1940-49

1940 Tyskland besætter Danmark.
1940 Dansk samlingsregering bestående af Socialdemokratiet, Radikale, Konservative og Venstre.
1941 Nationalmuseet undersøger resterne af Kaj Lykke i Sct. Knuds krypt.
1941-43 Riber Kjærgaard genopbygges.
1941 Et statskup i Danmark afværges.
1941 Tyskland angriber Sovjetunionen.
1941 De danske kommunister arresteres.
1942 Omfattende tobaksavl omkring Bramming og Nøraa.
1942 Kaninslagteri etableres i Bramming i det tidligere eksportslagteri.
1943 Generalstrejker, der begynder i Esbjerg.
1943 Regeringen ophører formelt med at fungere. Landet styres af departementcheferne og Værnemagten.
1943 De danske jøder søges arresteret. De fleste når at undslippe til Sverige.
1943 Tårn på Vejrup Kirke.
1944 DSBs signalhus i Bramming sprænges af sabotører
1944 Politiet arresteres i de større byer. Hipo-korpset oprettes (Hilf-polizei).
1944 Store dele af den jyske modstandsbevægelse optrevles.
1944 Bakkevejens Skole beslaglægges af Værnemagten.
1944 Bramming vagtværn oprettes.
1945 Jernbanesabotagen effektiviseres.
1945 Danmark befries af britiske styrker.
1945 Danmark bliver medlem af FN.
1946 Nøraa Stadion indvies.
1948 Folketinget vedtager at ville modtage Marshallhjælpen.
1948 Vandrerhjemmet på Bramming Hovedgård lukkes.
1949 Restaurant på Bramming Hovedgård.
1949 Danmark underskriver Atlantpagten (NATO).
1949 Der oprettes landbrugsskole på Riber Kjærgaard.

Besættelsen, Bramming, 1940-1945.

Fra Jernbanegade 10 ses ind over baneterrænnet, hvor der holder godsvogne og en række soldater ses på perronen. I baggrunden ses Ribegade 2 - 4.

Tørveproduktion i Raunsø Mose, Bramming

9 arbejdere opstillet foran tørveproduktionsmaskiner. Forrest skinner til tørvetransport. Til højre ses en lastbil. T.Tonnesen, Bramming, producerede tørv i mosen, som lå på en parcel tilhørende Raunsøgård, Nykirke sogn. Produktionen fandt sted under 2. Verdenskrig.

Jens Thue Jensen, Mulvadvej 23.

Gymnasieelev Jens Thue Jensen, Mulvadvej 23. Søn af vejassistent P.F. Jensen. Blev henrettet 10.03.1945 af værnemagten grundet sin aktivitet i modstandsbevægelsen, han var da stud. polyt. Thuesvej i Bramming er opkaldt efter ham.

Bramming mølle med tyskernes udkigspost på toppen under 2. verdenskrig.

Vagtværnet i Bramming 1944-45.

Bagerst fra venstre ses: Claus Poulsen, skrædder H. Hartvigsen, O. Bøgh, kommissær Niels Beck, Valdemar Hansen, Frands Hjort.
Forrest fra venstre: Ukendt, N. M. Jørgensen, Søren Willadsen.

Bomberamt tog på Bramming station.
Billede af tog der på turen fra Tønder til Bramming 1942 blev beskudt af et engelsk fly. En person på toget blev dræbt.
Toget er her fotograferet, da det er på vej til Århus til reparation, og gør ophold i Bramming.

Under krigen var en stående ordre om, at de vestallierede piloter ikke måtte angribe eksempelvis passagertog. Når det alligevel skete, blev målene ofte beskrevet som godstog i piloternes logbøger. Om der var tale om bevidste fordrejninger er svært at afgøre.
Piloterne skød på alt og alle, fordi det var de vant til fra togterne over Tyskland, og danske passagerer, der flygtede ud af et tog, der var under beskydning, kunne måske forveksles med tyske soldater.

Angrebet i Esbjerg
Det fandt sted den 27. august 1944. Her var 60 amerikanske bombefly eskorteret af lige så mange jagere på vej til Berlin for at smide bombelasten.
Men da vejret var dårligt over Berlin, blev styrken bedt om at vende om og på tilbagevejen angribe Esbjerg Flyveplads, der var kontrolleret af tyskerne. Det var en såkaldt "target of opportunity"-mission, der gik ud på at bombeflyene skulle smide deres last over flyvepladsen.
- Imens skulle jagerflyene sprede sig over landskabet og skyde på alt, der kunne anses for at være en trussel mod bombeflyene, og det gjorde de effektivt. Der blev skudt på civile tog og alt, der rullede i et større område af Jylland - herunder banegården i Bramming.
15 civile danskere blev dræbt (dog ingen i Bramming) ved angrebet i august 1944 og 14 såret. Men der blev ikke gjort noget særligt ud af angrebene fra de danske myndigheders side.

Jernbanen, Bramming. 1945 - 1946

Jernbaneterrænnet i Bramming set fra teglværksskorstenen. Kommandotårnet er ikke genopført endnu. Til højre i billedet ses Bramming Hvilehjem.

Bramming Station, 8/11 1944.

Danske frihedskæmperes sabotage på signalposten kl. 03.00, 08/11 1944
Billede taget illegalt efter bortsprængningen af signalposten på Bramming banegård.
Forhenværende stationsforstander, Johan Henry Nielsen, oplyser, at han boede i DSB's hus, Elmegade 3 i 1944, da sprængningen fandt sted den 8. nov.kl. ca. 03,00, medens Helge Einar Nielsen Neerland, var vagthavende på stationen. Sprængningen blev foretaget af danske modstandsfolk, der i forvejen havde fået alle DSB-folkene på stationen advaret, så de kunne komme væk, inden eksplosionen kom, men en tysk soldat mistede livet. Stationens forstander i 1944 var Jacobsen.

Befrielsen i Bramming, 5. maj 1945

Flag holdes ud af vinduerne på N. A. Jørgensens møbelfabrik i Storegade 39. På forretningen på gade plan står der: N. A. Jørgensen.

Bramming Station, 1945.

Hele stations-personalet på Bramming station.
Liste med personernes navne findes på arkivet. (02463)

Indvielsen af Mindelunden, Sct. Ansgar kirke, Bramming.

Midt på billedet ses æggrosserer Farup-Hansen hilse på pastor Balslev. Desuden ses medlemmer af frihedsbevægelsen stå æresvagt.
Under besættelsen var der en modstandsgruppe i Bramming. Flere af gruppens medlemmer blev tæt på krigens slutning, fanget og sat i tysk fængsel. Den 10. marts blev en gruppe på 7 personer , deriblandt Thue Jensen ( 22 år ), Helge Iversen ( 20 år ) og Hans Silas Nielsen ( 26 år ), afhentet i Vestre Fængsel og ført til Shellhuset. Her fik de forkyndt deres dødsdom og derefter ført tilbage til fængslet og indsat i en speciel celle. Sent samme aften blev de ført til ryvangen, bundet til pæle, og henrettet ved skydning.
Efter befrielsen blev de henrettede hentet hjem til Bramming, og onsdag d. 20. juni ( den dag hvor Helge iversen kunne være fyldt 21 år ) blev de sammen med Robert Pedersen, som 3 dage efter befrielsen blev dræbt ved en vådeskudsulykke, begravet fra Sct. Ansgar kirke. Bramming borgerne havde samlet ind til en mindelund på kirkegården, og den blev indviet søndag d. 27. oktober 1946. Mindelunden er forsænket i forhold til terrænet, og de 4 navnesten for Thue, Hans, Helge og Robert er anbragt efter verdenshjørnerne i et cirkelformet bed. Den store fællessten med et relief af et damoklessværd bærer en inskription forfattet af Erik Balslevs far, pastor Balslev

Søndag d. 27 oktober 1946, blev mindestenene i mindelunden ved Sct. Ansgar Kirke afsløret.

Se mere om indvielsen af Mindelunden