Fyrskibet
Motorfyrskib no. 1
Fyrskibet var ikke det første fyrskib på positionen Horns Rev - men det blev det sidste.
Det første fyrskib på positionen var fyrskib no. XI. Dette fyrskib var en pram med løs motor. Fyrskibe på den tid fastholdt positionen med stærke ankerkæder og motoren blev brugt i det tilfælde at positionen skulle justeres. Da der ikke var EL ombord, var det med petroleumslamper der blev hejst op i masten, at positionen markeredes.
I 1882/83 blev fyrskibet afløst af fyrskib XIII. Dette fyrskib markerede positionen indtil 1889 hvor det afløste fyrskib XII der lå ved Anholt.
Fyrskib XII var udlagt ved Anholt fra 1880 og da det blev afløst, flyttedes det til Horns Rev.
Fra 1896 til 1902 var det igen fyrskib XIII der var med til at sikre søfarten omkring Horn Rev.
Fra 1902 til 1915 var det fyrskib XVIII der lå på positionen.
Fyrskib XII fik et forsmædeligt endeligt.
1953 blev skibet solgt til skrothandler A.L.Sørensen København; han købte skibet fordi kobberpladerne i bunden oversteg købsprisen.
Det skulle vise sig at kobberpladerne havde en funktion - og muligvis blev afmonteringen ikke gjort særlig skånsom.
Kort derefter sank skibet, fordi det blev utæt. Skibet blev lænset og solgt til en anden køber for 4000 kr. Derefter fulgte en lang periode, hvor skibet lå på solsiden i Christiansholms Kanal i København, hvor ejeren brugte den som bolig og køreskole.
Den 28 november 1998 sluttede den som bolig-skib og var blevet solgt en 1/2 år tidligere til en børsmægler. Hans søn holdt en stor fest med unge mennesker om bord; flere naboer følte sig forstyrret af den megen larm, og besluttede sig til at kappe strømmen til skibet.
Hvad de ikke vidste, var at de derved satte lænsepumperne ud af drift Brandvæsnet forsøgte at holde skibet oven vande med pumper; der blev hentet dykkere der skulle stoppe hullerne i bunden og da man forsøgte at genetablere strømmen lykkes det ikke og skibet sank.
Da skibet i denne smalle kanal, blev en hindring for sejladsen, lod man det hurtig fjerne, og placerede det i nærheden ved B og W værftet. Der ligger det muligvis stadig som vrag.
Et fyrskib skabes
Den 15. juni 1912 blev der indgået kontrakt om bygning af Motorfyrskib nr. 1
Umiddelbart inden skibets aflevering i København i august 1914 udbrød 1. Verdenskrig, Hvilket medvirkede til, at Motorfyrskib nr. 1 først blev udlagt på station Vyl ud for Esbjerg d. 11. juni 1915. Her lå skibet, indtil man d. 24 april 1917 p. g. a. minefare efter ordre forlod stationen og gik til Esbjerg, hvor Motorfyrskib nr. 1 sammen med fyrskibene fra Horns Rev og Graadyb lå oplagt frem til 1920.
15. oktober 1920 blev skibet genudlagt på station Vyl, hvor det var at finde helt frem til efteråret 1939. Denne lange udlægning på station Vyl blev kun afbrudt af midlertidige udlægninger på stationerne Graadyb og Horns Rev samt kortere inddragelser for hovedsyn og reparationer - almindeligvis hvert 4. år - i henholdsvis Esbjerg og København. Dog ses i perioden en længere inddragelse fra juni 1930 til marts 1932, hvorunder skibet gennemgik sin første store hovedreparation og teknisk modernisering - bl. a. omfattende en gennemgribende elektricifisering af de tekniske anlæg såsom fyr og sirene - Orlogsværftet i København.
Den 1. september 1939 angreb tyske tropper Polen, og fra den 3. september var Tyskland endvidere i krig med England og Frankrig. I forbindelse med disse krigshandlinger blev der hurtigt udlagt minefelter i Tyske Bugt og Helgolandsbugten, hvilket øjeblikkeligt fik konsekvenser både for Esbjergs fiskerflåde - og for fyrskibene ud for Esbjerg.
Den 1. september 1939 angreb tyske tropper Polen, og fra den 3. september var Tyskland endvidere i krig med England og Frankrig. I forbindelse med disse krigshandlinger blev der hurtigt udlagt minefelter i Tyske Bugt og Helgolandsbugten, hvilket øjeblikkeligt fik konsekvenser både for Esbjergs fiskerflåde - og for fyrskibene ud for Esbjerg.
Den 2. maj 1949 kom Motorfyrskib nr. 1 under bugsering af " H.V.Ravn " fra Svendborg gennem Kielerkanalen og ud i Nordsøen, hvor skibet som det første danske fyrskib skulle indtage station HR 1. Den 4. maj 1949 Kl. 10.20 ankrede man op på station HR 1 og afgav melding til det derværende tyske fyrskib om, at man havde overtaget stationen, som man - bortset fra en kort inddragelse til Esbjerg - var udlagt på, indtil stationens nedlæggelse i 1952.
Station HR 1 ( Hanstholm Rute ) flyttedes i virkeligheden østover og blev til ER ( Esbjerg Rute ), og Motorfyrskib nr. 1 fulgte med. Den 24. oktober 1952 kl. 11 lettede skibet fra station HR 1 og gik på slæb efter " H.V.Ravn " til station ER, hvor man ankrede op kl. 14.15 samme dag.
ER skulle i de næste mange år blive Motorfyrskib nr. 1`s faste station. Kun afbrudt af hovedsyn og småreparationer i Esbjerg lå skibet her frem til 1965, hvor det i oktober måned blev afløst på stationen af Fyrskib nr. 18, inddraget og oplagt på Holmen.
Fra juli 1967 til august 1968 gennemgik Motorfyrskib nr. 1 en gennemgribende renovering på Nyborg Værft, og den 12. september 1968 indtog skibet på ny sin gamle station ER ud for Esbjerg. Bortset fra et kort beddingsophold hos Raun Bybergs Skibsbyggeri i Esbjerg i november - december 1968, lå Motorfyrskib nr. 1 på ER frem til 2. juli 1969, hvor stationen blev nedlagt, og skibet for egen kraft sejlede til Esbjerg.
I Esbjerg udførtes forskellige reparationer, ligesom skibet atter fik stationsnavnet Vyl påmalet skibssiden, og den 6. august 1969 genindtog Motorfyrskib nr. 1 på ny den station, hvortil det oprindelig var bygget. Her lå skibet frem til denne stations nedlæggelse i marts 1975.
Motorfyrskib nr. 1 havde været det sidste fyrskib både på station HR 1, station ER og station Vyl - og skibet skulle også blive det sidste fyrskib ud for Esbjerg. Samtidig med nedlæggelsen af Vyl, genoprettedes den gamle station Horns Rev - og på denne station var Motorfyrskib nr. 1 - bortset fra enkelte kortere inddragelser - udlagt frem til også denne stations nedlæggelse i april 1980, hvor fyrskibet blev erstattet af en lystønde med et radarsvarefyr.
Den 17. april 1980 lettede Motorfyrskib nr. 1 fra station Horns Rev for sidste gang og afsluttede hermed 102 års fyrhistorie ud for Esbjerg.
Fyrskibenes æra slutter
Vejviser for skibe, som de er blevet kaldt siden det 17. århundrede. Tidligere tjente gamle Fisker og Sejlskibe. med en mast med en petroleums lanterne hængt op, til at advare søfarende i god tid.
Først i det 19. århundrede blev Fyrskibene udlagt på faste stationer og I begyndelsen af det 20.århundrede blev Fyrskibene udstyret med elektrisk lys i lanternerne, disse blev forsynet med strøm fra dieselmotorer. Store akkumulatorer sørgede for jævn forsyning og sikkerhed.
Fyrskibene blev mønstret med 6 - 8 mand, der skiftede en gang om måneden, senere 14 dages skift.
Livet på et fyrskib var præget af lange vagter, kedsomhed og nogle gange stor fare, somme tider kunde den lange isolering fra land give nogle skibskuller.
Jobbet for Skibsfører, var at holde den nøjagtige position og skrive logbog.
De andre fik tiden til at gå , ved alt forefaldende arbejde om bord.
Faren om bord bestod ikke i det lunefulde vejr eller store storme, for dertil var de bygget
Den største fare var andre skibe der rettede deres kurs ind, nogle gange for direkte mod fyrskibet og i tåget vejr med stor fare for kollision til følge.
Teknologiens udvikling med avanceret GPS teknologi og ubemandede signalfyr, afsluttede en æra. På tidspunktet for oplægningen af Motorfyrskib 1, var de årlige omkostninger på et 2-cifret beløb for de større fyrskibe..
Stormflodsledelsen protesterede mod nedlæggelsen, idet man fremførte, at observationer fra den fremskudte post spillede en central rolle, når stormflodsledelsen indhentede data for at udarbejde sine prognoser om vandstanden langs de syd- og sønderjyske diger. Fra Farvandsdirektoratet motiverede man fjernelsen af fyrskibet med, at det ikke længere var nødvendigt for navigeringen - og at det iøvrigt kostede godt 10 millioner kr. i årlige driftsomkostninger at have et fyrskib liggende. En udgift, man ikke ønskede at påtage sig blot for at foretage målinger for stormflodsvarsling. Endvidere mente man, at der allerede inden næstkommende vinter (1980/81 ) ville være de bedste muligheder for at udvikle EDB-udstyr, som kunne udføre samme arbejde som fyrskibet. I november 1980 blev nedlæggelsen af fyrstationen Horns Rev endelig konfirmeret i forsvarsministeriet, og samtidig blev det besluttet, at Blåvand Fyr skulle genopstå som meteorologisk vejrstation og hermed indgå i stormflodsvarslingen - en opgave, som man fra Kystinspektoratets side betvivlede ville kunne klares med samme sikkerhed fra Blåvand som hidtil fra Horns Rev.
Kilder:
Hjemmesiden for Motorfyrskib 1.
Ophavsmand til en stor del af materialet er:
Morten Hahn-Pedersen
Fyrskibets hjemmeside er:
https://www.fyrskibet-esbjerg.dk Her findes meget mere information
Set i lyset af den betydning som fiskeri og søfart har haft for Esbjerg, må man håbe at Fyrskibet fremover bevares. Det er et stykke kulturhistorie som ligger ved byen.
Det er derfor underligt at museumsfyrskibet ikke fremtræder under seværdigheder eller museer når man går ind på https://www.vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fano/oplev-esbjerg. Det fremkommer heller ikke når man søger.