Anno 1901

Kvindeerhverv anno 1901

Det er få kvindeerhverv man støder på i denne tid. Det var jo tiden for de hjemmeløbende kvinder, i hvert fald middelklassen og opefter. Arbejderklassens kvinder har næsten altid haft lønarbejde, ved siden af de traditionelle hjemlige sysler.

Der var naturligvis også dengang kvindeerhverv som jordemoderen i Storegade 34, og så erhvervene hvor kvinden var ved at få tæerne indenfor, lærergerningen f.eks. Vi plukker lidt fra folketællingen i 1901.

Dorthea Larsen var jordemoder omkring 1900 og boede i Storegade 34.

Lærerinderne

Johanne Jeppesen var lærerinde i Nørå, hun boede hos læreren derude, hun var vinterlærer, så det var en stilling der ikke var så meget stabilitet i, hun blev normalt fyret når foråret kom – så var det videre til næste vinterlærerembede. Ved Almueskolen var der også et par lærerinder: Hansine Krestine Rasmussen og Anna Petersen. AP var dimitteret fra Vejle året før og startede så her i Bramming som 29-årig og hun var her også i 1910. Hansine havde eksamen fra Hoven Vinterlærerindeseminarium og havde også været vinterlærerinde i Gredstedbro skole, hun var lige så gammel som Anna. Begge lærerinderne boede i lærerboligen, hvilket 1. lærer Manich med familie også gjorde. Det er det hus på Jernbanegade 36 hvor der nu er Støttecenter.

På Efterskolen der jo kun var få år gammel var der også en enkelt lærerinde, Tyra Kirkelund – om hendes vides lidet. Men der var 24 elever det år, plus de tjenende ånder som jo også var af kvindekøn: stuepige, barnepige, kokkepige, men det vender vi tilbage til.

I den intellektuelle ende har vi så redaktionssekretær Marie Andersen, datter af overportør
Johan Chr. Andersen – hvilken redaktion hun så end har tjent?

Telefoncentralen lå de fleste år på Storegade 34.

En lang periodes karakteristiske kvindearbejde var på telefoncentralen. Her på denne tid hvor den lå i Nørregade 2 var telefonbestyrer (Sydjysk Telefonselskab) Kresten Andersen. MEN skal vi ikke skyde på at det var hustru Anna af Holstebro, der passede ledningerne – det var nok et overskueligt erhverv dengang. En senere bestyrer – kendt fra Bramming-ulykken 1912, Mathilde Heise, havde desuden også vaskeri. I samme hus på Nørregade var der også en forretning, frugt- og blomsterhandler Mette Marie Jensen.

Ledvogter var jo egentlig et mandejob, ofte kombineret med at manden var DSB ansat, men ofte var det konen der passede leddet. Aage Svendsen har fortalt om Maries arbejde i ledvogterhus nr. 21: Når det var tåget lagde hun knaldsignaler ud, så togføreren [lokomotivføreren?] vidste, hvor toget befandt sig. Jeg var ikke særlig glad for at hun havde den tjans at farte rundt i tågen, men det bidrog til vores udkomme med ti kroner om måneden. Da ledvogterne har et særligt kapitel under DSB, skal jeg ikke komme ind på det her.

Snedkermester Martin Hansen startede i byens opgangstid en listefabrik, han boede i Tårnbygningen (Ribevej 1) og havde sin fabrik lige bagved. I huset boede ud over 3 snedkerlærlinge en del andre, f.eks. E. Klaus Hansen og Else Kirstine Kristensen, de 2 sidste var handelsrejsende ved Listefabrikken. Sikkert et lidt usædvanligt kvindeerhverv dengang.

De selvstændige

Som handelsby var der i Bramming mange småforretninger, bl.a. havde vi i Storegade:

På hjørnet af Viadukten og Storegade (nr. 15) var der i en mode- og manufakturforretning ved Marie og Signe Lauritsen: Ny manufakturhandel og systue for Damekonfektion som der stod i avisen i 1899. Det hed vist Bramming Manufakturhandel og holdt sig nok til 1908. Ansat var også ekspeditrice Signe Sofie Sørensen, hun boede længere ude i Storegade sammen med sin mor, pensioneret lærerenke Juliane Marie Sørensen.

Det har været her damerne valfartede til, eller til naboen, for her lå – hvor nu Viadukten er - Bramming Modelingeri og Broderiforretning ved K. Lindstrøm, hvor man desuden kunne få hatte, blomster, fjer og bånd. Men det med fjer og bånd tog nu hurtigt ende, et halvt år efter blev forretningen nu lukket.

I nr. 11 var der alt i manufaktur, dame- og herrekonfektion i nye og moderne ting til billige men bestemte priser. Samtidig åbnes en absolut 1. klasse systue for alt i kjoler og overtøj. Sådan skrev Chr. Hansen i 1909[1], senere annoncerer han efter dygtige syersker. I 1901 registreredes følgende i ejendommen: Trikotagehandler Johanne Hansen, 2 maskinstrikkersker: Thyre Eskesen og Johanne Mikkelsen, syerske Gertrud Nielsen.

På Storegade 1 havde Brügmann købmandsforretning, der var også i 1899 trikotagehandler Lauge J. Spangs forretning, som han skrev: Uldvare- og Garnforretning, Hjemmefarvning. Strikkerske Caroline Hansen var ansat hos Spang. I huset der var ejet af købmand P. Schou boede også modehandlerinde Inger Christensen; og også manufakturhandler Marie Lauridsen[2]; og endelig dameskrædderinde Regine Christensen. Hvordan den præcise sammenhæng mellem de damer er, lader sig ikke lige verificere.

På arbejdsværelset hos fotograf Olesen var kvinderne i fuld sving.

Byens ældste modeforretning fra 1892 lå hvor Jernbanegade begynder, her købte modehandler Kirstine Nielsen et lille hus af kroejer Poulsen, et hus der blev revet ned for en hundrede år siden. Næsten samme sted eller ved siden af kunne man i 1908 købe en Toilet- og Broderiforretning, det annoncerede fru Pade med. Senere annoncerede Albertine Pade med pensionat i Nørregade. Et pensionat var jo dér hvor ugifte af begge køn kunne få deres måltider – de boede jo ofte uden køkken.

Et stykke ude i Storegade, nr. 15, lå en forretning i købmand Søren Thomsens hus: her boede detailhandlerske Sine Hansen, det er hende der i anden sammenhæng hed galanterihandler Hansine Hansen. Det var en af de mange forretninger i byen der handlede med småting[3], nogle kom og gik, men engang var det et udbredt erhverv for enlige kvinder.

Bagermesteren er en dame

Marie Thomsen og bageriets bil.

Blandt de mere omfattende forretninger var bageren i Storegade 36 – der er faktisk bagerforretning endnu.[4] Bager Thomsen hed Marie til fornavn (1856-1948). Hun var gift med Hans Chr. der havde forpagtet vandmøllen på Hovedgården men den brændte omkring 1885, senere var han møllersvend, så rejsebud til Esbjerg. Hun blev enke i 1917 - inden havde hun startet med hjemmebageri i køkkenet. Huset havde de købt i 1905 af møller Poulsen. Marie opførte 1919 Ribevej 4, hvor der var brødudsalg, men hun blev boende i nr. 36. Senere flyttede Marie op på kvisten. Og her boede hun stadig da Flyvbjerg købte bageriet – og det indgik i kontrakten at hun skulle blive boende - hun døde som 92-årig. (Bagerforretningen i Jernbanegade 16 startede også med en kvinde der bagte i sit køkken!).

Byens fotograf, C.K. Olesen havde også en ansat, fotografmedhjælper Kirsten Knudsen, en kvinde på 20 år fra Ølgod. På det tidspunkt var hans datter Maren kun 15 år, så det skulle snart blive hendes tur til jobbet – men hende vender vi tilbage til. Husstanden omfattede også: spinderske Jensine Nikoline Olesen om hvem det i nekrologen i 1917 hed: Mens børnene var små vuggede hun dem, mens hun sad ved væven, ved hjælp af en snor, hun bandt om benet. Det var fotografens mor. Hun omtales i afsnittet om C.K. Olesen.

Serviceerhverv

Så kommer vi til datidens serviceerhverv hvor jo også kvinderne førte sig frem. Blandt de sjældne for den tid var dagplejerske[5] Ane Kirstine Sørensen der boede i Barberhuset, der vist lå på Jernbanegade 6, ved siden af læge Palmer N. Fenger, der også ejede huset. På ølbryggeriet i Nørregade var der en husholderske, Kjersten Petersen.

Kikkenborg var også en kvindearbejdsplads: 2 skænkejomfruer Kirstine Krestine Handler og Rebekka Marie Petersen; kokkepige Kirsten Marie Thomsen; barnepige Anna Katrine Petersen. Og overfor Jernbanerestauranten boede skænkejomfru Marie Hansen, det var faktisk hende der drev restauranten!

Mest pompøst – i hvert fald i ord, var de der bedrev fransk vask. Der var faktisk en del: Franskvasker Malthea Nielsen. Hos murermester A.E.S. Olesen boede også: franskvasker Kirstine Nielsen Esbjerg (med 3 børn). Hos bager Mortensen i Storegade boede også arbejdsmand Rasmus Gantzel og han kone franskvasker Suzette Gantzel. Og i Nørregade var Borrisens kone franskvasker, Bertha M. Borrisen. I Nørregade 22: Omkring 1905 havde Maria Christensen Frandsk vadsk og strygning, fransk er med d, her som der står på et prospektkort fra den tid. I 1920erne havde fru J. Nørager vaskeriet. Og ølhandler Vind (Storegade): franskvasker Anna Kirstine f. Hansen (hans kone). På Sommerlyst boede franskvaskerinden Mette Jepsen Brok. MJB kaldtes også for Metha. Hendes storesøster hed Marie - og sammen stod de for driften af Sommerlyst. I Søndergade: en annonce 1898: Bramminge Bogtrykkeri ved F.J. Fich, her står endvidere: Nyt Franskvaskeri i Søndergade ved Mariane Fich. Jeg er ikke ekspert i erhvervet, men det er vist noget med vasket og stivet kravetøj.

Men som sagt, mange af slagsen i Bramming i 1901.

Rullestuer kom måske lidt senere, i hvert fald var én på Storegade bag Bramin, Pouline Kastbjerg der i 1920-erne kom fra Darum og hertil havde en rullestue i Bertel Hauges ejendom. I 1907 kunne man læse denne annonce: Maskinrulle til afbenyttelse hos snedker P. Hansen. Tøjet besørges rullet samt hentes og bringes af Anne Hansen, bud for ”Vestjyllands Social Demokrat” i Storegade. Elmegade 18 skal være opført af Niels Jensen og hans kone hed Maren Rullekone.

Nu var franskvasker jo ikke en beskyttet titel. Det var vist heller ikke altid noget med at stå i lære når man var syerske, dem er der i hvert fald mange af. Unge og/eller ugifte piger i en husstand stod tit opført som syerske, det var jo tidens hjemmearbejdsplads.

Syhold i Bramming omkring 1910.

Syerske Meta Juliane Andersen (datter); syerske Marie Kjerstine Midtgaard; syerske, fattighjælpsmodtager Ane Johanne Kruse; dameskrædderinde Karen Mortensen (bager Mortensens kone); syerske, fattighjælpsmodtager Kirstine Sønderballe, f. Andersen (separeret fra slagter Sønderballe, med 3 børn); syerske Kristiane M. Krestensen (adoptivbarn); syerskeelev Ane Kjerstine Mikkelsen (hun arbejdede hos urmager Vinds kone, Mette Vind, der nok har haft systue), Ane Kjerstine havde Ingeborg, f. 1887, altså 14 år, og boede sammen med Anders Peter Andersen, der dog p.t. var daglejer i Aatofte ved Holsted; pensionær og syerske (hos frk. Kristensen) Karen Madsen. Til den ældre del af slagsen havde vi på Søndergade: Spinder og strikker Kjerstine Nielsdatter, f. 1822, kom til Bramming 1900 fra Sønderjylland, mand død 1892 – men måske husets bedstemor; inden da havde hun født 10 børn hvoraf de to var døde som spæde.

Petrea Stephensen var distriksjordemoder i Bramming 1903-23 og boede i Borgergade ved Beiers hotel. Hun fik 8 børn, selv.

I den nedre ende af hierarkiet havde vi tjenestepigerne, se f.eks. på Bramming hovedgård: 4 karle og to tjenestepiger, plus ladefoged Christian Nielsen Clausen, landbrugselev Andreas Ferdinand Zeuthen Behrend og gartner Axel Lund. Men alle lidt større husstande i byen havde tjenestetyende, som det hed: købmand Madsen, møller Poulsen, læge Fenger, købmand Ullerichs, do. Hestbech (3 stk.), smed Thomsen etc.

Brammings byhistoriske leksikon, Ragna Tonnesen (1904-91) var kollectrice, hvilket betød salg af lotterilodder. Ejeren af Kosmorama var ikke biografdirektør, men direktrice Johanne Sørensen (1915-96). Jo, de var langt fra hjemmegående, alle kvinderne.

[1] Han solgte sin forretning i 1922.

[2] Hun havde nok tidligere boede i nr. 15.

[3] Galanterivarer: luksusartikler, der tjener til pynt og stads. I dag souvenirbutik.

[4] Midlertidigt (?) lukket juni 2011.

[5] Stillingens indhold var det samme som i dag.