Endrup Naturpark
Endrup Naturpark er et rekreativt område, hvor der både er mulighed for at være aktiv og for at nyde fred og ro.
Der er bygget shelters med bålsted, grillhytte med plads til 70-80 gæster, informationshytte og gangbro over åen. Samtidig løber Sneum Å under toppede brosten ved kroen og den gamle møllebygning.
Hvor der før var et dambrug, er der nu en lille sø der inviterer til en gåtur - eventuelt med et ophold ved de opstillede bænksæt.
Fra dambrug til rekreativt område
Dambruget har siden 1950 optaget arealet midt i byen mellem Bygaden og Hovedvej A1. I 2005 bevilges 120 millioner kr. til naturprojekt for snæblen. Snæblen er en fisk, der lever sit voksenliv ude i Vadehavet, og svømmer op i vandløbene for at gyde. Sneum Å var ikke med i de vandløb, der var udpeget til at indgå i EU-Life projektet. Lokale vandløbsinteresserede henvender sig i 2004 til politikere i den daværende Bramming kommune. Herefter er flere politikere opmærksomme på det natur- og fiskemæssige potentiale, der er i at få fjernet spærringer i Sneum og Holsted Å. Den lokale sportsfiskerforening fra Esbjerg, Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, bevilgede 100.000 kr. til opkøb af Endrup Mølle Dambrug. Efter denne bevilling gik lokalpolitikere for alvor ind i projektet og bevilgede hvad der svarer til 750.000 takket være en stor indsats af byrådspolitikerne Jørn Boesen Andersen og Kaj Emil Komann Mejer – hermed var Sneum Å med i Snæbelprojektet og dambruget kunne udfases. Lokalrådet har sammen med lokale ildsjæle i de efterfølgende 10 år arbejdet, for at sikre at dambrugsarealet fik shelters, ny flot bro, stier, bålhytte samt toilet/udstillingsbygning.
Projektet
Endrup Mølle Dambrug blev i juni 2006 opkøbt af Bramming Kommune (og senere overtaget af Esbjerg Kommune). Naturstyrelsen opkøbte samtidigt opstemningsretten og foderkvoten. Formålet med opkøbet var at skabe fuld faunapassage ved Endrup Mølle Dambrug.
Snæblen er truet af udryddelse, og er derfor en art, der skal ydes streng beskyttelse. I Sneum Å var snæblen fuldstændigt afskåret fra gydeområderne opstrøms Endrup Mølle Dambrug, hvor opstemningen udgjorde en effektiv faunaspærring. Det samme gjorde sig delvist gældende for laks (Salmo salar). Det er selvfølgelig en forudsætning for de to arters reproduktionssucces, at der er fri passage til de potentielle gyde- og opvækstområder i vandløbene.
Projektets hovedpunkter
· Fjernelse af stemmeværk samt indløbs- og udløbsbygværker m.m.
· Etablering af stryg, så det nuværende fald over stemmeværket afvikles, og vandløbsstrækningen bliver passabel for snæbel.
· Nedbrydning og bortskaffelse af tekniske anlæg (rør, betondæk, riste, brønde og træ etc.) på dambrugsarealerne.
· Nedbrydning og opfyldning af damme og kanaler.
· Interessenters ønsker for adgangsforhold skal indarbejdes i det omfang, det er muligt.
· Sedimentbegrænsende foranstaltninger.
· Etablering af gangbro ca. 70 meter nedstrøms vejbroen.
· Nedrivning af klækkehus
· Området etableres med adgangsforhold således, at det reetablerede område kan benyttes til rekreative formål (særskilt projektforslag)
· Afvikling af fiskesø
· Etablering af en sø på det tidligere dambrugsareal (særskilt projektforslag)
Odderpassage
Der etableres en odderpassage under Bygadebroen. Passagen placeres langs det østligste af kamrene. Den etableres som en trærampe, der fastmonteres på kamrets betonvægge, og drejes skråt ind til brinken op- og nedstrøms stemmeværket. Rampen placeres i kote 7,50, hvilket sikrer, at den kun oversvømmes ved ekstremhændelser.
Afvikling af fiskesøen
Fiskesøen tilføres i dag vand i det nordvestlige hjørne. Afløbet løber under vejen, og munder ud øst for klækkehuset, og løber tilbage i Sneum Å ved den lille gangbro cirka 75 meter nedstrøms opstemningen.
Dambrugsarealet foreslås retableret som et grønt areal med:
· Stier
· Opholdsområde med borde og bænke
· Udsyn til vandløbet
· Mindre parkeringsareal ved amtsvejen
· Shelters og bålplads
· Kanoophalingsplads (placeres umiddelbart opstrøms broen ved amtsvejen)
· En sø (som erstatning for fiskesøen der fjernes)
· Udskiftning af gangbro
Projektets indvirkning på naturen
En så betydelig vandstandssænkning, som projektet medfører på de nederste 400 m inden Endrup Mølle, vil påvirke de ånære arealers hydrologi og derigennem også botanikken. Påvirkningen må forventes at stige, jo nærmere opstemningen man kommer. Det er sandsynligt, at flere af de værdifulde plantearter i området vil blive påvirket negativt, når arealerne bliver mere tørre. Der vil forekomme områder, hvor jorden ikke er vandmættet, og derfor vil livsvilkårene for visse værdifulde planter inden for projektområdet blive forringet. Det forventes af samme årsag, at områderne umiddelbart opstrøms Endrup Mølle vil udvikle sig mere i retning af naturtypen eng frem for mose/kær, som det er tilfældet i dag. Dette kan dog have den fordel, at arealerne kan ryddes og efterfølgende afgræsses, og dermed forblive lysåbne frem for at gro yderligere til.
I Ribe Amts naturregistrering (Bilag 4) fremgår det, at arealerne fra Endrup Mølle og 600 meter opstrøms trues af tilgroning og forsumpning. Dette kunne indikere, at en mindre sænkning af vandstanden kunne komme arealerne til gode evt. i kombination med en førstegangsrydning og nogle fornuftige fremtidige plejeforanstaltninger såsom afgræsning. Med andre ord vil de hydrologiske ændringer som projektet medfører, ikke nødvendigvis have negative effekter på den værdifulde natur i området. Konklusionen er dog, at projektet overordnet set må forventes at få en mindre negativ effekt på de botaniske værdier på de ånære arealer umiddelbare opstrøms Endrup Mølle.
Man bør dog have for øje, at den florasammensætning, som findes opstrøms Endrup Mølle ikke er oprindelig, men derimod en følge af opstuvningen ved anlæggelsen af mølleopstemningen.
Påvirkning af faunaen
Snæbel
Snæblen springer ikke som laks og ørred over forhindringer, og de passerer ikke gennem fisketrapper, så selv små styrt og opstemninger er effektive spærringer for snæblens vandring mod gydepladserne. Den eneste form for fiskepassage, som snæblen med sikkerhed kan passere, er stryg med stor vandføring og fald under 5 ‰.
Snæblen gyder i vandløb med en bundbredde over 4-5 meter, fast bund, god strøm samt med en forekomst af sten og planter. Gydningen finder sted i slutningen af november og starten af december. I forbindelse med etableringen af det nye forløb forventes det, at der i fremtiden kan forekomme stræk, der vil være egnede som gydehabitat for snæbel.
Laks og ørred
Laks og ørred gyder i områder af vandløbet, hvor der er frisk strøm og grus og stenbund. De voksne individer vender efter et til flere år i havet tilbage til vandløbene for at gyde. Selv om såvel ørred som laks kan passere den nuværende opstemning, er der formodentligt en relativt stor procentdel, der ikke kommer forbi spærringen. Projektet sikrer, at fiskene uhindret kan passere området ved Endrup, og dermed komme videre op i systemet til de gydeområder der ligger her. Samtidig vil etableringen af en gydebanke opstrøms Endrup Mølle skabe gode gydemuligheder på en strækning der hidtil har været helt ubrugelig til gyde- og opvækstvand for laksefisk.
Bæk- og flodlampret
Af øvrige fiskearter der bør nævnes, er bæk- og flodlampret, som begge er en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 79. Disse fiskearter er ligesom snæblen afhængige af fri faunapassage i vandløbene for at kunne nå deres gydepladser, og begge arter forventes derfor at drage fordel af dette projekt. Desuden vil de bedre fysiske vandløbsforhold indenfor projektområdet, også udgøre en klar fordel for lampretterne. Eksempelvis forventes visse dele af stryget, at blive egnet gydeområde for flodlampretten, da denne gyder på stenet bund og frisk strøm.
Odder (Lutra lutra)
Udover at findes på Bilag IV udgør odderen også en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 79. Projektet vurderes at have
en positiv effekt på odderbestanden i området, da de forventede forbedringer af fiskebestanden medfører et bedre fødegrundlag, ligesom etableringen af en odderpassage vil forbedre odderens vandremuligheder og mindske risikoen for trafikdrab.
Stor vandsalamander (Triturus cristatus),
Stor vandsalamander er vidt udbredt i store dele af landet. Den er dog ikke så udbredt i det sydvestlige Jylland. Det er dog langt fra usandsynligt at den findes omkring Endrup Mølle. Stor vandsalamander lever på land store dele af året, men om foråret vandrer den mod vandhullerne for at yngle. Den lever af forskellige insekter, orme, snegle m.m.
Projektet forventes ikke at påvirke stor vandsalamander.
Win/Win
Projektet er gennemført og det er til gavn for alle. Fiskesøen er der ikke mere, men lystfiskere må glæde sig over at snæbel og laks har fået bedre vilkår. Og hvor fiskesøen var, er der nu i stedet lavet åslyngninger. For dyreelskere må det være godt at vide at hvis ellers odderen vil benytte faunapassagen, vil vi ikke se den som et af de mange trafikdræbte dyr der desværre findes hvert år.
For naturelskere eller en familie på udflugt er området en gave. For motionisten er der nu et naturskønt område at løbe i. For beboerne i nærheden er området et besøg værd.
Man kan tæt på Naturparken betragte noget der var, men som ikke er mere, og noget der har været der længe og som stadig er. Der er tale om mejeriet og kroen.
Endrup Andelsmejeri omkring 1900. Foto: Endrup/V. Nykirke Lokalhistorisk Forening
Endrup Andelsmejeri
Danmarks ældste andelsmejeri i 2009, hvor det kunne fejre 125 års jubilæum.
Der var i 2009, kun 9 selvstændige andelsmejerier tilbage i Danmark. Et af de mindste og samtidig det ældste - Endrup Andelsmejeri fyldte 125 år den 18. juli. På den dato i 1884 indviede en kreds af sydvestjyske landmænd deres andelsmejeri i landsbyen Endrup tæt på Sneum Å, der leverede vand til mejeriets drift.
Endrup blev moderniseret i 1955 - delvist ovenpå soklen af det gamle andelsmejeri, omend det nye blev adskillige gange større. Den seneste tilbygning fra 2005 er et 1.200 m2 stort ostemodningslager.
Endrup indvejede årligt 22 mio. kg mælk, heraf afsattes en fjerdedel til andre - bl.a. Jernved Mejeri, mens resten brugtes til fremstilling af Endrups mange forskellige Danbo oste. Endrup havde en mindre eksport til Sverige, Tyskland og Spanien, men primært blev ostene solgt til de store danske dagligvarekæder, adskillige ostebutikker og delikatesseforretninger samt i mejeriets egen butik. Her var egnens lokale beboere og turisterne ofte på indkøb. Det lille mejeri i en af de mælkerigeste egne af Danmark markedsførte sig bevidst som det lokale andelsmejeri med fokus på miljøet.
Det lokale ostehåndværk blev holdt i hævd med klassiske håndværksmetoder i Endrup Andelsmejeri, sådan som det også var tilfældet, da mejeriet begyndte at udvikle ost i 1884.
Mejeriet fremstillede fortrinsvis ekstra lagrede og mellemlagrede oste. I gruppen ekstra lagrede finder vi navne som Stærk Jyde, Gammel Endrup og Gammeldaws Endrup. De mellemlagrede hed Landsby og Lykke let. En enkelt mild ost, Havarti Endrup, indgik også i sortimentet. Mon ikke vi er mange der savner den 52 uger modnede Gammel Endrup.
Siden 1955 har mejeriet udelukkende koncentreret sig om osteproduktion. Ostene var klassisk ostehåndværk udviklet efter gamle, klassiske traditioner - Endrup var et af de meget få mejerier i Danmark, hvor mejeristerne arbejdede med ostning i åbne kar. Det var erfarne folk, der brugte deres sanser. De fulgte osten og vidste lige nøjagtig, hvornår den var færdig. Mejeristerne var stolte af deres arbejde, og det havde de god grund til at være, for det, de præsterede, var godt, gammeldags ostehåndværk, der skilte sig ud fra moderne industriproduktion. Det betød, at ostene kunne variere lidt i smag fra produktion til produktion i modsætning til industriostene, der er forudsigeligt ens hver gang
- Det betyder noget, hvor en ost bliver produceret. Der sidder en kultur i vægge, lofter og gulve, der har indvirkning på ostens smag og konsistens. Det lyder som feinschmeckeri for ostetosser, men er det ikke. Hvis man flytter en produktion, vil den ost, der kommer ud af det være anderledes, selv om den fremstilles efter den samme opskrift som tidligere.
Produktionen stod stille på Endrup Andelsmejeri siden 30. juni 2017 efter længere tids økonomiske problemer for det lille andelsmejeri. Igennem en aftale med henholdsvis Endrup Andelsmejeri og mejeriets kreditorer, overtog Arla mejeriet (25 september 2017) og dermed forpligtelserne for mejeriets 12 andelshavere og mejeriets kreditorer. Produktionen af flere af Endrups oste blev flyttet til Tistrup Mejeri, og ostene blev overført til Endrup Mejeri for at modne færdige og blive pakket – og dermed sikre den helt rigtige ”Endrup”-smag.
"Arla lukker verdens ældste andelsmejeri."
Sådan lød det 21. august 2018 i JydskeVestkysten, da mejerigiganten meldte ud, at man ønskede at lukke det 134 år gamle andelsmejeri i Endrup, fordi det ikke længere var rentabelt for Arla at fortsætte sine aktiviteter på mejeriet. På det tidspunkt var ostemejeriet verdens ældste andelsmejeri, og stort set lige siden har der været spekulationerne om, hvad der mon skal være i de stadig mere faldefærdige bygninger, og hvem der ville købe dem af Arla.
Da Endrup Andelsmejeri fejrede sit 125 år jubilæum med en reception for leverandører, personale, forretningsforbindelser og venner af mejeriet, skete det lørdag den 18. juli fra kl. 10-18 på Endrup Møllekro, der ligger få hundrede meter fra det nu nedlagte mejeri.
Endrup Møllekro
Endrupholm Mølle blev grundlagt i slutningen af 1500-tallet samtidig med herregården Endrupholm, som et nødvendigt tilbehør til denne. Møllen var oprindelig en kornmølle, og foruden mølleriet blev der drevet handel med korn og foderstoffer.
Omkring 1670 kom Møllekroen til som et resultat af møllens drift og det liv den førte med sig.
Kroen er således startet som et sted, hvor mennesker og heste kunne tanke op, mens de ventede på at få kornet malet. I 1871 fik møllen krobevilling. Den var forpligtet til at have et ”bos-kammer”, hvor landevejens farende svende kunne overnatte 2 nætter i træk.
I forbindelse med en modernisering af vandmøllen i 1927 blev det gamle vandhjul nedbrudt og erstattet med en turbine, og møllen gik med tiden mere over i korn- og foderstofafdelingen. Samme år solgte mølleren kroen, og herefter var mølle og kro adskilte.
Møllen og Møllekroen var der naturlige mødested for egnens beboere. Her kunne man få malet sit korn, få skyllet halsen i krostuen samt købe sine dagligvarer i Brugsen, der lå i bygningens vestlige ende. Den havde direkte adgang fra krostuen.
I 1900 blev den store sal bygget til. Fra 1836 til 1989 var kroen ejet af samme slægt.
De sidste selvstændige ejere af kroen var Selma og Niels Kongsted Hansen, som stoppede med krodriften i 1994. Den blev i 2002 overtaget af og drives i dag af den lokale forening ”Samlingsstedet”.
Hjemmeside for Endrup: https://www.endrupby.dk/
Endrup Møllekro
mail: kroen.i.endrup@gmail.com
Tlf: 20 29 77 55 eller 40 35 24 45 efter kl. 16:00
Endrup Møllekro har omkring 10 åbne arrangementer om året, og herudover kommer at man kan booke lokaler inklusiv mad og drikkevarer til lukkede arrangementer såsom barnedåb, bryllup, konfirmation og andre sammenkomster.
På kroens facebookopslag (ses til højre) kan man se hvornår Kroen har arrangementer.