Solcellehus indvielse - Bramminginfo

Det vil nok ikke være korrekt at sige at det var energikrisen der var baggrunden for projektet. Men det var nok energikrisen der gjorde at man ikke kun var fokuseret på oliebaserede energiformer når man kiggede på strømforsyning. I 1978 blev datidens største vindmølle sat i drift - det var en megawattmølle - Tvindmøllen. Vindmøller kunne opsættes på utilgængelige steder og producere strøm, men der skulle påregnes vedligeholdelse hvilket ikke var så ligetil på fjerne lokationer.

I slutningen af 70erne var strømforsyningssektionen hos Jydsk Telefon begyndt at lave forsøg med elforsyningskilder for fjerntliggende telekommunikationsanlæg.

Kalmargårdens produktudvikler blev projektansvarlig for selve husdelen af projektet - og da der nu skulle igangsættes nyt byggeri, så skulle der også lige bygges ny kontorbygning for Kalmar-Service. John Schwartz fik dermed ansvar for at begge byggerier blev gennemført i henhold til tidsplan og budget - et projekt han hos Kalmargården selv havde initieret. Han havde udarbejdet et budget over solcellehuset som dannede grundlag for beslutningen, og blev bedt om at udarbejde et budget, også for kontorbygningen. Ledelsen forventede at begge budgetter blev overholdt. Trods specielle jordbundsforhold, Solcellehusets specielle karakter og specielle krav til kontorbygningen, blev både tidsplan og budget overholdt. At tidsplanen blev overholdt af alle de implicerede parter, blev bemærket og nævnt ved indvielsen, af direktør for EU's energiforskningsprogram Albert S. Strub - det var ikke sædvane for EU-projekter.

Året før var elbilen Hope Whisper blevet præsenteret i Forum. Man ville være helt sikker på at noget tilsvarende ikke skete her. Når der blev trykket på knappen så ville man være 100% sikker på at  springvandet startede. Dette betød at det måske ikke var med 100% "solcellestrøm" man valgte at starte springvandet. Springvandspumpen blev et par månder efter indvielsen, "lånt" af en formodet haveejer og Kalmargården måtte anskaffe en ny. Den nye pumpe fik lov at stå i nogle uger og så måtte igen en ny anskaffes. Da også denne blev "lånt" syntes man at haveejere der ønskede et lille springvand i haven, var blevet støttet i tilstrækkelig grad, og havedammen forblev nu uden springvand. Ærgerligt når folk ikke kender forskel på dit og mit.

Nogen ved Kalmargården mente at en kamel kunne være en ide til indvielsen. Den kunne symbolisere noget med sheiker og olie - hvilket var et stykke fra projektets indhold. Solceller lavede energi, men solcelleforsøget havde ikke noget at gøre med at være et alternativ til olie. Forsøget gik ud på at forsyne boliger i svært tilgængelige områder med energi. Men nu havde man mulighed for at skaffe en kamel og den skulle bruges. Kamelen blev brugt som en vejviser - man skulle følge kamelen når lokationen for en begivenhed skiftede. De der havde lyst kunne også få en ridetur. Især pressen opfordrede Knud Enggård til at entre kamelen, men han afværgede dette på elegant vis, ved blot at bemærke: "Man skal ikke ride før man selv kan sadle".

Temaet med olie gik igen i gaven til EUs (Dengang EF) repræsentant Albert Strub og til energiministeren. En tønde olie. Tønden var dog på ca. 40 cl. og indholdet var drikkeligt.

Man havde også fået 4 faldskærmsudspringere fra Varde til at springe ud fra et fly og lande ved solcellehuset. Dette lykkedes dog kun 75%.

Udspringerne havde medbragte bannere med som de præsenterede på vej ned - men budskabet blev ikke komplet.

De 3 af faldskærmsudspringerne landede ved solcellehuset som planlagt men på grund af lidt kraftig vind, blev den sidste blæst ud af kurs og måtte lande på stadion.

Et vigtigt indslag var maden. Hotel Kikkenborg leverede mad og drikkevarer som blev serveret i solcellehuset. Indvielsen må betegnes som et vellykket arrangement. Dagens vigtigste gæst som var solen, lod vente lidt på sig. Men blæsten lagde sig og solen kom frem.

Der var bred pressedækning til begivenheden. Bent Mortensen som var projektansvarlig for EU-projektet, blev intervievet af monopolet Danmarks Radio. Der kom et længere indslag i TV-avisen. Her lærte Bent Mortensen at briller med indbygget solfilter ikke er en god ide når man skal i TV. Da indslaget blev bragt, lignede han en hemmelig agent - han manglede bare hatten og øresneglen - de mørke solbriller havde han. Han ærgrede sig gul og blå. Han vidste egentlig godt at brillerne skulle have været skiftet eller taget af.

I batterirummet var der 2 X 36 blokke med 3 battericeller, som ydede 400AH - 80kWH.

Desuden var der et inverter system der kunne yde 10 KW, og tillod en kortvarig overbelastning på 160%.

Output power/spænding kunne konfigureres til 1 eller 3 faset  220V AC.

Der var udviklet ret avanceret computerudstyr til styring og målinger. Når det nævnes at udstyret var avanceret skal man huske at idriftsættelsen skete i 1984. Der kunne etableres modemforbindelse til udstyret så man kunne udtrække målinger eller ændre i konfigurationer. Desuden kunne Solcellehuset selv kontakte udviklingsafdelingen i Århus hvis udstyret registrerede fejl.

EU projektets reference er: HAEC, BAC 44/2002 338: final report for research contract EN3S-0211-08

Se projektbeskrivelsen udarbejdet oktober 1984 kort efter forsøgets opstart.

Nogle naive ejere af solcelleanlæg forsvarede nettomålerordningen med argumentet: Vi sender jo el ud på nettet hvor den lagres, og får så senere vores egen el tilbage.

Intet kunne være mere forkert. Det var faktisk sådan at netoperatøren (Energinet)  i perioder med overskud af el-produktion skulle betale for at komme af med overskydende kapacitet - og i perioder med mangel på strøm skulle denne afregnes til en nogle gange høj pris.

Den Gordiske knude i energifremstilling og energiforbrug er netop at der mangler brugbare muligheder for lagring. Var dette løst, ville det gøre, at der uanset forbrug, kunne produceres på livet løs når der var gunstige muligheder herfor - den overskydende produktion skulle så lagres i x-form.

I perioder hvor forbruget var større end produktionskapaciteten skulle man så trække den manglende energi fra det der var lagret i x-form.

Hver gang energiformen skifter, sker der et energitab. Den potentielle energi der er i det solindfald der rammer en solcelle, udvindes ikke fuldt ud af solcellen. Der sker et energitab. Den potentielle energi der er i vinden, udnyttes ikke fuldt ud af en vindmølle - der er et "energitab". Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål. Hvis ikke solenergien eller vindenergien blev opfanget, ville der jo være et 100 % energitab.

Men selv med den (nuværende) nyeste teknologi, kan en solcelle opfange cirka 20% af energien. En vindmølle fanger også cirka 20% af energien. Det afhænger selvfølgelig af møllens placering, vindhastigheden og møllens størrelse.

Det betyder altså at mellem 80 til 100 procent af den potentielle energi ikke opfanges.

Hvis den frembragte energi så lagres, sker der også et betydeligt energitab. Selvfølgelig afhængig af lagringsformen. Mindst energitab opstår ved batterilagring. Størst energitab opstår ved lagring i flydende form - eksempelvis brint. Problemet med batterier er størrelsen. Batterier er derfor ikke egnede hvor vægt eller størrelse er vigtig.

Et eksempel på solenergi til luftfart:

Ved fangst af solenergi til el sker der et energitab.

Ved omdannelse af el til brint, alternativt til biobrændstof - sker der et energitab.

Ved omdannelse af brint/biobrændsel i jetmotoren sker der et energitab.

Heldigvis er den største del af elforbruget stationært, og til personbiler forskes der i energieffektive batterier.

Det mest energieffektive er altså at forbruge den frembragte energi (EL) med det samme. Her er skalering af elproduktionen, så den følger forbruget vigtigt.

Et alternativ til, eller en kombination af lagring og en supplerende energiforsyning der kan skaleres efter behov, er derfor en vigtig faktor. Det skal selvfølgelig være en CO2-neutral energiproduktion. Her er atomkraft det oplagte alternativ, men netop på dette område er det ikke kun teknik og det faglige der tæller, men også i høj grad følelser og tro. I Frankrig vil de udbygge brugen af atomkraft - I Tyskland vil de udfase atomkraft.

I Danmark udvinder vi stadig olie og gas. Og vi brænder stadig fossile brændstoffer af i stor stil.

Dette anser mange ikke for at være realistiske mål, idet de ikke kan opnås uden nye og endnu ikke kendte og/eller afprøvede teknikker.

Danmarks vindmøllepioner Poul La Cour, satte gang i en udvikling der i dag har udmøntet sig i et eksporteventyr, og som betyder at Danmark er frontløber på vindmølleområdet.

Bramming blev sat på landkortet da solcellehuset blev indviet, men det har ikke sat noget betydeligt præg på udviklingen af solcelleteknologien i Danmark. Det der blev gjort forsøg med i 1984, blev realiseret omkring 2012 hvor solceller på taget blev almindeligt.

Altså 28 år senere. Årsagen var at solceller i 1984 var for dyre og for ineffektive. Produktion af solceller som et dansk eksporteventyr er nok ikke om hjørnet. Men måske kan vi være innovative på design. Måske kan danske arkitekter og ingeniører være med til at indtænke solceller i fremtidens byggeri. Eftermonterede solceller på taget er ikke kønt - men nutidens og fremtidens solceller kan formes efter behov, og integreret i en bygning på enten taget, muren, altanen eller i vinduer, kan det være en smuk løsning.

Danmark, med Esbjerg og Bramming har mulighed for at være med når det gælder energilagring. Her er buzzwordet Power-to-X.

Man kan håbe at Esbjerg bliver centrum for udvikling og produktion når det gælder Power-to-X. Og man må håbe at Bramming får realiseret udbygningen af Egnsmuseet hvor Elværkets/Museets primære funktion bliver som læringsmiljø målrettet folkeskolens mellemtrin og udskoling. Stedet skal også være et spændende besøgssted for øvrige museumsgæster, men der vil være fokus på spændende og attraktive læringsforløb til skolerne.