Tyske flygtninge i Gørding i 1945
Af Ester Tange Holst, Gørding
I det nordvestlige hjørne på Gørding Kirkegård, står denne gravsten til minde om de tyske flygtninge, der engang blev begravet her. Navne findes der ikke på stenen, kun indskriften:
TYSKE FLYGTNINGE
1945
HVIL I FRED I FREMMED JORD
Hvad gemmer der sig så bag dette? I kirkegårdsprotokollen kan man læse navne på 9 flygtninge, som er blevet begravet på Gørding Kirkegård i 1945, i månederne maj-oktober. I maj 1966 er de flyttet til Oksbøl til Ål kirkegård, hvor man har samlet gravene fra Ribe Amts mange flygtninge.
Hvilke skæbner, disse mennesker har haft, kender vi ikke meget til. I årbogen for "Historisk Samfund for Ribe Amt" 1984, kan man læse, at der i midten af maj 1945 befandt sig følgende antal flygtninge i Gørding Sogn:
Hotel Gørding: 50 personer
Gørding Afholdshotel: 17 personer
Stårup Skole: 21 personer.
Desuden har der været ca. 50 personer på Lourup Skole, hvilket Dagmar Kristiansen, tidligere Gyllingsminde, fortæller.
I et interview fra 1980 fortæller nu afdøde Arne Melballe, hvordan han oplevede disse flygtninges ankomst til Gørding Station en dag i marts måned 1945. Flygtningene kom fra Østpreussen, hvor de var fordrevet fra deres hjem af de russiske tropper. De var kommet over Østersøen til København, og derfra med tog i kreaturvogne, først til Bramming, og derfra kom de til Gørding en formiddag ved 10-tiden. Han beskriver, hvor trætte og afrakkede disse stakkels mennesker, børn, unge og gamle var ved ankomsten, men efter få dage havde de det meget bedre, var renvaskede og havde fået repareret deres tøj. Gørdingborgerne mindes ikke mindst, hvordan de så børnene i disse lejre. Indtil der gik rygter om tyfus blandt flygtningene på hotellet, havde de det frit. Arne Melballe, der var nabo, fortæller hvordan en ældre mand satte handel med knapper og sytråd, som han havde medbragt, igang. Hans datter blev sendt rundt i omegnen, hvor hun solgte varerne for naturalier som æg, smør og flæsk. Ifølge Melballes fortælling blev flygtningene i Gørding til ca. 1 måned efter kapitulationen, hvorefter de blev flyttet til flygtningelejren i Oksbøl. Nogle er nok blevet her længere, måske har det været de ældste, for ifølge kirkegårds- protokollen har der været dødsfald med begravelse her indtil oktober måned.
Flygtningekirkegården Oksbøl. Foto: 2022, privateje
Det har dog været et ret kort tidsrum, flygtningens ophold her har været. Det er da også meget begrænset, hvad man i Gørding ved om disse mennesker.
Det lå jo i tiden, at man ikke blandede sig i, hvad der var tysk, uanset af hvilken årsag man befandt sig her.
Ester Tange Holst, fhv. lærer ved Gørding Skole.
Kilde: Lokal-Årbogen for Bramming Kommune 1998 s. 110-111.
Arkivets bemærkninger:
I maj 1945 befandt der sig omkring 540.000 tyskere her i landet.
Omkring 250.000 var tyske soldater og hertil kom omkring 50.000 sårede soldater der var ført til landet for behandling, pleje og rekreation og herudover var der omkring 25.000 ikke-tyske flygtninge.
Af de omkring 540.000 tyskere var de 240.000 tyske civile flygtninge.
De civile flygtninge ankom over en forholdsvis kort periode og for at skaffe indkvartering, beslaglagde de tyske myndigheder bygninger som skoler, hoteller og forsamlingshuse.
Oksbøllejren startede som flygtningelejr i februar 1945, hvor de første flygtninge kom til lejren og hvor de var sammen med de tyske soldater. I slutningen af krigen blev mange af lejrens soldater sendt til østfronten, så der var eller blev plads. Efter befrielsen steg antallet af flygtninge i Oksbøllejren til over 35.000 for senere at falde frem til 1949 hvor den sidste flygtning forlod lejren.
Reelt var lejren en storby med alle de funktioner en storby havde og har. Indbyggerne kunne frit bevæge sig i lejren, men skulle blive indenfor de ca. 10 kilometer pigtråd der omgav lejren.
I tilknytning til lejren var en kirkegård. Fra 1945 til 1949 blev der begravet 1247 flygtninge fra Oksbøllejren på kirkegården.
1962 blev kirkegården udvidet med 549 grave, som blev flyttet ind fra andre steder i området efter aftale mellem den danske stat og den tyske forening Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge (VDK).
Den 27. oktober 1962 udsendte kirkeministeriet et cirkulære, hvorefter den tyske forbundsrepublik overtog vedligeholdelsen af alle tyske kirkegårde i Danmark for en periode af 60 år, med mulighed for forlængelse. VDK blev udpeget til at varetage forbundsreplubikkens interesser. De ens rækker af stenkors er anlagt i 1969. På hver side af stenkorset er der anbragt to dødes navne.