Fotograf
Fotograf og historiker
Nikolines søn, fotograf Olesen
Hun var fra Lomborg ved Lemvig og da hun skulle ud at tjene som 14-årig, gik hun til fods med sin madpose sammen med en jævnaldrende, hele vejen til Vilslev, det giver i dag 141 km. Beskeden var klar: Du bliver blot ved at gå mod syd, indtil du ser en kirke, hvor tårnet er bygget i den østre side og når du så er kommen over en stor å, er du i byen hvor du skal tjene. Efter nogle pladser blev hun gift med landposten i Farup, Hans Chr. Olesen, han havde ruten Farup-Ribe. Hun var 21 år da hun overværede den sidste henrettelse i Ribe på galgebakken, mens hun var i Mejlby i 1844 og døde i Tømmerby hos en søn, Anders, i 1917, i en alder af 94. I nekrologen hedder det: Nikoline Olesen var et lysende eksempel på nøjsomhed og flid. Hun havde i sine yngre år lært at væve og dette arbejde vedblev hun med højt op i sin alderdom… Mens børnene var små vuggede hun dem, mens hun sad ved væven, ved hjælp af en snor, hun bandt om benet. Blandt børnene kom i 1857 Christian, og det er ham vi skal se på. Han blev nemlig Brammings fotograf par excellence, uden ham ville byens historie være ret så billedløs.
C.K. Olesen (1925) - talentfuld fotograf og historiefortæller.
Han kom til Bramming et hanefjed efter de store pionerer (H.M. Thomsen, P.L. Poulsen, P.N. Fenger, A.J. Skjøttgaard), nemlig i 1895, dengang stationsbyen havde 395 indbyggere. Han var da 38 år og havde været fotograf i Farup. Så det var i forsøg på at skaffe sig et bedre udkomme, at C.K. Olesen og Karen flyttede til Bramming. Om den begivenhed skrev Vestkysten 30 år senere: [hans] indvandring til Bramming ... skete til fods, nemlig i spidsen for en ko, og det fortælles at de begge brølede sig i søvn den første nat. Senere blev det bedre. Det er ganske vist. Ud over koen havde de 4 børn med: Maren, Christian, Line og Otto, og de slog sig ned i Storegade 59 – hvor senere vognmand Høeberg boede, efter nedrivning er der nu supermarked, p.t. KIWI. De beholdt koen en tid, man ved jo aldrig hvad storbyen kan bringe, og fra vinduet i Storegade har vi mange optagelser af byen fra før århundredeskiftet. Men atelier havde han (senere?) henne ved møllen, hvor han også fra 1907 havde biograf, Kosmorama. Bag huset i Storegade en have der senere fables meget om.
Nikoline tjente i Mejlby i 1844 og oplevede Ribes sidste henrettelse - her som 91-årig.
Da Olesen boede i Storegade 59, havde han køer på marken ned mod banen.
I 1910 var der et godt tilbud ved en tvangsauktion eller så, der fik dem til at flytte ned i den anden ende af Storegade, til Knudsborg i nr. 8. Her fik Kosmorama også domicil. Sytten år senere flyttede de til Jernbanegade, overfor posthuset – og der blev bygget nyt: Jernbanegade 10 i 1927 med atelier på 1. sal. Her fortsatte deres ældste, Maren, senere den fotografiske virksomhed stort set frem til sin død i 1968.
Opland og landbrug
Det var ved en betydelig handel fra oplandet og den dermed forbundne transport at byen voksede. Olesen oplevede de store svineleverancer på denne måde:
’Et par mand fra Årre, Peter Andersen og Chr. Jørgensen, havde her skabt en forretning for modtagelse og køb af de firbenede skabninger, der næsten grænsede til det utrolige. Der leveredes her svin fra mange miles omkreds, og der blev kørt både gennem Ribe og Varde med svin hertil, helt oppe fra Janderup, Billum og Mejls og langt østerfra, ja helt fra grænsen kørtes svinene hertil og gik så i vognladninger over Lunderskov til Hamborg, 6-7-8 vogne ad gangen.
Når man betænker, hvor få svin der produceredes dengang, kan man gøre sig en forestilling om det antal hestekøretøjer, der skulle til for at befordre alle de dyr til Bramming. Der kunne være indtil 100 køretøjer og derover på sådanne dage ved Kikkenborg, og det kunne knibe med at skaffe plads til de mange heste.’
Olesen fremhæver også håndværkerne: En stab af dygtige og solide håndværkere er i tiåret 1885-95 flyttet til Bramming og selv ladet hus opføre, hvad der hjalp svært på byens opkomst. Nævnt er møller Poulsen og så kom vistnok karetmager Søndergård, smed H.M. Thomsen og skomager Hansen, fire navne, der hørte til Brammings pionerer og har været med i sognets og byens ledelse og styre, Poulsen og Thomsen i flere år på formandsstolen. De hviler nu under mulde.