Olaf Bak

Bak og Bramming Byhistoriske Arkiv

Han havde ikke været i byen ret længe, da der kom en mand ind på hans kontor på Vestkysten med et gammelt blækhus og sagde, at det skulle han have, en gammel genstand fra byens historie. Han var hurtigt blevet kendt for sin historiske interesse. Blækhuset blev starten på Egnsmuseet.

Byhistorisk arkiv havde sin oprindelse i hans arbejde som lokalredaktør. Her skulle han jo skrive fødselsdags- og jubilæumsartikler. Dengang var de gamle årgange af Vestkysten på hans kontor og i ledige stunder gav han sig til at skrive resumeer af artiklerne fra 1916, hvor bladet startede og fremad. Når der så var et firma der fyldte år, kunne han bare kigge tilbage på sit resume. Det blev til en krønike med de vigtigste begivenheder i byens historie.

Det førte frem til at Bak sammen med et par andre lokalhistorisk interesserede oprettede arkivet i 1959. Der var nu aldrig nogen tvivl om at det var Olaf Bak der styrede arkivet. Blandt de lokale, der kom i bestyrelsen var Ellen Jensen, en altid aktiv deltager i arkivets arbejde. Men ikke så meget i starten, hvor de andre kun blev indkaldt til generalforsamling. Den var hurtigt overstået, og så skulle det være nok. Men Ellen syntes nu, at der hørte mere til, så hun foreslog at de gik på Kikkenborg og fik en pilsner - som de selv betalte. Siden har Ellens ide været en integreret del af arkivarbejdet!

Problemet de første mange år var at finde et sted, i starten var det et kosteskab på biblioteket, så kom der et kælderlokale på på Rådhuset, så Solgården. En tid omkring Museets start var arkivet også her, men det var først med indflytningen i den gamle lægebolig i Jernbanegade omkring 1996, at arkivets fik selvstændige lokaler. Siden 2008 har arkivet fået tilfredsstillende lokaler med plads til arkivalier, aviser, kontor og mødelokale, i den gamle efterskole, på 1. salen af Mødestedet i Skolegade.

Baks fortjeneste var at få kommunen interesseret; dels lokaler, men også lidt økonomi, og før alle andre opdagede han EDB og dens muligheder. Han fik fra kommunen en aflagt pc'er og så lagde han oplysninger ind i regneark - sikkert som et af de første steder i landet. Han lavede regneark over byens huse og deres ejere og over byens indbyggere. Det var åbenlyst mere smart end en tilføjelse på bagsiden af en gammel regning. Imponerende var flere somres indsats: Her sad Bak på en medbragt klapstol ude på kirkegården og skrev teksten på gravsten af. Om aftenen blev de så indført i regneark.

Bak's arkivmapper

Når Bak havde held med at skabe og udvikle et arkiv, havde det også at gøre med hans arbejde som lokalredaktør af et dagblad. Det var dengang man markerede fødselsdage og generalforsamlinger i partiets Venstre og andre lignende verdensbegivenheder. Nogle kaldte ham derfor spøgefuldt Venstre Bak. Det var nu ikke noget der interesserede ham, men det hørte jo med til arbejdet. Han syntes det var mere sjovt at tegne et par hegnspæle ude i marsken. Men det at snakke med andre mennesker, syntes han om. Engang jeg var ude at interviewe med ham, undrede jeg mig over at han ikke skrev noget ned. Nej, det plejede han ikke, sagde han. Men dagen efter afleverede han et referat hvor intet var glemt - det var bare at aflæse indersiden af Baks hjerne, der stod alle detaljer. Nogle mennesker opsøgte han for at udspørge om byens historie, andre kom til ham. Og alt sammen blev det noteret i det der senere blev til en imponerende samling der havde udgangspunkt i byens ejendomme, "Huse og folk" kaldte han det. Det blev til 6-7 ringbind hvor han også supplerede med fotografier. Blev et hus revet ned, satte han oplysningerne over i en ny serie som hed Forsvundne huse.

For at være på den sikre side, kopierede han mapperne, som han tog med hjem, så kunne han besvare spørgsmål, når han var hjemme og havde pause fra opvasken.

Baks brede kontakt betød også at han var i stand til at indsamle arkivalier, dels fra firmaer, dels fra foreninger. Fik han noget, han ikke kunne identificere, brugte han skrupelløst dagbladet og skrev at arkivet havde fået et mærkeligt billede eller et dokument, kunne avisens læsere hjælpe arkivet? Det var selvfølgelig til avisens fordel - men jo sandelig også til arkivets.

Han var også den der flittigt besvarede henvendelser, dels slægtshistoriske, men også fra myndigheder, f.eks. vedrørende forurenede grunde fra gamle benzintanke. Det var ofte Bak en kær lejlighed til at skaffe arkivet nye oplysninger og/eller billeder.

Jeg har skrevet at han lavede resumeer af artiklerne fra Vestkysten. Det var en ide der blev gennemført da udgivelsen af Lokalårbogen startede, her kunne man finde Baks resume af det forgange års begivenheder i Bramming, Gørding, Darum m.v. Lige til det sidste fortsatte han med resumeer, nu med gamle årgange af Vestkysten, da han var kommet på Solgården sammen med Stinne. Her bragte jeg ham mange indbundne årgange som han takkede for, som havde det været årgangsvin. Der blev således lagt lag på lag, af det vi nu kalder for Baks Krønike.

Arkivkasse med en Bak-tegning

arkivalier

Der var allerede dengang et arkivsystem (Arkibas), hvor arkivalierne blev registeret og nummereret, A165 var f.eks. det der vedrørte DSB. Da de fleste arkivalier var i brune papkasser, kunne det jo være svært umiddelbart at genfinde bestemte sager. Derfor havde bak på A165 tegnet et lokomotiv - så fik man hurtigt øje på DSB. En anden brugt arkivalie var om besættelsen, her var kassen forsynet med en tegning af en pistol.

Den fødte arkivar

Bak havde også nogle personlige egenskaber, der gjorde ham til den fødte arkivar. Der skulle være orden i sagerne og han var nysgerrig. Et billede skulle identificeres, dels tidsmæssigt, dels geografisk. Inde i Baks hoved var en kopi at byhistorien, et hus var bygget det og det år, for huset ved siden af var fra år 1912, mens skorstenen bageved var fra det gamle mejeri det flyttede i 1914. På billedet står vinduerne åbne, det må altså være taget om sommeren, sidst på dagen da skyggerne er lange.

Bak fotograferede meget til avisen - i gamle dage var det redaktøren der fotograferede. Utallige er de billeder, han lod indgå som illustration i de mange A4-mapper. Det var ikke i overensstemmelse med arkivaliernes bibel, her skal billeder være for sig, papirer for sig. Men det var nu mest praktisk at have begge dele sammen, var Baks ræsonnement, så kunne man slå op på Storegade 35 og finde oplysninger og billeder sammen. Det er heller ingen tilfældighed at vi udgav hans fotografier, her er de væsentlige begivenheder i byen fra 1960erne og 1970erne!

Det er således en 40-50 års samlerarbejde, som Bak har efterladt. Selv har jeg skrevet ganske meget, og det meste er på ryggen af Bak: det var bare at slå op her og hist, ordne, samle, lave en anden systematik - så pst var der en bog. Arkivet havde i mange år byvandringer: det var bare at slå op i Baks Huse og mennesker, skrive af og så ud i landskabet!

Brandvæsenets 50-års jubilæum 1977

Bibliografi m.v.

Olaf Bak (f. 1922 i Bjerring, død 2009). Var landmand i omkring 20 år, så dagbladet Vestkystens lokalredaktør for Bramming 1954-1981. Formand for Bramming byhistoriske Arkiv fra oprettelsen i 1959 indtil 2005. Har et betydeligt lokalhistorisk forfatterskab, bl.a. som medredaktør af: Da Bramming blev stor: Brammings historie - fortrinsvis fra 1960erne og 1970erne. 1999. Idealismen røg af mode!: 25 års kommunalreform: Bramming kommune og sammenlægningen med Darum, Gørding, Hunderup, Vejrup og V. Nykirke kommuner. 1995. Besættelsen i Bramming Kommune. 1995. Bramming 1913: banen, byen, jernbaneulykken 26. juli. 1993. Historisk billedbog 1985, Bramming kommune. Byhistorisk arkiv har udgivet hans: baks bramming billeder: fotografier 1954-84. 2007. baks Bramming Blogs: en bramming historie. 2009. Desuden har han skrevet talrige artikler i Lokalårbogen, som han redigerede 1983-85. Olaf Bak har tegnet (og malet) hele sit liv, billedmager kaldte han sig, og også somme tider udstillet, sidste gang på Egnsmuseet 2007. I Bramming boede han sammen med Stinne, først i lejligheden over Vestkysten på Sct. Knuds alle 1, så i mange år på Sportsvej 7 og 19, de sidste år på Solgården. De havde børnene Ole, kaldet Sole, og Anni, der indlagde sig fortjeneste som bogopsætter på biblioteket, hvor jeg var leder.

Arbejdet som Redaktør var et erhverv, som interesserede mig en papand, siger han et sted, men skriveriet gjorde. Og han var i sit es når han med tegneblokken befandt sig i det vestjyske landskab. Marsken, diget, skyerne, vandpytterne, kornmarken, hegnspælene blev han aldrig træt af at beskrive.

Olaf Bak - Selvportræt

Stig Hegn, arkivleder, Bramming Byhistoriske Arkiv 15.4.2021