Kaj Lykke
KAJ LYKKE
Portræt forfattet af Tommi Larsen
Den 5. juli 1699 faldt Kaj Lykke af hestevognen ved Vibæk i et skarpt sving på vejen mellem Endrupholm og Bramminggård. Han brækkede halsen og 3 dage efter døde han. Et punktum var sat for en mand, hvis liv blev så mærkeligt og så tragisk.
Det startede ellers så godt. Kaj Lykke blev født omkring 1625, og han tilhørte en af Danmarks 4 rigeste adelsslægter. Som ung kom han på en 5-årig studierejse til udlandet, der afsluttedes ved italienske universiteter. Da han kom hjem i 1645 blev han udnævnt til hofjunker og året efter til Chr. IV's kammerjunker, en stilling, han dog kun beholdt et årstid. Hans far, Frands Lykke, der var en meget dygtig og fremsynet landmand, inddrog hurtigt sin søn i styringen af sine mange godser, og da Kaj Lykke kun var ca. 23 år, fik han ansvaret for faderens godser på Fyn, bl.a. Rantzausholm. Vi ved, at Kaj Lykke var en dygtig landmand, som behandlede sine ansatte med stor venlighed og rundhåndethed, og at han forsvarede sine ansatte med stor energi, hvis de kom i knibe.
Frands Lykke døde i 1655, og sønnen Kaj arvede 8 godser og mange gårde over hele landet til en samlet værdi af ca. 0,4 mio. rigsdaler - en næsten ufattelig stor rigdom efter datidens målestok.
Kaj Lykke - Der findes få portrætter af Kaj Lykke - dette er det tætteste vi kommer på, hvordan han så ud
Kaj Lykke - et portræt af en person der ikke er Kaj Lykke. I Kaj Lykke Golfklub hænger dette som et portræt der skal forestille Kaj Lykke - men det er en helt anden person.
Svenskekrigen
Da der i 1657 udbrød krig mod svenskerne, var Kaj Lykke blandt de patriotiske adelsfolk, som for egen regning tilbød at hverve og udstyre et regiment. Det var en opgave, som Kaj Lykke løste med stor dygtighed, og regimentet, som han selv blev oberst for, var det bedste i den danske hær. Men det var en dyr affære at hverve og udstyre 1000 ryttere, og økonomisk gav det Kaj Lykke et knæk, som han aldrig helt kom over.
Regimentet nåede aldrig med Kaj Lykke som øverstbefalende at komme i egentlige krigshandlinger, og i 1658 stoppede hans militære karriere, da han blev udnævnt til den betydningsfulde post som kongens lensmand på slottet i Ålborg. Et par år senere blev han gift med en fattig enke, Øllegård Gyldenstierne.
Året efter fyrede han sin ridefoged på Rantzausholm, Peter Børting, for fusk med godsregnskaberne. Det skulle vise sig at blive en skæbnesvanger beslutning.
Brevet
5 år tidligere, i 1656, havde han i et brev til sin elskerinde, tjenestepigen Sophie Abelsdatter, som han ville overtale til at blive på sit gods, omtalt dronningen i uforsigtige vendinger. Han beskyldte hende for at stå i forhold til sine lakajer.
Det var kun et par linjer i et privat brev, men disse linjer skulle vise sig at være hans livs fejltagelse! Kaj Lykke fik senere elskerinden gift med den omtalte ridefoged, men da ridefogeden så blev fyret i 1661, gik han til kongen med det famøse brev.
Kong Frederik III iværksatte nu nogle undersøgelser, og i første omgang endte sagen tilsyneladende med et forlig, hvor Kaj Lykke skulle betale en kæmpebøde. Men han havde ingen mulighed for at betale denne store bøde, og med hjælp fra hustru og venner organiserede han en flugt til Skåne, hvor han herefter levede i mindst 15 år. (Egnsmuséet er kommet langt med at opklare, hvor han boede, og hvad han lavede i disse mange år).
Kaj Lykkes brev til Sofie Abelsdatter, 1656 - 1. Se på Flickr.
Kaj Lykkes brev til Sofie Abelsdatter, 1656 - 2. Se på Flickr
Landflygtig
Kaj Lykkes flugt blev af kongen benyttet til at demonstrere den nye enevældige magt, og i en stærkt manipuleret retssag i Højesteret blev han dømt fra ære, liv og gods. Et justitsmord uden et egentligt lovgrundlag. Kaj Lykkes adelsvåben blev offentlig sønderbrudt, hans godser og formue konfiskeret til fordel for kongen. Den 5. september 1661 henrettedes en dukke, livagtigt udført og iklædt hans vante dragt under overværelse af kongefamilien, regeringen og en masse københavnere. En grotesk forestilling!
Benådning
Da dronningen døde i 1685 blev han benådet, men formentlig gav kong Chr. V ham allerede i 1676 tilladelse til at vende tilbage til Danmark. I mange år boede han sammen med sin hustru på godset Bidstrup nord for Århus, men da hustruen døde i 1697, gav hendes svigersøn, Johan Rantzau, ham ophold på sit gods Bramminggård (som det dengang hed). Her nåede Kaj Lykke at bo i knap 2 år, inden han omkom ved den omtalte trafikulykke. Han blev begravet i en krypt under tårnet ved Sct. Knuds kirke, og da hans kranium et par hundreder efter blev stjålet fra graven, gav kraniet anledning til en hidsig europæisk debat om racer og raceegenskaber! Og lokalt på egnen opstod der uhyggelige rygter om Kaj Lykkes spøgerier, hvor han ved nattetide rendte rundt i sin søgen efter sit hoved!
Kaj Lykke har på forunderlig vis nærmest været en slags skytsengel for Bramming: En byfest, en golfklub, en vej, en spejdertrop, en skydning, et hotel, et stensymposium, pølser og kager og meget mere er opkaldt efter ham!
Kaj Lykkes kranium
Fra Wikipedia
Oprindelige undersøgelser
Kaj Lykke blev begravet i 1699 eller måske i 1702, som der stod på hans kisteplade, som nu er forsvundet. I 1858 fik to unge medicinstuderende lov til at se graven og undersøge kraniet. De tog kraniet med tilbage til København, hvor det kom til Normal-Anatomisk Museum, på trods af at det var meningen, at det skulle forblive i kisten. Kraniet vakte stor opsigt, fordi det havde en meget skrånende pande fælles med et kranium fundet i Neanderthal i Tyskland. Visse forskere i Tyskland hævdede, at der var tale om en tidligere menneskerace. Andre forskere var uenige og brugte Kaj Lykkes kranium som bevis for det modsatte.
Forskere mente, at de kunne afdække personlighedheden på grundlag af ejerens kranieform. Kaj Lykke ville ud fra denne teori være 'idiot' (sindssyg) med sit lille hoved og sin voldsomt tilbageskrånende pande. Der er dog intet i Kaj Lykkes liv, der tyder på, at han var afvigende. Kaj Lykkes kranium vakte stor opsigt og var genstand for hidsige diskussioner langt op i 1900-tallet. Derfor var det utænkeligt, at det skulle tilbage til sin grav.
Spøgeri
Efter kraniet blev fjernet fra graven begyndte der at gå historier om, at det spøgte på Bramming Hovedgård. Historierne blev brugt af Paul Lund til markedsføringen af det vandrerhjem, som han havde grundlagt på Bramming Hovedgård i 1938. Ifølge Lund var talrige gæster flygtet fra vandrerhjemmet på grund af spøgeri. Paul Lund fik også arrangeret en undersøgelse af Kaj Lykkes grav i Sankt Knuds Kirke, hvor videnskabsmænd fra Nationalmuseet i København lavede omfattende undersøgelser og dokumenterede, at det kranium, de havde i samlingen, faktisk passede til resten af skelettet, og altså var Kaj Lykkes kranium. Det øgede yderligere interessen for Kaj Lykkes spøgeri.Kraniet kommer tilbage til Bramming
Efter undersøgelsen tog forskerne kraniet med tilbage til København. Efter at neanderthalteorien var afklaret, aftog interessen for det. I 1978 opdagede en journalist historien, og fik kraniet tilbage til Bramming. Det var planen, at det skulle tilbage i graven; men da nedbrydningen ville gå for hurtigt, anbragte præsten det i sit pengeskab. I 1984 kom det til Bramming byhistorisk arkiv, og herfra kom det til Bramming Egnsmuseum. Da egnsmuseet åbnede i 1994, blev det udstillet her. Kraniet kan ses i Egnsmuseets store glasmontre.