1930-39

1930 Bramming Gymnastikforening stiftes.
1930 DNSAP, det danske nationalsocialistiske parti stiftes af Fritz Clausen.
1930 Dødsstraffen afskaffes i Danmark.
1931 Nøraa Gymnastikforening stiftes.
1931 Nye overenskomster giver alle ret til 1 uges ferie.
1931 Eksportslagteri opføres i Bramming.
1933 Hitler overtager magten i Tyskland med et demokratisk flertal i ryggen.
1933 Kanslergadeforliget mellem Staunings socialdemokratisk-radikale regering og Venstre. Venstre lover ikke at stemme imod en kommende socialreform mod at få øget økonomisk støtte til landbruget.
1933 Rigsdagsbranden i Berlin.
1933 Den første koncentrationslejr, Dachau, åbnes i Tyskland.
1934 Hitler bliver 'Führer' i Tyskland.
1935 Lillebæltsbroen indvies.
1935 Bramming Fjerkræslagteri etableres.
1936-39 Den spanske borgerkrig.
1937 Japan angriber Kina.
1938 Tyske tropper marcherer ind i Østrig.
1938 Krystalnatten i Tyskland.
1938 Den første danske ferielov – alle får ret til 2 ugers ferie.
1938 Esbjerg Flyveplads i Kjersing indvies.
1938 Terpager og resten af Tømmerby bliver en del af Bramming Kommune.
1938 Gørding Alderdomshjem opføres.
1939 Danmark indgår en ikke-angrebspagt med Tyskland.
1939 Bramming Hovedgård indrettes til vandrerhjem efter Paul Lunds overtagelse.
1939 Forslag til en ny Grundlov forkastes ved folkeafstemning.
1939-40 Den finsk-russiske Vinterkrig
1939 Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig er indledt.
1939-45 Anden Verdenskrig.

Fra venstre Alma Frederiksen (1901-74), siddende måske Bernadette, Oluf Frederiksen (1897-1970).
Ægteparret blev gift 1921.
35 år med Frederiksens Tivoli
Frederiksens Tivoli var et omrejsende tivoli med hjemsted i Bramming i perioden 1936-1971. Det blev drevet af Oluf V. Frederiksen (f. 1897) og hustru Alma (f. 1901) samt deres ni børn. Oluf Frederiksens forældre var kulsviere fra Nordsjælland, og Alma Frederiksen kom ud af en tysk cirkusfamilie (familien Sambleben). Oluf og Alma mødte hinanden i 1919, da det tyske cirkus var på rundtur i Danmark.
Fra starten af 1920'erne befandt familien sig ofte i Bramming. De boede i deres hestetrukne beboelsesvogn på markedspladsen, hvor rådhuset senere kom til at ligge. I 1927 købte de grunden Elmegade 11, som siden blev udgangspunktet for familiens aktiviteter. Her fik tivoliet vinterkvarter.I begyndelsen lavede familien børster og andet husgeråd af ståltråd. Alma mente, at det var mere agtværdigt at køre rundt med et tivoli, og på et tidspunkt købte Oluf stilladset til en luftgynge og byggede den op. Det blev begyndelsen til Frederiksens Tivoli.
Familien omtalte sig selv som ”rejsende”, og de var stolte af deres profession. Hver dag lavede de en gratis friluftsoptræden med sang, guitar og harmonikamusik efterfulgt af flotte akrobatiske numre. Det fik gæsterne til at blive på pladsen. Om vinteren vedligeholdt de tivoliets materiel, mens familien fortsat levede af husflidsarbejdet. Børster, piskeris, stativer m.m. blev fremstillet og solgt over store dele af Jylland. Samtidig blev der lavet masser af papirblomster til skydeteltet.
Frederiksens tivoli adskilte sig fra andretivolier ved at kombinere gøgleroptræden og forlystelser.
Fra påske til oktober – en uge i hver by
Frederiksens Tivoli åbnede i Langeskov på Fyn i 1936 med luftgynge, skydetelt og kraftprøve. Efterhånden blev tivoliet blev udvidet med karrusel, roulette, boldkast og spilleautomater. Normalt startede sommersæsonen 2. påskedag i selve Bramming, hvorefter man kørte rundt til mindre byer på Fyn og i Syd- og Sønderjylland indtil september-oktober. Tivoliet lå gerne en uge ad gangen i hver by. Mandag var rejsedag, og fra tirsdag til søndag var forlystelserne åbne. Familien boede på pladsen i beboelsesvognene. Luftgyngen var en del af Frederiksens Tivoli helt fra begyndelsen. Stativet var udsmykket med mange farver og små spejle.
Spilleautomater – en god kilde til indtægt
Da tivoliet efter de første år skulle udvide aktiviteterne, anskaffede familien spilleautomater. Automaterne blev med en enkelt undtagelse købt brugt eller byttet med andre tivolier. Hvis automaterne gik i stykker, reparerede man dem selv. Kun i enkelte tilfælde var man nødt til at bruge fagfolk hos ”Esbjerg Automat Fabrik”, som lå i en baggård mellem Strandby Strøget og Havnegade i Esbjerg. Frederiksen brugte hovedsagelig tyske eller amerikanske spilleautomater, da man vidste, at de spillede flest penge ind.
Skydetelt
Tivolier var knyttet til markeder, der også fungerede som folkefester med underholdning af omrejsende gøglere, mekaniske teatre m.m. Skydeteltet hørte til de ældste forlystelser i Frederiksens tivoli.
Luftgyngen med fire gynger var den første forlystelse i Frederiksens tivoli. Oluf Frederiksen samlede den selv første gang i 1936. Forlystelserne var dengang hånddrevne, så luftgyngerne blev skubbet i gang. Markederne var mødested for unge mennesker i landdistrikterne. Luftgyngerne var meget populære, for her kunne de unge mænd gynge højt for at imponere pigerne.
Familien Frederiksen bestod af Oluf Frederiksen, f.1987 i København, og Alma Elisabeth Frederiksen, født Sambleben, f.1901 i Sattrup i Slesvig, samt deres ni børn:
Ejvind (Busse): 1921–1991
Eshardt: 1923–1987Leonardo: 1924–1952
Harry (Ganne): 1927–2015Oluf: 1930–2002
Herluf: 1932–1993Willy: 1933–1986
Otto: 1936–2005
Alma (Pusser): 1942–2005
De fleste af børnene forlod forældrenes tivoli, efterhånden som de etablerede sig med egen familie. Til sidst var der kun Oluf og Alma samt sønnerne Harry og Herluf tilbage til at drive tivoliet.Oluf Frederiksen døde i 1970. I 1971 kørte Frederiksens Tivoli igen på landevejen, men Alma brød sig ikke længere om at komme på de pladser, hvor hun havde været med sin mand, og hun besluttede at stoppe med Frederiksens Tivoli. I 1973 aftalte hund med Olaf Bak, leder af Bramming Byhistoriske Arkiv, at genstande fra tivoliet kunne blive overdraget arkivet som gave. Genstandene tilhører nu Bramming Egnsmuseum, og en mindre del indgår i museets permanente udstilling, glasmontren ”Historium”.

Bladhandler Madsens Banegårdskiosk 1937
Kiosken i jernbanestationens forhal var ejet af bladhandler E.R. Madsen fra 1924-40. Madsen var født i 1869. Kiosken havde to afdelinger, en til slik, en til aviser. Aviskiosken lå til venstre, mod vest, ved Ventesalen/restuaranten, mens slikbutikken lå på væggen ud til perron 1, mod syd. Kiosken ombygget 1933. Madsens kone Henriette, der sikkert har passet den ene, er ukendt. Privat bopæl Elmegade 12 - så der var jo ikke langt på arbejde.

Vestkystens ejendom på hjørnet Storegade - Sct. Knudsalle, Bramming.
Bygningen er opført 1929, og billedet er ca. fra 1930. Sct. Knudsallé er grusbelagt.
Landbosparrekassen har kontor med indgang på hjørnet. Foran døren ses 2 personer og en barnevogn.

Trækvognsturen fra Esbjerg til Bramming.

Købmand H. Chr. Olesen trak tandlæge Kjær Nielsen fra Esbjerg til Bramming på en trækvogn. Her ankommer optoget til Bramming.
Christian Olesen blev ude i byen kaldt Chr. Tot, og om ham ku de fleste gamle i byen fortælle en historie. Thomas Andersen som engang var portør fortalte, at Chr. Tot, der var købmand, satte sig for at han ville have en tønde sild med til Esbjerg, men da han skulle op i toget, gik tønden i stykker og alle sildene havnede på perronen, men DSB-folkene sagde at de nok skulle samle dem op, så han ku få dem når han kom tilbage – han nåede altså sit tog. Kendtest er nok trækvognsturen, som var et væddemål om han ku køre tandlægen på trækvogn fra Esbjerg til Bramming på fire timer – det ku han og der var endda 13 minutter til overs, årets mediebegivenhed i Bramming i 1931. Christian var gift med Thora (der døde i 1936) og de havde i mange år en købmandsforretning i Knudsborg som faren ejede, men i 1933 solgte han den til Frede Nielsen og købte en cigarforretning i Ringkøbing. Omkring 1953 åbnede han Kaffeboden i Nørregade 11 hvor Thilde havde tilladelse til at sælge spiritus. Længere ude af Nørregade var der en kunde, der ved tørlagt gæstebud hængte et flag ud af vinduet og når Chr. Tot observerede det, kom han med den papkasse med pilsnere han havde stående til en sådan lejlighed. Det var dengang man kom hinanden ved. Han blev også 85.

Bramming Søndagsskole 1934.
Gruppefoto af elever og ledere af søndagsskolen. Der ses 80 elever. Yderst til højre urmager Nic. Johansen, der var leder sammen med tidligere gårdejer Søren Iversen Johansen. Til venstre for Nic. Johansen ses Thamsen( med fuldskæg)
I baggrunden Bramming Missionshus (Bethel), Skolegade, Bramming.

Mekaniseringen i lanbruget er begyndt. Bramming. Omkring 1933
Hvor billederne præcis stammer fra, vides ikke, men et sted på Bramming-egnen - formentlig engang i 1930'erne.
Man ser en traktor trække en slags høstmaskine.
Udviklingen er kommet langt siden man høstede med segl og le, og hvor pigerne gik bagefter og bandt negene.
De hestetrukne selvbindere afløses af traktortrukne, men kan ses helt op i tresserne.
Men der er endnu langt til vore dages vældige høstmaskiner, der på kort tid kan afhøste en mark og hvor al behandling af kornet sker få sekunder efter afhøstning af kornet.

Stenen i Bramming lystanlæg.
Biografejer Andreas Sørensen, Kosmorama i Storegade ses her på kæmpestenen i engen i Omme. Ved hjælp af kraner er den her løftet halvvejs op af sit tusindårige leje. Stenen, der vejer 18 tons, blev bugseret til Bramming, og her stillede forstander Dam fra efter skolen med 150 elever, der trak og skubbede den gennem byen til anlægget. Næste forår blev den stillet på plads på et nylavet fundament. De 3 underliggende støttesten er forsynet med relieffer, der symboliserer fortid, nutid og fremtid. Stenen blev indviet d. 17. juni 1934 med en stor folkefest, og den første taler der indtog talerstolen var forfatteren Salomon Frifelt, Ølgod.

Sct. Knuds Allè, Bramming, ca. 1935.
Sct.Knuds Allé set mod nord. Fodboldmål ses på markedspladsen til venstre.

Elise Klingenberg, Storegade 53. 1935
Elise Klingenberg (1854-1951), Storegade 53. Da hun kom til Bramming, kort efter at hun i 1876 var blevet gift med portør J. P. Klingenberg (1848-1934), var der tre huse: Stationen, Kikkenborg Krogård og et spåntækket hus. De var som det fremgår af fanen ivrige afholdsfolk, og logen var i deres hus. Hun fik 9 børn.

Barnevogn fremstillet på barnevogsnfabrikken på Ribevej 5, indehaver Hans Chr. Rasmussen.
Billede fra 1938
Indehaveren Hans Chr. Rasmussen (1893-1955), startede fabrikationen i 1923 og fungerede frem til 1952.