1970-79

1970 Kommunalreform.
1970 Kildeskatten indføres.
1970 Der indføres fuld folkepension for alle over 67 år.
1970 Kristeligt folkeparti stiftes.
1970 Den nye Lillebæltsbro indvies.
1970 Kommunalreform, hvor Gørding, Hunderup, Vejrup og Bramming (inkl. Darum og V. Nykirke) bliver til Bramming Kommune.
1971 Sportscentret i Bramming indvies.
1971 Nordre Skole tages i brug (1. etape).
1971 Persontrafikken på 'Den Skæve Bane' ophører.
1971 Esbjerg Lufthavn bygges ved Korskroen.
1971 Fristaden Christiania oprettes.
1972 Den første olie fra Nordsøen ankommer til Stigsnæs.
1972 Dronning Margrethe udråbes.
1972 Fremskridtspartiet stiftes.
1972 Afstemming om EF.
1973 Chiles demokratiske regering væltes ved et militærkup, støttet af USA.
1973 Danmark indtræder i EF sammen med Storbritannien og Irland.
1973 Sygekasserne nedlægges og erstattes af offentlig sygesikring
1973 Der indføres fri abort.
1973 Krigen mellem Israel og de arabiske stater medfører oliekrise.
1974 Bramminge Efterskole indvies.
1974 Den første danske miljølov.
1975 Sydvestjysk Efterskole flytter til Bramminge Efterskoles tidligere lokaler.
1976 Bistandsloven træder i kraft.
1977 Gørding Idrætscenter indvies.
1979 Efterlønnen indføres.
1979 Sovjetunionen invaderer Afghanistan.
1979 Nordre Skole i Bramming indvies (ibrugtaget i 1974).
1979 Grønland får hjemmestyre.

På billedmontagen ses øverst Stationsforstander N. E. Christophersen foran jubilaren, på Stationens 100 årsdag d. 3. okt. 1974.
Der er noget der ikke kan ses på det øverste billede - spor 1 og spor 2

Nederst ses stationen som den så ud et år før. Man er begyndt at fjerne de spor der havde ligget der i 99 år og som kun næsten kunne være med ved jubilæet.
Da persontrafikken på banestrækningen mod Grindsted var blevet indstillet godt 2 år før, var sporene blevet overflødige.
Som det var gået med andre materiale- og arbejdsmæssige indskrænkninger på Bramming Station, så var også personalestyrken blevet skåret ned i flere tempi, og kontorets åbningstider var blevet indskrænket.
Til gengæld var stationens forhal blevet fikset op, og en moderne DSB-butik var blevet taget i brug. Forhallen var også blevet forsynet med nye dobbeltbænke og garderobebokse.

A. A. Øllgårds manufaktur, Storegade 11-13, Bramming.

Den 30. juli 1977 ophørte et af Brammings ældste firmaer, manufakturfirmaet A. A. Øllgård, Storegade 11.
Dermed blev der sat punktum for en virksomhed, som tog sin begyndelse omkring århundredskiftet. Ved starten bestod firmaet af manufakturhandlerne A. A. Øllgård og kompagnonen Laugesen Petersen, men efter nogle års forløb ophørte deres kompagniskab. Laugesen Petersen etablerede sig derpå med egen forretning i det nuværende Storegade 1, medens Øllgård fortsatte i Storegade 11, hvor firmaet siden da havde til huse.
Efter A. A. Øllgård drev hans søn Peter Øllgård firmaet, som senere blev omdannet til et interessantskab, og ved firmaets ophør, var indehaveren P. Øllgårds datter, Else Marie Kongensbjerg.

I dag huser bygningen SØRENS FARVE & TAPET - en lille familieejet virksomhed der har eksisteret i omkring 50 år.
Firmaets ejere i jubilæumsåret 2024 er søstrene Vivian og Karina Dyg.
Firmaet leverer rådgivning, ydelser og løsninger indenfor boligindretning, maling af vægge, tapetsering og gulvbelægning.
Da butikken blev tvangslukket grundet Corona, benyttedes lejligheden til at bygge om i butikken med blandt andet en større møbelafdeling og en farvebar.
Butikken har på alle måder formået at følge med tiden.

Bramming Boldklubs nyoprykkede Danmarksseriehold på besøg i byrådssalen.
BB´s Danmarksseriehold hyldes i byrådssalen. Fra højre ses træner Knud Clausen og H. C. Andersen.

Holdet bestod af: Holdleder C. C. Grejsen, træner Knud Clausen, Henning Thøgersen, P. O. Mogensen, H. C. Andersen, Jens Carl Hansen, Hans J. Hansen, Finn Lambek, Alex Kjær, Jørn Nielsen, Mogens Pedersen, Villy Jacobsen, Sten Nielsen og Villy Pedersen.

Det var ikke den første oprykning til Danmarksserien - den skete i 1968.
Med en 0 - 4 sejr i Horsens rykkede holdet for første gang i klubbens historie op i Danmarksserien.

I 1968 var klubbens formand Tage Hnasen, holdleder var C. C. Grejsen og træner var Knud Clausen og Henning Måe
Spillerne var Ejnar Platz (anfører), Kaj Schmidt, Poul ERik Hermansen, Bent Frandsen, Mogens Thodsen, Jørgen Erik Jørgensen, Kurt Jacobsen, Leif Jacobsen, Erik Nissen, Jens Erik Jensen og Jørn Nielsen.

Bramming Boldklub blev stiftet i 1899 og har således 125 års jubilæum i 2024.
2024 er i øvrigt et rigtigt jubilæumsår for BB. Klubbens nuværende formand P. O. Mogensen har været med i 50 år og C. C. Grejsen har været med i 60 år.

Kloakarbejde i krydset Elmegade -Lindegade, Bramming.

Dette kloakarbejde var et af de sidste af kloaksystemet i Bramming, september 1971. For enden af gaden ses banegården.
For adskillige brammingborgere står 1960-erne som det årti, i hvilket byen var et eneste stort rod - i gaderne forstår sig. Årsagen hertil var, at kommunen gik i gang med en næsten total omlægning af byens kloaknet.
Kloaknettet bestod indtil da af en del små systemer, som havde 2 hovedafdelinger-betinget af den naturlige øst-vestlige vandskelsgrænse gennem byen. De ældste bevarede ledninger var i hovedsagen alle anlagt i perioden 1925-32. Udvidelser var foretaget i 1940-erne, men det var ikke sket med direkte byudvidelse for øje, så der forekom utallige tilstopninger op gennem 1950-erne.
Byen havde ca. 14.5 km kloakledning, hvoraf op mod halvdelen kunne indgå i den store om- og nylægning, men omkring 7 km kloakledning blev kasseret. Førnævnte rod gjaldt dog ikke hele byen på én gang. Efter tur gik det for sig i de enkelte gader i denne rækkefølge:
1960 Thorsensvej – 1961 Jernbanegade og 1962 Industriareal Vest. Øvrige gader fulgte efter, Elmegade således i 1971, og man fortsatte med endnu en del gader i 1970-erne. Denne kloakomlægning mundede ud i anlæggelsen af Renseanlæg Nord, byens første, ved Gabelsvej. Anlægget blev prøvekørt første gang tirsdag den 30. maj 1972, og et par år senere fulgte så Renseanlæg Syd.

Den nye skoletandlægeklinik, Plantagealle, Bramming, set udefra 1973.

Bramming Efterskole, Bramming.
Første fløj på ny efterskole, Gabelsvej, rejst.
Billede fra 19/12-1973

Sydvestjyllands Efterskole, Bramming. 1975.
Først Bramminge Efterskole, derpå Sydvestjyllands Efterskole.
Nu "Mødestedet", Skolegade 10, Bramming.

Nordre Skole, Bramming.
Nordre Skoles etape 1 i rejsehøjde.
Fra rejsegilde den 24/11 1970.

Første jul i Nordre skole, Bramming.
Den første jul i det første alrum i Nordre skole, markeres ved dans om juletræet.
Nordre skole blev taget i brug i august måned 1971.

Sportscentret under opførelse. Centret blev indviet 11/9 1971

Aktivitet i Bramming Sportscenters svømmebad.
Sommeren 1972
Børn leger i badebassinet, mens der hygges på græsarealet.

Bramming Bibliotek, Nørregade 28.

Bibliotekar Stig Hegn ved disken på biblioteket i Nørregade 28.
Det har været muligt at låne bøger i Bramming fra omkring 1907. Der var små børne-bogsamlinger på skoler og hos boghandleren kunne man mod en mindre betaling leje bøger.
I 1907 bevilgede sognerådet 25 Kr. til Bramming Bogsamling og samtidig bevilgedes der tilskud til skolens bogsamling. Fra 1917 overgår biblioteket fra at være et lejebibliotek til folkebibliotek.
I omkring 40 år var det Fru Eskesen der stod for bogudlån. I de 40 år skete udlånet fra forskellige adresser gennem tiden.
I 1958 købte kommunen ejendommen Nørregade 28 hvor der indrettedes bibliotek. Indvielsen af biblioteket skete d. 16. september 1958.
Ingeborg Eskesen afleverer nøglen til sin efterfølger Estrid Kelstrup, d. 30/11 1961 kl. 21.
Eskesen afleverede nøglerne til et bibliotek der nu havde fået bedre lokaler, og de blev afleveret til en faguddannet bibliotekar.

I 1967 ansættes Stig Hegn som leder af biblioteket.
Bogbestanden vokser men det gjorde bygningen ikke, så efterhånden måtte alle lokaler tages i brug - det var lige før personalet (der også var vokset) måtte låne bøger med hjem for at der kunne blive plads.
Pladsmangelen kunne ikke løses på den daværende lokation, så der lagdes planer om et fremtidigt bibliotek andetsteds.

Bramming vandtårn, Sct. Petersstræde.

Til venstre vandtårnet, der blev opført i 1922. Til højre ses bygninger fra el-værkets tid. Porten fører ind til maskinrummet.

Badeanstalt i Bramming. foto 1974.

Nærmest jernbanen ses badeanstalten med de 2 hvide vinduer Til venstre derfor vandtårnet, og til højre el-værket, der i dag er museum.
I 1924 blev der bygget en badeanstalt der udnyttede det varme vand kølevand fra elværket. Her kunne byens borgere tage et bad for 50 øre. Kvinderne kunne bade hver fredag, mænd kunne bade hver lørdag. Det blev dog så populært, at de måtte indføre yderligere to badedage om ugen.
I 1955 var efterspørgslen på strøm højere, end det maskinerne kunne klare, og man besluttede gradvist at gå over til vekselstrøm, som blev købt fra Karlsgaarde-værket ved Varde.
I 1961, valgte man at lukke badeanstalten, da værket ikke længere producerede tilstrækkelig kølevand.

Folkedansere i sving ved dyrskue i Bramming den 11. juli 1970.
Dyrskuet afholdes på den nye dyrskueplads, Industrivej.

Byrådet i Bramming Kommune 1974-78. Forreste række fra venstre: 1 Ejler Nielsen. 2 Ulla Thomsen. 3 Fred Boesen. 4 Anton Bruun. 5 Frands Josefsen. Mellemste række fra venstre: 6 Christian Jensen. 7 Bent Gotfredsen. 8 Magnus Madsen. 9 Egon L. Lorentzen. 10 Sv. O. Ostersen. 11 Karl Poulsen. Bageste række fra venstre: 12 Andreas Jensen. 13 N.C. Nielsen (kæmner). 14 Niels Holdensen. 15 H. Sommerlund. 16 Knud Sørensen. 17 A. Bruun Nielsen. 18 P.V. Lund. 19 H. Thomsen (kommuneingeniør)..

Sti ved Tværsigvej, Bramming, 1973.

Her ses et tydeligt eksempel på at det ikke altid er hensigtsmæssigt at man lærer at cykle før man lærer at læse.
En kombination af tekst og piktogram havde måske været på sin plads her.
Ved anlæggelsen af nye kvarterer har man i Bramming været gode til at indtænke grønne områder og at sammenbinde mange områder med stisystemer.
Stisystemet langs Tværsigvej er et godt eksempel på hvordan man via et stisystem kan gå tur i et byområde og samtidig befinde sig i grønne og smukke omgivelser.
En stærk kontrast til dette kan ses i større byer hvor en stor bymidte kan være en gold ørken af glas, asfalt og beton med kun bitte små oaser af grønt.
Det kan være effektivt at man er fri for de gener som naturen giver: Ukrudt og tabte blade. Men man skal huske at en by ikke kun er et sted man skal bo - man skal også leve der.
Bramming er heldigvis en by man kan leve i. Bramming skylder en stor tak til de fremsynede mænd og kvinder der har præget byudviklingen til der hvor byen er i jubilæumsåret - vi må håbe den fremtidige byudvikling fortsætter på samme måde.

Idræts Alle, Bramming, 1971

En ny vej fra Brammings sportscenter til Nørregade anlægges i november 1971. Her ses anlægget fra centret. I midten Jensens Planteskole..

Losseplads ved Gabelsvej, Bramming, 1972

Lossepladsen ved Gabelsvej i Bramming lukkede i april 1972. Affald blev derpå efter aftale med Holsted Kommune kørt til Hulkjær ved Holsted.
Skiltet er et par bemærkninger værd:
Bemærk de omvendte s-er. Man får også en mistanke om at det ikke er en øvet skiltemaler der har lavet skiltet når man ser den øverste linie der starter med bogstaver med fine mellemrum der bliver mindre og mindre og ved sidste bogstav må skiltekanten tages i brug.
Navnet på kommunen er på dette tidspunkt ude af trit med tiden. I 1968 havde stednavnudvalget bestemt at byen og kommunen fremover skulle hedde Bramming - og altså uden e i enden.

Hvornår man begyndte at sætte renovationen i Bramming i system vides ikke med sikkerhed, men måske er det i begyndelsen af 1920-rne. Dagbladet Vestkysten fortalte nemlig, at der var kræfter i gang for at skabe en renovationsordning, og Mads Madsen havde tilbudt at køre een gang ugentlig for 25 øre pr. lejlighed. I 1933 behandlede sognerådet sundhedskommissionens ansøgning om at få en losseplads - som man ikke hidtil havde.

I oktober 1938 vedtog sognerådet tvungen dag- og natrenovation til indførelse fra 1. august 1939 i byens 636 lejligheder, hvoraf 178 havde vandskyllende toilet. Dette system fortsatte man i en årrække, men sognerådet ville have afsluttet ordningen med natrenovation og vedtog derfor i 1948, at i løbet af en 10-årig periode skulle samtlige lejligheder i byen have vandskyllende kloset. Men man glemte at tage misteltenen ied. Det viste sig, at kloaknettet ikke alle steder havde den fornødne kapacitet. Dagbladet Vestkysten oplyste således 4. juli 1959, at der endnu er enkelte natspande tilbage. Der var specielt Nørregade-ledningen, det kneb med og i dette område var der endnu en 5-6 natspande i sving. Men i løbet af efteråret skulle strækningen omlægges – og så ebbede natspandenes æra ud.
Man havde hidtil smidt affaldet, hvor man kunne komme af med det, og ved dette system blev mange gamle især sandgrave og andre lavninger efter div. udgravninger opfyldt. Det vides, at der blev smidt affald følgende steder: I gammel sandgrav ved Hellesvej, i en gammel sandgrav på hjørnet af Storegade-Præstevej (nu firmaet Ford), på jorder tilhørende »Stejlgård«, Vardevej 6 og hos gårdejer Age Larsens i Tømmerby - og sidst i de gamle teglværksgrave ved Gabelsvej (nu bl.a. kroketbane). I begyndelsen kom der til dette området både dag- og natrenovation – som altså fik en ende i 1972.

En ny vej i Bramming blev i august 1974 anlagt fra Gabelsvej forbi fjernvarmecentralen til Tværsigvej. Den fik navnet Grønningen.

Den kraftige byudvikling der startede i tresserne fortsætter op gennem halvfjerdserne.

Bramming, byfest, 1974

Byfestkomiteens formand, kommuneingeniør Hildur Thomsen, bestiger som pilot et modelfly foran porten til festpladsen ved Kaj Lykke-byfesten i august 1974, Bramming i 100 år.
Optogene i forbindelse med byfesterne har gennem tiderne været af svingende "kvalitet". I 1970-erne har optogene stadig en vis kvalitet, som dog daler i de følgende årtier.
Måske arrangørerne skulle gentænke konceptet og kun lade garden ledsage af optog hvert andet eller hvert femte år?
Det bliver spændende at se om der kan stables et kvalitets-optog på benene i jubilæumsåret 2024.