve Bramminge. Stiftamtmand, Kmh. Stemann holdt Talen for Kongen, og Biskop Koch ønskede Bramminge til Lykke med Kirken og haabede, at den maatte samle til Enighed i det bedste. Købmand Øllgaard takkede Regeringen og den tilstedeværende Folketingsmand, Hr. Brorson, for den Støtte, der var ydet Foretagendet. Købmand Madsen talte varmt og godt for Arkitekten og Haandværkerne, og Pastor Hovgaard takkede Stiftsprovst Pedersen for hans store Arbejde med at faa Kirkesagen i Gang og for den Gave, han havde skænket Kirken: Malerierne paa Altertavlen. Stiftsprovst Pedersen skildrede i raske Træk Bramminges Historie i de sidste 50 Aar og ønskede, at Kirken maatte virke sit til, at Guds Fred kunde bevare Hjerter cg Tanker i Herren. Lærer Mannich talte for Fru Købmand Madsen, der ved sit ihærdige Arbejde havde skaffet Kirken dens Orgel.
Efter Maaltidet nød Selskabet Kaffen ved Smaaborde i Salen, og Kl. 5 skiltes man med Mindet om en smuk og stemningsrig Dag.
Om Aftenen holdt Stiftsprovst Pedersen den første regulære Gudstjeneste i Kirken, der var fyldt med Mennesker.

Postkort - Tog, K501, i Bramming. På perronnen ses flere personer.
K 501 - den første af de nye K-maskiner leveret fra Neilson i Glasgow 1894.
Saboteret 1/6-43 i Tønder Remise.
Udrangeret 1955.
Periode 1912 - 1916

4 bygningsarbejdere i gang med byggeriet af Bramming Posthus i 1917. Desuden ses nogle byggeredskaber.

Punchhuset omkring 1917. Huset er under flytning fra Sct. Knuds alles østre side til den vestre, hvor Markedspladsen var. Gadens unger som vanligt parat til opstilling ved fotografering. Læg mærke til at telefonmasten er markeret med hvidt, af hensyn til færdsel i mørke. Bag ved Punchhuset anes nr. 14
På markederne når en handel var indgået, var det almindeligt at man søgte til Punch-huset (Punchehuset eller Æ Punchhus) for at drikke lidkøb. For de svage kunne et sådant lidkøb udarte sig til et dårligt køb eller salg. Der var en grund til at afholdsbevægelsen på den tid stod stærkt - og en grund til at telefonmasten var grundigt afmærket.
"Marked i Bramming: 3 dage i året er Bramming skueplads for alle de udskejelser som kan findes på et marked at værste slags. På markedspladsen findes en halv snes kaffepunchtelte, turneringsspil, som tidligere var forbudte, kæltringhestehandlere, bondefangere i dusinvis og kæferter i hundredevis. .. Ud på eftermiddagen begynder spektaklerne og om aftenen er det forbundet med stor risiko at færdes i den ret fredelige lille stationsby. Markedet i går formede sig som alle tidligere markeder med slagsmål og anholdelser… hvis det kunne nytte noget, ville vi rette en kraftig opfordring til politiet om at slå ned på alt det gøgl og humbug, der drives ved markederne i Bramming. Indskrænk antallet af beværtningstelte på pladsen, tag kæltringhestehandlerne og bondefangerne ved vingebenet så også ordentlige folk kan komme til Bramming marked og slå en handel af.
Og så i august1911:Der var alligevel bondefangere til stede ved markedet i Bramming, det fik en esbjergenser at føle. Da manden havde ordnet sine officielle affærer, fik han øje på en skønjomfru, der smilede og vinkede nok så sødt, og det vinkeri kunne vor mand ikke stå for. Han gjorde de hæderligste anstrengelser for at undgå faren, men det var ham ikke muligt at slippe ud af fortryllelsen og til sidst overgav han sig på nåde og unåde, og fløj i armene på den forføriske skønhed. Men i samme øjeblik var han fanget som en flue i edderkoppens spind. Edderkoppen kom i skikkelse af tre kavalerer med pandekrøller og neglemanchetter. De dunkede ofret i hoved og mave, så han hverken kunne se måne eller stjerner, og bagefter tømte de hans tegnebog for 200 danske kroner… nu sidder 4-kløveret i ribe arrest… de 400 kr. har selskabet formøblet i Esbjerg. Moral: rejs aldrig til Bramming marked, men s k a l du dertil, se da aldrig til en kvinde på markedspladsen. De er falske alle tilhobe. Jacob – Politiet har anhold en fyrbøder, der er den 5. i plottet ovenfor. Et par måneder senere fulgte avisen sagen op: De tre markedsrøvere afrejser i aften til Vridsløse (fængsel) under ledsagelse af tre betjente. Pigen der agerede lokkedue er blevet betinget benådet."

Kikkenborgs have med sø, bådplads og robåd.
Billedet er et postkort, der er skrevet og sendt af fotograf C. K. Olesen under 1. Verdenskrig.