Byggeri
Omvendt byggesystem
Et helt specielt indslag i Brammings boligbyggeri forekom i 1960erne, da man begyndte af bygge efter det lokalt opfundne byggesystem, Bygge-Bo, hvor man populært sagt vendte om på fremstillingsprocessen. Det begyndte så småt i 1950erne, da murermester Anders Frank og arkitekt Reinholdt Jepsen, begge Bramming, kom til at snakke om mulighederne for en rationalisering i husbyggeriet, specielt med henblik på at forkorte byggeperioden, bl.a. ved at diverse håndværksmestre samarbejdede. Ideen slog an: dens ophavsmænd fik hurtig tilslutning fra følgende mestre:
Tømrer- og snedkermester Svend Aage Sørensen, tømrer- og snedkermester Rask Blok Jensen, VVS-installatør Svend Aage Kjær, blikkenslagermester S.A. Sørensen, malermester Vagn Jensen, malermestrene Ove Jensen og Vagn Pilegaard Jørgensen og elinstallatør Hans Ellerup Pedersen. Og så gik man ellers i gang. Til indledning og som en slags forsøg lod Anders Frank til sig selv opføre et hus i Sct. Knudsalle (nu nr. 16). Da dette hus opfyldte forventningerne, kom der for alvor fart over feltet, og i det største projekt var der tale om en halv snes huse på Darumvej.
Et af de allerførste typehuse i Bramming, Bramming Bygge-Bo, som vakte opsigt ved byggemetoden: det indre først og ydermuren til sidst. Typehuse blev et karakteristisk islæt i byen byggeboom. (Foto i Byhistorisk Arkiv, Bramming).
Kort byggeperiode
Særdeles afgørende - og meget opsigtsvækkende for en undrende omverden - var rækkefølgen i byggeforløbet: Alt til og med gulvoverkant blev lavet først, og heri anbragte man diverse installationer: el, vvs, centralvarme samt isolering af selve betongulvet, der så fik belægning senere. Derpå rejstes det indvendige træskelet i ydermure og i indermure. Dette skelet bestod af lægter, der var noget tykkere end taglægter, og skelettets felter blev udfyldt med rockwool. Derpå lavede man tagkonstruktionen og lagde tag på, altid eternitplader - og samtidig blev ydermuren muret op.
Mens alt dette stod på, havde snedkere og tømrere lavet vinduerne (de fleste lavede man selv) samt færdiggjort de præfabrikerede døre. Så kom malerne, hvorefter gulvbelægningen blev lagt, og træskelettet i murværket fik som indvendig beklædning 12 mm tykke gipsplader, der blev sømmet på. Det blev også overtrukket med såkaldt kraft-papir på den side, der vendte ud mod ydermuren, for at beskytte mod indtrængende fugt. (Kraft-papir består af 2 lag papir med beg og fehår imellem, så det er sammenklæbet.) Dermed var huset klar til indflytning - efter en byggetid på ca. 30 dage, hvis det var det, man havde aftalt med bygherren.
Efter en længere serie huse med træskelet, gik man over til at anvende de såkaldte siporex-plader, der blev anvendt til både yder- og skillevægge samt til gulve. Derved vandt man endnu mere tid, og hele konstruktionen var hurtigere tør. Rekordtiden på opførelsen af et hus var 19 dage! Det var i Ringkøbing – men så var alt også forberedt i mindste detalje, inden man drog fra Bramming. Alle Bygge-Bo-huse blev opført helt igennem i den størrelse, som bygherren i hvert enkelt tilfælde ønskede.
Fabrikation af cementvarer
Det var ikke blot oven på jorden, der i Bramming skete såre meget i de glade tressere - også nede i jorden foregik der overordentligt meget: stort set hele byens kloaknet blev – som omtalt andetsteds – omlagt, fornyet, i nævnte årti. Dette medførte et mærkbart behov for cementrør. Sådanne købte man bl.a. hos Tjæreborg Cementfabrik, og behovet var så stort, at firmaet besluttede at opføre en afdeling i Bramming. I ca. 1957 startede man i en til formålet nyopført fabrik på det nyanlagte industriareal ved Industrivej, omtrent ud for Thuesvejs udmunding i Industrivej.
Her blev der i de følgende år produceret hundredvis af små og store kloakrør, der nu ligger i byens gader og diverse arealer, og det var Elmar Højbjerg Jensen, der stod for produktionen. Firmaet blev senere solgt til et brammingensisk konsortium, der drev firmaet videre nogle år, indtil det blev nedlagt. På fabrikken blev der også produceret cement-sokkelelementer. Sådanne elementer skal rystes godt sammen, når de bliver lavet. Og her var en af byens lyse hjerner, smedemester og biografdirektør Viggo Sørensen, med til at konstruere eller opfinde en såkaldt blokmaskine, der via fine og sindrige finesser kunne ryste emnet godt og grundigt sammen.
Produktionen af cement-sokkelsten på blok-maskinen – konstrueret af biografdirektør Viggo Sørensen - på Cementfabrikken i marts 1965. (Foto i Byhistorisk Arkiv, Bramming).