Politisk karriere
Smed Thomsen - en betydelig politisk karriere
I 1898 havde Thomsen valgret og blev valgt til sognerådet[1] og blev lidt senere dets formand. Købmand Kr. Hestbech havde været formand et par år, men rejste fra byen[2] og så blev Thomsen sognerådsformand og var det til 1907 og så igen fra 1914 til sin død i 1918. Det var jo først fra 1898 at flertallet var flyttet fra ’hartkornet’ til stationsbyen, da møller Poulsen blev sognerådsformand - indtil da var sognerådsmøder og valg blevet afholdt i Nørå. Nu blev de flyttet til den nyopførte Hotel Kikkenborg, hvor det endda gik så vidt, at sognerådet fik et skab til sine dokumenter på kroen - og Thomsens første dåd som sognerådsformand var anskaffelse af et pengeskab[3].
Ærede landmænd, tænk engang lidt over at jo mere I producerer, hvad enten det er kød, flæsk, smør eller korn, desto ringere bliver fortjenesten.
Skolen – et politisk svendestykke
Blandt de ting man må fremhæve - og pastor Hovgaard fremhævede i 1918 at Thomsen burde sikres en plads når byhistorien skulle skrives på ny – var bygningen af 2 skoler, den vigtigste Bakkevejens skole, men året efter også ny skole i Nørå. Skolebyggeri var ud over økonomien ikke nogen nem ting. Den historie har C.K. Olesen fortalt på bedste vis, så han får ordet med smedens bedrifter: Vilslev-Hunderup kommune, der var sammen med Bramming om skolevæsenet, var ikke glad ved de voksende udgifter. En plan om at bygge en ny stor skole med tilhørende lærerboliger, tilmed da der nylig var foretaget store udvidelser ved den ikke ret gamle skolebygning[4] – det måtte betegnes som dristigt.
Thomsen fik dog et kombineret møde i stand af de to interesserede sogneråd. Mødet afholdtes i den lille sal på Kikkenborg og af tilhørere var kun til stede nedskriveren af dette [altså CK Olesen] og en anden endnu bosiddende borger i byen, begge spændt på udfaldet, da Thomsen havde udtalt, at han ville slå et slag for sagen. Begge rådene var mødt temmelig fuldtallige, Vilslev-Hunderup ved sin formand, Therkel Knudsen[5].
Bramming skole - senere Bakkevejs skole - lå smukt ved den gamle tørvegrav, det er smedens hus til venstre.
Thomsen tog straks fat på sagen, vandrede frem og tilbage på gulvet mellem rådene, der var placeret på hver sin side af salen. Han udviklede i et formfuldendt foredrag, hvor herligt det kunne blive, når vi fik den nye skolebygning. Alle medlemmerne påhørte foredraget i tavshed, men Therkel gav en gang imellem et grynt, og da Thomsen så fandt, at al modstand var brudt, erklærede han: Lad os straks gå ned og ekspropriere det areal, vi skal bruge, hvorefter rådene med Thomsen i spidsen afmarcherede til Plantagen![6] 10 måneder efter vedtagelsen af køb af grund lå skolen der - til forargelse for mange med centralvarme, linoleumsgulve og andet nymodens pjank.
Og ikke nok med det, året efter blev Nørå skole bygget. Ikke uden grund sagde førstelærer Manich: Han forstod til Fulde at vurdere Betydningen af Stationens Skolevæsen. Så holdt Thomsen pause som sognerådsformand, efter sigende ganske frivilligt, for igen at tage fat i 4 år før sin død.
Lærerlønninger
I december 1904 var Thomsen kommet i skoleudvalget og kort efter blev der lavet et udvalg der skulle udarbejde Forslag til endelig Ordning af Skoleforholdene. I november havde Thomsen et punkt til dagsordenen fra formanden, ham selv nemlig, om ansættelse af lærer og lærerinde ved skolen. Samtidig flyttede de 224 børn ind på skolen - så må man jo håbe at læreren og lærerinden også var startet!
Et par år efter kom der et cirkulære om lærerlønninger og sagen kom for sognerådet med en indstilling fra skolekomissionen. Her opregnes lønnen for 1.læreren, for 2. læreren, den examinerede lærerinde, for forskolelærerinderne og vinterlæreren. Altså 6 personer. Førstelæreren var sat til 1.275 kr. årligt, 2. læreren til 800 og lærerinden til 700, og 600 til forskolelærerinderne. Her stillede Thomsen et ændringsforslag, nemlig at H.P. Hansen, der var ansat i 1896, skulle have 200 kr. mere i løn.[7] Ved afstemning faldt forslaget med stemmerne 3-3.
Så kunne man jo tænke at denne potte var ude, men senere skulle man jo have sagen godkendt af Vilslev-Hunderup Sogneråd, der jo var med til at betale. Men de udeblev - måske høsten var startet derude den 20. juli! Her blev der så stemt igen og skolekommissionens forslag får stemmerne 4-2, mens én undlader. At der har været skændtes bravt kan man se af at protokollen indeholder en af de få udtalelser der findes i den, nemlig: Undertegnede Medlemmer af Bramminge Sogneraad kan ikke godkjende de faareslaaede Begyndelseslønninger for en Del af Lærerpersonalet ved Bramminge Stationsskole, ganske særlig finder vi Forholdet mellem 1ste og 2den Lærernes Begyndelseslønninger aldeles skæmmende. [underskrevet:] M Lauridsen HM Thomsen PN Søndergaard.
Bemærkelsesværdigt er det: 1 at der var afstemning om lærernormeringerne 2 at de fra Bramming stationsby, med Thomsen i spidsen, ville hæve andenlærerens løn, men sognerådsformanden, købmand/grosserer M.A. Madsen og de to fra Nørå vil spare (gårdejer Hans Nielsen fra Nørå, Mads Nielsen, gårdejer fra Terp og sognerådsrepræsentant i skolekommissionen). Thomsens støtter var karetmager P.N. Søndergaard, Nørregade 38 og Isenkræmmer M. Lauridsen, Storegade 15.
Lærerinderne
Det var jo kun andenlæren der ville have fået noget. Men lærerindernes lønninger var jo heller ikke pralende. Ane og Katrine Petersen syntes det var uretfærdigt at de ikke havde havejord sådan som førstelæreren, så de forlangte at få enten have eller økonomisk kompensation på 15 kr. til hver - det var i 1904. Og det fik de faktisk. I 1905 var den gal igen og stiftprovst Petersen henvendte sig til sognerådet om at lærerinderne burde have 20 kr. i stedet for havejord. Men træerne voksede jo ikke ind i himlen, heller ikke dengang, så man vedtog at søge ministeriet om ikke det var i orden at de fik 15 kr. Et forslag fra skoledirektionen om at forskolelærerinden skulle aflønnes med 400 kr. var forkastet af sognerådet i 1903 - så med den nye skole i 1906 fik de faktisk en lønforhøjelse til 600[8]. Men lærere var usselt lønnet dengang. Andenlæreren fik ikke mere end en ufaglært, han havde så til gengæld større sikkerhed i ansættelsesforholdet og sikkert også kortere arbejdstid.
I Thomsens sognerådstid var der også problemer med belysning og kloakering, men det bliver omtalt andetsteds, under hans navnefælle redaktør Th. H. Thomsen[9]. På det kommunale plan er der nok ingen tvivl om at Æ Bramming Smejs store politiske indsats lå i perioden omkring skolebyggeriet. Senere blev han mere konservativ og han lagde sig ud med mange, både til venstre (i spørgsmålet om sociale forhold) og til højre (forholdet til Banken og Borgerforeningen) – men det kommer vi til senere. Der var jo en vis sandhed i førstelærer Manichs pæne mindeord: Det radikale anstrøg bibeholdt Thomsen vel til det sidste, skønt også han politisk set har været under udviklingens lov i 25 år.
[1] Valgt den 16.12.1902 med 56 stemmer foran Hestbechs 55. Den 25.5.1905 blev Thomasen valgt til formand, derefter var han menigt medlem fra 1907-09, hvor han ikke genopstillede. Sognerådsformand igen 1914 til 1918.
[2] Chr. Hestbech var formand 1904-05. Men med en lægeerklæring frasagde han sig formandsskabet, men deltog i et par af sognerådets møder. I august forlod han imidlertid byen, men havde stadig firmaer i byen, Teglværket og Bramming Maskinfabrik. Hans tømmerhandel blev A/S men gik vist ned kort tid efter. Han døde i 1925.
[3] dog må prisen ikke overstige 175 kr., som der står i referatet 3.6.1905.
[4] Den var faktisk bygget i 1897, altså ikke ti år gammel. Men allerede i 1900 måtte man leje lokaler til de underste børn. I 1904 var der nye lokaler til de yngste børn, altså på Jernbanegade.
[5] Gårdejer Therkild Knudsen, Vilslev, var sognerådsformand 1889-91 og 1898-1909.
[6] Januar 1906: Sogneraadet henstiller til [Skole]Udvalget, fortrinsvis at købe eller expropriere ca. 3 Td Land sammen med det man allerede har gjort Skridt til at expropriere til Kirkegaard, og lægge Skolen og Lærerboligerne ved Ibsens Plantage.
[7] Så i 1908 rejste H.P. Hansen til i Ringsted - inden havde skoledistriktets beboere indsendt et andragende med 135 underskrifter til sognerådet om at give ham et løntillæg på 300 kr. og derved måske formå ham til at blive i sin nuværende plads. Vi haaber Sogneraadet vil tage hensyn til Beboernes Ønsker. En uge senere meddelelse sognerådsformand M.A. Madsen at Hansen havde fået stillingen i Ringsted og H.M. Thomsen kritiserede at rådet ikke i efteråret, da Hansen androg om lønforhøjelse havde stillet sig velvillig.
[8] Arbejdslønnen for en ufaglært arbejder lå på omkring 875 kr. om året.
[9] Afsnit: Vandpytter og månelys - gader og veje.