Bramminginfo

Bramming info
Gå til indhold
Velkommen til Bramming Info
Her vil være oplysninger om lokationer, infrastruktur, firmaer & foreninger og om byens og egnens historie.

  • IMG_0005
  • IMG_0007
  • IMG_0009
  • IMG_0012
  • IMG_0014
  • IMG_0015
  • IMG_0017
  • IMG_0019
  • IMG_0020
  • IMG_0023
  • IMG_0063
  • IMG_0064
  • IMG_0066
  • IMG_0071
  • IMG_0073
  • IMG_0074
  • IMG_0078
  • IMG_0081
  • IMG_0082
Helstaten - før 1864

Helstaten var betegnelsen for det samlede danske monarki.

Helstaten omfatter kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg ( men ikke de nordatlantiske bilande eller tropekolonierne). Før 1864 ses i Bramming kun landevejskroen Kikkenborg. Bramming er på dette tidspunkt ikke en by men et sted. På kortet fra 1848 stavet som Branninge.

Kongeriget Danmark

Efter 1864, går tyske kort op til den nye grænse, og nord for grænsen ses betegnelsen "Jutland". Hviding kan nu ses på de tyske kort, og vejen mod ribe ses som "Nach Ribe".
Danmark i dag

Efter genforeningen i 1920, har vi det Danmarkskort vi kender og holder af. Færøerne og Grønland som er en del af rigsfællesskabet, er dog ikke med, og Bornholm som burde være det, ses heller ikke på dette lille kort.
Bramming på landkortet. Kort om 1864-krigen - og tiden derefter.
Baggrunden for krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) skal findes i 1800-tallets nationalistiske strømninger, hvor tysk og dansk nationalisme kolliderede i spørgsmålet om hertugdømmet Slesvigs skæbne. Slesvig havde i århundreder hørt under den danske krone, men var samtidig et område, hvor der taltes både dansk og tysk. Da den danske konge i 1848 stillede i udsigt, at den enevældige styreform skulle afskaffes, rejstes der i København krav om en fri forfatning, som også skulle sammenknytte kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Det førte til et oprør blandt de tysksindende i Slesvig og Holsten, som i stedet ønskede et samlet Slesvig-Holsten. Resultatet var 1. Slesvigske Krig, eller Treårskrigen, der stod på fra 1848 til 1850, og hvor de slesvig-holstenske oprørere fik støtte fra Det Tyske Forbund og Preussen. Krigen endte med en delvis dansk sejr, hvor det lykkedes Danmark at holde hertugdømmerne adskilt, men på den anden side måtte opgive planerne om at samle Slesvig og kongeriget Danmark.

Treårskrigen løste imidlertid ikke det grundlæggende problem omkring Slesvigs skæbne som enten dansk eller tysk land, og i begyndelsen af 1860'erne brød konflikten ud igen. Da Danmark i 1863 søgte at udskille det tysksindende Holsten og samtidig knytte Slesvig tættere til det danske kongerige, stødte det på ny på protester sydfra, og i begyndelsen af 1864 erklærede Preussen og Østrig krig mod Danmark.

Til forskel fra Treårskrigen var det et nyt slagkraftigt Preussen under ledelse af jernkansleren Otto von Bismarck, som man stod over for. Danmark var derimod dårligt militært forberedt og var splittet med hensyn til, hvad man egentlig ønskede at opnå. Resultatet blev et nederlag både på slagmarken og ved forhandlingsbordet. Danmark tabte stort set hele Slesvig samt de to tyske hertugdømmer Holsten og Lauenborg, som blev samlet i det nye Tyske Kejserrige, der blev skabt under preussisk ledelse i 1871. Det dansk dominerede Nordslesvig blev dog genforenet med Danmark i 1920 efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig.

Der skal mere end et blodigt nederlag på Dybbøl, et totalt nederlag på Als i juni og et besat Jylland til at knække danskernes selvtillid. Det kommer til at koste dyrt.

Krigen i 1864 kommer, fordi danskerne tror, at de er uovervindelige. Og det ændrer nederlaget ikke på.

Sådan ser det i hvert fald ud. For da Danmark skal forhandle om en fredsaftale, vil Danmark ikke acceptere de forskellige forslag til, hvor grænsen skal gå. Danmarks mål er stadig Danmark til Ejderen - altså syd for Dannevirke.

Danmark spiller sine kort så dårligt, at fredsaftalen 30. oktober koster dyrt. Grænsen bliver trukket ved Kongeåen syd for Kolding. Danmark har med et pennestrøg mistet 40 procent af sin befolkning og næsten 33 procent af sit areal.

Danmark var før krigen en stat med indflydelse i Europa. Nu er landet reduceret til en ministat uden noget at skulle have sagt. Den danske folkesjæl lider et knæk. Og frem til afslutningen af anden verdenskrig i 1945 fører Danmark en tilbagetrukket udenrigspolitik.

Da Sønderjylland (Nordslesvig) i 1920 atter kommer til at høre med under kongeriget Danmark, er det med andre landes hjælp.

Nederlaget betyder også, at Danmark mister indtægterne fra det rige Slesvig. Derfor bliver landet tvunget til at tænke nyt. I de følgende år opbygger Danmark sin industri og opdyrker heden til landsbrugsjord.
Historien om Danmarks ekspansion efter 1864 er historien om det moderne gennembrud og om de store omvæltninger hele landet blev udsat for efter nederlaget til Preussen og Østrig-Ungarn i 1864, og om hvordan det vi i dag forstår som Danmark blev grundlagt. Ekspansion skal i denne sammenhæng forstås bredt, altså også som økonomisk og kulturel ekspansion. Krigen førte udover territorialtab også til en stærk strømning for national samling, som blev udtrykt gennem mottoet: Hvad udad tabes, skal indad vindes!. Hovedmålet for denne strømning var genrejsning i forskellig forstand, f.eks. revanche for nederlaget i 1864 eller en åndelig mobilisering af det danske folk, den kom til udtryk i nye foreninger, højskoler eller erhvervsselskaber.

I dag er Esbjerg Vestkystens hovedstad. Kom man derimod til Esbjerg i 1867, bestod den af to gårde og tre huse, og der var 23 indbyggere. Esbjerg var blot en bebyggelse i Jerne Sogn.
Udviklingen kom først i gang, da Rigsdagen vedtog loven om anlæg af en havn ved Esbjerg den 24. april 1868. Efter krigen mod Preussen i 1864 havde Danmark mistet Altona havn ( nu en del af Hamborg ), og nu blev det et politisk krav at få en ny havn på den danske Vestkyst til især at håndtere landbrugets eksport af levende kreaturer, svin og får.

Brammings historie er tæt knyttet sammen med jernbanen og Esbjerg. Bramming voksede op om en banegård, der blev bygget med anlæggelsen af jernbanen til den nye havn mod vest.
Stationens hovedbygning blev opført samtidig med anlæggelsen af Esbjerg- Fredericia banestrækningen i 1874. Stationen blev anlagt på den bare mark ca. 200 meter øst for den gamle landevejskro 'Kikkenborg'. På det tidspunkt var der kun de to bygninger, og indtil 1885 har der næppe været mere end 10-15 huse i Bramming by. Kikkenborg kro's jorder var opdyrkede, men ellers var der hede, næsten så langt øjet rakte. Remisebygningen blev opført i 1881, og 3 år efter kom et vandtårn. (Det blev sprængt under en sabotage i 1944).
Først i 1890'erne kom der for alvor gang i byudviklingen, og i DSB's statistikker kan man fra da af se en pludselig stigning i benyttelsen af Bramming station. Hvor den samlede mængde af gods til og fra Bramming i alle årene 1875-90 havde ligget på ca. 3.000 tons gods om året, steg den i 1895/96 til ca. 8.500 tons og i 1900/01 til 10.000 tons om året. Altså over en tredobling på 10 år.

Bramming info
Tilbage til indhold