Kikkenborg gamle Krogård. To hestekøretøjer ses, samt 9 personer.
Hotellets ejer Chr. Thomsen, der formentlig ses på billedet, solgte kroen til købmand P. Schou i 1895, der samme år videresolgte den til Guttorm Sørensen.
På dette tidspunkt er telefonen kommet til Bramming. Telefoncentralen er på Kikkenborg, og det er først nu at dette tekniske fremskridt for alvor finder udbredelse.
I 1887 var der ikke telefon i hverken Bramming eller Ribe. Men i Ribe var man i gang med forberedelserne. I marts måned 1887, var der etableret forbindelse mellem Ribe, Esbjerg og Varde. Når et antal af mindst 30 medlemmer havde tegnet sig, ville man begynde at etablere forbindelser lokalt i Ribe. I Varde var der på det tidspunkt 60 abonnenter og i Esbjerg 50.
I Kolding var der etableret “Kolding Telefonselskab”.
En gruppe borgere:
Gårdejer og fabrikant Johannes Lauridsen, Vejen, formand (stifter af magarinefabrikken Alfa)
Læge Aug. Pedersen St. Andst, næstformand
Mølleejer og gårdejer, E. Ebbesen, Sønderskov Mølle, kasserer
Købmand A. Nissen, Vamdrup
Herredsfuldmægtig Clausen, Holsted.
Underskrev d. 10. februar 1888, en panteobligation, hvori bestyrelsen for “Sydjydsk Telefon Selskab” hæftede for et lån på 6000 kr. som Fuldmægtig Clausen havde ydet selskabet.
Selskabet oprettede centraler i Bramming, Gørding, Holsted, Brørup, Vejen, Lunderskov, Vamdrup, Ødis og Gjesten.
I slutningen af februar 1888, blev der indgået kontrakt mellem selskabet der dækkede Ribe-Esbjerg-Varde, Det nyoprettede Sydjysk Telefon Selskab og Kolding Telefonselskab om et samarbejde. Der var således etebleret telefonforbindelse fra Esbjerg til Kolding og med centraler i stationsbyerne herimellem.
Centralen i Bramming etableredes på Kikkenborg.
De første telefonabonnenter under centralen i Bramming:
1 C. Poulsen, Gjæstgiver, Bramminge (Kikkenborg)
2 P. Schou, Kjøbmand, Bramminge
3 Slivsgaard, Dyrlæge og Poulsen, Møller, Bramminge
4 Lund, Propritair, Bramminge (Bramming Hovedgård)
5 Wichmann, Propritair, Bramminge (Bramming Nygård)
6 A. H. Schmidt, Kjøbmand, Bramminge
7 A. H. Schmidt, Kjøbmand, Bramminge (Vong)
Bramming havde nu fået et for handelslivet vigtigt instrument, nemlig telefonen. Ordrer kunne afgives og varer kunne bestilles til hjemtagning, og det var muligt at tilkalde dyrlægen. Man kunne tale med forretningsforbindelser i andre byer.
Men da centraler var manuelt betjent, betød det at der var åbningstider. Indtil 1906 havde centralen middagspause, og indtil 1930 havde telefoncentralen lukket søn-og helligdage efter kl. 11. Og udenbys samtaler kunne kun foretages een ad gangen - medmindre der var parallelle linjer.
Den 5. juli, 1896, sælges “Sydjydsk Telefonselskab” til et konsortium ledet af Grosserer Wulff. Salgssummen er 40.000 kr.
D. 28. juli, køber samme konsortium Kolding Telefonselskab for 54.000 kr. Konsortiet har tidligere købt Esbjerg, Varde og Fredericia Telefonselskab, og forhandler også om overtagelse af Horsensselskabet.
I 1896 ser telefonbogen for Bramming således ud:
8 Fenger, Læge, Bramminge
7 Madsen, M. A.,Kjøbmand, Vong
6 Madsen, Th., Kjøbmand, Bramminge
1 Poulsen, C., Gjæstgiver, Bramminge
3 Poulsen, Møller, Bramminge
2 Schou, P., Kjøbmand, Bramminge
4 Sørensen, Bramminge Hovedgaard
9 Wimmelmann, Kjøbmand, Bramminge
Der er altså ikke tale om nogen eksplosiv udvikling i antal abonnenter i de 10 år der er gået - men det ændrer sig op gennem 1900-tallet.
Da man første gang kunne ringe til udlandet, var det en ren sensation; for en opringning til Sverige måtte man først indsende en skriftlig ansøgning underskrevet af to kautionister.