Stationsforstandere - Bramminginfo

Det var ikke bureaukraterne der prægede byens fremvækst. Det var handlende og håndværkere der følte sig tiltrukket af byens muligheder. Byggeri og handel med huse fyldte meget i en by der før 1874 havde været ikke-eksisterende. Men enkelte embedsmænd var der – og byens første indbygger var stationsforstanderen.

Men den første var slet ikke stationsforstander, men kun stationsmester og også postassistent. Han hed E.T.A. Bovien og var kun 38 år da han kom til byen. Som så mange andre i jernbanens barndom var han rekrutteret fra militæret, han havde været vagtmester ved 3. dragonregiment – han var også trompeter, hvordan det så hang sammen. Bovien var fra Århus, men havde været stationsmester i Højslev inden han kom til Bramming. Gift en halv snes år forinden med Emilie og de havde datteren Therese. Therese var 12 år da de kom, så gad vide om hun har gået i skole helt ude i Sønderhøe? På stationen boede også en stationskarl, Jørgen Sørensen, en portør der hed Ole Jepsen Friis (som jeg har omtalt før) og Theodor Lundbye, de var alle ugifte. Lundbye blev senere stationsforstander, men i Bramming var han elev.

Om Bovien melder DSB-papirerne i Rigsarkivet lidt blandet, i hvert fald har vi ikke at gøre med verdens mest dynamiske stationsforstander. Her står noget rosende efterfulgt af denne bemærkning om hans udseende der fordunkles noget af den vigtighed og forfængelighed der ikke er ualmindelig blandt folk af underofficersklassen – Bovien havde jo været ved dragonerne! Et andet sted hedder det: Arbejder nøjagtigt men ualmindeligt langsomt. Lader det meste af arbejdet udføre af sine underordnede, er meget uklar i … sine udtalelser.

Fra straffelisten anføres bl.a.:

1880 Tilrettevisning for at overlade vigtige tjenestegrene til de ved stationen ansatte elever.

1887 den 27.12. tilladt privat sammenkomst i 2. kl. ventesal således at denne ikke var disponibel for publikum i rette tid.

1888 Udstedt fripas Skjern-Hillerød for sin søn, der ikke henregnes til hjemmeværende børn.

- se det var jo ikke heldigt.

Bovien var her til 1887, hvor han rejste til Skjern. Men allerede i 1890 ansøgte han om at få lettere kontorarbejde i København, men det fik han ikke. Efter ansøgning og på grund af svagelighed blev han afskediget senere på året. Han fik 500 kr. i understøttelse og boede så i København med titel af kancelliråd, men det var nu kun æren en sådan titel gav.  Og adressen Slotsgade 4 lyder jo fint - hvis det nu ikke var en sidegade til Nørrebrogade.

Efter Bovien kom Randel fra 1887-99 som er omtalt i den foregående artikel.

Stationsforstander Lorentz W. Schmidt kom til Bramming i 1900 – han var både syg da han holdt op, og et årstid i 1909. Ved sin afgang 1929 blev han udnævnt til ridder af dannebrog, men døde ½ år efter af en alvorlig sygdom, 70 år gammel.

Han var en aktiv (venstre)mand der deltog i sognerådets arbejde, som medlem af skolekommissionen og fattigudvalget. Koncertsangerinde Olga Schmidt er for tiden på besøg hos hendes svoger Schmidt og hun vil holde koncert til fordel for sygeplejeforeningen. Også et andet socialt engagement kan man læse om: Da der skulle udbetales tantieme ved DSB var der en ekstra mand som intet kunne tilkomme, resolut satte forstander Schmidt en indsamling i gang, han lagde selv 10 kr. og alle assistenter og portører på én mand nær gav også, så resultatet blev 30 kr. Notitsen fik overskriften: Et smukt Træk – og det må man da sige.

Ved kampen om spiritusbevillingen til Hotel Kikkenborg stod han side om side med byens andre spidser, sagfører Ludvigsen og fabrikant Thomsen, om at der skulle være brændevin på byens hotel. Mod sognerådets flertal.

Da fabrikant Thomsen blev utilfreds med ledelsen af Bramming bank, blev der nedsat et udvalg med henblik på at stifte en ny bank. Her var Schmidt sammen med andre spidser også med – men det kom der nu ikke noget ud af, måske navnlig fordi banken gav godt overskud.

Om familieforholdene skal lige nævnes at Schmidt havde i 1908 købt ejendommen på Storegade 23 og her flyttede lige efter fru Tamsen ind. Ingeborg Tamsen/Thamsen var søster til stationsforstanderens kone, Johanne, og Ingeborg åbnede forretningen Flensborg Lager, hvor hun nåede at få 25-års jubilæum.

Efter Schmidt kom P. Poulsen (1929-35) og C.P. Christiansen (1935-38). En indflydelsesrig stilling i etaten blev senere nedlagt, i takt med stationens vigende betydning.