Symposium 2004 - Bramminginfo

Gå til indhold

Symposium 2004

Symposiernes kunstnere og deres værker[2]

2004
Ahme, Ulrike - Frankrig
Tyskeren Ulrike Ahme (f. 1955) bor i Frankrig hvor hendes værker formidles af Galery Trans i Romans ved Lyon. I 1987 tog hun eksamen fra Kunstakademiet i München og to år senere var hun med i sit første symposium i Arandjelovac i Jugoslavien. Andre symposier bragte hende til Burkina Faso, Israel, Caldas Da Rainha (Portugal) - blandt andet, og sidste år til Italien, Frankrig og Berlin.
Ulrike Ahme
Ulrike Ahme
Ulrike Ahme - udkast
Ulrike Ahme - færdig
Amáncio Gonzáles, Andres - Spanien
Amáncio Gonzáles Andres (f. 1965) fra den spanske provins Leon debuterede i Madrid i 1991. Amáncio har også lavet træskulpturer hvilket indbragte ham kælenavnet ‘trædigteren’ som den stedlige kulturdirektør Garcia Rodrígues har skrevet. Han deltog i det internationale skulptursymposium på Fuerteventura i 2002 og i 2003.
Amáncio Gonzáles, Andres
Amáncio Gonzáles, Andres
Amáncio Gonzáles, Andres - udkast
Amáncio Gonzáles, Andres - færdig
Cpajak, Giorgie - Italien
Giorgie Cpajak blev født i Jugoslavien (1961) og tog licentiatgrad i kunst i Beograd i 1989. 1991-94 kurser for svenske studerende fra KUNSTFAK i Pietrasanta ved Pisa hvor han stadig bor. Hans symposiekarriere startede i 1993 i Pisa og forrige år var han i Byblos i Libanon. Som ivrig symposiedeltager var han fjerne steder som Kina, Taiwan, Japan, Sydkorea, Marokko. Bemærkelsesværdig er den 10x15 meter store skulptur i Pinakotek der Moderne i München hvor Cpajak med designere fra BMW arbejdede 50 dage og nætter og skabte en skulptur fra et koncept om ’Bil-design og Kunst’.
Cpajak, Giorgie
Cpajak, Giorgie
Cpajak, Giorgie - udkast
Cpajak, Giorgie - færdig
Enghis, Septimiu - Rumænien
Enghis Septimiu der er født i 1962 bor i Sibiu i Rumænien hvor han underviser på Kunst- og skulpturskolen. Han var kun 20 år da han havde sin første separatudstilling. Siden har der været mange, også udenfor Rumænien, da historien muliggjorde det: 1990 Chicago, 1991 München, 1996 Trelleborg etc. og mange symposier, hvoraf det sidste var i Turgu Jiu til minde om Rumæniens grand old man i billedhuggeri, Brancusi (2002).
Enghis, Septimiu
Enghis, Septimiu
Enghis, Septimiu - udkast
Enghis, Septimiu - færdig
Fleissig, Nicolae - Frankrig
Kunstnernes Nestor er Nicolae Fleissig, en fransk billedhugger der er født i Rumænien i 1948. Så langt tilbage som i 1973 havde han sin første udstilling og symposium. På den anden side af vandet dukkede han op ti år senere, i New Hampshire. På den tid slog han sig ned i Frankrig og udstillede i Grand Palais i Paris i 1987 på MAC 2000, og i 1993 på Galerie Maeght (Barcelona). De sidste syv år har han koncentreret sig om symposier, fra Belgien til Korea, fra Tyrkiet til De Kanariske øer, hvor han opholdt sig i længere perioder med arbejde, undervisning og studier: omkring 10 skulpturer smykker landsbyer og gader i Puerto de Rosario på Fuerteventura.
Fleissig, Nicolae
Fleissig, Nicolae
Fleissig, Nicolae - udkast
Fleissig, Nicolae - færdig
Petrov, Petre - Bulgarien
Den ene af de to bulgarske deltagere hedder Petre Petrov (f. 1967). Han afsluttede sin faglige uddannelse ved Kunstakademiet i Sofia med en licentiatgrad i 1996. Siden 1998 har han deltaget i en uendelig række af symposier: Portugal, Kina, Frankrig, Italien, Finland, Burkina Faso, Tyrkiet - you name it! De fleste af hans udstillinger har fundet sted i Bulgarien og det er på sin plads at nævne hans arbejder i andre materialer end sten, bla. det monumentale værk af metal og bronze med titlen ’Vindpust’ (Tulle i Frankrig i 2002)
Petrov, Petre
Petrov, Petre
Petrov, Petre - udkast
Petrov, Petre - færdig
Seung Hwang, Nam - Sydkorea
Seung Hwang, Woo - hans europæiske venner kalder ham Wang - blev født I 1960 i Pusan i Sydkorea. Han tog eksamen fra Kunstakademiet i Carrara i Italien i 1999. Siden 1997 har han fortrinsvis haft separatudstillinger i Belgien i Art Forum Gallery. Siden slutningen af 90erne har Wang været en ivrig symposiedeltager i diverse symposier i Italien og han har også på opfordring lavet udstilling på Marino Marini Museet i Firenze.
Seung Hwang, Nam
Seung Hwang, Nam
Seung Hwang, Nam - udkast
Seung Hwang, Nam - færdig
Sultov, Radoslav - Bulgarien
Vores bulgarer nr. 2 hedder Radoslav Sultov og han vil holde 28 års fødselsdag under symposiet (16.8.). Han er den yngste deltager. Efter licentiatgrad ved Kunstakademiet i Sofia år 2000 rejste han videre til Spanien til Det Castilianske Universitet i Cuenca. Eneste symposieerfaring er fra Alvor i Portugal i 2003. Sultov har også deltaget i flere workshops omkring multimedier og har lavet installations kunst.
Sultov, Radoslav
Sultov, Radoslav
Sultov, Radoslav - udkast
Sultov, Radoslav - færdig
Tilbage til indhold