Kyst Til Kyst
På tværs af Jylland
På Kyst til Kyst Stien kommer du gennem varierede landskaber og afvekslende natur. Flade og brede ådale fletter ind i kuperede landskaber i smalle ådale på vejen fra vest mod øst.
Det hele er skabt under den sidste istid for ca. 16.000 år siden. Dengang nåede isranden til egnen mellem Bække og Hovborg. Foran isen lå et tundralandskab, hvor man blandt andet kunne møde mammutter.
Smeltevandsletten og de flade dale
Fra isens rand strømmede store smeltevandsfloder mod vest. Grus og sand fra floderne dannede de flade ådale mod vest.
Mellem ådalene ligger bakkeøer som forhøjninger og bakkedrag i det flade landskab. De stammer fra forrige istid, for ca. 140.000 år siden.
Det bakkede morænelandskab
I øst rykkede isen skiftevis frem og trak sig tilbage og efterlod et kuperet landskab. Det er det landskab, du kan opleve i store dele af Vejle Ådal.
Kyst-til-kyst stien er en rute fra Blåvandshuk til Vejle. Ikke alle punkter på ruten kan nås fra Bramming indenfor en halv time - det kan dog punkterne 9 - 36. Ruten er beliggende nord for Bramming. Syd for Bramming kan anbefales Kongeåstien.
Ved klik på links til venstre kan du se videoer fra Kyst Til Kyst Stien. Videoen er i to dele. Du kan også vælge at se billeder fra ruten.
Når albummet er aktivt kan du pause slideshowet med mellemrumstangenten. Du kan så vælge mellem manuel fremføring eller starte slideshowet igen. Du kan også se en oversigt over billeder i albummet. Hvis et billede er geotagget vises et (M). Ved klik herpå åbnes Google Maps ved lokationen.
Herunder er listet de enkelte punkter på Kyst Til Kyst Stien. Ved klik på billeder kan man komme til sider med mere info.
1. Blåvandshuk FyrDet 39 meter høje tårn blev bygget i år 1900. Først i 1948 fik tårnet en elektrisk fyrlampe. Fyret udsender 3 blink hvert 20. sekund og lyset kan ses 40 km ud over havet. Oprindeligt var fyret bemandet med 1 fyrmester, 2 fyrpassere og 1 medhjælper. I dag er det fuld automatisk. Det er muligt at tage turen op i fyret og nyde den imponerende udsigt ud over Vesterhavet og klitlandskabet.
2. Blåvand Naturcenter
På Naturcenteret i Blåvand kan du besøge naturudstillingen, der handler om områdets rige fugle- og dyreliv og den særlige flora samt klitlandskaberne ved Vestkysten. Centeret består desuden også af en naturskole med tilknyttet naturvejleder og en fuglestation. Efter ringmærkning af fugle ved Blåvandshuk gennem en årelang periode, ligger centeret inde med stor viden om fuglenes trækruter. Der er registreret omkring 340 forskellige fuglearter her.
3. Blå Flag strande
Strandene ved Blåvandshuk og Hvidbjerg har det Blå Flag. Det betyder, at strandene opfylder en lang række krav til badevandskvalitet, sikkerhedsforanstaltninger, ordentlige toiletforhold, miljøaktiviteter, livredder samt strandrensning m.v.
4. Tirpitzstillingen
Den gamle kanonstilling ligger som en kolos i sandet og gemmer på historier fra Atlantvolden, Hitlers enorme bunkers-projekt. Indgangen til bunkeren er gennem en underjordisk udstillingstunnel fra Tirpitz. Udstillingen er moderne og interaktiv. Her går du selv på opdagelse efter svar på de mange spørgsmål stedet gemmer. Når du har fået bunkers nok, kan du også besøge ”Havets guld” en fascinerende udstilling om rav. Tirpitz er en del af Vardemuseerne.
5. Ulfslo
Gennem århundreder har man i Vestjylland kæmpet med sandflugt. De første nåletræer, der skulle holde på sandet, blev plantet i 1856 ved Ulfslo i Bordrup Klitplantage. Her er rejst en sten over plantøren, som foretog den første beplantning. Trapper fører dig op på toppen af Danmarks største parabelklit på omkring 350 ha.
6. Udkigstårnet ved Ho Bugt
Herfra har du en fantastisk udsigt ud over Ho Bugt og Ho Bugt Enge. Her er et rigt fugle liv og engene er meget påvirket af både tidevand. Ved stormflod kan hele arealet på kort tid bliver oversvømmet. Det er derfor vigtigt at tage tjekke vejret inden du begiver dig ud på turen tværs over. Ho Bugt er desuden en del af Nationalpark Vadehavet.
7. Ål Kirke
Tag en afstikker til den nordlige del af Oksbøl, hvor Ål Kirke ligger. Den langstrakte kirkes ældste dele stammer fra 1100-tallet og den er blevet udbygget op gennem den tidlige middelalder. I skibet kan du se en velbevaret kalkmaleriudsmykning, dateret omkring år 1200. Kirken har en kerne af tufsten – en porøs, vulkansk bjergart, der stammer fra Rhinområdet.
8. Den Tyske flygtningelejr
I Ål Plantage i Oksbøl lå i 1945-49 Danmarks største flygtningelejr. Her boede 35.000 tyske flygtninge efter Anden Verdenskrig. I plantagen kan man stadig se rester af flygtningelejren, bl.a. kirkegården, lazarettet og en række ruiner gemt i skoven. Vardemuseerne arbejder på at åbne et flygtningemuseum i de gamle hospitalsbygninger.
9. Tarphage Bro
Fra broen er der god udsigt over landskabet ved Varde Ås udløb. Broen blev åbnet i 1940. Før den tid skete den vestlige passage over Varde Å med to både og en pram til dyr og vogne. Herfra kan du fortsætte af et stiforløb til Marbæk Plantage og Myrthuegård.
10. Myrthuegård
Natur- og Kulturformidlingscenteret Myrthuegård ligger hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt og hvor Vadehavet begynder. Gården blev købt af Esbjerg Kommune i 1993. I dag er centeret base for naturbørnehave, formidlingstilbud til børn og voksne, værksteder, friluftsfaciliteter samt møde- og udstillingslokaler for de mange brugergrupper. Det er muligt at booke shelterovernatning.
11. Janderup Kirke og Ladeplads
Janderup Ladeplads har været et helt centralt handelssted for den gamle købstad Varde. De store skibe fra udlandet kom ind med varer, men kunne ikke komme længere op af åen. Derfor blev varerne lastet over i små pramme, som blev trukket eller roet ind til Varde by. Ladepladsen er i dag en yndet udflugtssted med stormflodspæl, shelter, das og bålhytte. Både kan stadig lægge til ved åens kant.
Janderup Kirke kan føres tilbage til 1200-tallet. Det siges, at være den rigeste dekorerede kirke i Vestjylland. Placeringen tæt ved åen har gjort det let at transportere materialer til kirkebyggeriet. Tidligere lå janderup landsby også her ved kirken, men er nu rækket længere kod nord. Med sin lidt barske placering ved åen og tidevandet, kan de lokale fortælle historier om stormflod, hvor vandet har stået helt op til kirken.
12. Vardehus Slotsbanke
Slotsbanken er et levn efter kongeborgen, Vardehus. Det var oprindelig en gård, men omkring år 1300 blev den flyttet syd for byen og befæstet. Stridigheder mellem lokale bønder og lensmanden, førte i 1439 til at bønderne stormede og ødelagde borgen. Da de efterfølgende forsøgte at skjule sig i Varde by, reagerede Rigsrådet ved at lade byen brænde ned til grunden. Vardehus blev aldrig genopført.
13. Varde Artillerimuseum
Museet giver indblik i artilleriets historie. Her kan du følge kanonens udvikling fra middelalder til nutid, fornemme krigens indre i en pansret mandskabsvogn og prøve soldaternes kampuniformer. Artillerimuseet er en del af Vardemuseerne.
14. Varde Museum
Vardemuseerne er en sammenslutning af museer i Varde og omegn. Her kan du gå på opdagelse i alt fra kanonbunkers fra 2. Verdenskrig til Danmarks første andelsmejeri. Vardemuseerne har ansvaret for arkæologi samt formidling og indsamling af historisk viden om landskab, natur og kultur i Danmarks vestligste egn, Varde Kommune.
15. Varde Miniby
Har du altid drømt om at gå som en kæmpe gennem Varde by? Varde Miniby er verdens ældste miniby, der er skabt håndværksmæssig korrekt. Udgangspunktet for Varde Miniby er købstaden anno 1866. Bygningerne er opført i målestoksforholdet 1:10, og hver eneste lille bygning er konstrueret som en tro kopi af originalen. Du kan også besøge minimurernes værksted på Lundvej.
16. Varde Sommerland
Det 12 hektar store bynære naturområde husede tidligere forlystelsesparken Varde Sommerland. Nu er det et rekreativt område med shelters og bålhytte.
17. Karlsgårdeværket
Karlsgårdeværket er et vandkraftværk fra starten af 1900-tallet. Det blev bygget for at producere vekselstrøm og dermed øge udviklingen i et tyndt befolket område. Søen er kunstig skabt for at sikre vandmængden til værket. Vandet til søen blev kom via to gravede kanaler – Holme kanal og Ansager kanal. Værket er ikke længere i brug, men er vidnesbyrd på en spændende historie. På værket er en lille udstilling, der fortæller stedet. Ansager Kanal er i dag lukket og vandet derfra er ført tilbage til varde å. Varde Kommune arbejder på et projekt, hvor Holme kanal også lukkes og vandet føres tilbage til Holme Å.
18. Tambours Have
Ved østenden af Karslgårde Sø finder du en oase midt i det barske vestjyske landskab. Skræddermester Gerhard Tambour anlagde den 25.000 m2 store have i 1939. Haven var hans livsværk og rummer bl.a. et stort nyt orangeri, en japansk have og en medicinhave. Efter Tambours død i 1979, overtog kommunen haven. Her findes legeplads, madpakkehus og cafe.
19. Ansager Kanal og Holme Kanal
Her møder den tidligere Ansager Kanal og Holme Kanal hinanden herefter løber vandet ind i Karlsgårde Sø. Det har været et stort arbejde, at holde de to kanaler vedlige og hele tiden regulere vandstanden til Karlsgårdeværket via stemmeværkerne længere oppe af den to kanaler. Holme Kanal blev anlagt som den første i 1920. Siden hen blev værket udvidet og der var brug for mere vand til strømproduktionen. Derfor blev Ansager Kanal etablere i 1945.
20. Ansager Kanalsti og Stemmeværkspladsen
Det er muligt at tage en afstikker herfra videre ad Ansager Kanalsti. Stien følger den nedlagte Ansager Kanal 8 km for at ende ved Naturrum Stemmeværkspladsen. Her lå det tidligere Stemmeværk, hvor vandet blev reguleret fra Varde Å til Ansager kanal og videre til Karlsgårde Sø. Her finder du udstilling, shelters, bålhytte, WC og picnicområde. Du har mulighed for at fortsætte videre ad en natursti til Ansager by, hvor der er indkøbsmuligheder.
21. Hostrup Stemmeværk
Det er her Holme Kanal starter og får sit vand fra Holme Å. Vandet ledes 7 km til Karlsgårde Sø. Kanalen og stemmeværket blev etableret i 1921. Det er tydeligt at se, hvordan åens vand bliver ledt videre i kanalen og kun ca. 5 % fortsætter i Holme Å. Sandfanget lige vest for stemmeværket sørger for at fange en del af det sand, som bliver ledt med åvandet, så det ikke slemmer til i kanalen eller andre steder. Varde kommune arbejder på at få et projekt op at stå, hvor kanalen skal nedlægges og alt vandt skal ledes tilbage til Holme Å.
22. Vester Starup Kirke
Med udsigt ud over Holme Å, ligger den lille landsbykirke med den imponerende altertavle fra ca. 1520. Tårnet blev ombygget efter en storm i 1850, men resten af kirken er fra Romansk tid ca. år 1200 og bygget af granitkvadre og marksten. Du kan også besøge Sankt Syllatzs Kilde, som i dag er udtørret, men i middelalderen tiltrak syge og krøblinger fra hele området.
23. Tofterup Græsningsforening
I de frodige engarealer øst for Tofterup møder du græssende kreaturer, der går i engene. Deres fornemmelste opgave er at holde planterne nede, så engene holdes åbne. I foråret og sommer vil du kunne finde et væld af farverige og særlige planter, som kun kan vokse her, fordi arealerne bliver græsset af. her kan du finde majgøgeurt, trævlekrone, mjødurt, sump kællingetand, kragefod og mange flere. Det er lokale, som har dannet en græsningsforening for at sikre naturen i engene.
24. Treherredsstenen
Lige ved åbredden neden for Baldersbæk står en sten med 3 ansigter. Stenen er rejst i 1912 af Holger Petersen, på det sted hvor 3 herreder støder sammen. Herreder var tidligere en militær inddeling af landet (hær-red). På treherredsstenen er afbildet 3 mænd, der har betydet meget for egnen og den såkaldte plantagesag: E. M. Dalgas, som vender mod Slaugs Herred, Kromand J.C. Sørensen, som vender mod Skads Herred, og Skovrider I. C. Sørensen, som vender mod Malt Herred. Under hvert hoved er angivet hvilke plantager, der findes i herrederne og hvornår de er anlagt. Stenen er lavet af billedhuggeren Anders Bundgaard.
25. Villa Baldersbæk
Grosserer Holger Petersen investerede både penge og energi på tilplantningen af heden omkring Hovborg. Han fik gjort velhavende folk i København interesserede i sagen og i 1891 købte han en forfalden hedegård og 625 tønder land jord. Her anlagde han Baldersbæk Plantage og byggede den imponerende Villa Baldersbæk. Indkørslen til villaen er prydet med en række sandstensskulpturer, der oprindelig sad på børsbygningen i København.
26. Klelund Dyrehave
Klelund Dyrehave er for alle naturelskere. Her kan du opleve en spændende dyrehave med en varieret natur. Dyrehaven arbejder på at forøge den biologiske mangfoldighed med hjemmehørende arter. Ejerne tror på, at naturen kan tage vare på sig selv, hvis den får plads til at gøre det. Derfor forsøger de at restaurere Klelund, så naturen på sigt igen selv kan tage over.
27. Hovborg Naturudstilling
Lige vest for Hovborg ligger et lille hus med en udstilling om egnen omkring Hovborg. Udstillingen fortæller historier fra området - fra gletchere til agerland og fra hosekræmmere til Dalgas - og til de nuværende beboere i Hovborg.
Der er modeller af buer og pile, som de første jægere på egnen brugte til at jage vildt med, og af oldtidens økser, der blev brugt til at rydde skovene, da agerbruget blev indført. Man kan træne sit naturkendskab før turen på stierne ved at studere udstoppede fugle og dyr, og ved at gætte fodspor, eller se på planter, bær og kogler. Den særligt interesserede kan bladre i en stor kortbog med en mængde oplysninger om egnen før og nu.
På husets bagvæg er et stort maleri, hvor du kan følge tiden fra sidste istid og frem til nutidens Hovborg. Maleriet er lavet af Lars Ringgaard. Der er med andre ord mulighed for at få viden om, hvad en tur langs Holme Å kan byde på.
Udstillingen er meget velegnet til et besøg for familier, skoler og foreninger. Uden for huset er der et grønt område med god plads til at lege, og der er borde og bænke til frokosten. Udstillingen er åben hver dag fra kl. 6.00 til 22.00.
28. Æ jyndovn
Store Jyndovn syd for Hovborg er en 117 m lang og 8 m bred langdysse fra bondestenalderen, og er et af de største oldtidsminder i Sydjylland. Dimensionerne nærmer sig halvanden gang en moderne jumbojet. Dyssen er fra omkring 3500 f.Kr. og et markant vidnesbyrd om det tidligste agerbrugs opfattelse og håndtering af døden.
29. Ravnhøj Hede
En storslået hede der ligger smukt i ådalen omkring Holme Å strækker sig ud over cirka 30 hektar. Ravnhøj Hede er ikke så kendt og ret atypisk i forhold til den øvrige natur i området. Det bakkede landskab med hedelyng og spredte træer gemmer på mange hemmelige levesteder for nogle helt særlige dyr og planter. Her kan du være heldig at få en oplevelse ud over det sædvanlige, hvis du kan spotte den røde mariehøne-edderkop eller den gule guldblomme. Du kan også plukke de duftende blå enebær. Måske ser du den rødryggede tornskade med sin sorte zorro-maske sidde højt til vejrs i toppen af en stikkende enebærbusk. Billund Kommune har i samarbejde med lodsejerne plejet heden med afbrænding, for at sikre heden mod tilgroning af træer og græsser.
30. Vorbasse Krigshavn og markedsby
På en afstikker fra ruten mod nord kan du besøge Vorbasse Krigshavn - et gadekær med krigsskibe. Vorbasse er en gammel markedsby. Hvert år i midten af juli besøges byen i nogle dage af op mod 100.000 mennesker, der vil handle på Vorbasse Marked. Markedet er formentlig en fortsættelse af et gammelt kildemarked. Der var i middelalderen en helbredende kilde ved kirken, som blev besøgt af mange. Kirken ligger frit for sig selv, øst for den nuværende by. Den er romansk, men er allerede i 1400-årene udvidet med tværskib og tårn. Det menes, at arealet mellem kirken og byen er den gamle markedsplads. Der er lokalmuseum i Vorbasse og en mindesten for den berømte markedsgøgler, professor Labri. Vorbasse er også omgivet af store ”grossererplantager”, men allerede i 1760 forsøgte kongen at få egnens store hedearealer opdyrket af tyske kolonister ("Kartoffeltyskerne"), som man lokkede til med løfter om guld og grønne skove. Løfterne holdt ikke, og de rejste andre steder hen. Stednavnet Frederiksnåde vidner om en af kolonierne og kongens interesse.
31. Vittrup Baun
Vittrup Baun hæver sig med 101 meters højde betragteligt over det ellers så flade landskab vest for byen Bække. Baunen er et natursted med nyere og ældre kulturspor, og er derfor en lille oplevelsesperle tæt på Hærvejen. Vittrup Baun er et privatejet hede- og skovområde på 26 tdr. (13 ha). Baunen ejes og passes af en forening af andelshavere. Hvert år, når lyngen blomstrer, holder foreningen generalforsamling på baunen. Der findes infotavler og en lille vandrerute rundt på baunen. Den er afmærket med gult. Baunehøje blev i gamle dage brugt til kommunikation over lange afstande. Havde man brug for at samle folk, så blev der tændt store bål på topppen. Helt frem til 1840 blev Vittrup Baun anvendt på denne måde. På baunen finder du også en postamentsten af beton, som sammen med et netværk af 330 tilsvarende poster, anvendes som grundlag for kortopmålinger. Tager du en tur op til platformen på tårnet, så får du lige 7 meters udsigt mere. I klart vejr kan man med det blotte øje se skorstenen ved Vestkraft i Esbjerg mod vest og Ribe Domkirke mod sydvest. Mod øst kan industriens skorstene i Vamdrup ses og under gunstige forhold den nye Lillebæltsbro.
Under 2. verdenskrig brugte det tyske militær baunen til udsigts- og lyttepost. I starten boede de i telte, senere blev der bygget barakker. Tyskernes udstyr blev beskyttet af løbegrave og pigtrådsspærringer og sågar landminer. I den østlige del af Baunen kan man stadig se sporene fra denne periode.
32. Bække Kirke med Runesten
Bække kirke er en 800 år gammel romansk kirke. Prøv om du kan finde de to hoveder, der er udhugget i kirkens sokkel! Foran kirken står en runesten, der blev fundet i kirkegårdsdiget i 1807. Stenen er dateret til 925, men det vides ikke, hvor den oprindeligt stod. Stenens runer siger: "Tue Ravnsunge og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj".
33. Hærvejsudstillingen i Bække
Den tidligere rutebilstation i Bække har en udstilling om Hærvejen, som er en meget informativ udstillling om Hærvejen. Her kan du få den fulde forståelse for Hærvejens forløb og indblik i livet langs den. Landskabet omkring Bække har formet Hærvejens forløb og det ellers vidt forgrenede forløb af Hærvejen har i oldtiden "samlet sig" i Bække, som derfor blev et centralt sted i relation til Hærvejen. Du kan derfor være sikker på, at den del af Hærvejsruten, som du følger igennem Bække er meget autentisk, og ligger præcis, hvor den gamle Hærvej gik. Få mere at vide her: Hærvejsudstilling
34. Klebæk Høje
Lidt nord for Bække ligger et interessant oldtidsminde. For ca. 3000 år siden, i bronzealderen, blev der her anlagt 2 gravhøje, der senere i vikingetiden blev udvidet med en 45 m lang skibssætning. I stævnen af skibssætningen står en runesten fra 900-tallet med indskriften "Revne og Tobbe gjorde disse kumler efter deres moder Vibrog". Skibssætningen krydses af hjulspor, der vidner om, at Hærvejen senere har haft sit forløb her.
35. Hamborggårdstenen
Et par kilometer nord for Bække ligger en vandreblok på 50 tons. Stenen stammer fra Ålandsøerne, og er vandret hertil med isen for 15.000 år siden. Sagnet siger at Harald Blåtand var i færd med at slæbe stenen til Jelling, da han fik at vide at hans søn Svend Tveskæg havde gjort oprør, og derfor lod den ligge.
36. Hærvejen
Før bilerne og jernbanen gik Jyllands hovedvej langs vandskellet op gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun én vej – et netværk af mindre veje dannede tilsammen det, vi i dag kalder Hærvejen. Den befolkedes af handlende i oksekærrer, studedrivere med deres dyr og fromme pilgrimme. Hulvejsspor langs hærvejsstrøget vidner i dag om denne færdsel. I ufredstider var den hærenes naturlige marchvej – heraf navnet.
37. Tågelund plantage
Afmærket let vandretur på 3 km, gennem skov og lyngklædte bakker.
38. Nybjerg Mølle-fredningen
En stor del af Vejle Ådal omkring Nybjerg Mølle er fredet. Herfra udgår flere afmærkede vandrestier. Målrettet naturpleje som græsning og fældning af træer vedligeholder det åbne landskab med enge og overdrev.
39. Egtvedpigen
Under arbejdet med at fjerne resterne af en gravhøj på Egtved Holt stødte gårdejer Peter Platz en en dag i februar i 1921 på en kraftig tilhugget egestamme. Egekisten viste sig at indeholde en fantastisk velbevaret ung pige fra bronzealderen. På fundstedet findes den rekonstruerede Egtved Storhøj og et lille udstillingshus, hvor der bl.a. er en kopi af egetræskisten, som Egtvedpigen er gravlagt i.
40. Turbinesøen
Afmærket vandretur på 3,5 km. Turen går gennem krat, skov, sø, mose og hestegræssede enge i Egtved Ådal. Ved Turbinesøen blev i en årrække lavet strøm. I sommeren 1994 blev opstemningen fjernet, og der er nu fri passage for fisk.
41. Bindeballe købmandsgård og station
Bindeballe Købmandsgård er grundlagt i 1897, samtidig med at Vejle-Vandel Jernbanen blev åbnet. Købmandsgården er i dag fuld drift i de originale bygninger som en gammeldags blandet landhandel
med personlig betjening. I Bindeballe Købmandsgård kan du bl.a. købe specialiteter som Bindeballe Bjesk, bitter, brændevin m.m.
I Bindeballe Købmandsgård finder du også Danmarks største købmandsmuseum med en udstilling af gamle varer, skilte, inventar m.m.Bindeballestien er anlagt i det gamle jernbanespor mellem Bindeballe og Vejle og Kyst til Kyst Stien følger det gamle jernbanetrace på den resterende del af ruten til Vejle.
42. Fortvad Bjerg
Her er en afmærket vandretur på 3,5 km. Turen går på tværs af Vejle Å, og du får en særdeles flot udsigt over Ådalen med enge, overdrev og græssende dyr.
43. Runkenbjerg og Sønderkær
På toppen af Runkenbjerg får du en unik udsigt over Vejle Ådal. Tag en afstikker fra Bindeballestien og følg den afmærkede sti, der fører op over Runkenbjerg, som er en lang smal bakkekam der ligger midt ude i Vejle Ådal. I geologisk forstand er Runkenbjerg en falsk bakke. Den er blevet liggende tilbage, som en rest jord mellem alle de eroderende ismasser, der har dannet Vejle Ådals brede profil.
44. Landskabsskulpturer i Tørskind
Hvor Bindeballestien krydser Tørskindvej anbefaler vi at du tager en afstikker til Tørskind grusgrav, der ligger 2 km syd for Bindeballestien. På kanten af istidens ådalslandskab ved Tørskind, er der tidligere udvundet sand og grus. Grusgravningen er nu ophørt og I dag formidler grusgraven de mægtige kræfter der har virket til ådalens dannelse gennem de store landskabsskulpturer der virker i
samklang med grusgravens rum. Det er billedhuggeren Robert Jacobsen og hans elev, franskmanden Jean Clareboudt, der har skabt denne installation hvor kunst og landskab smelter sammen i en helhed.
45. Troldborg Ring
Nord for Ravning-broen ligger tilflugtsborgen Troldborg Ring, strategisk på kanten af ådalen ved Ravning. Ringborgen ligger hævet 70 meter over ådalen på et bakkefremspring med et meget brat fald ned mod engen. Ingen anden dansk oldtidsborg har haft en tilsvarende dramatisk beliggenhed. Borgen er omgivet af en vold, og mod landsiden er der tillige en voldgrav. Troldborg Ring er det bedst bevarede anlæg fra jernalderen. Borgen er opført år 100-200 e.Kr. og har været benyttet ind til 400 tallet e.Kr.
46. Ravningbroen og Ravning Station
Fra både nord og syd skærer hulveje sig ind i de stejle skrænter ned mod Ravning Enge. Netop hvor hulvejene ender, begynder det 760 meter lange broanlæg, som Harald Blåtand i 979/80 lod opføre tværs over Vejle Ådal. Broen har ind til 1950-erne ligget upåagtet hen i engbunden. Men i forbindelse med dræningen af engene begyndte pælene fra det mægtige brobyggeri at dukke op. Broen er i dag overdækket med en jordvold og der er lavet en kopi af broens ender på stedet. En udstilling på Ravning Station fortæller om udgravningerne og broens historie.
47. Vork Bakker og Fjeldene
Mellem landsbyerne Vork og Ødsted er et meget dramatisk landskab. Mellem dalbund og plateau ligger en mosaik af småskove, stejle overdrev, søer og moseområder. I læ af bakker og træer er der næsten subtropiske forhold på de solbeskinnede skråninger. Vork Bakker var for hundrede år siden et samfund med 50 gårde og huse spredt rundt i bakkerne. Mange familier var fattige, og først i midten af 1970-erne kom der elektricitet i de sidste hjem. Kun et enkelt heltidslandbrug har overlevet. I stedet er der indrettet kursusejendomme, spejderlejre og lystejendomme. Små grusveje er stadig eneste adgang til at opleve områdets særpræg.
48. Vingsted
Mange sportslige præstationer, sved og ømme muskler er det blevet til i Vingsted siden amtets Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening holdt sin årsfest her tilbage i år 1900. Stedets centrale beliggenhed og den nyetablerede jernbane var sikkert en af grundene til at det blev holdt i Vingsted. I 1936 opkøbte amtsforeningen ca.10 tdr. land engjord, som blev omdannet til gymnastikestrade, boldbaner og friluftsbad. Herefter voksede aktiviteter og faciliteter støt. Restaurant, sportshaller, skydebaner og kursusfløj med værelser og undervisningslokaler skød op og skabte gradvist Vingstedcentret. Centrets mange aktiviteter, Vingsted Skydebaner, DGI’s og Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkontorer, og et nyt vejanlæg betyder, at Vingsted også ved indgangen til det 3. årtusinde er det vigtigste overgangssted over Vejle Ådal.
49. Vingsted Historiske Værksted
Du kan få en unik oplevelse af Jernaldermiljøet hvis du går en tur rundt i Vingsted historiske værksted. Midt i det enestående landskab mellem Vingsted Sø og Vejle Å, ligger her en samling rekonstruerede gårde og huse, der levendegør landsbymiljøet fra ældre jernalder. Jernaldermiljøet er primært et undervisningstilbud til grundskoler, gymnasier, tekniske skoler, højskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Hvert år besøger omkring 5500 skoleelever stedet. Der er åbent for besøgende året rundt. Alle er velkomne til at gå en tur rundt i området.
50. Dronningens Mose
I 1835 fandt man et moselig ved Haraldskær. Liget blev bragt til sygehuset og undersøgt. Kvinden stod jo ikke til at redde, men historien om, at det var den sporløst forsvundne Dronning Gunhild fra vikingetiden, der nu var dukket op, fik masser af liv. Nationalmuseets undersøgelser viste imidlertid, at den fundne kvinde var en ganske almindelig kvinde fra 490 f.Kr. Måske har hun forbrudt sig mod samtidens regler og love, i hvert fald er hun henrettet og fastgjort med trækroge i bunden af mosen. Du kan opleve den fulde historie om ’Dronning Gunhild’ på Vejle Museet i Spinderihallerne.
51. Haraldskær Fabrik
Haraldskær Fabrik fra 1741 har haft glæde af vandkraften til fremstilling af kobbervarer, leer og søm. Senere lavede man træmasse og papir. Efter en brand i 1922 stoppede papirproduktionen og fabrikken blev siden omdannet til kraftstation under Bredsten elektricitetsværk. Bygningerne kan stadig ses ved åen, hvor kommunevejen krydser. Syd for Haraldskær Fabrik har et større vandløbs-restaureringsprojekt igen skabt fri passage for ørreder i Vejle Å.
52. Haraldskær Hovedgård
Hovedgården, der ligger på et voldsted tæt på Vejle Å, har siden 1434 været i en række fornemme slægters eje, heriblandt storkøbmanden, Gerhard De Lichtenberg, fra 1751-54. I dag ejer Danmarks Lærerforening Haraldskær Hovedgård ’ Sinatur’ og driver den som hotel og kursusejendom.Ladegården, den tidligere avlsgård, ligger 300 m vest for ovedbygningen, på den modsatte side af vejen og den ejer Vejle Kommune. Til gården hører 100 ha. skov og 100 ha. agerjord, eng og mose. I nordfløjen er en tidligere beboelse indrettet som ”skovhytte”– Kærhuset. Det er et hus som institutioner, skoler og grønne foreninger kan bruge som udgangspunkt for ture i naturen. Ved Haraldskær er Vejle å genslynget på en mindre strækning.
53. Skibet Kirke
Oven for Haraldskær Hovedgård ligger Skibet Kirke. Kirken er bygget i frådsten og har romansk kirkeskib og kor. I koret, bag alteret, er der flere fine kalkmalerier fra ca. år 1200, bl.a. en rytterfrise og et billede af Lazarus, der opvækkes af de døde.
54. Knabberup Sø og Kongens Kær
Et sammenhængende sø- og vådområde på i alt ca.100 ha ligger som en miniudgave af amerikanernes Central Park i New York i nærkontakt med selve Vejle by. Tidligere var her græsmarker som blev afvandet ved hjælp af kanaler og pumper, men to store naturgenopretningsprojekter gennemført i årene 2004-2009 har omdannet arealerne til mudderflader, våde enge og søer. Området begrænser udvaskningen af kvælstof, og er som del af Vandmiljøplan II og III med til at skabe et bedre vandmiljø. Stier, broer og udsigtstårne giver gode muligheder for at opleve det rige fugleliv tæt på.
Naturens fugle er hurtige til at kvittere for det nye vådområde. Efter søens indvielse i foråret 2004 er set ikke mindre end 110 forskellige fuglearter i området. Særlige arter, der regelmæssigt fouragerer i området, er fx rørhøg, rød glente og havørn.
55. Vejle
Kyst til Kyst Stien ender eller begynder i Vejle. Navnet Vejle (Wæthæl) kommer af vadested. Vejle er anlagt i løbet af 1100-tallet i Vejle Ådal, der hvor Grejs Å og Vejle Å løber ud i Vejle Fjord. Ved nedlæggelsen af Koldinghus Amt i 1796 blev Vejle områdets administrative centrum, skønt byen var Amtets mindste købstad. Byen havde store økonomiske problemer, det stod ringe til med både handel og skibsfart. Årsagen var især dårlige transportforhold til og fra byen. Ny havn og anlæggelse af jernbanen fra Fredericia til Århus i 1868, blev forudsætningen for Vejles udvikling til industriby med tekstil-, metal- og jern som væsentligste erhverv.
56. Økolariet
Økolariet er et enestående viden- og oplevelsescenter om natur, miljø og energi, placeret centralt i Vejle by, blot et stenkast fra Vejles banegård. Her er gratis adgang.