|
|
1990-99
1990 Land og Folk udkommer fra sidste gang. 1990 Møbelfabrikken Bramin lukker. 1990 DSB lukker pakhuset på Bramming Station. 1990 Et IC3-tog navngives 'Kaj Lykke'. 1990 Irak invaderer Kuwait. 1990 Øst- og Vesttyskland forenes. 1990-91 Den første Golf-krig. 1990 Fregatten "Olfert Fischer' deltager i Golf-krigen. 1991 Warszawapagten opløses. 1991-95 Krigen i Jugoslavien. 1991 Linus Torvalds frigiver Linux. 1991 Estland, Letland og Litauen erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen. 1991 Internettet bliver en offentlig tilgængelig service. 1992 Maastrichttraktaten nedstemmes ved en folkeafstemning. 1993 Edinburgh-traktaten (med 4 forbehold) vedtages ved en folkeafstemning. 1993-94 Jernalderbopladsen 'Kirkebro' udgraves. 1994 Bramming Egnsmuseum åbner. 1995 Østrig, Finland og Sverige bliver medlem af EU. 1995 Dansk Folkeparti dannes efter sprængning af Fremskridtspartiet. 1996-01 Talibanstyre i Afghanistan. 1997 Det første Stensymposium ved Egnsmuseet. 1998 Storebæltsforbindelsen indvies. 1998 Motervejen Esbjerg-Kolding åbnes. 1999 Restauranten 'Sommerlyst' lukker. 1999 FDF Bramming stiftes. 1999 Nato bomber i det tidligere Jugoslavien. |
|
|
Triangel-lyskurv Bramming 1992
Trianglen med byens 1. lyskurvanlæg, set mod vest. Første lyskurv/færdselsfyr i Bramming igangsat 1987. Der er nu lysregulering i begge ender af Viadukten på strækningen Mulvadvej - Storegade. |
|
|
Bramming Station, august 1990.
Stationsforstander J.H.Nielsen giver nyt IC 3-tog navnet Kaj Lykke.
Med en enkelt undtagelse var alle IC3-togsæt adopteret af danske byer (og enkelte udenlandske), der har opkaldt dem efter afdøde kendte personer fra egnen. Ofte har togsættenes indvendige udsmykning en forbindelse til denne person. De fleste byer er eller var desuden byer, der betjenes af IC3, men der er dog enkelte undtagelser. Derudover er der enkelte byer, der har adopteret flere IC3. Oprindelig leveredes 85 IC3 til DSB i årene 1989-1993. De første sattes i drift i 1990 som erstatning for lyntogene litra MA og de hidtidige lokomotivtrukne InterCitytog. I 1996 leveredes yderligere 4 sæt forud for indvielsen af Storebæltsforbindelsen året efter, og i 1998 fulgte 3 til. I 2003 overtoges desuden 4 brugte sæt fra Blekinge Länstrafik, der efter tilpasning til danske forhold sattes i drift hos DSB. Ved samme lejlighed mistede de også deres svenske navne, i det de tre fik danske i stedet, mens en enkelt aldrig har fået et nyt.
Som navnet antyder består IC3 af tre vogne i form af motorvognene litra MFA og MFB og mellemvognen FF. Vognene har hver deres nummer, i det vognene i et givet sæt altid har fælles løbenummer, f.eks. MFA 5001 - FF 5401 - MFB 5201. IC3 togsæt 23 Kaj Lykke er leveret af ABB Scandia 1990 og adopteret af Bramming den 4. august 1990. Togsættet blev designmalet i 2004. Togsættet bestod ved navngivningen af: MFA 5023 - FF 5423 - MFB 5223.
I forbindelse med en renovering af alle IC3 løbende fra 2018 begyndte man at fjerne den indvendige udsmykning, for at skabe visuel ro. Desuden var folien på mange af kunstværkerne blevet slidt og ødelagt, så hvis de skulle bevares, skulle de genskabes fra bunden. Dette sammen med omlakering af togene udvendigt, har betydet at navnene efterhånden forsvandt. En del af de byer, der medvirkede i sin tid, betjenes ikke længere af DSB, og en række kommuner er forsvundet ved Strukturreformen i 2007. Navngivningen gav derfor ikke så meget mening længere. |
|
|
Esbjerg motorvejen indvies, Bramming
Snores klippes ved indvielsen af motorvejen den 8. september 1997. På billedet ses blandt andre Flemming Bay Jensen, Johnny Søtrup og Brammings borgmester, Egon Lorentsen. I efteråret 2017 fik motorvejen ny asfalt. Efter 16-18 års brug, var tiden kommet til en fornyelse af slidlaget.
Det var første gang, Esbjerg-motorvejen fik fornyet sin asfalt. Den første del af Esbjergmotorvejen, mellem afkørslerne 68 ved Vejen og 70 ved Holsted, åbnede i 1996. Motorvejen fra Holsted mod Esbjerg åbnede à to gange i 1997. Stykket fra afkørsel 68 Vejen til motorvejskryds 64 Kolding Vest åbnede i 1998.
På stykket mellem afkørslerne 64 Kolding Vest og 65 Lunderskov Øst blev det vestgående spor oprindelig bygget som motortrafikvej, der åbnede i 1975. Det østgående spor blev nybygget op til åbningen i 1998, og en bro på denne strækning for Fynslundvej, som oprindelig kun var bygget til at krydse over motortrafikvejens to spor, blev forlænget, så den nu strækker sig over hele motorvejen. Der var dog en strækning på tre km ved Bjøvlund Rasteplads hvor det ikke var nødvendigt med ny belægning. Her lå der oprindelig en forsøgsbelægning med beton. Den blev udskiftet med asfalt nogle år forinden.
Det moderne Bramming udmærker sig med sin gode beliggenhed ved motorvej E20 og ved jernbaneknudepunktet mod Esbjerg, Kolding og Tønder.
Se mere om Brammings infrastruktur |
|
|
Postskurvogn, Jernbanegade, Bramming.
Interiør fra en skurvogn, der fungerede som postkontor under restaurering af posthuset. 3 kunder og en postmedarbejder ses.
I april 2005, flyttede postekspeditionen fra Bramming Posthus, til "Lima SuperBest", Nørregade 36. Da SuperBrugsen overtog Nørregde 36, fortsatte man med postekspedition. Posten sluttede en æra i Bramming, mandag 18. januar 2016. Her kørte postbudene fra Bramming for første gang til Esbjerg for at komme på arbejde. Her lukkede Post Danmark nemlig distributionscentret i Bramming ned.
Postgaarden er ny etableret i 2017. Bygningerne der tidligere husede Bramming Posthus og Postomdeling, indeholder i dag Bed & Breakfast.
Postbygningen blev udvidet med en tilbygning i 1978, denne tilbygning er totalrenoveret i 2017 og indeholder i dag to festsale. |
|
|
Hotel Sommerlyst - nye ejere
Tove og Børge Barslund overdrager Hotel Sommerlyst i Bramming til Birthe og Kalle Maas, 1998. Året efter ved stormen i 1999 styrtede hotellets store festsal sammen og blev ikke genopført. |
|
|
TV filmmanden, Ole Michelsen besøger Kosmorama.
Ole Michelsen (tv) i foyeren med indehaveren, Erna Sørensen og sønnen Mogens. Ole Michelsen gav et inspirerende oplæg til aftenens film. marts 1995.. |
|
|
Bramming Brugsforening 1995
SuperBrugsens nye murværk Nørregade/Plantagevej blev opført i sommeren 1995. Her lå indtil da resterne af klædefabrikken |
|
|
C.C. Grejsen sælger til Marie og Kurt Rasmussen
C.C. Grejsen sælger i 1991 sin købmandsbutik, Engsvinget 3, Bramming til Marie og Kurt Rasmussen. Fra venstre Kurt Rasmussen, Lis Grejsen, Marie Rasmussen og C.C. Grejsen.
Købmand Carl-Christian Grejsen overtog i 1972 efter sin far forretningen Fengers alle 27/Lindegade. Byggede nyt og flyttede til Engsvinget 3 i 1976. Hans far var købmand Vinhardt Grejsen (1908-2007).
Kurt Rasmussen overtager Frede Nielsen købmandsforretning, Storegade 14. d. 2-7-1972 og åbner "KURT SELVBETJENING" her. Det blev til en forholdsvis kort periode, da Kurt Rasmussen og Aage Marcussen byggede Lima Supermarked i Nørregade 36. Butikken åbnede i nov. 1976. |
|
|
Aage Markussen
Åge Markussen i Favør (tidl. Lima) Nørregade 36-38, Bramming 1991/92. Åge Markussen startede sammen med Kurt Rasmussen, Lima Supermarked (Nørregade 36) i 1976. Fra 1991, hvor Kurt Rasmussen overtager købmandsbutikken, Engsvinget 3, driver Markussen forretningen videre som eneejer. Efter godt 30 år som selvstændig købmand i Bramming, vælger Aage Marcussen at overdrage forretningen til Peter Hansen Pr. 1. april 2007. Peter Hansen overtager en veldrevet forretning der er en stærk konkurrent til SuperBrugsen der ligger tæt på. Forretningen har været del af forskellige kæder og ved overtagelsen er den en del af SuperBest. I DR1-programmet Kontant 29. september 2009, blev otte ud af 12 tilfældigt valgte SuperBest-supermarkeder afsløret i at have ompakket og -mærket pakker med bl.a hakket kød, således at kødet fremstod som friskhakket. Selvom butikken i Bramming ikke var involveret i dette, får det negativ indvirkning på driften. SuperBrugsen overtager og rykker med nyt inventar ind i lokalerne i 2011. SuperBrugsens gamle lokaler udlejes til "Blå Kors". |
|
|
Flygtningelandsbyen ved Gabelsvej, Bramming.
Træbarakker til husning af bosniske flygtninge, 1995, ved Gabelsvej. I baggrunden ses Hydro benzinstation. I dag hedder området Teglgården. |
|
|
Peter Jørgensen Sports Connection, Bramming. 1998
Ejeren af Sports Connection i Bramming Peter Jørgensen ses til højre med en sportssko. Til venstre en medarbejder. I 1994 starter Peter Jørgensen som ene-distributør af det japanske sportsmærke Mizuno, på Industrivej 71 i Bramming. Allerede som 22-årig blev Peter valgt ind i Esbjerg Byråd, hvor han sad fra 1986 til 1990 for Det Konservative Folkeparti. Efter sin uddannelse som civiløkonom blev han salgschef på Gørding Skofabrik, direktør på Hi-Tec Sport i Randers og senere produktchef på Bilka-Indkøb i Århus. Han er indfødt brammingenser og ville tilbage til byen. Han etablerede sig derfor i Bramming med konen, Marianne Baden Jørgensen der er bogholder i firmaet. I 1995 indgås samarbejde med Mizuno om salg af løbesko og fodboldstøvler. I 2003 overtages Gørding Skofabrik og skomærket Flexi. Der fokuseres på hele Skandinavien. I 2005 indgås en eksklusiv-aftale med Skechers om salg i de nordiske lande. I 2013 åbnes den første Skecher koncept butik i Odense. I 2014 omstilles til kun at beskæftge sig med et brand: Skechers, og samme år åbnes webshop. I 2018 vokser firmaet ud af lokalerne i Bramming, og flytter hovedkontoret til Esbjerg. I 2021 åbnes koncept-butik nr. 50 i Finland. I 2023 overtager Skechers ejerskabet af Sports Connection som nu er et 100% Skechers-ejet datterselskab.
Godt gået af Bramming-bysbarnet. Som i øvrigt har placeret en Skechers koncept-butik i fødebyen. |
|
|
Åbning af Bramming Egnsmuseum, 1994.
Tommy Larsen ved åbningen af Bramming Egnsmuseum 10. dec. 1994
Museets historie tog sin begyndelse med Lokalhistorisk Forenings vedtagelse af vedtægterne for museet den 25. april 1990, under EGNSMUSEET FOR BRAMMING KOMMUNE. Lokalhistorisk Foreningen for Bramming Kommune var museumsstifter og udpegede 6 medlemmer til museets ledelse, benævnt MUSEUMSUDVALGET, der desuden bestod af to medlemmer udpeget af Bramming Byråd. Det nye museumsudvalg bestod af: • Tommi Larsen,formand (udpeget af Bramming Byråd) • Villy Nielsen, næstformand (udpeget af Lokalhistorisk Forening) • Vagn Husted sekretær (valgt på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling) • Harald Friis Madsen, kasserer (valgt på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling) • Mogens Eriksen (udpeget af Bramming Byråd) • Eigil Rohde-Johansen (udpeget af sognearkiverne) • Hans Kjær (valgt på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling) • Uffe Munk (valgt på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling).
Allerede i maj 1983 kontaktede Lokalhistorisk Forening Bramming Kommune og efter en positiv dialog bevilgede Bramming Byråd i foråret 1984 midler til første etape af en istandsættelse af elværket samt midler til istandsættelse af vandtårnet, der var truet af nedrivning. Derfor kunne Byhistorisk Arkiv i Bramming den 19. november 1984 indvi sine nye lokaler i elværkets nordfløj. Arkivlokalerne blev indrettet akkumulatorrummet, der senere blev museets særudstillingslokale, men startede med at huse Bramming Byhistorisk Arkiv. Dertil kom en brandboks i gangen og ikke mindst et magasin på loftet til genstandssamlingen. Dette lokale fungerede også som mødelokale. Byhistorisk Arkiv var tidligere blevet tilbudt en komplet afholdsloge med inventar,faner og et omfattende arkiv. Logen I.O.G.T. var blevet stiftet i 1886 og havde senest haft til huse i Storegade 53. Logeudstillingen var i lang tid del af den faste udstilling. Sammen med en model af togulykken og andre smågenstande, var det hvad gæsterne blev præsenteret for i museets første tid. Kaj Lykkes kranie indgik i samlingen i 1984. I september 1995 flyttede Byhistorisk Arkiv,Bramming til større lokaler i Jernbanegade 8. Det blev herefter muligt for museet, at bruge arkivets hidtidige lokale til skiftende udstillinger. En plan for en ny permanent udstilling blev godkendt af museumsudvalget allerede i 2006. Planen var udarbejdet af udstillingsarkitekt MikaelThorsted og museumsinspektør Mogens Hansen. Udstillingens centrale del bliver en stor glasmontre på 3x7 m og 5,5m høj kaldet HISTORIUM.Ideen var inspireret af renæssancens kunstkamre. Den 13. juni 2007 kunne Bramming Egnsmuseum afsløre den nye store udstilling i kæmpemontren. I 2009 kunne Bramming Egnsmuseum åbne 2.fase af den nye permanente udstilling i form af tretten 10-årsmontrer på galleriet med nyt revideret indhold samt to store baggrundsbelyste tidstavler.Også denne del var betinget af frivillige medarbejderes indsats.
Bramming Egnsmuseum har været omdrejningspunkt for mange udstillinger. Både kunstudstillinger og ikke mindst temaudstillinger. I 2012 var der en stor og velbesøgt temaudstilling "Speedway i fortid og nutid". Udstillingen blev realiseret med Paul Erik Andersen som primus motor i samarbejde med Esbjerg Motor Sport og Holsted Speedway Klub. I 2014 åbnedes udstillingen ”Da pigtråden stak” v/ Rock Nalle. Udstillingen fortalte om 1960’ernes pigtrådsmusik i Sydvestjylland og var gjort mulig I samarbejde med idemanden Jens Rohde,Bramming og Leif Vest Petersen, Brørup, der leverede faglig viden og udlånte størstedelen af genstandene. Temaudstillingerne er en vigtig del af museets virke. Her kan med genstande og med tekst og billeder fortælles om brammingegnens historie. Der kan også fortælles om foreninger, virksomheder og institutioner. Om deres historie og nutid. Og vigtigt - her kan byens og egnens borgere få information om den by og egn de selv er del af, og samtidig kan foreninger, virksomheder og institutioner oplyse om deres historie og hvad det er de "laver".
Se nogle af museets særudstillinger |
|
|
Bakkevejens skole, byggeri af Aulaen, Bramming.
3 personer arbejder med gulvbelægning i aula. Interiør set under kuplen. |
|
|
Mogensen vin og tobak, ejerskifte 1991, Bramming.
Rogar Mogensen og Ingrid Madsen ses sammen i forbindelse med ejerskifte den 1 januar 1991 hvor Ingrid Madsen overtager forretningen efter Rogar Mogensen. |