1960-69

1960 Vejrup Centralskole opføres.
1961 P-pillen kommer i handlen i England.
1961 Opførelsen af Berlinmuren.
1961 Bramin, Vardevej indvies af N.A. Jørgensen.
1961 Danmark søger sammen med Storbri- tannien om optagelse i EF. Frankrig nedlægger veto.
1961 Gagarin bliver det først menneske i rummet.
1963 Industrieksporten overstiger landbrugseksporten.
1963 Danmarks Radios P3 begynder at sende.
1963-75 Vietnamkrigen. En fortsættelse af befrielseskrigen mod den franske kolonimagt.
1963 John F. Kennedy myrdes i Dallas, Texas.
1963 Restauranten på Endrupholm lukker, da den nægtes spiritusbevilling.
1963 Bramming Bibliotek bliver kommunalt.
1963 Politistation i Bramming.
1964 En rapport dokumenterer, at tobaksrygning er sundhedsskadelig.
1964 Kina bliver atommagt.
1965 Nyt rådhus indvies i Bramming.
1965 Falckstation indvies i Bramming.
1966 Kommunesammenlægning, hvor Vester Nykirke og Darum sammenlægges med Bramming Kommune.
1966 Elforsyningen bliver kommunal i Bramming,
1967 Venstre Socialisterne stiftes.
1967 Postnumre indføres.
1967 Den første hjertetransplantion foretages i Sydafrika.
1968 Bramming Andelsmejeri lukker.
1968 BRAMMINGE bliver til BRAMMING.
1968 Studenteroprør i Frankrig.
1969 Neil Armstrong fra USA bliver det første menneske på månen.

Et byggeboom starter i 60'erne
Det var de billige grundpriser, der var årsagen til tilflytningen til Bramming. Det var ikke skatten, og tilmed var det sådan, at byen ikke bød på noget med børnehaver – den første, der blev bygget var Skovvejens, som Røde Kors stod for. Først langt senere blev børnehaver et politisk tema. Farten i udstykningen havde også en baggrund i, at kommunen havde mange penge ude at svømme. Men diskussionen om tempoet i udstykningen gik ikke helt stille af, ikke alle politikere var tilhængere af farten. Der var jo følgevirkninger som bygning af skole og kloakering m.v.: Nordre skole og flere børnehaver er jo en direkte følge af udstykningen.
Men egentlig politiske problemer omkring indholdet af udstykningen var der ikke: da man i 1969/70 havde vedtaget byplanen var arealfordelingen jo fastlagt. Man vidste i hvilken retning, udviklingen skulle gå, og i store træk har det været det, man bygger på indtil i dag. Men Brammings kommuneingeniør lagde ikke skjul på, at arbejdet før kommunesammenlægningen i 1970 var meget nemmere; siden gik der lokalpolitik i alt muligt.
Egentlig var det Bramming Boligforening, der indledte udviklingen i boligbyggeriet – og dermed byudviklingen i Bramming. Overraskende hurtigt efter krigens afslutning gik Boligforeningen i gang med at bygge. I december 1946 havde man rejsegilde på blok li foreningens kompleks på Ribevej, og i 1948 holdt man licitation over blok 2 samme sted. Så var der en pause til midt i 1950erne, da kommunen anlagde 2 ny veje: Falkevej og Lærkevej, og så gik byggeriet i gang her: håndværkerfirmaer opførte enfamiliehuse, og Bramming Boligforeningen byggede de 13 kædehuse ved Lærkevej, som stod færdige i 1957.
Omtrent samtidig blev der taget initiativ til opførelse af de såkaldte socialfilantropiske huse (10 stk.) ved østre side af Præstevej. De blev i øvrigt senere overtaget af boligforeningen og kom sammen med kædehusene på Lærkevej til at udgøre én og samme afdeling. Udstykningen af arealet, hvor Præstevej kom til at ligge, blev kaldt Skraldemandens areal, da der tidligere blev kørt renovation ud her. Men ellers var det i starten svært at skaffe jord til udstykning, det havde jo været mere naturligt at udstykke nord for centrum. Det erfarede man, da man i begyndelsen af 60erne skulle bruge jord til udvidelsen af Bakkevejens skole. Her tog man jord fra idrætsformål og måtte så købe erstatning længere ude, hvilket var svært. Men udstykningen til boligbyggeri på Tværsigvej ved idrætsanlægget anså kommuneingeniøren for uheldig: Der skulle aldrig have været bygget der – de to ting passer ikke sammen.
Godthåbparken
Det var også, fordi det var svært at skaffe jord, at Godthåbparken kom til at ligge hvor den ligger. Det skulle man aldrig have gjort, da det jo ligger tæt ved industrikvarteret. Det gav gener, og Holger Hansens maskinfabrik måtte lave dyre miljøforanstaltninger for at afbøde lugtgener overfor boligkvarteret. Det var til gene for alle parter, sagde kommuneingeniøren. Det var i 1960-erne boligforeningen indledte planlægningen af Godthåbparken. Den blev opført i etaper og stod endelig færdig i midten af 1970-erne. Rejsegilde på første etape var i 1961. Nu rykkede byggevirksomheden ind i området vest for Præstevej: I 1961 indledte kommunen forberedelserne til udstykningen af 47 grunde i området mellem Gabelsparken og Præstevej, og i 1962 byggemodnede kommunen 10 grunde i området ved Rolighedsvej.
Gabelsparken: Fart over feltet
Nu var det klart, at en bastant byudvikling var i gang: I 1966 blev Engsvinget anlagt, og byggeriet i Engparken tog sin start, således at det yderste område her var bebygget i 1972. I 1971 var der fuld gang i opførelsen af huse på Lunagård, og i °72 blev der lagt fjernvarmeledning til Gabelsparkens 1. etape, ca. 85 nye boliger. Ved salget af grundene i dette område den 28. maj 1973 var der på grund af den meget store efterspørgsel rationering: kun én grund pr. køber! Da vi så købte den jord, hvor Gabelsparken ligger på, var der ligesom gået hul på bylden - nu kunne kommunen købe jord, sagde kommuneingeniøren. Det var jord, der var ejet af små landbrug, hvor ejeren alligevel ville holde op. Det var så at sige landbrugets udvikling, der sikrede byen jord. På tilsvarende vis forholdt det sig med området, hvor Nordre Skole, Birkevangen og Fjernvarmen ligger. Når byen måtte rationere udstykningen af Gabelsparken, var det for at hindre, at lokale håndværkere satte sig på det hele - der skulle også være jord til almindelig mennesker.

Vestkysten, Bramming får nyt kontor.

Indgangsdøren til Vestkysten på hjørnet af Storegade-Sct. Knudsallé er renoveret, da Vestkysten overtager lokalet fra sparekassen. Den nye udgave af Vestkysten er udstillet i vinduet. 18. juli 1962.

Udsigt fra N. A. Jørgensens møbelfabrik.

Til venstre ses Bramming vandtårn og til højre fjernvarmeskorstenen med fire "B"ér

Bramin, Vardevej 4, Bramming.

Luftfoto af møbelfabrikken Bramin, Vardevej 4. Der ses mod vest. I baggrunden Tømmerby.
Bramming er på dette tidspunkt en rigtig "Møbelby". Byen huser mange møbelfabrikker.

Bramming Boldklubs klubhus udvides, 7/8 1961.

Bramming Boldklubs klubhus udvides med frivillige hænders hjælp og genindvies 7/8 1961.

Politistationen i Bramming udvides imod nord.

To tømrere er ved at lægge tag på tilbygningen.
Juli 1967.

Bramming Efterskole

Fløjen på efterskolen (med åbenstående dør) hen til næste gavl og el-stationen under denne gavl blev brudt ned vinteren 1984-85, da der byggedes kollektiv-boliger.
(Billed fra 1961 - Set fra Sportsvej).

Bramming, byfest, 1967

Åbningsmarch til byfesten i Bramming 17.8. 1967. Garderkorps går i spidsen på Sct. Knuds Alle

Sct. Knuds Alle, Bramming, 1965.

Rådhusbyggeriet i 1964-65 gav anledning til at udvide Sct. Knuds Alle i Bramming. April 1965.

Plantage Alle, Bramming, 1964

Trængsel om p-pladserne langs Plantage Alle i forbindelse med cupstævne i Bramming 26.7. 1964.

Jernbanegade, Bramming, 1961.

Nogle af Brammings sidste vejtræer fældes. Stedet er Jernbanegade over for jernbanestationen i juli 1961. På fortovet står Hans H. Flintholm.

Tværsigvej, Bramming, 1964.

Nybyggeri ved Tværsigvej ud for Bramming stadion. Set i retning mod nord. Oktober 1964.

Plantage Alle, Bramming, 1965.

Plantage Alle i Bramming var i august 1965 blind vej. Den blev senere ført videre til Bakkevej. Ishuset tilhørte Ingvard M. Pedersen, Plantagevej 31.
Ishuset lå skråt over for ind/-udgangen til skolegården ve Bakkevejens skole. Skolebørn (og andre) har i tidens løb brugt en anselig del af lommepengene på is og "snolder", når ishuset blev besøgt i frikvartererne.

Helenevej, Bramming, 1962.

Helenevej i Bramming anlægges ved Chr. Tonnesens ejendom i december 1962. Set fra Jernbanegade.

Præstevej, Bramming, 1962.

Nybyggeri på begge sider af Præstevej i Bramming. Ved pumpen lå indtil foråret 1962 Chr. Rasmussens vinkelejendom. Set fra Storegade, august 1962.

Thorsensvej, Bramming, 1964.

Nye huse og gamle træer på Thorsensvej i Bramming. Set fra Ribevej, september 1964.

Sdr. Industrivej, Bramming, 1966.

En ny vej anlægges på det nye industriareal mellem Storegade og banen i april 1960. Den fik navnet Sdr. Industrivej, nu Industrivej.

Industrivej, Bramming, 1960.

Industrivej i Bramming anlægges mod Storegade. Sanddyngen til venstre er formentlig til byggeret af Tjæreborg Cementstøberis bygning. April 1960.

Nye mælkekartoner, 1967

Mælkeflasker og mælkekartoner ved Olaf Baks dør, Sct. Knuds Alle 1, Bramming, 2.5. 1967.
På dette tidspunkt er Andelsmejeriet i Nørregade ophørt. Det blev sammenlagt med Esbjerg.

Bakkevejens Skole, Bramming. 1966

Nybyggeri på Bakkevejens skole. Forrest støbte jernbetonpiller til fagklasserne, bagest fløjen med 8 normalklasseværelser.

Nyt administrationshus, Bakkevejens skole, Bramming.

Ny administrationsbygning, Bakkevejens Skole.
Facade mod Bakkevej.
Frede Pinborg taler med posten.

Skolen som 60-årig, Bakkevejens skole, Bramming.

Skolen, der runder de 60 år.
Bakkevejens Skoles syd facade i 1966, Set mod nordøst.

Storegade, Bramming, juli 1965.

Parkering i 2 lag ved Storegade 3 - Landmandsbanken. Set mod syd. I baggrunden ses Vogterhuset ved den gamle jernbaneoverskæring.
Man kan også se de gamle signalmaster.

Storegade, Bramming, 29/10 1966.

Sidste brosten i Storegade fjernes.
De smukke men larmende brosten afløses af asfalt.

Storke i Bramming, juli 1963.

Storkerede ved N. A. Jørgensens møbelfabrik i Storegade.

Storke i Bramming, maj 1960.

Stork på Klædefabrikkens skorsten i Nørregade.

Triangelen med Beiters Manufaktur, Bramming.

Triangelen med K. Beiter Lauridsens nyopførte forretningsejendom på hjørnet af Storegade og Nørregade, Bramming. Dec. 1968.

Sognerådsformand E. Riber Berthelsen, Bramming.

Sognerådsformand E. Riber Berthelsen foran det nye rådhus på Sct. Knudsalle. Fotoet er taget kort før kommunesammenlægning nr. 2, d. 19/11 1969.

Kommunesammenlægningen mellem Bramming, V. Nykirke og Darum 1966.

Sammenlægningsudvalget for kommunesammenlægningen til afsluttende møde. Stående ses udvalgets formand sognerådsformand E. Riber Berthelsen, Bramming.

Bramming sogneråds sidste møde i Nørregade 8, Bramming.

Sognerådets sidste møde i det gamle kommunekontor, Nørregade 8.
Billedet er taget af Olaf Bak på rådets sidste møde torsdag d. 11. november 1965.
Det nye rådhus blev taget i brug i efteråret 1965.

Cafeterie hos Automobilforhandler K.S. Kristensen, Storegade 100, Bramming

Nyindrettet cafeteria. I baggrunden (gennem dørens rude) "Villa Godthåb" i Storegade 109.
Villa Godthåb tilhørte oprindeligt bankbetjent Laurids Christensen – kaldet Laurids Godthåb – gav navn til Bramming boligforenings store byggeri, Godthåbsparken som blev bygget 1965-76).
At der var basis for at anlægge et cafeteria på dette sted, skyldtes at al den vestlige nord/syd trafik gik gennem Bramming. Skulle man fra Ribe til Varde så gik turen ind ad Ribevej, gennem Viadukten og ud ad Storegade.
Det er vanskeligt at forestille sig hvordan trafikken må have været en lørdag formiddag når det var skiftedag i sommehusområderne langs Vestkysten.
For mange var det en lettelse da omfartsvejen senere kom - for nogle forretningsejere var det ikke velkomment.

Kikkenborgs garagekompleks, Bramming

Garagekomplekset på matr.nr. 1GD nord for den syd-nord-gående hotelsalsfløj. Komplekset blev nedrevet eftersommeren (september) 1965.

N.A. Jørgensens Møbelfabrik, Storegade 39, Bramming.

Branden på Storegade 39 mandag den 27.11. 1961 kl. ca. 20.15 (herren med piben i hånden er malermester Vagn Pilegård, Fengersalle, Bramming

Bramming Teglværk brænder.

Bramming Teglværk står i flammer i november 1962.

Heartbreakers

Bramming-gruppe dannet februar 1963. Bestod af:

Hans Christian Hansen (lead-g, rhythm, vo.),
Hans Wittendorff (lead-g, rhythm)(fra august 1964 til efterår 1965),
Svend Åge Sig (vo.) (til udgangen af 1964),
Karl Erik Jensen (el-b),
Knud Valdemar Petersen (dm, vo.)(til december 1965),
Ove Sørensen (dm, vo.)(fra december 1965),
Bjarne Møller (lead-g, rhythm, vo.) (fra december 1965 til december 1966),
Ole Willendrup (org., vo.)(fra maj 1966).

Gruppens første navn var oprindeligt Sir Valde & The Heartbreakers. Men allerede ved konkurrencen om Det sønderjyske Mesterskab d. 25/8 1964 på "Skoven" i Ribe, er navnet ændret til The Heartbreakers. I begyndelsen får gruppen et øvelokale på byens skole, men flytter senere øvelokale til et hus på Ribevej. Her bliver der øvet på tidens populære hits og der bliver efterhånden gjort meget ud af de vokale arrangementer. The Heartbreakers var gode til at lave kopinumre, der kom ret tæt på originalerne f.eks. Sha-la-la-la-lee med Small Faces.
Set i forhold til mange samtidige grupper, havde The Heartbreakers et ret godt anlæg at stille op med. Hans Christian havde VOX-guitar (stratocaster-type) og en Selmer 50 Watt forstærker, mens Bjarne ret tidligt havde fået anskaffet sig en halvakustisk Gretsch, model "Tennesseean". Hans Wittendorff havde en af de fantastisk gode Hagström Futurama-guitarer, samt et 4 x 12-tommer højttalerkabinet med en 50 Watts Eminent Dynacord forstærker. Oles orgel var i starten et Farfisa, men han fik senere et Würlitzer-orgel. Karl Erik spillede på Hagström Futurama-bas og anvendte en Selmer Goliath-forstærker/kabinet. Trommesættet skiftede mellem