IC Møllerparken
IC Møllerparken ved Vor Frelser Kirke
IC Møllerparken er et åndehul midt inde i byen. Parken byder indenfor til ophold og bevægelse.
Den oprindelige kirkegård blev taget i brug d. 22. juli 1884, 3 år før indvielsen af kirken, der stod færdig i 1887. Anlæggelsen af kirkegården skete dog først efter en hård kamp for Esbjergs borgere, der i de første mange år af byens levetid måtte helt til Jerne for at begrave deres afdøde og deltage i kirkelige handlinger. Savnet af en kirkegård havde været så stort, at ni familier i december 1884 valgte at flytte 14 afdøde fra kirkegården i Jerne til den nyanlagte bykirkegård.
I kirkegårdens fungerende tid, var der helt op til 1800 registrerede grave (1956/1957), og den sidste begravelse fandt sted i 1971 og en urnenedsættelse i 1973. Man var dog allerede i april 1959 så småt begyndt omdannelsen fra kirkegård til park, ved at sløjfe hækafgrænsningen mellem de gamle grave der lå ud til Kirkegade. I forbindelse med overgangen fra fungerende kirkegård til egentligt rekreativt område i 1995, blev området renoveret således, at det fremstod mindre som kirkegård og mere som park. Dette indebar blandt andet at de resterende gravomkransninger blev fjernet, og at støbejernsrækværket omkring området blev taget ned.
Vor Frelser Kirkes kirkegård blev nedlagt i 1995, hvor den blev omdannet til en stemningsfuld park, hvor gravstenene stod spredt i græsset. Nationalmuseet udpegede kirkegårdens bevaringsværdige gravsten, der blev fredet og som skulle forblive i parken.
Efter en omfattende renovering i 2012-13 fik parken navnet IC Møllerparken. Fornyelse med respekt var kernen i renoveringsarbejdet, hvor der blev bygget videre på alle stedets gode elementer: træerne, plænen og stemningen som de mange gamle og bevaringsværdige gravsten giver. Samtidig med, at der blev tilføjet et helt nyt lag af park, der byder indenfor til ophold, bevægelse, solbadning. En ny stor vandkunst blev tilføjet sammen med blomsterhaver og nye møbler. Den nye park er blevet et åndehul midt inde i byen.
Smukke oplevelser
Året igennem byder parken på nye smukke oplevelser. Fra det tidlige forår blomstrer forårsløgene, senere står buske og træer i fuldt flor og bøgen springer ud. Hen på sommeren blomstrer stauderne og beriger parken, hvorefter hortensiaen står med blomster til hen i efteråret sammen med de smukke høstfarver. Vinteren byder på fine grenstrukturer i kontrast til den mørke stedsegrønne beplantning fra tiden som kirkegård. Efter mørkets frembrud er der en særlig stemning i parken hvor Vandstenen og enkelte af parkens store træer er belyst.
I. C. Møllerparken med vandstenen i forgrunden.
Vandstenen
Vandstenen er det centrale omdrejningspunkt i parken. Den skaber et flot indgangsparti fra Kirkegade, hvor den understreger den bymæssige akse, der udspringer i den flotte gamle banegårdsbygning. Som en lang mørkeblå glasstang skyder den sig ud af jorden – glinsende af vand.
I hverdagen er stenen dækket af en glinsende vandfilm og den meditative rislen af vandet kan nydes på Vandpladsen. Tre gange om dagen får stenen et andet liv. Her rejser en række fontæner sig fra stenen og giver liv til parken. På tidspunkter hvor vandet ikke springer, kan man via sms starte springvandet.
I rammen herover kan søges på de gravsten/personer der stadig findes på kirkegården. Rammeindhold fra dk-gravsten.dk
Gravstenene
I forbindelse med renoveringen blev en del gravsten flyttet og samlet i lapidarier i blomsterhaverne på Solpladsen og I.C. Møllerpladsen og langs kirkegårdsmuren mod vest. Placeringen af stenene er sket efter anbefaling fra Byhistorisk Arkiv, hvor der er taget hensyn til byens, personernes og stenenes historie. Nogle af disse historier formidles i parken på plancher og ved Byhistorisk Arkivs byvandringer.
Renoveringen af parken var en gave i anledning af Esbjergfondens 50 års jubilæum, hvor fonden ønskede at forære borgene i Esbjerg en særlig gave. Parkens navn er til minde om I.C. Møller, der i sin tid oprettede Esbjergfonden.
Lidt om I.C. Møller
Jens Kristian Møller var opkaldt efter sin far Jens Christian Møller.
At mellemnavnet lige nævnes med K, skyldes at det er det der står i kirkebogen.
Han bruger selv navnet Jens Christian Møller - J. C. Møller. Dette bliver også navnet på det første selskab han stifter: J. C. Møller & Co.
Senere bruger han selv navnet I. C. Møller.
Han blev født 6. oktober 1888 i Esbjerg.
Selvom familien ikke var velhavende kom han i privatskole - Esbjerg Realskole.
Han voksede op midt i Esbjerg, Borgergade 55. Han kom i lære som maskinmester ved C. Mollerups Maskinfabrik i Jyllandsgade og bestod maskinmestereksamen i København i 1909. Herefter var han til søs i 3 år hvorefter han igen kom i land på grund af en alvorlig knæskade.
Han blev så i 1912 maskinassistent ved Esbjerg Elværk - et job hvor han savnede udfordringer og allerede efter et år startede han som montør og lidt senere som overmontør hos installatør Jens P. Jensen i Havnegade. Han rejste nu rundt og udførte arbejde der havde tilknytning til elektricetsbranchen. Han kom til Tyskland og England og var i 1917 tilbage i Esbjerg. Han rejste nu som repræsentant for firmaet Axel Schou i København. Han var kommet på rette hylde som repræsentant og i 1920 ansøgte han om og fik borgerskab som grosserer.
Han blev i 1919 gift med Marie Friis som havde en adopteret datter, Ellen. Sammen adopterede de samme år sønnen Arne Thomas Nielsen.
Ægteskabet var både stormfuldt og turbulent. I det hele taget var I.C. Møllers familieliv særpræget. Han havde omkring 1926 en affære med Herdis Holst som han havde ansat som prokurist. På grund af dette forhold levede mand og kone derefter hver for sig men mødtes alligevel jævnligt. Også Herdis omgikkes han idet hun senere udførte værtindefunktioner for ham når der var forretningsbesøg. De to kvinder undgik dog hinandens selskab.
Som 80-årig giftede han sig i hemmelighed med Herdis Holst.
I. C. Møllers familiegravsted. Billede: Erik Hilmar Kragh
Det selskab han stifter J. C. Møller & Co. blev stiftet i 1922 med en aktiekapital på 80.000 kr. Selskabet stiftede han sammen med købmand Viggo Christensen Mai, der også var frra Esbjerg. Året efter overtog I. C. Møller alle aktierne og var nu eneejer.
I. C. Møller rejste meget i perioden 1919 til 1939 og havde mange kontakter rundt i verden Han var indblandet i næsten alle transaktioner med indførsel itil Island af maskiner og teknisk udstyr der havde med elektricetsbranchen at gøre. Samtidig indførte han produkter fra Island til Danmark.
I 1929 stiftedes aktieselskabet Esbjerg Klarisværk, hvor I. C. Møller kom i bestyrelsen og ledede forretningen sammen med den administrerende direktør. Selskabet blev senere solgt til en af Esbjergs andre kendte mænd, Claus Sørensen.
Da I. C. Møller havde været med i driften af Esbjerg Klarisværk, havde han god føling med branchen, så da han omkring 1939 havde mere permanent ophold i Danmark, var han initiativtager til et stort kølehus i København.
I 1939 stiftede I. C. Møller, P. A. R. Bachmann og E. Rasmussen aktieselskabet Det Danske Kølehus "Cold Stores".
I de kommede år oprettedes der kølehuse i et fintmasket net over hele landet og også nogle i Sverige.
Disse kølehuse oprettedes i regi af et holdingselskab og de etableredes i de større danske byer hvor der ikke i forvejen fandtes et frysehus.
Kølehusene var under kontrol af koncernen, men koncernen forsøgte at finde egnede ledere der passede til de enkelte kølehuse. Det var vigtigt at have en administrerende direktør der kunne lede men som også kunne kommunikere med den kundetype og de kunder som kølehuset havde.
Hvis et kølehus blev ledet godt, var der ikke meget indblanding fra koncernens side.
I 1967 solgte I. C. Møller en del af sine aktier i Det Danske Kølehus "Cold Stores" A/S til De forenede Bryggerier A/S, som efterhånden opkøbte aktier til de havde 100%.
I. C. Møller var stadig involveret i J. C. Møller A/S. Et firma der nu især bevægede sig indenfor fjernvarmebranchen.
I 1964 gik I. C. Møller af som direktør men fortsatte som menigt bestyrelsesmedlem og 30. marts 1965 forlod han endegyldigt firmaet som 77-årig. Et firma han selv havde stiftet i 1922.
Gennem et langt og succesfuldt forretningsliv havde I. C. Møller oparbejdet en stor formue. Med den sørgede han for at familien ikke led nød, men han sørgede også for at en betragtelig del af formuen kom andre til gode i form af legater og fonde. Der ydes støtte til uddannelsesformål og til almene formål.
Efter længere tids svækkelse døde I. C. Møller i sit hjem den 23. august 1973. Bisættelsen foregik i stilhed fra Sankt Lukas Stiftelsens Kapel. Urnen blev senere sat ned på forældrenes gravsted på den gamle kirkegård bag Vor Frelsers Kirke i Esbjerg.
Gravstedet er det eneste egentlige gravsted der er i I. C. Møllerparken.
Kilder:
Om parken: Esbjerg kommunes hjemmeside samt andre hjemmesider.
Om I. C. Møller: Hovedsagelig fra "I. C. Møller - En pioner". Af Else-Marie Poulsen