1890-99

1890 Skotøjsfabrik og læderhandel etableres i Bramming.
1890 Tysklands rigskansler Otto von Bismarck afgår.
1891 Første danske lov om alderdoms-understøttelse udenfor fattigvæsnet.
1891 Bramming Håndværkerforening oprettes.
1892 Den første lov om sygekasser vedtages.
1893 Kvinder får stemmeret i New Zealand, som det første sted i verden.
1893 Smede- og maskinforretning oprettes i Bramming.
1893 Bramming Kommuneskole oprettes.
1894 Estrup træder tilbage som konseil-præsident - provisorietiden er forbi. Venstrepartierne stemmer for finansloven.
1895 Kielerkanalen indvies.
1895 Wilhelm Röntgen tager det første røntgenbillede.
1895 Drejer N.A. Jørgensen bygger Nørre- gade 20 (etablerer værksted i 1911).
1895 Ny skole opføres i Gørding.
1896 Hvidtølsbryggeri etableres i Nørregade 32, Bramming.
1896 Alfred Nobel, der opfandt dynamit, opretter en fond, der uddeler Nobel- priser.
1897 Bramming Klædefabrik.
1897 Pensionat 'Sommerlyst' åbner.
1897 De blå gendarmer, der blev oprettet i 1885, nedlægges.
1898 De samvirkende Fagforbund (senere kaldet LO og senere FH) oprettes.
1899 Esbjerg By bliver købstad.
1899 Kikkenborg Hotel bygges som afløser for Kikkenborg Kro.
1899 Septemberforliget fastlægger spillereglerne mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne (senere kaldet 'Den danske model').
1899 Ribe Turistforening oprettes.
1899 Bramming Boldklub stiftes.

Storegade grusbelagt. Storegade 59-61 var yderste hus netop da.Ved husets gavl står 3 damer med forklæde, samt en mand.
1895 - 1897

Bramming mølle ses bag farver Andersens ejendom. Ejendommen blev bygget i 1889 ved Nørregade, da han flyttede sit farveri fra Størsbøl til Bramming. Senere blev bygningen til Bramming klædefabrik.

Kikkenborg gamle Krogård. To hestekøretøjer ses, samt 9 personer.
Hotellets ejer Chr. Thomsen, der formentlig ses på billedet, solgte kroen til købmand P. Schou i 1895, der samme år videresolgte den til Guttorm Sørensen.

På dette tidspunkt er telefonen kommet til Bramming. Telefoncentralen er på Kikkenborg, og det er først nu at dette tekniske fremskridt for alvor finder udbredelse.
I 1887 var der ikke telefon i hverken Bramming eller Ribe. Men i Ribe var man i gang med forberedelserne. I marts måned 1887, var der etableret forbindelse mellem Ribe, Esbjerg og Varde. Når et antal af mindst 30 medlemmer havde tegnet sig, ville man begynde at etablere forbindelser lokalt i Ribe. I Varde var der på det tidspunkt 60 abonnenter og i Esbjerg 50.
I Kolding var der etableret “Kolding Telefonselskab”.
En gruppe borgere:
Gårdejer og fabrikant Johannes Lauridsen, Vejen, formand (stifter af magarinefabrikken Alfa)
Læge Aug. Pedersen St. Andst, næstformand
Mølleejer og gårdejer, E. Ebbesen, Sønderskov Mølle, kasserer
Købmand A. Nissen, Vamdrup
Herredsfuldmægtig Clausen, Holsted.
Underskrev d. 10. februar 1888, en panteobligation, hvori bestyrelsen for “Sydjydsk Telefon Selskab” hæftede for et lån på 6000 kr. som Fuldmægtig Clausen havde ydet selskabet.
Selskabet oprettede centraler i Bramming, Gørding, Holsted, Brørup, Vejen, Lunderskov, Vamdrup, Ødis og Gjesten.

I slutningen af februar 1888, blev der indgået kontrakt mellem selskabet der dækkede Ribe-Esbjerg-Varde, Det nyoprettede Sydjysk Telefon Selskab og Kolding Telefonselskab om et samarbejde. Der var således etebleret telefonforbindelse fra Esbjerg til Kolding og med centraler i stationsbyerne herimellem.

Centralen i Bramming etableredes på Kikkenborg.
De første telefonabonnenter under centralen i Bramming:
1 C. Poulsen, Gjæstgiver, Bramminge (Kikkenborg)
2 P. Schou, Kjøbmand, Bramminge
3 Slivsgaard, Dyrlæge og Poulsen, Møller, Bramminge
4 Lund, Propritair, Bramminge (Bramming Hovedgård)
5 Wichmann, Propritair, Bramminge (Bramming Nygård)
6 A. H. Schmidt, Kjøbmand, Bramminge
7 A. H. Schmidt, Kjøbmand, Bramminge (Vong)

Bramming havde nu fået et for handelslivet vigtigt instrument, nemlig telefonen. Ordrer kunne afgives og varer kunne bestilles til hjemtagning, og det var muligt at tilkalde dyrlægen. Man kunne tale med forretningsforbindelser i andre byer.
Men da centraler var manuelt betjent, betød det at der var åbningstider. Indtil 1906 havde centralen middagspause, og indtil 1930 havde telefoncentralen lukket søn-og helligdage efter kl. 11. Og udenbys samtaler kunne kun foretages een ad gangen - medmindre der var parallelle linjer.

Den 5. juli, 1896, sælges “Sydjydsk Telefonselskab” til et konsortium ledet af Grosserer Wulff. Salgssummen er 40.000 kr.
D. 28. juli, køber samme konsortium Kolding Telefonselskab for 54.000 kr. Konsortiet har tidligere købt Esbjerg, Varde og Fredericia Telefonselskab, og forhandler også om overtagelse af Horsensselskabet.
I 1896 ser telefonbogen for Bramming således ud:
8 Fenger, Læge, Bramminge
7 Madsen, M. A.,Kjøbmand, Vong
6 Madsen, Th., Kjøbmand, Bramminge
1 Poulsen, C., Gjæstgiver, Bramminge
3 Poulsen, Møller, Bramminge
2 Schou, P., Kjøbmand, Bramminge
4 Sørensen, Bramminge Hovedgaard
9 Wimmelmann, Kjøbmand, Bramminge
Der er altså ikke tale om nogen eksplosiv udvikling i antal abonnenter i de 10 år der er gået - men det ændrer sig op gennem 1900-tallet.
Da man første gang kunne ringe til udlandet, var det en ren sensation; for en opringning til Sverige måtte man først indsende en skriftlig ansøgning underskrevet af to kautionister.

Søndag den 2. august 1896 havde Bramminge Cykelklub løb fra kl. 14. Man startede ud for Storegade 28, og distancen var 10 mil, altså 75,3 km. Man kørte først mod Ribe og vendte ved Trøjels knæ og kørte mod Varde hvor man satte returløbet ind mod Bramming. Fra Trøjels knæ tvang en stærk modvind 4 ryttere til at opgive. I forvejen var 3 udgået som følge af uheld med maskinen. Nr. 1 blev kommis Th. Roest med 2 timer og 59.15 min. De dystede om B.C.K.s æresmedalje som vinderen fik, de øvrige fik medaljer af ædelt metal af variabel lødighed.
Der deltog 13 ryttere i løbet, de fleste udgik af forskellige grunde – dog ikke H.M. Thomsen der gennemførte på 4 timer, ganske pænt af en 28-årig smed i modvind. Men han blev dog den sidste og fik en bronzemedalje med en gennemsnitsfart på 19 km/t mod vinderens 25 km/t. Egentlig nogle udmærkede præstationer. Man skal huske på at kørslen ikke mange steder foregik på asfalterede veje; at cyklerne nok ikke var letvægtscykler som vi kender det i dag, og at antallet af gear ikke var 24, men nok kunne tælles på een finger.

Et orkester på 8 personer.
Spillede ved det første dyrskue i Bramming d. 26 juni 1896.
Fra venstre.
1: Jes Pedersen, Bramming.
2: Knud Simonsen, Esbjerg.
3: Hans Winther, Rørkjær Mølle.
4: Mads Jensen, Jerne.
5: Tobies Eskesen, Lille Darum.
6: Hans Bonde, Bramming.
7: Thomas Kjær, Bramming.
8: Niels Jensen, Tvile.

Bramming 1896. Storegade set mod vest.
Gårdejer Marius Lundgård, Darum på vej til dyrskue i Bramming med sin hest. Flag og æresport i Storegade markerer dyrskuedagen

Det første dyrskue i Bramming, d. 26 juni 1896.

Pladsen lå mellem Nørregade/Skolegade/Sct.Knuds Allé. Fotografen har stået omtrent hvor Sct. Knudsalle 3 er nu.
Det vides ikke hvad "olieborestativet" yderst til højre er anvendt til. En talestol er rejst midt i billedet.

Bramming er på dette tidspunkt ved at vokse sig stor og dermed få indflydelse på egnen omkring byen.
På dette tidspunkt var der i Ålbæk store årlige heste-og kvægmarkeder. Ålbæk Møllemarked ved vadestedet i Ålbæk, hvor studevejen fra nord passerede Sneum Å på vej mod de nordtyske markeder, var i slutningen af 1800-tallet et ret stort marked.
Da biler dengang var et særsyn, var transport en omstændelig sag, hvorfor særligt handelsmændene ønskede at få markederne forlagt til Bramming. Her havde man jo nu banen, og studevejen/Drivvejen havde jo gennem tiderne gjort Bramming og Kikkenborg til et samlingspunkt for studedrivning.
Ved Kikkenborg og Mulvad samledes den østlige (over Grimstrup) Drivvej fra Forum til Kikkenborg/Mulvad og den vestlige Drivvej (over Andrup og Sneum) fra Forum til Kikkenborg/Mulvad sig, så stude ved Kikkenborg var ikke et særsyn.
Der var modstand mod at flytte markederne, men da man i Bramming startede med dyrskuerne var en udvikling sat i gang - og den kunne ikke stoppes.
Infrastrukturmæssigt havde Bramming en stor fordel med banens frtemkomst.

Fra begyndelsen af 1900-tallet foregik markederne tæt ved Kikkenbork i Bramming og markederne i Ålbæk forsvandt.
I begyndelsen af 1960-erne genopstod dog hestemarkederne, da kroejeren i samarbejde med kræfter i Varde, startede en hestesalgsudstilling.
Det var dog ikke i Ålbæk markedet genopstod men ved knudepunktet Korskroen. Korskro hestemarked var dermed startet.
I 1970-erne kom kræmmere og tivoli til, og markedet (Korskro Hestemarked eller Korskro Marked) udviklede sig til et kæmpemarked.

Bramming var blevet fast dyrskueby, indtil skuerne blev indstillet i 1954 på grund af, at markeds- og dyrskuepladsen nord for Kikkenborg blev inddraget til det kommende rådhusbyggeri.
Efter at sognerådet i 1964 havde anlagt en ny dyrskueplads i den vestlige bycel, blev igen afholdt dyrskuer i byen. Som medvirkende ved de festlige indslag ved skuerne deltog i mange år både Handelsstands- og Håndværkerforeningen samt Borgerforeningen, og skuerne blev derfor et samlingspunkt for både land og by, og besøgstallet lå som regel mellem 4-5000. Dyrskuefrokosterne og de faglige udstillinger foregik i den nærliggende auktionshal. Da den blev solgt i 1984, blev skuerne indstillet.
Der var faldende tilslutning til skuerne. I 1983 var der 147 tilmeldte dyr til skuet. Dette var det laveste antal i en årrække - og året efter var det så slut.

Hjørnet af Storegade-Nørregade "Strygejernet"/"Trianglen", Matr.nr. 1KK - Snedkermester Chr. Jørgensens møbelværksted/fabrik, Bramming
Familien til barnedåb vist nok hos Ellen og Chr. Jørgensen ca. 1895-1894. Det er vistnok Ellen, der står med den nydøbte.

8 savværksarbejdere tilvirker tømmer på savværket i Petersstræde.
Nr. 2 fra højre er ejeren tømrer Chr. Nielsen. I baggrunden ses savværkets mølle.

Kikkenborg umiddelbart efter opførelsen i 1898.
Foran hotellet ses 3 hestekøretøjer og 8 personer.

Bramming Efterskole kort efter opførelsen 1897.
I efteråret 2022 var det 125 år siden, Bramming Efterskole slog dørene op for første gang.Efterskolen har gennemlevet to verdenskrige, flere kommune-sammenlægninger, utalligeskolereformer og en flytning fra Skolegade til Gabelsvej.
Meget har forandret sig, men de grundlæggende værdier og skolens formål er stadig det samme, nemlig at give den konfirmerede ungdom en anden skolegang, end den folkeskolen kan tilbyde.
I 1974 flyttede Efterskolen ("Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole") til nye bygninger på Gabelsvej, hvor det første hold mødte ind den 10. september.
Bygningen, Skolegade 10 eksisterer stadig. Den anvendes nu som aktivitetshus og hedder i daglig tale "Mødestedet".
Billedet (eller et tilsvarende) har været brugt alternativt