Museum Frello - Bramminginfo

Frello museet er rammen for en stor samling af værker fra den særprægede maler og illustrator Otto Frello. Otto Frello betragtes som en af Danmarks bedste illustratorer. Hans malerier inviterer beskueren til selv at bruge fantasien. Hans værker er ofte uhyre detaljerige og kan virke kaotiske ved første øjekast. På Museum Frello kan man se en samling af den finurlige præcisionsmalers mest kendte værker. Udover hans malerier, kan ses nogle af hans illustrationer.

Efter skolegangen kom Otto Frello til Billum og stod i lære som håndværksmaler. Han blev så malersvend i Esbjerg, hvor han kom med i modstandsbevægelsen under krigen: "Som så mange andre unge mænd, var jeg klar til at kæmpe for glæden ved at arve mit lands traditioner og historie." Han nøjedes dog med at indsamle våben, ikke bruge dem. I 1948 flyttede han til København, hvor han blev elev ved den private tegneskole Akademiet for fri og merkantil Kunst, hvor han raskt avancerede til underviser, senere forstander og ejer af skolen. Da han forlod den, var den vokset til at have 500 elever. Han beherskede maleteknikken til fuldkommenhed, med dagligdagens virkelighed og overnaturlig fantasi. Fortid og nutid blandes i genren trompe-l'æil.

Den gamle smukke bygning ligger meget centralt placeret sammen med kirken og det gamle rådhus. Hvis vægge kunne tale, ville vi få mange spændende historier at høre. Velbevarede dokumenter fra 1855 og fremefter fortæller bygningens og dermed skolens historie. Protokollerne fortæller om meget detaljerede politiske diskussioner i meget lang tid, før man fik byggeplanerne gennemført.

Endelig 1. oktober 1856 blev skolebygningen taget i brug, men den officielle indvielse fandt sted den 12. november 1856. Da papirer i stor mangfoldighed var sendt frem og tilbage mellem ministerium og kommune forud for byggeriet, måtte en officiel person naturligvis foretage indvielsen, og det blev provst Tobiesen, Thorstrup Præstegård.

På det tidspunkt var ansat 5 lærere og 1 lærerinde (mere nutidigt: 6 lærere), der alle fik bolig på den nye skole. Øverste etage var små lejligheder, nederste etage klasselokaler - også små - beliggende på hver side af en midtergang. Ved skolepultene kunne der sidde flere elever ved siden af hinanden, og der skulle ikke være plads til gruppearbejde, men der skulle være plads til en kakkelovn.

Det var gedigent byggeri, og det er det faktisk stadigvæk, men der er repareret for mange penge. I 1920'erne stod det klart, at den gamle bygning måtte forandres på grund af et stadig stigende elevtal. Gangarealet blev lagt til klasselokalerne, så de blev mere rummelige, hvilket var stærkt tiltrængt. Skolens kontor blev placeret i bygningen, og blev der i mange år. Det blev indrettet med omtanke, så møbler, reoler, ur og malerier svarede til den smukke bygning. Nu var boligerne også inddraget, og omforandringerne blev præsenteret i oktober 1928 af en stolt overretssagfører Harck, som var formand for skoleudvalget. Også borgmester Niels Jensen uddelte komplimenter til moderniseringen: "Nu er de ydre rammer perfekte!" Hvor længe var de mon det ?

Næste alvorlige indgreb i den gamle bygnings liv, skete i efteråret 1942, hvor bolignøden var så stor, at byrådet lagde beslag på 9 klasseværelser og lærerværelset. Det var i højeste grad et land i krig. Der blev således holdt mange alarmeringsøvelser, så alle kunne komme hurtigt i beskyttelsesrum, hvis.....? I løbet af 1943 blev flere husvilde familier henvist til skolen, og undervisningen måtte foregå efter en nødplan. Efter kapitulationen i maj 1945, forblev nogle lokaler i blok A som bolig for husvilde familier i lang tid.

Bygningen har altid været flittigt benyttet af aftenskolehold. Det har været kendt område for mange at gå til aftenskoleundervisning i lokaler, hvor de selv har gået i skole.

Nye skolelove og stort elevtal kan ikke enes i små lokaler. I 1960'erne stod det klart for alle, at Varde kommunale skolevæsen var stort og omfattende, også bygningsmæssigt. Brorsonskolen blev bygget, og Søndre Skole blev til Lykkesgårdskolen. Og mens pengene således forsvandt mod nord og syd til nye tiltag, forringes de gamle bygninger på Sct. Jacobi Skole. Heldigvis var der enighed mellem skolefolk og politikere, at de mange bygninger af forskellig udseende og alder skulle have en renovering. Snakken startede i 60'erne, og blev aktuel i begyndelsen af 70'erne. Opgaven var stor- fornyelse, forbedring, bedre muligheder for nye pædagogiske tanker - men aldrig på bekostning af ånden - atmosfæren - traditionerne i den gamle skole. Det var meget spændende.

Det blev Blok A, som først skulle istandsættes - med dyb respekt for bygningens ydre. Det er dyrt at foretage en sådan renovering og meget svært at få alt den nye teknik til at fungere - det var som om bygningen protesterede. Lokalerne var stadig gode at undervise i - kølige - men ikke store. Noget mørke p.g.a. blodbøgen, men alternativet var, at træet blev fældet, og det ville jo ikke være til at bære. Den flotte blodbøg står der heldigvis endnu. Og kopien af bygningen der står i 1/10 størrelse i Varde Miniby har også en blodbøg stående i haven.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen har Blok A høj bevaringsværdi.

I 2008 flyttede Varde Museum fra den oprindelige museumsbygning på Lundvej 4 til den gamle, stemningsfulde Sct. Jacobi Skole midt på Varde Torv. I forbindelse med ombygningen af Sct. Jacobi Skole stødte arkæologerne efter årtiers søgen på spor efter Vardes middelalder. Under udgravningen fik de lejlighed til at undersøge vejforløb, huse og ikke mindre end 40 brønde. Den enestående samling af mønter, smykker, våben og forskellige dagligdags ting, der fremkom ved denne lejlighed, er nu på Varde Museum.

Inge Svendlund/Vardehistorie.dk

Historisk atlas/historiskatlas.dk