Musikkonversatoriet
Fra elektrisk strøm til akustisk musik
I Esbjerg ligger et gammelt elværk. I 1907, da det blev opført, lå det i udkanten af byen, men i dag ligger det midt i byen, på H.C. Ørstedsvej. Der var engang, hvor elektricitet var næsten lige så futuristisk, som internettet er for os idag. Det afspejler sig i høj grad i måden, den gamle bygning er opført på. Den har været et tempel for den moderne teknologi. Den store centerhal med tøndehvælv har rummet maskinerne. På gamle fotografier af interiøret kan man se, hvordan turbinerne har været holdt i pletfri stand, det er næsten som i et laboratorium, hvor værkførerne går rundt i hvide kitler. Det var et andægtigt sted. Sidebygningerne, der er kommet til senere i flere etaper, virker næsten som kirkelige sideskibe.
Men selv om indholdet i 1907 har været meget moderne, så er stilen klassisistisk, måske endda med et strejf af jugend. Bygningen er rigt udsmykket med gesimser, frisebånd og granitsøjler. Det er Esbjergs store, historiske arkitekt, C.H. Clausen, der har tegnet værket, både det oprindelige, og de tilbygninger der kom til efterhånden, indtil den sidste tilføjelse i 1931. I 1955 blev elværket endeligt nedlagt, og bygningen havde en usikker periode, hvor ingen kunne finde ud af, hvad der skulle ske med stedet. I en periode fungerede den store hal som lager for Civilforsvaret, men i 1989 begyndte tanken om at bruge værket til musikkonservatorium at tage form.
Så i dag er maskinernes sang afløst af anderledes skønne toner. I 1997 blev bygningen overtaget af Vestjysk Musikkonservatorium, og et større renoveringsarbejde gik i gang. Under ledelse af Esbjergafdelingen af DAI Gruppen blev bygningen omdannet til en moderne uddannelsesinstitution. Renoveringen er foretaget med stor følelse for kvaliteterne i det oprindelige hus.
Renovering med følelse
En halv etage er bygget oven på den ene sidefløj, i kælderen samme sted er der gravet en halv meter længere ned, og et nyt dæk er skudt ind. Alt sammen for at der kunne blive øvelokaler nok. Der er lagt trægulve de fleste steder i huset, og lyddæmpning af lofter og vægge er udført i stor stil. Gamle søjler og friser er blotlagt og renoveret, der hvor det var muligt. Kaklerne på væggene og det rød-gule mønster i murstensforbandtet er synligt i caféen. Den gamle kran er sat fint i stand og vidner om aktiviteterne i huset førhen.
Det største og mest imponerende arbejde er foregået i den gamle turbinehal. Her findes nu en af Danmarks bedste koncertsale for klassisk musik, med omkring 200 siddepladser. Især er det originale kassetteloft en overvældende oplevelse. Oprindelig blev de mange gipsrosetter monteret på tøndehvælvsloftet for at dæmpe maskinstøjen, men det viser sig, at de også skaber en virkelig god akustik for klassisk musik. Rosetterne er istandsat med omhu, renset og håndmalet med italienskrød bund og guldstafferinger. Mange af de involverede håndværkere har måttet finde næsten glemte teknikker frem til lejligheden.
Salen fremtræder ganske dramatisk, ikke bare på grund af det flotte kassetteloft, men også i kraft af den øvrige farveholdning, med terrakotta- og ferskenfarvede vægge og paneler, samt sorte endevægge og mørkeblå sæder. Desuden har kunstmaleren Hans Tyrrestrup udført en lang række friseagtige malerier, på begge sidevægge i salen, lige under tøndehvælvet. I endegavlen bag scenen ses et meget smukt istandsat rosetvindue i støbejern.
Besøger man stedet, og er interesseret i arkitektur, så bør man lige skrå over gaden fra hovedindgangen, og bruge en stund på den katolske Skt. Nicolau Kirke, der ligger dér. Det er nemlig en af de fire kirker, som den verdensberømte danske arkitekt, Johan von Spreckelsen har fået opført i Danmark. Ellers er von Spreckelsen mest kendt for den gigantiske kubeformede ‘Menneskehedens Triumfbue’ i Paris. Kirken fra 1969 er også kubeformet, som var en af von Spreckelsens faglige kendetegn, og i øvrigt spartansk opført i gasbeton. Den udgør en interessant modvægt til elværkets nyklassicisme.
Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) -
Danish National Academy of Music er en videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, der tilbyder musik- og musikpædagogiske uddannelser på højeste niveau. Endvidere er det SDMK´s opgave at udvikle og fremme dens kunstområde og det kulturliv, der knytter sig hertil, hvilket bl.a. gøres gennem kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed.
Konservatoriet har ca. 260 studerende, hvoraf en stor del er internationale. De undervises af omkring 50 fastansatte undervisere og i nærheden af 100 tilknyttede timelærere.
SDMK har til huse i Syddanmark i henholdsvis Odense og Esbjerg.
Baggrund
Når konservatoriet er forankret i både Odense og Esbjerg skyldes det, at der oprindeligt har været tale om to selvstændige musikkonservatorier, Vestjysk Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium. De blev den 1. januar 2010 fusioneret med Skuespillerskolen ved Odense Teater under navnet Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Samarbejdet med skuespillerskolen varede til den 1/1 2015, hvor den blev udskilt og gjort til en del af Den Danske Scenekunstskole. Herefter har konservatoriet heddet Syddansk Musikkonservatorium.
Uddannelserne
På SDMK er der mulighed for at uddanne sig til:
Klassisk musiker
Rytmisk musiker
Folkemusiker
Musiker og Musikpædagogisk Udvikler (MPU)
Kirkemusiker
Filmkomponist
Elektronisk musiker og lydkunstner
Aktiviteter
SDMK afholder jævnligt koncerter med studerende, som er åbne for offentligheden. Desuden er de studerendes koncerteksamener, hvor de spiller en koncert som afslutning på deres uddannelse, ligeledes offentlige. SDMK har også flere samarbejdspartnere i bl.a. Odenses og Esjbergs byliv, hvor de studerende løbende kan tilegne sig koncerterfaringer ved at optræde for offentligheden. Heriblandt kan Café Dexter nævnes, samt Musikbiblioteket i Odense. I Esbjerg præsenterer SDMK koncerter i konservatoriets koncertsal Café Ørsted, samt på byens øvrige scener.
Tidligere studerende
Blandt mange andre har følgende musikere været studerende på Syddansk Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium:
Steffen Schackinger
Frederik Vedersø (The Eclectic Moniker)
Katrine Ottosen (CallmeKat)
Sinne Eeg
Andreas Lang
Henrik Gunde
Peter Rosendal
Jullie Hjetland
Rasmus Zwicki
Kristine Heebøll (Trio Mio)
Jesper Buhl (Den Fynske Opera)
Adjungerede professorer
SDMK har tilknyttet 5 adjungerede professorer:
Ale Möller - svensk folkemusiker, multiinstrumentalist og underviser (udnævnt 2014)
Greg Cohen - amerikansk bassist (udnævnt 2018)
David Braid - canadisk jazzkomponist og pianist (udnævnt 2018)
Hans-Ola Ericsson - svensk organist (udnævnt 2018)
Henrik Chaim Goldschmidt - dansk oboist og social entreprenør (udnævnt 2017)
Ole Edvard Antonsen - norsk trompetist (udnævnt 2019)
Partnerskaber
Som kunst- og kulturinstitution under Kulturministeriet er det SDMK's opgave at fremme samarbejde mellem professionelle kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og amatørmusiklivet, bl.a. med henblik på styrkelsen af det musikalske vækstlag i Danmark. Denne opgave adresser SDMK bl.a. gennem partnerskaber med en række centrale kultur- og uddannelsesinstitutioner i Syddanmark. Partnerskaberne med Odense Symfoniorkester og Esbjerg Ensemble omfatter praktikforløb, fælles koncerter, masterclasses og kurser for SDMK's studerende.
Odense Symfoniorkester - SDMK og Odense Symfoniorkester har sammen etableret Carl Nielsen Orkesterakademi, der har til formål at bidrage til en kvalitetsorienteret udvikling af orkesterkulturen i Danmark
Esbjerg Ensemble - samarbejdet skal styrke sammenhængen mellem det professionelle musikmiljø og SDMK og institutionens studerende.
University College Syd - et strategisk samarbejde på øverste ledelsesniveau, der har til formål at styrke de områder, hvor begge parter har fælles interesser, herunder udviklingen af musikundervisningen i Folkeskolen
University College Lillebælt - samarbejdet skal bl.a. afdække udviklings – og læringsområder indenfor tværgående tilbud til de to institutioners studerende, og muligheden for at iværksætte fælles forsknings – og udviklingsprojekter. Også her er formålet med aftalen, at styrke de områder, hvor begge parter har fælles interesser og mål.
Tiptoe Bigband - partnerskabsaftalen handler om at sikre de studerende de bedste forudsætninger for at kunne begå sig fagligt og professionelt på det rytmiske arbejdsmarked samt gennem aktiviteter i studietiden at facilitere, at de studerende får personlige kontakter og netværk på den professionelle jazzscene.