Riberhus - Bramminginfo

I begyndelsen af 1500-tallet var Riberhus en borg i forfald, fæstningsværkerne var forældede, og kun sjældent kom der kongeligt besøg.

En radikal ombygning af borganlægget var bydende nødvendigt, hvis man skulle gøre sig noget håb om, at Riberhus fortsat skulle spille en rolle som kronens magtbase i denne del af landet.

Christian 3. overtog endegyldigt magten i 1536 efter den blodige borgerkrig under Grevens Fejde. En lang række af de kongelige borg-anlæg havde under krigen vist sig helt utidssvarende til at modstå angreb under en ny tids krigsførelse, og derfor forestod et stort arbejde med ombygning af rigets gamle borge. Riberhus var netop en af de borge, som i disse år blev gennemgribende moderniseret og til dels nyopført.

Allerede i 1537 gav kongen ordre til, at byggematerialer fra nedbrydningen af Skt. Hans Kloster skulle genanvendes til opførelse af bygninger på Riberhus. Fra lensregnskabet det følgende år fremgår det klart, at ombygningen nu var i fuld gang, og der opregnes en række udgifter til diverse håndværkere. Murersvende arbejdede i 18 dage med opførelsen af en bro på nordsiden af borgbanken samt konstruktionen af den såkaldte »hvælving«. Her menes muligvis etableringen af en port gennem det store nordre hus, der var del af det ældre middelalderlige borganlæg. Samtidig skulle der tækkes et hus på borgen.

Blandt de andre bygningsarbejdere opregnes tømmersvende, smede, klejnsmede og snedkere.

Erik (1216-50), konge 1241-50

Sofia (1217-47), gift med markgreven af Brandenburg, Johan 1. (1213-66)

Abel (1218-52), konge 1250-52

Christoffer (1219-59), konge 1252-59

Tag så de historiske briller på og sæt fantasien i sving:

Var du en almindelig borger i begyndelsen af 1600-tallet havde du større problemer end en smeltende is. Ribe er ikke længere en rig by så det er svært at skaffe til dagen og vejen. Måske oplevede du den store brand i Ribe i 1580. Måske oplevede du den store stormflod i 1634 hvor vandet steg til over 6 meter over daglig vande - næsten op til slottets mure - det meste af Ribe oversvømmet. Måske blev du udplyndret under Svenskekrigene - hvis du var så heldig at have noget af værdi. Måske så du hvordan slottet blev beskudt med kanonkugler fra Domkirkens tårn - og hvordan ilden blev besvaret. Måske frygtede du hekseprocesserne. Måske er du ved at reparere dit hus og er på slotsbanken for at "låne" et par mursten af det nu forladte slot.

Hvis fantasien ikke bringer dig tilbage til 1600-tallet, så kan du herunder læse artikler fra dagspressen. En af artiklerne kunne læses for over 160 år siden - de andre er mere end 100 år gamle. For at gøre artiklerne læsevenlige og søgbare, er de originale krøllede gotiske bogstaver blevet "rettet ud"

(Sluttet).

Under Cbrisiian IVs Regering begyndte Slottets Ødelæggesle, som fuldendtes under hans Efterfølger, og foraarsagedes ved de tre fjendtlige Invasioner paa den jydske Halvø under disse Konger. Første Gang blev Slottet tilligemed Byen holdt besat af de Kejserlige fra 28. Septbr. 1627 til 10. Juni 1629. Ved Torstensons Indfald i Januar 1644 blev Slottet og Byen besat af de Svenske ; men Grev Christian Rantzau tvang d. 29. August Fjenden til at overgive Slottet, som han beskød med Kanoner, der vare anbragte i Domkirkens store Taarn.

Længere hen paa Aaret blev Slottet dog atter taget i Besiddelse af den svenske Oberstliutenant Mortaigne; men d. 30. Decbr. erobrede Prinds Frederik (siden Kong Frederik III) det igjen ved Storm, hvorved hele Besætningcn skal være bleven nedsablet. I den sidste svenske Krig blev Slottet atter besat, først af de Svenske i Aug. 1657 under Oberstliutenant Georg Lübecker, derpaa af vore Allierede og denne Gang saa ilde mishandlet (Terpager sætter Aar I659), ai man ikke siden tænkte paa at istandsætte det, men Fæstningsværkerne bleve aldeles sløjfede. Slottet henstod nu i sin ødelagte Tilstand som Ruin, indtil Aarhundredets Slutning; endnu i Aaret 1684 maa der have været betydelige Levninger tilbage, da man i dette Aar holdt et Syn over det Tømmer, som fandtes paa Riberhus, tjenligt til anden Bygning, og Stiftamtmanden i den følgende Tid bortskjenkede herfra flere tusinde Tag- og Mursten til St. Catharinæ Kirke; 1692 foretoges atter en Tarationsforretning over Slotsruinerne, som vidner om, at disse dengang endnu ikke vare aldeles forsvundne. Nu er kun den græsbevoksede Boldplads med de den omgivende Grave tilbage, som Minde om det engang saa stolte Slot, og medens de historiske Begivenheder, som ere knyttede til Stedet, idetmindste for en stor Del have undgaaet Forglemmelsen, ved man saa lidt med Vished om selve Slotsbygningen og dens Historie, at den lærde og omhyggelige Samler, der bar meddelt de nyeste Efterretninger om Riberhus, end ikke trøster sig til bestemt at afgjøre, om Slottet har udgjort 4 Floje, hvilket i Almindelighed antages, eller kun en.

Af Lensmændene paa Riberhus i det 16. og 17. Aarhundrcde, ville vi her navne: Predbjorn Podebusk (1499-1537) ; den berømte Feltherre Johan Rantzau (1537-39), Valdemar Parsberg til Jernit*) (1594-97), Rigsadmiralen Albert Skeel til Fusingø (1601-✞1639), Gregers Krabbe til Torstedlund (1639-51), og den bcrømte Jurist Otto Krag til Boldberg (1655-58). Til Slottet hørte en Ladegaard med betydelige underliggende Bøndergods, hvilket blev bortsolgt fra Kronen 1741, og Ladegaarden med en Del af Hovedgaardsjorderne foræret Stiftamtmand Calnein, under hvilken Gave ogsaa Slotsruinerne synes at have

været indbefattede. Den nye Eier flyttede Ladegaardens Bygninger ind i Storegaden (Saltgaden) udenfor Nørreport, og da den flyttede Ladegaard opbrandte ved Lynild 1759, er den ikke siden bleven gjenopbygget.

*) Nu Grevskabet Frijsenborg.

Til et af de mange Minder om Ribes store Fortid hører blandt andet ogsaa Slotsbanken med dens rørbevarede Grave. Banken henligger ganske nøgen og bar, og Grønsværet dækker en Del gamle Rester af Murværk og muligt et helt Kælderparti i den nordlige Del af Banken. Desuden skal i Midten af Pladsen findes en Brønd, som var 18 Alen dyb og sat af cirkelrunde tilhugne Granitsten, af hvilken sidste der sikkert maa findes Rester, da den sikkert nok er bleven tilfyldt uden at blive opbrudt. Ved en kyndig Undersøgelse af hele Slotsbanken, vilde der maaske komme Ting frem, som man ikke i Øjeblikket aner.

Slottet er bygget af Kong Niels og blev paabegyndt i Aaret 1115. Det blev saa at sige indviet ved hans Søn Hertug Magnus' Bryllup med Prinsesse Rigitza 1127. Det er nærmest anlagt med den Bestemmelse at værne Byen og Landet mod Sørøvere, som i disse Tider hærgede vore Kyster.

Slottet beboedes den Gang jævnligen af Kongerne, blandt andre skal nævnes Valdemar Sejr, som her i Aaret 1205 modtog sin tilkommende Dronning, Dagmar.

At Slottet ikke har været saa ganske lille fra først af, derom vidner den anseelige Plads, 10,000 Kvadratalen, men det er vel nok i Aarenes Løb blevet forandret en Del, da det flere Gange har været belejret og derved er skudt ned. Desuden overgik

der i Aaret 1258 Ribe By og Slot en Ildebrand foraarsaget ved Lynild. Rimeligvis har Husene i Byen i denne Tid været tækket med et brandfarligt Materiale. Under Svenskekrigen i Frederik den Tredjes Tid 1659 blev Slottet ødelagt med samt dets Fæstningsværker og blev ikke senere istandsat, men henlaa som en stor Ruin, paa hvilken de forskellige Synsforretninger bare Vidne, idet der Aaret 1634 blev afholdt Syn over, hvad Tømmer der til andre Bygninger kunde være tjenligt. I

Aaret 1692 afholdtes atter et Syn over Ruinerne efter Begæring af den daværende Stiftamtmand for at vurdere de gamle nedbrudte og forfaldne Rester af Riberhus Slot. Gamle Borgere i Ribe. som kan huske en a to Menneflealdre tilbage, ved at fortælle, at i ældre Tider brugte Byens Folk at hente Materialer paa Slottet til at reparere deres Huse med, hvilket tyder paa, at der aldrig er foretaget nogen reglementeret Rydning af Pladsen ud over, hvad en og anden har hentet til Husbehov, og hvorfor man netop har Lov at slutte sig til, at der i Grunden maa findes Rester af det fordums Riberhus.

Syd for Slottet er en betydelig Staldgaard paa fire Længder, alene Staldens Længde, som laa i den østre Side, udgjorde 31 Fag. Da den føromtalte Slotsbakke i en lang Aarrække har henligget i en Stilling, som meget daarligt svarer til vor Tids Hævd af gamle Fortidsminder, og særlig da Ribe er en Mindernes By, burde denne Plet først og fremmest undersøges, for at faa det draget frem, som har historisk Interesse og Betydning. Og derefter burde hele Slotsbanken anlægges og beplantes, med Spaseregange snoende sig rundt om de ikke ubetydelige Volde og den Plads, hvorpaa Staldgaardcn har staaet. Men først maa Aaen reguleres, da den til Tider løsriver flere Alen hvert Aar. Forresten tilsandes

efterhaanden hele Aaen, som derved yderligere forringer den Smule Baadsejlads, man har til Rest af den fordums stolte Søstad.

For at opnaa noget paa disse Omraader, er det naturligvis nødvendigt, at der rejses en Stemning, som kan faa Regering og Rigsdag til at realisere Planen.

For en Del Aar tilbage var der et Forslag herom fremme i Rigsdagen.

Det blev venligt modtaget og henvist, saa vidt vi i Øjeblikket husker, til Finansudvalget. Der var man enig om at realisere Tanken om at undersøge Pladsen, men Sagen mødte Modstand fra Biskop Balslev, hvorfor man lod den falde. Men nu er den gamle Biskop borte, hvorfor der

bør tages fat igen. Og en Restauration som den her paatænkte vil bidrage til at drage Turister til Vestkysten.

De Gravninger, som i Dagene 19. - 26. Maj foretoges paa Riberhus' Slotsbanke, og som er fremkaldt ved en Henvendelse fra Ribe Byraad, er fulgt med saa stor Interesse, at der er al mulig Grund til straks at gøre Rede for deres Hensigt og Resultater, selv om det kun bliver kortfattet og langtfra fuldstændigt.

Mange har spurgt, hvad det hele egentlig skulde betyde, og hvad man vilde lave ud deraf. Der er talt om Guldskatte og om Løngange, og en og anden synes maaske, at hele Foretagendet er mislykket, fordi der hverken er fundet Guld eller Gang.

Men det var jo rigtignok heller ikke Meningen. Det maa skarpt fremhæves, at det, Nationalmusæet ved de iværksatte Gravninger har ønsket at faa opklaret, blot var Spørgsmaalet, om der endnu fandtes faste Murlevninger paa Banken. Hvad der er foretaget, er kun en Prøve, som mulig kan bane Vejen for nøjere Undersøgelser, og paa Forhaand næredes der ikke meget Haab om Udbytte. Efter Optegnelser, som gjordes 1834 af daværende Adjunkt Hansen ved Ribe Katedralskole, vidste Museet nemlig, at man endnu for et Aarhundrede siden havde opbrudt svære Grundmure rundt om paa Banken og brugt Sten og Skærver til Vejanlæg, især til Chausseen nord for Byen, som Stiftamtmand Moltke anlagde 1800-02, og saa fortjenstfuldt dette nyttige Værk i andre Henseender kan være, er det dog sikkert, at der hverken dengang eller senere, i 1830-34, da der blev anlagt andre Landeveje, vistes ringeste Pietet for Murresterne paa Slotsbanken. De vurderedes dengang af de ledende Mænd kun som Skærver og Grus.

Under slige Forhold har Udbyttet af Nationalmuseets Prøveundersøgelse oversteget Forventningerne. Vejledet af de gamle Billeder, af hvilke Kobberstikket i Braunius "Theatrum Urbium" *) sikkert er det troværdigste, ved en Synsforretning fra 1639, som giver den fuldstændigste Beskrivelse af Slottet, og ved Adjunkt Hansens fortjenstfulde Optegnelser fra 1834, der ikke blot er den ældste, i arkæologisk Øjemed skrevne Skildring af Slotsbanken, men ogjaa har vist sig meget paalidelige nøjagtige, vejledet af disse Kilder er det hurtigt lykkedes at finde adskillige Murlevninger, saaledes at man kan sige, at fortsatte Undersøgelser vil bringe gode Oplysninger om Slottets Bygningshistorie, og endda tilføje, at allerede nu kan Slottet skildres langt korrektere, end det hidtil har været muligt.

Som alle Ripensere veed, ligger Slotsbanken med Hjørnerne i Nord, Syd, Øst og Vest. Langsiderne vender da i Nordvest, Sydvest, Sydøst og Nordøst. Før de sidste Gravninger har man i Almindelighed troet, at Slottets Bygninger laa vinkelret paa disse Yderlinjer, og saaledes vises de paa de hidtil udførte Rekonstruktioner. Men nu er denne Antagelse kuldkastet.

Gaar den besøgende nu over den lille Gangbro, der af Ribe Turistforening er anlagt omtrentlig paa den gamle Vindebros Plads, vil han lige ved Slotsbankens Nordspids, paa sin venstre Haand, se en Mængde store Granitsten, der ligger helt oppe under Grønsværet (paa Planen B). Det maa være Levninger af Porthuset og de Bygninger, der sluttede sig dertil. Til højre for Stien, noget dybere under Græsfladen, er fundet et Stykke af svær, 2 Alen 18 Tommer bred Mur (paa Planen A), bygget af store røde Munkesten i Munkeskifte, (to Løbere og en Binder regelmæssigt vekslende i samme Række); det vil dog sige, at kun Yderskallerne af Muren er ordnede paa den Maade; Kærnen bestaar af Murbrokker, der er lagte i solid Kalkmørtel. Mod øst er Muren uregelmæssigt afbrudt ; man kan tydeligt se, hvorledes man i Slottets Fornedrelsestid har brugt den som Stenbrud, og det samme synes at være Tilfældet

mod Vest. Endelig er der østen for denne Mur fundet Rester af et Murstensgulv og af en Brolægning bestaaende af smaa Strandsten.

Paa denne Del af Slotspladsen laa i Følge Synsforretningen fra 1639 det "Grundmurede hus som Porten gaar igennem, to Loft højt med Kældere under, og med Lensmandens Fruerstue over Porten, endvidere et grundmuret Taarn med Trævindeltrappe og en Udbygning fra Fruerstuen, ligelede« med Kælder under, og paa to Stokværk; i det nedre fandtes en "hvælvet" Stue, i det øvre Kongens Stue "med 4 Vinduer udi, Loft og Skorsten og Egedør for med Laas for". Tilsammen kaldtes disse Bygninger tidligere "det store nordre Hus". Nøjere at navnfæste de forskellige fundne Rester lader sig næppe gøre, og med Bestemthed lader det sig endnu

kun fastflaa, at disse Bygninger ikke har ligget i Flugt med Bankens Yderlinjer, men tværtimod har været byggede solret og derfor skraat paa disse, hvilket ogsaa stemmer ganske godt med Braunius' Bllled.

Af "grundmuret hus paa den venstre Haand ved Porten, hvorudi er Mælkehuset... og Pigerne« Kammer", er der fundet enkelte Grundsten og en Brolægning (paa Planen C), og det viser sig, at ogsaa det har ligget omtrent solret, med Gavlene i Nord og Syd. Omridset af Planen ses endnu som Fordybninger i Banken, fordi man her l Aaret 1800 har gravet ned for at tage Sten.

Men endnu grundigere synes dog den største Bygning paa Slottet at være ødelagt. Det var "et stort Stenhus af Grund 3 Loft højt", med Stegers, Borgerstue, Bryggers, Bagerovn, Maltloft, Fiskekammer, Røgeloft og i øverste Etage Kornloft, og det laa "paa den højre Haand ved Porten". Ogsaa dets Grundmure blev opbrækkede 1801-02, Sydenden endda først 1833, da Kampestenene fra de 2 Alen tykke Mure kom til Brolægning ved Toldbodgaarden.

En Grøft, som nu blev gravet i Retning fra Porthuset paa skraa hen mod Midten af Bankens Sydvestside, viste, at man er gaaet meget samvittighedsfuldt til Værks ved dette Arbejde. Jorden synes endogsaa sigtet for Murgrus, og af den vestlige Mur er der ikke det ringeste tilbage; man naaede helt ned til Piloteringen eller, som det kaldtes i gamle Dage, "Slyngværket", der bestaar af nedrammede Pæle og en svær, lang Egebjælke, der ligger godt halvanden Meter under Grønsværet, og ved hvis Sider Bankens Grundvand allerede træder frem. Denne Pilotering viste imidlertid Retningen af det store Hus, og ved at følge Bjælken mod Nord lykkedes det at træffe en Rest af dets Murværk; sikkert har man ladet Ydermurenes Fundamenter blive staaende, fordi de ligger dybt under de Smaavolde, som omgiver Slotsbanken, og som vides delvis at have skjult Husets Ydermure; 1639 hedder det nemlig "findes den søndre Side paa samme Hus, saa vidt over den Jordvold ses kan, meget store revner paa Muren langs op eg ned". (Sml. paa Planen F; G er en Forhøjning, som antyder Husets søndre Ende.)

Ved Prøveudgravningen gjordes intet Forsøg paa at finde Skriverstuen, et to Loft højt Hus med Kælder under, "muret af af Grund, østen for Porten"; det har mindre Betydning for Slottets Bygningshistorie, fordi det er den yngste Del af Slottet; det synes at være opført efter 1616.

I det hele berørtes ikke den sydøstlige Del af Slotspladsen, og paa det søndre Afsnit gjordes der kun en enkelt Prøve.

Her laa der 1639 kun "et lidet Hus tvært over for Porten, muret mellem Stænger", d. v. s. af Bindingsværk, 11 Fag langt, og inbeholdende et Kammer og el Vognhjul, samt en Smedje paa 5 Fag (paa Planen D), og det er saaledes ikke særligt fristende at undersøge dette Parti. Men et Sted maatte der dog søges, nemlig omtrent midtvejs paa den indre Skraaning af Slotsbankens Vold, hvor der saas en Sænkning i Jorden, og hvor ældre Ripensere erindrer at have set Mundingen af en "Løngang", der efter Sigende delvis var blottet ved Kong Frederik 7's Besøg paa Slotsbanken og senere var fremgravet i noget større Omfang, indtil den atter skjultes under Jorden. Og rigtig nok, der fandtes straks den første Dag Mundingen af en fladt

hvælvet Murkanal, saa høj og bred, at en Mand lige til Nød kan krybe igennem den, og omhyggeligt muret af store, røde Munkesten (paa Planen E - E) . Men til Domkirken eller til andre Steder i Byen har den ikke ført. Efter at den indre Munding

var fremgravet, fandtes nemlig hurtigt den ydre Munding omtrent midtvejs paa Voldbankens sydøstlige Skraaning, og det kan derfor ikke skjules, at den poetiske og fantasifulde Løngang maa reduceres til noget saa prosaisk som en Kloak; selv om den har den anselige Længde af over 20 Meter, er den dog ikke større end lignende Spildevandsledning paa Koldinghus og naar endda ikke i Størrelse de vældige Anlæg paa Lindenborg, den bekendte nørrejydske Herregaard. Kloaken har maaske dannet Afløb for en "Hemmelighed" ved det ovennævnte Bindingsværkshus, af hvis Kampestens-Fodmure der fremgravedes et Stykke umiddelbart foran den indre Munding. Muligt kunde den ogsaa tænkes at have staaet i Forbindelse med den "Vandkunst", der 1554 fandtes paa Slotspladsen. Iøvrigt synes der at have været endnu en Kanal af samme Slags paa Slottet, hvis Plads antydes af det Svaj, der findes midtvejs i sydvestre Voldskraaning.

"Paa dette Sted blev 1800 funden en hvælvet Gang, som førte ned til Gravene. Saavidt jeg har kunnet erfare, har den dog næppe været saa stor eller høj, at den kunde passeres af Mennesker, og har maaske været en stor Kloak".

Den nøgterne og rolige Meddeler fra 1834, fra hvem denne Oplysning er hentet, oplyser om Slotsbankens Fod, at den var beklædt med Kvadersten. Endnu 1833 hentede man gode Sten derfra, og det saas, at nogle af dem stammede fra ældre Bygninger.

Paa det søndre Hjørne var der hernede ved Graven en meget svær Murmasse. "Denne masse, der ikke var bedækket med nogen Jordskorpe, var i det mindste 6 Alen høj, og dens Gennemsnit omtrent 30 Alen. Mangfoldige Læs Grus førtes herfra 1792, og Kvaderstenene, hvormed Murens Fod var beklædt, solgtes til Fordel for Grundens Ejer, del Mathurinske Legat. Grundstenene blev i Aaret 1829-30 optagne og anvendte til den nye Landevej, som fører til Kolding". Adjunkt Hansen formoder, at der paa denne Plads har staaet et Taarn, og i Hovedsagen har han sikkert Ret. Mens Bankens nedre Beklædning ellers synes at være helt borttaget, fandtes der her ved at grave et lille Hul en Stump af en meget svær Mur, der er afbrudt netop ned til den nuværende Vandstandshøjde (paa Planen H), og Svaj i Terrænet tyder paa, at der virkelig har staaet en cirkelrund Bygning af den nævnte Diameter. Det er Levninger af en af

Slottets Runddele eller Bolværker, der 1639 var "meget forfaldne og af havflod nedslaget og en stor Part i Graven indfaldet", og som ses baade paa Brunius Prospekt og paa andre gamle Billeder som ganske lave Bygninger. De tilhører et forholdsvis sent Afsnit af BefæstningSkunstens Historie, den Tid, da Geværer og Kanoner allerede spillede en større Rolle, og da lave Bastioner og Volde traadte i Stedet for Middelalderens høje Mure og himmelstræbende Fæstningstaarne. Rimeligvis skyldes de Kong Kristian III, den sidste Konge, der interesserede sig for Riberhus, hyppigt kom til Slottet og arbejdede for dets Befæstning.

Meget tyder paa, at han har givet RiberhuS den Form, vi kender fra Billeder, at han har udvidet Voldbanken, ladet Voldene omkring Slotspladsen opkaste og bygget "det store Stenhus paa af Grund" til højre for Porten. Allerede 1537 forberedte han en ny Slotsbygning, og endnu 1549 tilsagdes alle Bønder i Ribe Len til at ardejde i fire Dage med Skovl og Spade, og der huggedes 30 Læs Træ til Hjulbøre.

Det har altsaa drejet sig om store Foretagender.

De nu foretagne Prøvegravninger giver adskillige Holdepunkter for nærmere at oplyse disse Arbejder, og tillige synes de at vise, at Porthuset er ældre end Kristian III og snarest er bygget i Slutningen af Middelalderen. Af de endnu ældre Bygninger er der ikke fundet faste Levninger, men muligt er det, at enkelte løse Tufsten stammer fra Valdemarernes Tid.

Mere end Formodninger kan der dog endnu ikke opstilles om Slottets Bygningshistorie. Men der er nu opnaaet Sikkerhed for, at fortsatte Gravninger kan løse nogle af de Gaader, Slottet rummer. Man maa da haabe, at Undersøgelserne kan blive fortsatte ad Aare. Selv om der ikke er Udsigt til at fremdrage store Ruiner, selv om det arkæologifle Arbejde ikke vil forandre Slotsbankens Karakter, og i det højeste vilde kunne føre til, at en eller anden Murrest blev afdækket for stedse, vil det kunne hjælpe til at udrede, hvorledes Kongerigets Grænseslot saa ud i sin Velmagt. Forhaabentlig vil de ogsaa hjælpe til at nære og vedligeholde Interessen for Slotsbanken. Den fremmede, som en Gang har staaet paa den grønne Vold og set Solen gaa ned over Engene, han ønsker ikke Banken forandret, han onsker den bevaret, som den er Netop saaledes taler den gamle Grænsevagt om de svundne Aarhundreder, saa at man ikke glemmer dens Tale om Tidernes Vekslen og Kampe, netop saaledes er den noget for sig, hvorhvortil der ikke findes Mage andet Steds.

Chr. Axel Jensen.

Musæumsassistent, Magister.

*) Eksemplarer findes baade paa Stiftsmuseet og paa Raadhuset.

Af det for dansk historisk og topografisk Forskning saa vigtige Værk: Uddrag af Kancelliets Brevbøger, udgivet af Rigsarkivet ved L. Laursen, er tiende Bind udkommet omfattende Aarene 1596-1602, altsaa fra den gode Tid af Kristian den Fjerdes Regering. Som det var at vente omtales Ribe særdeles ofte i Akterne.

Den regnedes endnu til Landets store Byer og sattes ved Fordeling af Skatter og Afgifter, ved Vinterleje af Baadsmænd og Bøsseskytter og lignende Byrder altid lige efter Malmø, sideordnet med Helsingør og Aalborg og langt over Aarhus og Viborg.

Som et Bevis paa

kan anføres, at Kongen ved sit Bryllup med Anna Katharina af Brandenborg paa Haderslevhus i Slutningen af 1597 hos Borgmestre og Raad i Ribe kunde laane 500 Tinfade, 1000 Tintallerkener, 50 Par Messinglysestager. 50 Drejlsduge, 30 Herresenge med Lagener, Pudevaar, Hoveddyner og Dundyner.

Næringsforholdene berøres i et Par Breve angaaende den vigtige

hvori den kendte Borger og Legatstifter Mogens Grave tog ivrig Del. Han havde nogle Toldstridigheder med Kongen, hvilket gav Anledning til Skrivelserne, men dog endte i Mindelighed.

maa have været ret talrig i hvert Fald indenfor Bygningsfagene. Kongen blev saaledeS i 1601 hjulpet med 10 dygtige Murere til at fremme Byggearbejdet paa Københavns Slot. Haandlangere og Arbejdskarle til Statens Arbejder skaffede man sig paa en nem og praktisk Maade.

Kongen skriver i 1598 til de forskellige Lensmænd i Jylland, at han havde erfaret, at der allevegne i Nørrejylland findes en Hoben Løsgængere, der strejfe om fra Sted til andet, hans Undersaatter til Besvær, bedrivende stor Modvillighed og Bedrageri og snart udgivende sig for aftakkede

Krigsfolk, snart for Studenter eller Præster. Disse Folk skulde nu paagribes og bruges ved de kongelige Byggearbejder.

Ribe Len takseredes til at kunne levere 8 af den Slags Folk, de skulde sendes fængslede til Kolding for at bruges ved nogle Foretagender paa Koldinghus, som Kasper Markdanner havde paabegyndt.

Kirken til Ziir og den søfarende Mand til Gavn. Paa Grund af spændt Forhold til Holland forbydes det den 15. Juni 1600 at anvende Nederlændere til Skippere og Styrmænd, hvilket Cirkulære udgik til Landets Søstæder, deriblandt ogsaa Ribe.

gives adskillige Oplysninger. Den 28. Marts 1598 meddelte Kongen, at han agter sig til Ribe for at mønstre Borgerne, hvorfor Lensmanden skal sørge for de nødvendige Forraad til hans fyrstelige Underhold. Baade her og andet Steds var der store Mangler ved Borgernes Udrustning, som var uensartet og daarlig. Uensartetheden hidrørte fra, at det var hver Mands Pligt at holde sig med Vaaben og Værge, og da Evnerne hos mange vare smaa, blev Bevæbningen derefter.

Den 2den August s. A. søgte man at bedre paa Forholdene ved at bestemme, at af hver 100 Mand skuide de 60 være Skytter med Stormhuer, 20 have lange Spyd og fuld Rustning og 20 Hellebarder alene. Kongen lovede at komme de fatige til Hjælp med Vaaben og Harnisker, han havde købt i Udlandet. Under sit Ophold her har Kongen rimeligvis benyttet Lejligheden til at efterse Slottets Bygningstilstand, thi samme Efteraar bestemtes større Reparationer paa Vinduerne, Vindebroen, Brønden og Laden.

I Slutningen af Aaret 1600 kommer Slottets forsømte Tilstand rigtig frem.

Albret Friis havde indberettet, at der maatte hjælpes paa Befæstningen og Husene paa Riberhus, hvis de ikke skuide staa og forfalde. Den 13. December s. A. svarer Kongen, at han af Selvsyn ved, at Husene baade vare uordentligt opførte, da de først bleve byggede, og nu ere meget forfaldne. Lensmanden skal foreløbig ikke gøre noget ved Befæstningen, da der vil blive sendt en befæstningskyndig Mand herover. Derimod paalægges det ham at faa de gamle Lofter istandsatte med nye Fjæl og Tagene understrøgne, saa de kunne flyde Vand, at ikke Kronens Landgildekorn skal tage Skade, inden det kan blive solgt lige efter Nytaar, hvilket plejer at kunne ske med Fordel her i Byen.

Endvidere skal han i Skovene lade hugge gamle Træer, der ikke længere bære Olden, og deraf lade lave Hjul og Underlag for Slottets Skyts, hvorimod Jerntøjet skal overflyttes fra de gamle Hjul og Lader, da det er godt nok endnu.

Der skal hugges saa meget Tømmer, at Ydermøllen og Kongens Mølle (ved Frislusen) kan repareres paa Kværneredskaber og Sluser.

Efter disse Oplysninger er det ikke saa underligt, at Slottet efter de haarde Tider i Krigene med de Kejserlige og Svenskerne og Generalstonnen den 30. December 1644 under Prins Frederik var saa medtaget, at det aldrig blev til Slot mere.

Iøvrigt fik Slottet under Albret Friis en Udvidelse i administrativ Henseende. Ved en udskreven særlig Skat var Kongen bleven sat i Stand til at købe Møgeltønder Slot med tilhørende Gods af Benedir Rantzau. Det hele lagdes ind under Riberhus og bestyredes her fra.

Senere lagdes endvidere Ballum Birk ind under Slottet.

Den 1. Maj 1601 forlenes Albret Skeel til Fusingø med Riberhus Len. Han skal til Underhold for sig selv, sine Svende og Slottets daglige Folk her og paa Møgeltønderhus have følgende aarlige Genant: 600 Dlr., 288 Tdr. Rug. 360 Tdr. Byg. 480 Tdr. Havre. 12 Tdr. Smør, 250 Svin. 60 Faar, 60 Lam. 100 Gæs. 10,000 tørre Hvillinger. 10,000 tørre Flynder samt al Avl, Affødning og anden Fordel, der kan falde af Ladegaarden til Riberhus. Han skal i Krigstilfælde tjene Riget med 12 geruste Heste.

Albret Skeel blev snart Borgmestre og Raads trofaste Ven her i Byen, hvilket gode Forhold man har mindedes i vore Dage ved at opnævne en af de nye Gader paa det tidligere Slotsterrain efter ham.

Paa en Tid, hvor der ikke fandtes Statspension end mindre kommunale Pensionsfond, maatte der hjælpes paa

paa anden Maade. Den 29. November 1590 tilskriveS Valdemar Parsberg, Embedsmand paa Riberhus, at han skulde lade Kongens gamle Kokkeknægt Tiderik Suef komme ind i Hospitalet for hans lange Tjenestes Skyld. Var der foreløbig ingen Plads ledig, skulde han have sit Underhold i Slotskøkkenet. Allerede 7. December s. A. blev han optaget i Hospitalet.

Forholdene i Klosteret vare naturligvis i al Tarvelighed, den 21. April 1602 skrev Kongen saaledes fra Københavns Slot til Albret Skeel, at han skulde lade Hospitalssorstanderen faa alt det ubrugelige Sengetøj paa Riberhus til Lemmernes Nytte.

---------------------------------------------------------

Ovennævnte store og værdifulde Værk, hvoraf foranstaaende Meddelelser ere uddragne, tilstilles Ribe Stiftsbibliotek som Gave fra Staten, og vil efterhaanden som Udgivelsen naar frem til Tider, hvor Arkivmaterialet foreligger noget rigeligere, blive af meget stor Betydning ved en Skildring af Byens Historie.

C. N. Termansen.

Som en Række Forter laa i Middelalderen de 4 Borge og kgl. Slotte i Vestjylland, vogtede paa Fjenden og holdt oprørske Bønder i Ave. Stoltest var det gamle "Riberhus". "Vardehus", Borg af Bjælker, ødelagdes allerede 1434 (2. April) af Bønder, der gjorde Revolte. "Lundenæs" (ved Stern) og "Bøvling (det nuværende Rysensteen, Nord for Ringkøbing) blev bevaret længst. Om dem alle gjaldt det, at de egentlig mere var en Trussel end en Fare, enten for Bonden eller for Fjenden.

De blev i Aarenes Løb erobret adskillige Gange baade af oprørske Bønder og de indtrængende Fjender. Men i Fredstid spillede de alle en stor og æresrygtindgydende Rolle, især efter at Bønderne i Grevefejden (1534) havde mistet deres Gaarde og var blevet Fæstere under den kongelige Lensmand paa Borgene. Men da var "Vardehus" jo forlængst en Brandtomt, og kort efter 1660, da Borgene paa Grund af Skytsets Udvikling - ligesom de moderne Fæstninger i Verdenskrigen - havde udspillet deres Rolle som faste Borge, solgtes "Bøbling" 0g "Lundenæs" til rige Yndlinge af den enevældige Konge.

Navnet og Minderne om Fortidens Storhed og Magt bevaredes kun i Navnet paa Amterne.

"Riberhus" der havde lagt Vardehus Len under sig, blev derimod ødelagt før den ny Tid.

Under Krigen 1643-45 indtog Fjenden (Svenskerne og de kejserlige fra Tystland) to Gange "Riberhus", og Danskerne erobrede den atter to Gange tilbage med Kanoner. De blev hejst op i Domkirkens Taarn, og efter Borgens Erobring den 30. December 1644 blev den aldrig mere beboet.

Ved Riberhus Amts Regnskab 1696-97 ligger imidlertid et Regnskab over, hvor Slottets Mure og Tømmer kom hen. Og det er det, vi vil fortælle.

Det manglede ikke paa Forslag til at genrejse "Riberhus".

den ny Tid havde flyttet Tyngdepunktet fra Jylland til København, og det var smaat med Statens Penge. Ved Skrivelse af 7. Marts 1685 gav da Rentekamret Ordre til at anvende Tømmeret til "Forfærdigelse og Reparation" af et nyt Fangehus (Arresthus) i Ribe By, og hertil brugtes endvidere 4000 af de gamle Mursten. Tagstenene gik ril St. Catharine Kirke i Ribe, og i de følgende Aar til 1696 blev alt, der kunde bruges, solgt til Reparationer af Omegnens Kirker, Præstegaarde, Bønder- og Herregaarde og Købstadboliger.

Der sidder de gamle Mursten formentlig endnu, og enhver vil kunne se dem den Dag i Dag.

De store Granitsten i Grundvolden gik til Fangehuset, og samme Aar (1685) blev 10,000 Mursten anvendt paa Manø Kirke. 20,000 blev 1687 overgivet til St. Catherine Kirke i Ribe, og Aaret efter gik 10,000 med til Bygning af Lintrup Kirketaarn. Senere anvendtes 800 til Opførelse af en ny "Cartegal" (Hovedvagt) i Ribe og 400 til Reparation af Domkirken.

Ogsaa en Del Præstegaarde fik Sten fra det gamle, forfaldne Slots Mure, nemlig Præstegaarden i Nordby (den gamle) 150 Sten, Rejsby (350). Spandet (140), Lintrup (50). Darum (250) og Grimstrup (250). Bromanden i Gredstedbro fik 40. Birkedommeren paa Fanø 260, Jedsted Mølle 820, Tolderen paa List 540, og i adskillige Herregaarde blev der indbyggel Sten fra Riberhus: i "Krogsgaard" saaledes 200, "Endrupholm" 1150, Bramminge 350, "Brørupgaard" 150 og "Højgaard" i Andst Sogn 320.

"Højgaard" ejedes af  Adelsmanden, Ritmester Jens Eriksen Kaas, der havde faaet Gaarden efter sin Svigerfader, Borgmester Vilhelm Brockmann i Ribe (Amtets første Amtsforvalter eller Amtsskriver, som han kaldtes).

Kaas solgte 1719 "Højgaard" til Kongen og kom da til Hyllerslev ved Varde. Han ejede hele Hyllerslev By, døde der, er begravet den 31. Januar 1727, og blev Stamfader til de mange Kaas'er her i Vestjylland, der altsaa er adelige (med en Sparre i Vaabnet).

Af "Riberhus" gik endelig 1360 Sten til 11 Bønder i Farup Sogn og et Tusind Stykker til 5 Bønder syd for Ribe. Naturligvis købte ogsaa en stor Del - 15 - Ribeborgere af dette belejlige Byggemateriale.

Man brændte dengang endnu ikke selv Teglsten, men Husene blev "klinede" op paa Bindingsværket, og Mursten var en kostbar Vare, der indførtes fra Udlandet.

I Ribe brugte alene Amtsforvalter Jens Christensen 5300 Sten til sin "liden Gaard". Raadmændene Zens og Peder Lauridsen (Baggesen) tog 880 og 840. Raadmand Niels Hansen 760 og Borgmester Carstensen (Fader til den kendte Præst i Jerne ved Esbjerg, Maturin Carstensen) 50. Tolder

Lund fik 350 og den bekendte Forfatter af Ribes Historie, Magister Peder Terpager 50 Sten.

Det gamle Kongeslot var saaledes splittet for alle Vinde og uddelt til 46 Private og en Del Kirker.

Ialt blev 63,820 Sten solgt, og det har været alt, hvad der var tilbage. Thi Amtsregnskabet nævner, at der kun var værdiløse Brokker igen.

Stort - i Forhold til moderne Bygninger - har "Riberhus" saaledes ikke været. Til en stor københavnsk Karré medgaar nu ca. 5 Mill. Sten, og selv om de sikkert kun er halvt saa store som de gamle, der sad i "Riberhus" er en saadan moderne "Kaserne" jo en langt større Historie end det gamle befæstede Slot.

Murstenene solgtes til 4½ Mark pr. 100 og hele Indlægten var saaledes 142 Rigsdaler 3 Mark og 15 Skilling. Derfra gik dog Udgifterne ved Nedbrydningen, der betaltes med 14 Sk. pr. 100 Sten. ialt 27 Rgd. 4 Mk. 7 Sk. Nettoudbyttet var altsaa 114 Rgd. 5 Mark og 8 Sk.

Det var alt, hvad det berømte Slot var værd!

Selve Grunden, Slotsbanken, skænkedes 1741 tillige med Ladegaarden af Kongen til Stiftamtmand Calnein, der 1750 solgte den til stiftamtmand Scheel

Aaret efter - 9. Februar 1751 - fik det Maturin Carstensen'ske Legat (stiftet af Præsten Marturin Carstensen i Jerne) Grunden og ejer den vistnok endnu.

Varde Slotsbanke, der bortgravedes 1789 og udjævnedes i Voldgravene, var iøvrigt betydeligt større end Slotsbanken i Ribe. - Del konstateredes da, at "Vardehus" havde været opført af Bjælker og var afbrændt.