Kikkenborg - Bramminginfo

Som så mange af de der kom til byen i de år, havde han ild i røven, Guttorm Sørensen. Kendt som bygmesteren af Kikkeborg i 1897. Som mange gode folk kom han fra Vilslev, her havde han siden 1883 forpagtet præstegårdsjorden.  Det skulle han have gjort godt, men da hans far var hans velærværdighed, var afgifterne måske rimelige, hvem ved?  Provst Sørensen havde tilbragt 17 år på Færøerne (hvor Guttorm var født 9. april 1860) og kom til Vilslev i 1874 og var præst indtil 1891, året efter døde Hans Jørgen Jacob Sørensen, 73 år gammel.

Han og Dorthea havde fem børn, blandt de mellemste altså Guttorm. Nået frem til fuldmyndighedsalderen, det var 25 år, forpagtede han præstegården for 10 år. Det var 200 tdr. land og 18 tdr. hartkorn. Der var nok at se til, og J.M. Lauridsen har en malende beskrivelse af tærskningen med plejl på præstegårdens gårdsplads. Guttorm organiserede også hesteavls- og kvægavlsforening. Men selvom han jo var bonde stak han lidt af: han sagde De til folk og når husfolkene mødte til arbejde om morgenen, hilste han på dem ved at løfte på hatten inden han fordelte dagens arbejde. Da der kom ny præst blev forpagtningen opsagt til 1895.

Men her kom Bramming så ind i billedet. Den gamle landevejskro var blevet overtaget af et konsortium med købmand Schou i spidsen - med henblik på at udstykke jorden, det havde den gamle kroejer Poulsen ikke gjort i særlig vid udstrækning, til dels fordi han skulle bruge jorden til sit landbrug. For præstejordpengene - eller en del af dem - købte Guttorm Sørensen kroen og den nærmeste jord. Han og Ingeborg flyttede ind, de var blevet gift i 1893 og det første barn kom mere end gesvindt. Det havde sin forklaring i at Ingeborg havde været husbestyrerinde på præstegården fra 1890 - da var præstefruen blevet 71. Forinden havde Ingeborg Lambertsen, der var fra Vilslev, været på højskole i Askov og bagefter i huset hos Jenny la Cour på Væveskolen, så nogen almindelig bondepige var Ingeborg ikke. Hun var godt nok en husmandstøs men i firserne var der kommet bibliotek i Vilslev, så den kvikke Ingeborg kunne efterfølgende citere lange passager fra Bjørnsons Synnøve Solbakken og hans andre bondefortællinger.

De havde ikke været der længe før Guttorm fandt ud af at det ikke var en landevejskro der var fremtid i, men et jernbanehotel. Derfor byggede han i 1897-98 Hotel Kikkenborg noget nærmere stationen end den gamle kro. Efter nogle år solgt han imidlertid kroen. De boede så i nærheden af stationen, derefter forlod han byen - og det ganske brat. Den ene dag sad han i sognerådet - han var blevet valgt ind i 1897, efter at købmand Schou var rejst - næste møde var han væk. Guttorm Sørensen var faldet for det der kostede flere deres økonomiske liv. Men i 1903 købte han Tangegård ved Ribe, som han efter sigende arbejdede op. Blev byrådsmedlem i Ribe og næstformand i Ribe og omegns Landboforening. De fik 9 børn, hvoraf de 2 døde som små. Han døde i 1923 og Ingeborg 13 år senere. En del af gårdens grunde blev udstykket til bebyggelsen Havedal.

Spekulanterne

Ganske mange af de folk der i 1890erne var med til at bygge Bramming, var borte ti år efter. Byen var en magnet for foretagsomme folk, hvis man skal sige det pænt, eller tiltrak folk der foretrak at spekulere mere end arbejde. Krise og konjunkturer kunne også få skylden. Brammings bidrag til USA's udvikling bestod af folk som maler M. Erichsen, snedker Martin Hansen, læge Palmer N. Fenger. Andre forlod byen i mere eller mindre hast: rebslager Hans P. Albrechtsen, hotelejer Guttorm Sørensen, købmand P. Schou. Gader i byen er opkaldt efter de kendteste, men de der blev og/eller overlevede er henvist til glemselen.

Da P. Schou døde i 1922 kom der fine nekrologer og familiemedlemmer siger at det ikke var af økonomiske grunde han forlod Bramming, han havde alle dage været en holden mand og i Bramming var der ikke flere udfordringer. Da Skou rejste solgte han i 1897 trælasthandelen til Chr. Hestbech fra Hornsyld. Schou købte Borchs Tømmerhandel i Kolding og flyttede hertil.

Hans Nielsen der havde stået for at bygge det nye Kikkenborg, kom (som tømrermester Hans Nielsen) til at sidde i bestyrelsen da Hestbechs Trælasthandel blev lavet til aktieselskab i 1897 og med HN som direktør blev det derefter sammenlagt med Stampemøllen (v. møller Hansen) og Tømmerhandlen (v. J. Lauritzen) i Ribe til ’Ribe og Bramming Trælasthandel’. Det gik vist fallit kort tid efter. Bramming-delen der lå på Ribevej blev købt af Thorsen i 1899.

Verdenskrigen og derefter

Første verdenskrig kom og det øgede beredskab, så den 5.8.1914 ankom staben for 9. regiment (Sikringsstyrken) og slog sig ned på Kikkenborg, hvor obersten bestilte 4 værelser – og 2 spil kort – og senere optegnelser synes at pege i retning af at oberstinden sluttede sig til den 24.

Verdenskrigen førte til en voldsom vækst i hestehandler og landskendte hestehandlere ankom til kroen.

Tingsted

For at lette adgangen til restvæsenet blev der i 1921 oprettet et bitingsted med 2 månedlige retsdage på Kikkenborg. Så skulle de lokale ikke altid rejse til Ribe når der var retsmøde. Ved disse lejligheder fungerede den lokale sherif, sognefoged Eduard Köhler og senere Peder Brix, som retsbetjent.

Den videre skæbne

Efter Guttorm Sørensen salg, gik det op og ned med Kikkenborg, der var perioder med ejere så hyppige som årstallene, der var også perioder hvor ejeren sad i en lang årrække.  Der var perioder hvor Kikkenborg og byens liv var vævet tæt sammen: det var her sognerådet holdt møder, det var her de store markeder blev holdt, det var her byens vigtige udstillinger, fester, teater og møder blev holdt.

Blandt de mere kendte ejere var Andreas Jensen – ham kommer vi til i forbindelse med kontroverserne omkring spiritusbevillingen i 1911 - men han solgte til Edv. Jensen i 1918.  Jensen var begyndt med Lunde gæstgivergård i 1912, han var én af de langtidsholdbare, han blev ved til sin død i 1939 og nåede at bygge ny rejsestald og garageanlæg. Hans kone, Kirstine, drev hotellet videre efter hans død.

Staldforpagter med mere

Kikkenborg var også en arbejdsplads. På kroejer Poulsens tid var der 5 ansatte. Men med den voksende trafik og kreatureksport kom der en stilling som staldforpagter ved kroens stald, således kom f.eks. Jens Bjerg til Bramming i 1872 og var staldforpagter på Kikkenborg frem til 1902, hvor han så blev vognmand, rangerede med hest for DSB og kørte for Thorsens Trælast. Steffen Frederiksen var lidt senere staldforpagter en snes år ’og havde en omfattende eksportforretning til Esbjerg’. Og så var der Arnold Jensen, han var tjener på Kikkenborg, men drev også en hønsefarm omme ved Sportspladsen som han solgte i 1934. Kæmner Nielsens farfar gik fallit med et hotel i Varde i 1920erne og blev så tjener/inspektør på Kikkenborg. Peter Gantzel kom til Bramming fra Jedsted i 1899, var arbejdsmand på Teglværket og staldkarl på Kikkenborg i 12 år, han havde 11 børn med Johanne og mistede senere begge ben. Iøvrigt kan man jo læse om Kikkenborg mange steder.