Biblioteksparken
I centrum af Bramming ligger Biblioteksparken. Der er 4 indgange til parken: En fra Søvej og to fra Sct. Knuds Alle.
C. K. Olesens Plads danner en fjerde indgang.
Pladsen er navngivet efter byens første fotograf. Han opførte også den tilstødende ejendom, Jernbanegade 10. C. K. Olesen opførte byens første biograf Kosmorama, som lå på hjørnet af Nørregade og Plantagevej. I 1910 flyttede biografen til "Knudsborg" i Storegade.
Pladsen er enkelt udført med en rund bænk omkring det flotte gamle træ, og kantet af et højbed ind mod p-arealet og den tidligere lægebolig hvor nu "Vindrosen" holder til.
Sammen med den nye effektbelysning danner pladsen en smuk indgang ind til Biblioteksparken.
I parken kan nydes 8 interessante stenskulpturer samt en træ-skulpturgruppe, og der er en lille sø man kan gå tur omkring - eller man kan blot gå igennem parken eller sætte sig og nyde omgivelserne. I forsommeren kan man nyde de flotte rhododendron og andre planter/blomster i parken.
Parken er noget af det ældste i Bramming - her blev gravet ler allerede inden jernbanen og byen kom.
Engang var søen ti gange så stor, som den er i dag. Den gamle lergrav, som tilhørte Kikkenborg Krogård, strakte sig fra krogårdens have, næsten over til Fengers Allé og helt op til skolen på Bakkevej.
Da man ikke længere gravede efter ler, blev søen inddraget i haven ved Kikkenborg Krogård. Allerede dengang brugte man haven og søen som en slags park, til at gå en tur i eller sejle på søen efter man havde fået frokost på krogården. Kikkenborg Kro havde en lille robåd så de kunne tilbyde gæster at ro en lille tur på søen.
Biblioteket
Der har været to store hop i udviklingen af Bramming bibliotek: Det første var i 1962, da bestyrelsen købte en villa med parketgulv i Nørregade 28 og ansatte en faguddannet bibliotekar. Det andet hop var i 1985, da biblioteket rykkede ind i den nye biblioteksbygning i biblioteksparken bag Kikkenborg. Det var i denne periode, hvor biblioteket gennemgik den samme dynamiske udvikling som resten af byen: fra at have været et sognebibliotek blev det et moderne folkebibliotek.
Fra starten var der 1 bibliotekar og 1 kontorassistent, men ret hurtigt lejede bestyrelsen eksterne lokaler, og indrettede en børneafdeling her - og ansatte en børnebibliotekar. Det var i de år, hvor der ikke var så mange tilbud til børn, så børnebiblioteket var for mange byens eneste fritidstilbud. Og i slutningen af tresserne var børnebiblioteket der, hvor der skete noget med tealer og arrangementer. Voksenafdelingen var mere stille og præget af en kraftig vækst i bogbestanden: fra at have været bibliotek på fritidsbasis for Bramming hy, skulle der nu opbygges en bogbestand for hele kommunen.
Bogbestanden voksede, men det gjorde lokalerne ikke - det ene lokale i baggangen efter det andet blev inddraget – også vaskeværelset til pigekammeret blev inddraget til lydbøger, da de nye medier så småt begyndte at trænge frem. Det hjalp også, da bibliotekaren, der ellers havde til huse på første sal som en anden førstelærer, flyttede til anden bolig: så kunne man indrette kontor der i 1970. Men det var jo ikke uden problemer, da der var skråvægge og en lofthøjde, der ikke svarede til Arbejdstilsynets krav. Der manglede også tilbørlige flugtveje, som det hedder - det blev der lavet sindrige løsninger på. Én fordel for personalet var der dog ved den inddragne lejlighed: der var et tilhørende badeværelse, hvilket et bestemt medlem af personalet benyttede sig af, når der ikke var tid til at komme hjem og få et bad, hvis aftenlige sysler kom umiddelbart efter arbejdstiden.
Pladsforholdene i Nørregade var så trange, at der var en bogopsætter, der sagde til den øvrige del af personalet, at de nu blev nødt til at låne nogle bøger, ellers kunne hun ikke få plads til at sætte de afleverede bøger på plads. Bygningen på Nørregade blev revet ned lige efter, at biblioteket flyttede, og skabte derved mulighed for oprettelsen af Nørretorv – et lyspunkt på Nørregade.
Skulpturerne i Biblioteksparken
I årene 1997-2004 var der 3 stensymposier i Bramming, Det var billedhuggere fra 13 forskellige lande, der var i byen i 3 uger. I de dage valfartede byens borgere til plænen ved Egnsmuset - her så de, hvordan en sten blev forvandlet til et kunstværk. Det blev til 24 sten, og de 8 sten, der står her i Bibliotekshaven, er fra det sidste symposium. Resten står andre steder i kommunen - et par stykker dog uden for kommunen.
Symposiets idé var bygget op over renæssancepersonen Kaj Lykke og hans dramatiske liv, der endte i Bramming. Det kunne handle om: Kærlighed - svig - flugt - død - krig - spøgelser – kranium.
I forbindelse med kulturnatten torsdag d. 3. juni 2021, blev Biblioteksparken indviet. Biblioteksparken var blevet "shinet op" i forbindelse med byfornyelsesprojektet i Bramming, På grund af et kommende projekt ved Egnsmuseet der også inddrager museumshaven, var det bestemt at stenene skulle flyttes - og valget af ny lokation var faldet på Biblioteksparken. Så kunstværkerne har siden 3/6-2021 fået nyt hjem i Biblioteksparken.
Bibliotekets mange og store glasfacader, kombineret med den centrale beliggenhed i en forholdsvis åben park, udvisker på forunderlig vis grænserne mellem ’inde’ og ’ude’. Selvom borgerne står trygt og tørt inde på biblioteket, så er der til alle tider – og til alle sider – et smukt udsyn.
Det er derfor forunderligt at man ikke har udnyttet de muligheder der ligger heri. Tænk hvis man kunne gå direkte fra avis/tidsskriftafdelingen og ud i parken. Hvis man i en automat kunne købe en kop kaffe, tage en avis og sætte sig ud i solen og læse avisen. Eller hvis man har mere tid til rådighed, kunne det være en bog man tog med ud. Og tænk hvis man kunne gå ud i parken via en tilbygning der havde et orangeri-præg.
Så kunne man i dårligt vejr og udenfor den bemandede åbningstid sidde indenfor. Hvis det var blæsende og med småregn, kunne man sidde i orangeriet, og i strålende solskin sad man i parken.
En dygtig arkitekt og en velvillig kommune, kunne udvirke at man her i Brammings centrum i smukke omgivelser kunne have et kulturelt samlingssted. Det ville være nemmere at holde børn under opsyn, når der ikke skulle tages en omvej når børn skulle fra ud til ind eller omvendt. Det kunne ske direkte og ikke via en tur rundt om bygningen.
Ovenstående foto er ikke fra Biblioteksparken. Det er fra Tambours have i Varde. Det er blot vist her for at illustrere hvad der kunne binde ude og inde sammen - en direkte forbindelse mellem bygningen og parken via en fuldstændig transparent klimaskærm.
Kunne måske laves ved at en af gavlene "forlængedes" ud i parken via noget lignende "orangeriagtigt".
Billedet herunder er heller ikke fra Biblioteksparken. Det er et andet billede, hvor man måske nemmere kan forestille sig hvad der menes. Man skal forestille sig at gavlen ved tidsskrift- og avisafdelingen er forlænget ud i haven. I højre side af det viste orangeri, skal man forestille sig at der er en udgang til haven. Ved udgangen/indgangen er en lille terrasse udført i enten hårdttræ eller med flisebelægning.
Bibliotekets hjemmeside: https://www.esbjergbibliotek.dk/bibliotek/bramming