Fiskeri og Søfartsmuseet
Museet er Danmarks museum for havet. Her fortælles om dansk fiskeri, offshore, havmiljø, havpattedyr, Vestjysk søfart og Vadehavets kultur- og naturhistorie.
Historien fortælles ved hjælp af genstande, fortællinger, billeder og den levende natur.
Udstillingens hovedtemaer er:
Akvarium
I akvariehallen er der flere akvarier. Der er Danmarks flotteste rørebassin, hvor det er muligt at mærke overfladen af en rokke eller en plettet rødhaj.
Der er saltvandsakvariet med 300.000 liter vand. Vandet kommer fra Vadehavet lige ud for museet, hvor det pumpes ind og gennemgår forskellige rensningstrin inden det kommer ind i akvariet. Der cirkuleres 130.000 liter i timen - døgnet rundt.
Cirka 10 procent af vandet i alle akvarierne udskiftes hver uge.
Sælarium
I det vadehavsinspirerede Sælarium kan man opleve sælerne. Man kan følge dem i deres rette element ved at betragte dem gennem den store undervandsrude, og man kan følge dem ovenfra. Under de 2 daglige fodringer kan man se sælerne når de udfører nogle rutiner der bruges som aktivering af dyrene og som samtidig tjener det formål at dyrene bliver helbredsmæssigt tjekket af dyrepasserne. Fodringen er dyrenes incitament til at deltage i aktiviterne.
Vadehavspavillon
Pavillonen er et anlæg med levende fugle der er knyttet til Vadehavet – edderfugle, gravænder, pibeænder og klyder. Det åbne anlæg og den store undervandsrude giver mulighed for både at betragte fuglene på nært hold og opleve hvordan de hurtige og elegante edderfugle dykker ned efter føde.
Friland havnen
Frilandsudstilling viser, hvordan kystfiskerlejer, småhavne og træskibsværfter så ud i årene omkring 2. Verdenskrig. Alt er bygget op ved hjælp af originale bygninger, som er flyttet fra Esbjerg havn til museet samt ved rekonstruktioner af huse, som tidligere har ligget på havnen eller langs kysten. Dertil kommer en mængde fartøjer, hvoraf nogle kan ses på kystlandingspladsen og andre på værft eller i havnen, mens en række mindre fartøjer udstilles i åbne magasiner i et par af værftsbygninger. Man kan også besøge en original tysk bunker fra 2. Verdenskrig og se udstillingen om den tyske Atlantvold og fiskeriets og søfartens vilkår under krigen. På den martime legeplads kan børn og barnlige sjæle gå på opdagelse.
Legeplads
Legepladsen er et yndet tilflugtssted.
Det er en af byens største legepladser, med udfordringer for både store og små.
De voksne kan nyde en god kop kaffe eller medbragt mad og drikke, ved de overdækkede borde og bænke, der omkranser legepladsen.
Legepladsen er omhegnet og i læ, så der er basis for mange timers god leg.
Børn bør dog kun anvende legepladsen under en voksen ledsagers opsyn.
Offshore museum
Et besøg på en af de danske platforme på Nordsøen er stort set udelukket for andre end de mennesker, der arbejder derude. Det samme gælder de store vindmølleparker, som siden år 2000 er skudt op i danske farvande. Fiskeri- og Søfartsmuseet viser en udstilling, der åbner døren til en verden, som de færreste har besøgt, og som er dybt fascinerende at opleve.
Udstillingen ”Energi fra Havet – Dansk offshore på Nordsøen” tager dig med ud på platformene på havet, under platformene på havbunden, ned i undergrunden og op i luften, hvor Nordsøen åbner sig i helikopterperspektiv. Sløret løftes for en vigtig del af Danmark, som normalt ikke er synlig for offentligheden, og museet giver en grundviden om, hvordan olie, gas og vindkraft produceres i dag og anvendes til at holde Danmark i gang.
Danmarks Vildeste Fiskereventyr
Med udstillingen Danmarks Vildeste Fiskereventyr gives fiskeskippernes vilde oplevelser tilbage til byen, idet museet sætter esbjergfiskeriet på museum. Dermed siges farvel til Esbjergs epoke som fiskerby. Fiskeriet, som skabte byen, får en værdig afslutning.
I Esbjerg bor der fortsat fiskeskippere og andre centrale personer fra fiskeriets storhedstid. Mennesker som ligger inde med historier og en guldgrube af konkret viden om, hvordan forholdene var i årtierne i 1900-tallet, hvor fiskeriet kørte på højtryk.
Museet greb den helt unikke mulighed og har gennem udstillingen sikret fremtidige generationer et indblik i Danmarks største og vildeste fiskereventyr til dags dato.
76 tidligere fiskeskippere har været forbi museet for at bidrage til udstillingens indhold. Resultatet er blevet en fusion af aktiv indsamling og dokumentation, historiefortælling og fotografisk portrætkunst.
Et digitalt formidlingslag tilfører flere oplevelser i form af historier fortalt med fiskeskippernes egne stemmer.
Museets historie
Fiskeri- og Søfartsmuseet og Esbjerg Museum har en fælles fortid, og derfor er begyndelsen på historien den samme der fortælles for Esbjerg Museum.
Fra begyndelsen af 30-erne havde Sydvestjysk Samfund og Rotary, arbejdet for et egnsmuseum for Esbjerg, og der nedsattes et udvalg. I 1935 var man kommet så langt med arbejdet at man meldte ud til offentligheden at man ville arbejde for at der blev etableret en zoologisk have og et museum i byen. Det var dog museumssagen der blev lagt mest arbejde i.
Man var begyndt at indsamle genstande - disse befandt sig på loftet på Teknisk Skole.
På Teknisk Skole afholdtes der den 12. maj 1936, stiftende generalforsamling.
Forenenigen skulle arbejde for dels et hjemstavnsmuseum, dels et fiskerimuseum. Denne vel nok lidt mærkelige sammenblanding skal ses i lyset af, at fiskerierhvervet på den tid var Esbjergs absolut største erhverv. Generalforsamlingen havde vedtaget "at virke for Oprettelsen af et museum i Esbjerg (specielt Fiskerimuseum) med egen Bygning". Denne formulering i vedtægterne, skulle senere afstedkomme alvorlig splittelse.
Dagen efter generalforsamlingen, kunne Vestkysten berette at museumsudvalget allerede havde indsamlet 200 genstande og tegnet 120 medlemmer.
Man gjorde de udstillede genstande klar til at blive udstillet når man havde egnede lokaler hertil. Blandt andet skulle marinbiologen dr. Vedel Thåning gøre 54 konserverede fersk- og saltvandsfisk klar til at blive udstillet i akkumularorglas.
Esbjerg Museums første lokaler i Englandsgade 24. Det første katalog som denne tegning stammer fra, indeholdt en detaljeret beskrivelse af udstillingerne.
Lokaler
Den første og største opgave bestyrelsen blev pålagt, var at finde egnede lokaler. Der var flere lokationer i spil, men valget faldt på Englandsgade 24.
!. juli 1941 lejede man 2 lokaler for fem år, af Bruhn. Den månedlige leje var på 120 Kroner.
Lokalerne skulle nu gøres klar - man havde et budget på 3500 kroner til lokaleindretning. Præparaterne (fiskene) kostede 1200 kroner, inventar 1000 kroner, hjemstavnsafdelingen 500 kroner og diverse udgifter beløb sig til 800 kroner.
3 uger efter var man klar til indflytning, og hurtigt herefter var udstillingsgenstandene sorteret og fordelt i lokalerne. Den 28. juli afholdtes bestyrelsesmøde, og bestyrelsesmedlemmerne kunne nu se de nye lokaler. På bestyrelsesmødet blev det besluttet at ansøge kommunen om et årligt driftstilskud på 3000 kroner.
Udstillingen skulle nu gøres klar til offentligheden.
Den 10. november 1941 kl. 11, var der en åbningshøjtidelighed for indbudte gæster. Efter sang og taler sluttede man af med en frokost.
Kl. 13:00 blev museet åbnet for publikum. Den første dag var åbningstiden 13:00 - 16:00.
Åbningstiderne var herefter 14:00 - 16:00 på hverdage og 13:00 - 17:00 på søndage.
Entreen var 50 øre for voksne og 25 øre for børn - uden for de normal åbningstider var entreen det dobbelte.
Indholdet
Hvad kunne man så se for 50 øre?
Det ene rum var en fiskeriafdeling.
Den bestod af en naturhistorisk afdeling med præparater fra salt- og ferskvandets dyreverden samt en kulturhistorisk afdeling med genstande til belysning af fiskeriets og til dels skibsfartens historie.
Der var opstillet skibsmodeller, redskaber til hvalfangst, andet fiskeri samt et billede af Esbjerg havn.
Den naturhistoriske afdeling bestod af tavler med statistiske oplysninger om dansk fiskeri, Esbjerg Fiskeriforenings fane fra 1892, og 0mkring 130 udstoppede fisk, et enkelt fuglebækken samt et marsvin.
Hvert præparat var nummereret med angivelse af danske og latinske navne.
Det andet rum indeholdt den kulturhistoriske afdeling.
Det var en lidt broget afdeling: Gamle fagforeningsfaner, billeder fra det ældste Esbjerg, en vindovn fra herregården Krogsgaard.
Dette var det første man blev mødt af i den kulturhistoriske afdeling. Herudover var der et interiør fra Fanø, gammelt husgeråd som en rok, garnvinde og uldkurv med karter, husgeråd fra almuen med jydepotter, lysestøbergryder, kaffe og flødekande, stampekærne, dejtrug, kornkværn m.m.
Museets oldsagssamling var opbevaret i tre glasskabe som indeholdt økser, spydspidser, dolke, kornsegl og andet fra stenalderen.
Bronzealderen var repræsenteret med en økse, en pålstav, bøjlenål med ravperle og flere bronzespænder.
I en montre var udstillet genstande fra en mumiegrav i Chile. Graven var ca. 500 år gammel og skænket af afdøde konsul J. Lauritzen. Den indeholdt pilespidser, stenknive, harpuner og en måtte til indhylning af afdøde, sandaler, fiskeredskaber m.m.
I den sidste montre var udstillet de oldsager der blev fundet ved udgravningen af gravhøjene på Esbjerg Flyveplads i 1940.
På endevæggen var udstillet, kistebillede (Kristi lidelse og død), pengesedler fra Esbjerg Kreditbank, gravskrifter, bryllupsvers, fade, fajance, sukkertænger, barberknive, åreladningsjern, gudelige bøger, smykker m.m.
Beskrivelsen viser at bestyrelsen trods fokusering på de tre hovedområder (Fiskeri, Oldtid og Almue) havde en meget bredt defineret indsamlingspolitik. Genstandene var ikke nødvendigvis lokale - tværtimod viser udstillingen at man i begyndelsen samlede ind for samlingens skyld i bestræbelserne på hurtigt at kunne etablere et museum.
Flytteplaner
Det havde hele tiden været meningen at Esbjerg Museum skulle have egne lokaler. Dette skulle der tages stilling til da snedkermester Bruhn i 1943 ville sælge bygningerne. De 45.000 kroner som bygningen skulle koste var det dog ikke muligt at skaffe. Bygningerne blev solgt til Florian Sørensen. Museumsforeningen havde et 5-årigt lejemål, så ejerskiftet skulle ikke være et problem med det samme, idet den nye ejer havde meddelt at Esbjerg Museum kunne blive i lokalerne indtil nye lokaler var fundet. Trods dette løfte blev lejemålet opsagt til 1. oktober 1946.
I september 1946 tilbød kommunen midlertidigt husly i Pavillonen i Byparken, og bestyrelsen valgte at flytte omgående da ombygningen af Englandsgade 24 allerede var i gang.
Det første bestyrelsesmøde i Pavillonen blev afholdt 8. december 1946. På dette møde enedes man om at vente med åbningen til foråret. Denne beslutning skal ses i lyset af at der var brændstofmangel så man ville spare på opvarmning og belysning.
Pavillonen åbnede den 4. maj 1947. Åbningstiderne var tirsdag, torsdag og søndag kl. 14 - 17. Entreen var 50 øre for voksne og 25 øre for børn - børn havde dog kun adgang ved ledsagelse af voksne.
Ved generalforsamlinge i 1948, oplyste man at Esbjerg Museum ville ansøge Undervisningsministeriet om statsanerkendelse, men at ansvarsområderne i forhold til museerne i Ribe og Varde skulle afgrænses først.
Ribe og Varde havde deres naturlige opland, medens det hidtil var Nationalmuseet som tog sig af Esbjerg.
En hindring for en statsanerkendelse var lokaleforholdene som var utilstrækkelige, og desuden var bygningen yderst brandfarlig. En anden hindring var at oldsagsafdelingens størrelse endnu ikke kunne berettige til en statsanerkendelse.
Esbjerg museum deltog i mange af de udgravninger Nationalmuseet foretog i Esbjerg, og stadig arbejdede man på at udbygge samlingerne. Både med fund fra lokalområdet, idet man havde indset at det var nødvendigt at samlingerne havde en mere lokal forankring, og med andet udstillingsmateriale. Man bestilte nogle forholdsvis dyre plastiske terrænkort der skulle anskueliggøre byen og landskabet i forskellige tidsperioder.
Som en del af museumsarbejdet begyndte man også at lægge vægt på de museumspædagogiske opgaver og tjene folkeoplysningen. Man kunne vel kalde det en form for skoletjeneste.
I begyndelsen af 50-erne var der begyndt en fløjdannelse.
Den ene fløj mente at Fiskeri-delen skulle styrkes - den anden fløj mente at det var vigtigt at Museet blev statsanerkendt, og at man derfor skulle fokusere på et bredt arkæologisk og historisk sigte.
Man havde også det problem at det kommunale tilskud blev beskåret, og lokaleforholdene blev stadig trangere.
I januar 1954, blev Slagteriets efterladte kontorbygning i Finsensgade 1 tilbudt, mod at bestyrelsen selv foretog den nødvendige istandsættelse. Det udvendige ville kommunen tage sig af af og den årlige huslejestigning ville kommunen udligne ved et forhøjet tilskud.
Pavillonen lukkede for besøgende i hele 1954, og man gjorde klar til endnu en flytning.
Esbjerg Museum i Finsensgade 1. Foto: Esbjerg Museum.
Finsensgade 1
I april 1955 åbner museet i de nye lokaler i Finsensgade - Undervisningsminister Julius Bomholt foretog den officielle åbning.
De nye museumslokaler indeholdt en Esbjerg-stue, en landbrugsudstilling (Landbrugsredskaber og vogne - i en ny tilbygning der først stod færdig ca. et år efter åbningen), på første sal en oldtidssamling, en middelaldersamling, en samling for perioden 1600-1800 samt et magasin for oldsager. Herudover en etnografisk samling, en Grønlandsk afdeling og en stue indeholdende fajance, kobber, messing, keramik, møbler og ure. Desuden et konserveringsrum og på 2. sal lå et par stuer med bondemøbler og husgeråd fra 1800-tallet. En tredje stue rummede en stor samling jydepotter og en håndværkerafdeling med værktøj. Endelig en stue der indeholdt effekter fra verdenskrigene.
For fiskeriets vedkommende var der en stue med en fiskerihistorisk og en fiskeribiologisk afdeling.
Den fløjdannelse der var begyndt i starten af 50-erne udviklede sig i slutningen af 50-erne til fløjkrig. Fiskerifløjen mente ikke at den plads der blev tildelt fiskeriet var rimelig og ved indkøb af nye materialer mente man heller ikke at fordelingen var rimelig.
I denne periode var der medlemmer og formand der trak sig - og nogle gange blev de overtalt til alligevel at blive.
Det daglige arbejde fortsatte, og man samlede stadig genstande til fiskeriafdelingen. Og man arbejdede stadig hen mod en statsanerkendelse.
Esbjerg Byråd ønskede et fiskerimuseum og Nationalmuseet ønskede et arkæologisk museum der med tiden kunne blive statsanerkendt. Disse modsatrettede interesser var vanskelige at at integrere under eet museum, især da begge fløje på Museet havde stærke personligheder til at fremføre hver ders sag.
Den 28. november 1959, blev Esbjerg Museum statsanerkendt som et tilskudsberettiget lokalmuseummuseum.
Man arbejdede nu hen mod at blive et landsdelsmuseum. Her var man i kamp med Ribe og Varde museerne, Esbjerg var nu større end både Ribe og Varde, og man mente derfor at ønsket var rimeligt. De enkelte museers virkeområder var ikke fuldt afklarede, og hvert museum havde ønsker/krav om områder, der i nogle tilfælde var overlappende.
Der blev indbudt til møde på Koldinghus den 24. maj 1959, hvor virkeområderne skulle afklares.
Af referatet fremgår det, at Esbjerg i Gørding herred fik sognene Åstrup, Gørding, Vejrup og Bramminge. I Skads herred sognene Jerne, Vester Nebel, Skads, Grimstrup, Bryndum, Guldager, Vester Nykirke, Sneum samt Fanø. Desuden dyrkedes sognene Orre, Faaborg og Hostrup arkæologisk, medens Varde varetog etnologien og historien. I Gørding herred delte Esbjerg Museum sognene Darum og Hunderup med Ribe. De nye grænsedragninger skulle ikke få konsekvenser for de genstande, der allerede fandtes hos de enkelte museer, men hvor forholdene tillod det, skulle der tilstræbes frivillige byttehandler. For fiskeriets vedkommende fik Esbjerg Museum hele den jyske vestkyst uden indvendinger fra de andre museer.
Tilsynet tiltrådte dette - dog blev Hostrup ikke en Esbjerg Museums område.
Denne fordeling blev flere gange revideret (I 1969 fik Esbjerg Museum Hostrup som arbejdsområde på permanent basis).
Spørgsmålet om at blive landsdelsmuseum afhang blandt andet af tilstedeværelsen af en daglig leder. I maj 1960 bevilgede Esbjerg Kommune pengene til en daglig leder.
Arbejdet fortsatte, men det gjorde fløjkrigen også. I maj 1961 var striden blevet så uløselig at noget nær det eneste man kunne blive enige om, var at der skulle findes en løsning. Man var enige om at en deling var løsningen, og et udvalg der skulle foretage bodelingen nedsattes. Ved generalforsamlingen 9. februar 1962 foregik den endelige deling. Selvom man stadig var under samme tag, gik samarbejdet dog noget mere fredeligt for sig efter delingen.
Esbjerg Museums struktur ændrede sig voldsomt i perioden 1962 - 1985. Fra at være et bestyrelsesdrevet museum, overtog den faglige leder gradvist driften og den daglige ledelse.
De trange pladsforhold der stadig blev delt med Fiskerimuseet, gjorde at man var nødsaget til at finde ekstra lokaleplads. Indtil der kunne blive tale om nye bygninger, løste man en del af problemet ved at skaffe magasinplads på andre lokationer.
Fiskeri- og Søfartsmuseet? - nej ,sådan så museet ikke ud i 1968. Det er samme beliggenhed og de oprindelige bygninger ses også. Det er heller ikke sådan Museet ser ud i dag. Det er en fremtidsvision hvor Museet udbygges og bringes i tættere kontakt med Vadehavet. Foto: Fra Museets presserum
Fiskerimuseet arbejdede med planer om egen bygning, og i begyndelsen af 1963 kunne man præsentere Esbjerg Kommune for et skitseprogram for et fiskeri- og søfartsmuseum med akvarium og bådhal.
i 1964 besluttede Esbjerg Kommune gå ind i opførelsen af et sådant projekt.
En arkitektkonkurrence blev udskrevet og da en vinder var fundet kunne byggeriet starte i 1966.
Byggeriet stod færdigt to år senere, og det nye museum kunne åbne kl. 11.15 den 24. april 1968. Der blev klippet snore og holdt taler af kulturminister K. Helveg Petersen og andre nobiliteter.
Med målrettet energi og en samlet investering på 12 millioner kr. var Fiskeri-og Søfartsmuseet gået fra ide til en konkret virkelighed, der nu kunne åbnes som Esbjerg Kommunes gave til byens borgere i anledning af Esbjerg Havns 100-års jubilæum.
I 1976 blev museet udvidet med et sælarium, og i 1989 indviede man første etape af en frilandsudstilling, som siden løbende er blevet udbygget. I 1994 oprettede museet en forskningsenhed, som siden 2000 har været drevet i samarbejde med Syddansk Universitet, fra 2016 under navnet Center for Maritim- og Erhvervshistorie (CME). I 1999 indviedes en knap 1.000 m2 stor museumsblok i 5 etager med udstillingslokale samt bibliotek, genstandsmagasiner, arkiv, kontorer og øvrige museale baglandsfaciliteter. I forbindelse med bygning af den nye museumsblok blev der etableret et særudstillingslokale i den oprindelige bygnings østfløj, og undervisningslokalerne blev moderniseret. I 2002 åbnede et nyindrettet og udvidet saltvandsakvarium, i juni 2013 åbnede et moderniseret sælarium, og i 2014 åbnede en nyetableret Vadehavspavillon.
Museet er en selvejende institution, stiftet i 1962. Statsanerkendt som kultur- og naturhistorisk specialmuseum i 1972.
Fiskeri- og Søfartsmuseet er kultur- og naturhistorisk specialmuseum for:
- dansk fiskeri
- dansk offshore
- dansk havmiljø
- danske havpattedyr
- vestjysk søfart
- Vadehavets kultur- og naturhistorie
Ved klik på linket, kan læses artiklen "Et museum i stadig bevægelse", om Fiskeri- og Søfartsmuseet 1968-2008.
Artiklen er skrevet af Morten Hahn-Pedersen og bragt i Museets "Sjæk’len 2007"
Herunder lidt om en alternativ fremtid for museet.
Navnet "Fiskeri- og Søfartsmuseet" er faktisk ikke dækkende for indholdet. Men beskrivelsen der siger at Museet er "Danmarks museum for havet" er faktisk dækkende. Så navnet kunne med fordel være: Museum HAV.
Navnet er forholdsvis kort og der bruges kun ascii-karakterer. Det første gør navnet nemt at huske, og den anden del gør navnet nemt at bruge internationalt.
Og vigtigst: Det fortæller hvad museet omhandler. Selvfølgelig ikke alt om havet, men om det man har valgt at fremhæve,
De nuværende bygninger bør bibeholdes og det permanente indhold bør bevares.
Sælarium
Akvarium
Fiskeri
Men der bør laves faciliteter der kan binde museet sammen med havet og fortællinger om havet.
Der kunne placeres et skib fra museet og ud til havet. Det kunne være et containerskib der nedsænkes til "vandlinjen" og der laves en gennemføring midt gennem skibet så vejen (Sædding Strandvej) fører lige gennem skibet.
Et containerskib har en ret høj bro, der vil give et pragtfuldt udsyn over området - de hvide mænd, havnen, den nye strandpark og selve museet.
Det bør nok være et mindre udrangeret (men pænt renoveret) containerskib der anvendes. Skibet behandles så det er nogenlunde vedligeholdelsesfrit.
Skibet vil i sig selv være en historie om Danmark som søfartsnation og skibet vil give mange kvadratmeter plads til skiftende særudstillinger/temaudstillinger.
Der bør være plads til flere samtidige særudstillinger men mindst en gang om året skal der være en stor ny temaudstilling/særudstilling. Dette vil gøre at folk i omegnen ved et besøg vil opleve et "nyt" museum ved et årligt besøg, og udlændinge der er på sommerferie vil ligeledes opleve noget nyt hver gang museet besøges.
Særudstillinger/temaudstillinger kunne være:
Offshore
Danmarks andel i slavetransporter (trekantshandelen)
Containerfragt på verdenshavene
Danmark som en betydende søkrigsmagt.
Fiskeriet under anden verdenskrig.
Livet i havet omkring Danmark.
Livet i verdenshavene
Plastik som en trussel mod livet i havet
Olieforurening i havet.
Hvad sker der i havet når isen smelter og hvad sker der med havstrømmene.
Energiøer i havet
Havvindmølleparker
Hvis der altid er 2 samtidige særudstillinger der er forskudte, vil en særudstilling kunne stå i 2 år og der vil stadig være en ny hvert år.