Banen og Byen - Bramminginfo

Olaf Bak har lavet et par skitser over hvordan byen så ud da jernbanen åbnede i 1874. På kortet ser man at der ikke er andre huse end den gamle Kikkenborg Krogård der lå tværs over Sct. Knuds alle og så jernbanestationen. Han har med nr. 2 angivet ledvogterhuset, men det kom nu først i 1900.

På tegningen ser man byen som den så ud set fra et sted der ligger ud for den nuværende adresse Viadukten 12, stedet angivet på kortet med nr. 1. Skitserne blev lavet i 2003 – konstrueret motiv kaldte han det.

Havde det ikke været på grund af den tabte krig i 1864 og dansk handelspolitik, var der aldrig kommet en by i Bramming. Nogle år før krigen var der planlagt bane over Fyn og længdebanen på Jyllands østside – den kom nu først efter. For at oprette krigens tab besluttede regeringen i 1868 at bygge en havn i Esbjerg, og i tilslutning hertil en jernbane fra Lunderskov til Esbjerg, plus en sidebane fra Bramming til Ribe.

Den jyske sydbane blev åbnet i efteråret 1874 og banen til Ribe ½ år senere. Immanuel Christian Herman Fritze var lokomotivfører på det første tog ved indvielsen af Esbjerg-Lunderskov-banen i 1874 og blev 1875 togfører med bopæl i Varde. I starten var trafikken beskeden med kun tre tog om dagen i hver retning. Tidligere havde der været dagvogn med heste hvor befordringen Varde-Kolding tog 10 timer, med toget tog det nu 3½ time. Nok så afgørende for udviklingen var det at kapaciteten til gods, navnlig kreaturer og svin, var betydelig større med toget.

Fotograf Olesen har fortalt: Der leveredes her svin fra mange miles omkreds, og der blev kørt både gennem Ribe og Varde med svin hertil, helt oppe fra Janderup, Billum og Mejls og langt østerfra, ja helt fra grænsen kørtes svinene hertil og gik så i vognladninger over Lunderskov til Hamborg, 6-7-8 vogne ad gangen. Når man betænker, hvor få svin der produceredes dengang, kan man gøre sig en forestilling om det antal hestekøretøjer, der skulle til for at befordre alle de dyr til Bramming. Der kunne være indtil 100 køretøjer og derover på sådanne dage ved Kikkenborg, og det kunne knibe med at skaffe plads til de mange heste.

Turisme

For vestjyderne betød eksporten et grundlag for turisme, eller skal vi kalde det grænsehandel:

Med hver vognladning svin kunne følge en mand gratis med til Hamborg, og det skete ikke så sjældent, at en mand der havde været kørende hertil med svin, tog en lysttur til Hamborg, som han gik og stod, når han kunne få køretøjet sendt hjem. Han havde jo penge på lommen og kunne købe sig en ny og billig overfrakke der, som jo gik toldfrit over på kroppen af ham.

Får blev også transporteret herfra, Sigvald Tonnesen fra Grygård har fortalt hvordan han og fætter Kristian var rundt i hele Sønderjylland og på Rømø for at hente lam, engang med tog. De gamle godsvogne havde jo bremsehus foroven, og der blev vi placeret og lammene i vognen. Vi var også helt i København hvor jeg så Kødbyen, den havde jeg aldrig set.

Banegården

Stationen i Bramming var fra starten bygget med visse dimensioner – i Esbjerg blev stationsbygningen først bygget mange år senere. Selv Ribe Stifttidende var imponeret: [stationens] hovedbygning har et toetages midterparti med 3-fags fløje, den rummer i stueetagen kontor, godsekspeditionslokaler, postkontor og to ventesale, samt plads for en restauratør, ovenpå er der plads for stationsforvalteren. Fra stationsbygningen har man en meget vid udsigt til alle sider, mod syd ses fra perronen Hunderup kirke og i det fjerne skimtes Jernved Kirke. Fra facaden mod nord kan man se Gørding og Bramminge kirker, tæt ved den som er meget lille men forsynet med tårn, ligger hovedgården Brammingegård, og fjernt mod nord skimtes Nykirke. Ved Kikkenborg kro og station er der ret gode jorder, men derefter bliver jorden sandet med hedepletter.

Indvielsen

Man leder jo forgæves efter beskrivelse af indvielsen af banen i Brammings annaler. Grunden er den enkle, at der var ingen til at fejre det. Byen eksisterede ikke. Der var kun jernbanestationen, den gamle Kikkenborg Krogård plus et par forblæste småhuse på vejen til Bramming Hovedgård. Der skulle gå en halv snes år inden der skete noget. Møllen blev bygget i 1886, i 1893 blev det første 2. etages hus, Storegade 1-3, bygget. Men ejeren af Bramming Hovedgård, proprietær Fabricius var dog i Varde hvor han udbragt en skål for entreprenørerne.

Billet til Kikkenborg

Byens fotograf par excellence, C.K. Olesen har en historie fra banens start:

En mand var rejsende til Kolding et par dage før banens åbning, ville vente og tage med toget hjem, hvad der jo dengang var en begivenhed. Han gik ind på stationen i Kolding og forlangte en billet til Kikkenborg. Det navn kendte de ikke på stationen, men manden erklærede at det måtte være der, da de boede ikke så langt derfra. Billetsælgeren kiggede på kort og fortegnelser over stationerne, men erklærede på ny, at en station ved det navn ikke fandtes. Manden spurgte da, hvor langt han kunne komme vestpå med toget. Ja, han kunne komme helt ud til Vesterhavet til noget der hed Esbjerg havn. –Giv mig en billet dertil, så ved jeg nok hvor jeg skal af.

Ribebanen

Da Ribebanen blev indviet et halvt år senere, var der dog en frokost i Bramming men festlighederne var i Ribe: Åbningstoget afgik mod Bramming kl. 1. under overværelse af en utallig menneskemasse, det ankom kl. 1½. Her havde entreprenørerne arrangeret en splendid frokost på 70 kuverter. Kl. 3½ forlod man Bramming og var kl. 4 i Ribe, og kl. 6 samledes i Klubbens lokale 300 af byens herrer og damer til et festmåltid der varede til kl. 10, hvorefter et vellykket bal sluttede denne fest.

I starten gik banen kun til Ribe, men ved Tietgens mellemkomst blev den i 1887 ført videre til Vedsted, der dengang var grænse. Jernbaneassistent Poulsen skrev i sine erindringer at det var finansmandens fortjeneste at stationen dér blev alt for stor. Men den bane kom til at betyde meget for byen som kvægeksportstation: Hvert forår blev der sendt et stort antal magert hornkvæg fra  danmark til fedning på de sønderjyske marskegne. Størsteparten kom over bramminge på en bestemt dag, og vidersendelsen voldte til tider stort besvær, idet ribebanens maskiner var så små, at togene kun evnede at tage 7 kvægvogne, skrev han.

Afgangssignalet for stationsbyen Brammings start var givet.