Brammings historie - Bramminginfo

Den sidste menneskealders virksomhed og dens omegn kan med ære overgå i historien som eksempel til efterfø1gelse og arv til efterslægten. Gravhøjene her syd for byen fortæller os: at der i længst forsvunden tid tidligere har været boplads her. Men gold er den jord, som lyngen bær, og livsvilkårene har sikkert været for svære den gang og vi behøver ikke at gå ret langt tilbage i tiden, da egnen omkring Bramming var meget lidt befolket. Der lå et par gårde i Mulvad, nogle få i Høe men flere i Nørå og Terp, Bramminge Nygård samt Bramming Hovedgård og Sct. Knuds kirke, begge omkranset af venlige åløb, de samme åløb der endnu risler der omkring, evigt nynnende de gamle melodier om tider, der kom og svandt. Bramminge Hovedgård med dens mange hundrede tønder land var for blot en menneskealder siden kuns til dels opdyrket, store arealer henlå i hede og uopdyrket kær.

I dag ligger der over 100 veldrevne gårde og husmandsbrug, hvor flittige hænder trods tidens vanskelige økonomiske kår kappes om at aftvinge den ret dårlige jord forædlede afgrøder i så rigt mål, at der bliver mad til os alle.

Disse ejendomme er beboet af et folk, hvis karakter og viljestyrke er præget af den vestjyske friske natur. Disse folk lader sig vanskeligt rive med af revolutionære bevægelser, men demokratisk indstillet går de i ærlighed med flid og troskab til dagens gerning under de vilkår, livet byder, og lægger derved grundlag for en sund og naturlig udvikling for kommende slægter.

Stationsbyen kom

I samme tidsrum er Bramminge stationsby vokset frem. Før tiden omkring 1870 var der meget få bygninger her. Der lå en gammel landevejskro (Kikkenborg), en stor købmandsgård og enkelte andre små forretninger og privatbeboelser. Det centrale her var kæmpehøjen hvoraf der endnu er en rest tilbage beliggende omtrent midt i byen i læge Jørgensens have. Denne rest fra fortiden burde være fredet. Højen var skelpunkt for 3 herreder og 3 kommuner, nemlig Andst-Slaugs herred, Ribe samt Gørding-Malt herred, Sneum-Tjæreborg, Vilslev-Hunderup og Bramming kommuner. Ud fra dette centrum tog udviklingen af stationsbyen sin begyndelse ved anlægget af Esbjerg-Lunderskov-banen i tiden omkring 1870.

Det var under beskedne former, nybygningen begyndte, men eftersom jernbanetrafikken tog til, kom der stærk fart i byggeriet indtil århundredskiftet, siden er udviklingen i stationsbyen fortsat med jævn fremgang, således at der nu her ligger en by med ca. 2500 indbyggere.

Den gamle landevejskro er afløst af et første klasses hotel, en gæstgivergård og 2 afholdsrestauranter. De gamle landeveje er nu brolagte gader med fortove belyst ved elektricitet

fra byens eget værk.

Den gamle Sct. Knuds kirke er blevet suppleret ved bygning af Sct. Ansgar kirke 1915. Vor skolebygning opført 1906 er udvidet [med en] tilbygning 1930. Disse bygninger med tilhørende 1ærerboliger er i arkitektonisk skønhed og indretning en pryd for vor by.

Ved siden. af den kommunale skole ligger efterskolen oprettet af et interessentselskab 1896, nuværende ejer er forstander K. Dam, under hvis dygtige ledelse der samles i hundredvis

årlig af unge elever. Det er for en stor del børn af sønderjyder, der ved deres tilknytning til skolen, ved siden af at søge dygtiggørelse til livet også i høj grad vil bidrage til at underbygge venskabsforbindelsen og sammenholdet mellem Sønderjylland og det øvrige land.

Skole og ungdom

Hvad vort kommunale skolevæsen angår, da bør nævnes, at det under førstelærer H. Manichs ledelse nu gennem 40 år og i forbindelse og god forståelse med hjemmene har haft en heldig hånd

i opdragelsen, thi der er ikke hertil indløbet dårlige efterretninger om den ungdom, der er rejst herfra, og de, der blev tilbage, udfylder deres plads på en smuk måde.

Når man færdes i Bramming, lægger man uvilkårligt mærke til at her leves og har levet et stærkt, pulserende liv, hvor folket initiativrigt på alle områder ofte er i kamp om forskellige

opfattelser, men alle besjælet af at ville vor by til gavn.

Politiske uoverensstemmelser

Byen ejer en håndværker og handelsstand, der arbejder i redelighed, og med flid og dygtighed for at knytte en solid kundekreds til vor by. Denne håndværker- og handelsstand har en god støtte i en veloplagt, ædruelig og dygtig arbejderbefolkning der trods den p. t. værende arbejdsløshed og dermed ofte trange kår forstår at værdsætte sammenholdets betydning.

I kommunestyret er der nogenlunde enighed om midler, der anvendes og veje der gåes frem for at skabe sunde og gode forhold i vor by, og der findes p. t. ingen politiske uoverensstemmelser med hensyn til den sociale forsorgs udøvelse. Allerede i 1919 oprettedes Alderdomshjemmet, hvor veltjente gamle nu er undergivet en omsorgsfuld pleje, og på mange andre områder bestræber man sig på at efter evne at yde hjælp, hvor denne tiltrænges.

Vel har vor by intet storstadspræg men dog en egen skønhed over sig takket være de mænd, der gik forud i arbejdet. Det vil føre for vidt i almindelighed her at nævne navne, mange er allerede borte. Men når vi nu nedskriver et stykke af vor byes historie, da undgår vi ikke at nævne et navn som afdøde fabrikant H. M. Thomsen, der ubestridt var sin tids foregangsmand. Thomsen blev som sådan den egentlige grundlægger af vor velordnede skolebygning og på mange andre områder har Thomsens dygtighed, fremsyn og personlige indsats været til gavn for vor by, med ham sammen med flere bl.a. læge P. N. Fenger, møller N. Povlsen og stationsforstander Randel skabtes interesse for plantningssagen i vor by med anlæg af den første plantage her i byen, der nu har måttet vige pladsen for nybygning.