1980-89

1980 Hunderup Idrætscenter indvies.
1980 Mølgårds Hotel skifter navn til Kaj Lykkes Hotel.
1980 Krig mellem Irak og Iran. USA støtter Irak.
1981 Den først rumfærge opsendes.
1981 FDF i Darum stiftes.
1982 Grønland udtræder af EF.
1982 IBM lancerer sin første PC.
1982 Hotel Kaj Lykke lukker.
1982 Falklandskrigen.
1982 De første CD'er sælges i Tyskland.
1983 Dankortet indføres som betalingsmiddel.
1983 Lokalhistorisk Forening for Bramming Kommune stiftes og udgiver første udgave af Lokal-Årbogen året efter.
1983 Storbrand på Bramming Plastindustri.
1984 Sydvestjyllands Efterskole flytter til Bramming Hovedgård.
1984 Mindeanlæg for Sct. Knuds Kilde indvies i Bramming.
1986 Spanien og Portugal bliver medlem af EF.
1986 Danmark tilslutter sig EFS Indre Marked.
1986 Vejrup Hallen indvies.
1986 Darum Kultur- og Idrætscenter indvies.
1986 Tjernobyl-ulykken i Sovjetunionen (i dag i Ukraine).
1986 Danskerne får en 'kartoffelkur'.
1987 TV3 starter som fællesskandinavisk reklamefinansieret TV-kanal.
1987 Højskolehjemmet i Pederstræde væltes.
1988 TV2 sender sin første udsendelse.
1988 Danmarks første privathospital åbner ved Ebeltoft.
1988 Kaj Lykkes Golfklub indvies.
1989 Massakren på den Himmelske Freds Plads.
1989 Berlinmurens fald.
1989 'Solidaritet' vinder valget i Polen.

Nørretorv, Bramming, ca. 1986

Nørretorv får navn. Borgmester Egon Lorentzen afslører navneskilt "Nørretorv".I baggrunden ses et orkester. Fotoet set mod sydøst mod det daværende "Elhuset".
I 1985 blev biblioteksarealet (Nørregade 28) solgt til Bramming Brugsforening for 225.000 Kr. Det "gamle" bibliotek havde en mindre parkeringsplads til bibliotekets gæster. Parkeringspladsen blev sammen med husetv fjernet og området blev lavet til et torveområde uden parkering.
At parkere i Bramming har aldrig været et problem, og sammen med den nye butik kom da også et stort parkeringsareal ud mod Skolegade.
Torveområdet er flere gange blevet udviklet og forskønnet.

Bramming Station, august 1980.

Toiletbygningen og stationens sydside set stik øst.
Mænd havde adgang fra sydsiden og kvinder havde adgang fra østsiden.
I forbindelse med en modernisering af arealet syd for stationen, blev bygningen i sommeren/eftersommeren revet ned, og der anlagdes cykel- og knallertparkering på området.

Fredsbevægelsen i Bramming.

Merete Petersen, Sdr. Ilsted Markvej 2, taler ved plantningen af et fredstræ d. 25/10 1985. Træet blev plantet ved gavlen til kollektivboligerne på Plantagevej, ved indkørslen til Mødestedets gårdsplads.
Træet væltede og blev fjernet efter orkanen 3/12 1999. Et nyt træ blev plantet samme sted år 2000.
I jubilæumsåret er der brug for flere træer. Ikke blot for at have symboler på håb om fred, men også som bidrag til imødegåelse af de miljøkatastrofer som opstår på grund af den globale opvarmning, og som kommende generationer må finde løsninger på.

Bramming Jernstøberi, Nørregade, Bramming.
Jernstøberiet, her set fra kirkepladsen ved Sct. Ansgar kirke.

Ejeren af støberiet Irma Lauridsen, enke efter jernstøber Frede Lauridsen, solgte virksomheden til Sparekassen Sydjyllands Jordfond, der rev støberiet ned i 1981 og byggede en halv snes mindre boliger på området.

Nørregade, Bramming, 29/5 1980.

Nørregade bliver §40-gade med trafikregulerende blomsterkummer. Gaden ses mod sydøst. Til venstre ses bodegaen "Kontoret" og til højre ses Sparekassen Sydjylland.
Efter en prøveperiode på halvandet år, blev en forsøgsordning med Nørregade som stillegade (§40-gade) gjort permanent.
Det var gadens og byens forretningsdrivende der havde ønsket at forsøgsordningen blev gjort permanent. At gøre Nørregade til ensrettet stillegade var et alternativ til en gennemkørselsgade og en gågade.
Ordingen gør at handlende der er mageligt anlagt eller som er gangbesværede kan holde i kort tid lige ud for en forretning. Er der ikke ledige parkeringsmuliger ud for butikkens facade kan der parkeres på butikkerne bagsider både mod øst og mod vest.
Disse gode parkeringsalternativer kan benyttes når gaden ved særlige arrangementer spærres af og således for en kort periode bliver til gågade - så kan der stadig parkeres tæt på butikkerne.
Stillegaden blev indviet torsdag d. 22-05-1980 kl. 16.00

Brugsen, Nørregade, Bramming, jan. 1981.

Resterne af den tidligere klædevarefabrik på hjørnet af Nørregade og Plantagevej. Brugsen ejer bygningen på dette tidspunkt, og river den ned i 1994.

Kommunegartner Egon Westergård planter et træ i Nørregade, Bramming.

Med pælen ses kommunegartner Egon Westergård, der planter træer i den nye gågade, efteråret 1981.
Kommuneingeniør Hildur Thomsen og kommunegartner Egon Westergård står som eksponenter for den grønne by vi oplever i dag.
Men man må ikke glemme at det ikke var disse personer der egenrådigt kunne bruge kommunens midler og de bestemte heller ikke udviklingen i byen - selvom de var med til at præge den.
Uden et velvilligt byråd til at bakke op og sørge for financiering kunne tingene ikke gennemføres. Man kan således sige at det er borgerne i Bramming der gennem tiderne har forstået at vælge de rette personer til at stå for at byen havde og har sit grønne udseende.

Hotel Kaj Lykke, Bramming

Hotellet startede i sin tid som Bramminge Gjæstgivergaard i 1890'erne. Dengang var det uden 1. salen. Senere Mølgaards Hotel.
Mølgårds hotel blev overtaget af søskendeparret Ejnar Sørensen (kok) og Ulla Ortved som omdøbte hotellet til Kaj Lykke.
Genåbningen fandt sted fredag den 15.2. 1980

Hotel Kaj Lykke blev nedrevet eftersommeren 1985.

Ugeavisen for Bramming og omegn 1980.

Preben Hemmingsen ses foran ugeavisens nye bygning i Sct. Knudsalle 3, Bramming. I den anden halvdel af bygningen havde læge Mogens Thøgersen klinik.
Ugeavisen havde faste journalister tilknyttet og sekretær på kontoret. På den tid kom folk på kontoret for at diskutere annoncer og andre ting der ønskedes optaget.
Folk kom med tip om gode historier, men efterhånden skete det meste kommunikation pr. telefon eller digitalt.
Da kontoret i Bramming blev nedlagt d. 1. marts 2020, havde der ikke fysisk været nogen forbi med nyheder i et halvt år.
Ugeavisens kontor i Bramming lukkede, og fra den 1. marts skulle Ugeavisens to journalister dele redaktion i Ribe med kollegerne på Ugeavisen Ribe og JydskeVestkystens Ribe-Bramming-redaktion.
Ugeavisen meldte ud: "At Ugeavisen Brammings kontor lukker, betyder ikke, at Ugeavisen lukker – blot at de ansatte får et andet arbejdssted. Ugeavisen Bramming vil også fremover udkomme hver tirsdag med nyheder om Bramming og de andre byer i området, der tidligere udgjorde Bramming Kommune".
Der skete flere ændringer - ugeavisen begyndte at udkomme om onsdagen. Men byens borgere fornemmede at der var flere ændringer i vente. Og ganske rigtigt.
I udgaven onsdag d. 23. december 2023 kunne man læse: "Kære læser: Farvel fra Ugeavisen - men ikke farvel til den gode journalistik om Bramming. Den ugeavis, du sidder og læser lige nu, er den sidste udgave af Ugeavisen Bramming. Det er konsekvensen af en større omlægning af ugeaviserne i JFM, som Ugeavisen Bramming er en del af".
Man havde dog uger forinden fortalt at det ville ske, og at borgerne i postnummer 6740 fremover ville modtage "Esbjerg Ugeavis"

Bramming Brugsforening 1985

I 1985 kunne Brugsen holde 75-års jubilæum. Der blev udgivet en "avis" hvor Olaf Bak fortalte om Brugsen fra den blev etableret i 1910 og til den butik der nu var på Nørretorv.
Desuden var avisen fyldt med gode tilbud og med priser man ville ønske man kunne handle til i dag.

Solcellehuset

Overalt i dansk radio, TV og den trykte presse var der i ugen op til og dagene efter indvielsen, stor interesse for Europas første solcellehus der blev indviet i Bramming d. 29. august 1984.
Ved indvielsen deltog blandt andre energiminister Knud Enggård med ministersekretær Ruth Christensen, direktør for EU's energiforskningsprogram Albert S. Strub, Jydsk Telefons direktør Kurt Vestergård, Brammings borgmester Egon Lorentzen og Kalmargårdens direktør Knud Svarre.
Huset blev opført på en grund tilhørende Kalmargården i Bramming. For opførelsen stod Kalmargården, der i samarbejde med Jydsk Telefon, Lyac og Alex Grosman gennemførte et femårigt EU støttet projekt. Projektet var det første af fire fuldskalaforsøg med solcellehuse. De 3 øvrige EU-støttede projekthuse blev opført i Tyskland, Italien og Grækenland. Jydsk Telefon var EU-projektansvarlig for det danske projekt.
Huset var specialudviklet til solceller og tagarealet med solceller udgjorde 70 kvadratmeter. Arkitekterne (Flemming Bay-Jørgensens tegnestue) designede et hus tilpasset middelhavsområdet.
Solcellehuset eksisterer endnu - dog let ombygget og uden solceller. Det er i dag et "almindeligt" parcelhus - dog med en særpræget historie.

Især i de første år, var der stor interesse for huset. Der kom skoleklasser (ældre elever) helt fra Nordjylland. Som regel var læreren af hankøn, med stort skæg og iført islændertrøje.
Man skulle næsten tro det var en slags uniform.

Se mere om solceller og om indvielsen

P. Schousvej, Bramming.

I området mellem Tværsigvej og Gabelsvej opførtes i løbet af 1981 de første huse. På billedet ses 4 huse og 2 parkerede biler i snelandskab.

Bramming Sportscenter.

Bygningen mellem de 2 haller under opførelse. 3 personer arbejder med loftet.

Bramming Svømmebad.

De 2 bassiner ved sportscentret fyldt med badende gæster. 1981/82
I midten af firserne er de udendørs bassiner godt besøgt i sommermånder med godt vejr, men i solfattige somre er besøgstallet lavt, hvilket giver underskud på driften.
Op gennem 80-erne og 90-erne kæmper ildsjæle for svømmebadets overlevelse indtil der ender med at bassinerne bliver fyldt med sand i stedet for vand.
Der starter nu en kamp for at der i centret skal være en svømmehal.

Bramming Bibliotek.

Rejsegilde på biblioteket 9/10 1984. De trange forhold på biblioteket i Nørregade 28, nærmer sig nu en afslutning.
I 1985 flytter biblioteket til de nye bygninger i Sct. Knuds Alle, og grunden i Nørregade sælges til Bramming Brugsforening.

Vestjysk Specialarbejderskole, Industrivej 7, Bramming.

Bygningen blev opført som værksted i 1960.
Tømrermester Svend Åge Sørensen solgte bygningen til kommunen til brug for Vestjysk Specialarbejderskoles EIFU-kurser.
I dag huser bygningen bl. a. Bramming Billard Klub samt Bramming Mandskor og Bramming Bridgeklub.

Lokal-årbogen 1983, Bramming.

Udgivelse af første lokalårbog markeres i foråret 1984. Fra venstre ses Flemming Just, Knud Nielsen, Olaf Bak og museumsinspektør Peter Dragsbo, Esbjerg.
Lokalårbogen udgives af Lokalhistorisk Forening for Bramming-Egnen, og er udgivet kontinuerligt med en årlig udgave siden udgaven for 1983.
Nu udgives bogen i samme år som bogen omhandler. Lokalhistorisk Forening for Bramming-Egnen inviterer til reception og præsentation af årets lokalårbog i november.

Lokalhistorisk Forening for Bramming Kommune stiftes på et møde i Gørding sogns forsamlingshus, tirsdag d. 8. marts 1983.
Foreningens formål er:
at udbrede kendskabet til og inspirere til undersøgelser af Bramming-egnens historie i fortid og nutid
at virke for bevarelse af historiske minder og i øvrigt optræde som en kulturel faktor
at udgive Lokalårbogen for Bramming-Egnen

Foreningen har et nært samarbejde med lokalarkiverne i kommunen og med Bramming Egnsmuseum.

Skorstenen på den gamle fjernvarmecentral i Bramming.

Skorstenen på den gamle fjernvarmecentral væltes lørdag d. 1/11 1980. Den blev sprængt af hjemmeværnet. Skorstenen blev opført i 1962. Til højre ses vandtårnet.

Kaj Lykke Golfklub, Bramming.

Plantegning over klubbens første 9 huller.
Kaj Lykke Golfklub blev stiftet d. 6. april 1988 på initiativ af en kreds aktive Brammingborgere.
De første 9 huller åbnede i juli 1989 og de næste 9 huller i maj 1991. Mange medlemmer havde et par herlige år med i fællesskab at grave, samle sten, bygge greens m.m., hvilket har resulteret i at klubben i dag er en veletableret klub med en sund økonomi.
Banen har 18 huller med internationale mål.
Kaj Lykke Golfklub råder over et moderne klubhus med fri afbenyttelse af omklædningsrum med badefaciliteter, samt adgang til aflåselige skabe til tøj og værdigenstande.
I klubhuset er der restaurant og mødefaciliteter. Desuden er der et udendørs serveringsareal med udsigt over puttinggreen samt over banens store hul-18 green.
Klubben har en spændende par-3 bane med 6 huller, driving range, 18 huls puttinggreen, øvelsesbunker og indspilsområde.
KLG Natursti
Området har fået tilføjet en natursti, så også andre end spillerne kan nyde det smukke område.
Naturstien er en integreret del af Kaj Lykke Golfklub. Stien er offentlig tilgængelig, men banerne er forbeholdt golfspillerne. Ved færdsel på stien skal man være opmærksom på spillerne. Normalt kommer boldene ikke uden for banerne, men selv gode golfspillere kan misse et slag. Selv om en bold rammes "skævt" kan den have en betydelig hastighed.
Når man går på KLG Naturstien, går man gennem Brammings største grønne område, med vild men plejet natur. Golfbanen er anlagt på en blanding af tidligere marker, gammel blandingsskov, buskadser, enge og overdrev. Områdets største kendetegn er de to store åer, Sneum Å og Holsted Å, som snor sig gennem banen for endelig at mødes i det vestlige hjørne, hvorfra de løber til Vadehavet. Åerne afvander området og er desuden opholds- og levested for vandplanter, insekter og laksefisk.
I området findes en række biotoper og habitater, hvor bevoksning, jord- og terrænforhold adskiller sig fra omgivelserne og byder på levesteder for netop de planter og dyr. som foretrækker de pågældende forhold.
De mest synlige er de større eller mindre trægrupper og buskadser, som er med til at give landskabet sit bestemte præg. Nogle af disse er oprindelige, mens andre er tilplantet som led i etableringen og vedligeholdelse af golfbanen.

Skolegade, Bramming, 1980.

Skolegade blev nyanlagt med træer i midten og vejbump. En regnvejrsdag juli 1980.

Brandvæsen, brandmænd ved nytårsaparade i Bramming, Industrivej 4

14 brandmænd på række foran brandstationen 1984.
Efter nogle tilløb i slutningen af tresserne, kunne man i begyndelsen af 1970crne gøre de første forberedelser til etablering af en egentlig brandstation i Bramming. Hidtil havde man »boet« i lejede lokaler hos private, men i 1971-72 kunne den rigtige brandstation (nu Industrivej 4) kombineret med en CF-kommandocentral tages i brug.
Det hele begyndte i maj 1927, da sognerådet etablerede et samarbejde med brandvagten i Holsted, og den første leder af afdelingen i Bramming var smedemester Johannes Hansen, Storegade 25, hos hvem man havde brandmateriellet stående. I april 1931 fortalte dagbladet Vestkysten, at brandchef Johannes Hansen havde udvidet Zone-brandstationen (som den da kaldtes) med en brandbil til transport af sprøjte, slanger og en patentstige. Tidligere blev sprøjten koblet bag på en almindelig bil. Johannes Hansen forestod ledelsen til 1947, da benzinforhandler og mekaniker A.P. Nicolajsen, Storegade 77 blev ansat som leder, og nu fik man desuden også en kranvogn.
Ved A.P. Nicolajsens fratræden i 1963 ansattes mekaniker Arne Jensen, Gabelsvej, hvor også materiellet anbragtes, og han stod for afdelingen til 1971, da VVS-installatør Thorvald Jensen tiltrådte som leder og var det indtil 1996, da Bent Tønder tiltrådte. En årrække hed brandvæsenet Falck-Zonen, men den sidste del af navnet gled senere ud, da Falck købte Zonen.
Med en nutidig tankegang er det mærkeligt at forestille sig, at en by med op mod et par tusinde indbyggere først i 1927 fik etableret slukningsmateriel. Men der er ikke fundet oplysninger eller notater noget sted, der kunne tyde på, at byen har haft det. Medvirkende til etableringen af brandvæsen i Bramming er formodentlig, at der i 1927 blev vedtaget en lov, der krævede motoriseret brandvæsen på landet. Men også en lokal hændelse kan have været medvirkende: En sommerdag i 1921 udbrændte det indre af huset Fengers allé 4. Man havde ikke noget slukningsmateriel, men tililende mennesker stillede sig op i en lang række over til jernbanestationen og lod spandene med vand gå fra hånd til hånd og retur ad en anden række til stationen for at blive fyldt på ny. Det siges, at netop den brand var medvirkende til, at der senere blev etableret brandvæsen i byen.

Omfartsvejen, Bramming, 1985.

3. juni 1985 blev Brammings nye omfartsvej taget i brug. Her kører en lastvogn fra Spedition Christensen, Padborg, som den første bil ud på vejen, efter at snoren er klippet over.
Åbningen af vejen foregik en varm sommerdag. Trafikminister Arne Melchior var med ved åbningen af omfartsvejen - ministeren beklagede, at han på grund af varmen ikke havde slips på.
Mange var glade for omfartsvejen, men ikke alle byens handlende var begejstrede. Den megen trafik gennem Bramming betød jo også at en del gjorde holdt for at proviantere og handle.

Omfartsvejen var nødvendig. Er man i tvivl kan man stille sig ved vejen en lørdag sommerdag omkring middagstid. Så kan man betragte trafikken forårsaget af skiftedagen i sommerhusområderne.
Man skal så forestille sig at al denne trafik skulle forbi viadukten i centrum af Bramming.

Men hvor man ikke kan diskutere nødvendighen af vejen så kan man diskutere linieføringen. Var det virkelig nødvendigt at føre vejen gennem Hollænderskoven?
Omfartsvejen og Hollænderskoven