Endrupholm - Bramminginfo

Hovedbygningen ligger tilbagetrukket fra Hovedvejen midt i grønt område indesluttet af de skovklædte skrænter i bunden af Sneum ådal. Gårdspladsen er brolagt med pigsten og afgrænses modsat hovedbygningen af to store, gamle lindetræer. Gårdspladsen, broen, vestfløjens forbindelsesmur til broen samt brostensbelægningen på gårdspladsen og foran hovedbebyggelsens haveside er fredede.

Bygningsanlægget består af en to etager høj hovedbygning, der med lave buede fløje er bundet sammen med to længer i én etage. Tilsammen indrammer bygningerne den brolagte gårdsplads. En forbindelsesmur ved den vestre fløj fører hen til broen, der også er fredet. På gårdspladsen står karakterfulde, gamle lindetræer. Bygningsanlægget anvendes til beboelse.

Alle bygningerne står over en granitkvadersokkel i grundmur af røde tegl i krydsforbandt med en laserende rød kalkning. Tagene er halvvalmede heltage med røde vingetegl, hvor skorstenspiber med sokkel og krave står i rygningerne. Hovedbygningen er som nævnt i to etager med en kælder under den østre del. Murene afsluttes på langsiderne mod taget af en høj, hvidkalket gesims med sparrenkopper, der også løber op under gavlenes halvvalme. I overgavlenes skrå sider er der i hver side et usædvanligt, trekantet vindue. Mod gårdsiden er facadens to yderste fag markeret med et hvidkalket, refendfuget parti, mens de tre midterfag har en meget bred afstand mellem vinduerne. Her indrammes hovedindgangen i midteraksen af en sandstensportal med et blændingsfelt og en attika med tandsnitbort over.  Havesiden har en havedør i midteraksen. Op til havedøren er en granittrappe med et nyere smedejernsværn. Sidefløjene har adskillige spor i murværket efter tidligere åbninger af vinduer og døre samt kældervinduer.

Vinduerne er overvejende torammede med otte ruder i hver ramme, dog har den høje stueetage i hovedbygningen korspostvinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduerne sidder under lige helstensstik ud til murflugten. Vinduerne på hovedbygningen har mod gårdspladsen kraftige hvidkalkede sålbænke under. I de buede forbindelsesbygninger sidder der cirkulære vinduer ind mod gårdspladsen og små kvadratiske enrammede vinduer med fire ruder mod haven. Hoveddøren er tofløjet med slagliste midtpå og er rigt udskåret med riflede pilastre, der på midten er delt af en stor roset. Indgangsdørene i de to sidefløje er mod gårdspladsen tofløjede med slagliste midt på og dekoreret med riflede pilastre fra bund til top. Foran dørene mod gårdspladsen ligger små, nyere granittrapper.

I det indre er anlægget disponeret således, at midterfløjen på traditionel vis har en lang gang langs gårdspladsen, hvorfra der er adgang til sidefløjene via de buede forbindelsesbygninger. Fra forstuegangen er der i begge ender adgang til et kvadratisk kabinet i hjørnet, og fra disse to rum er der adgang til fire stuer og en sal på havesiden. Disse rum ligger en suite med enkelt- og dobbeltdørsåbninger. Hovedskillevæggen er opbygget som en dobbeltvæg, der giver plads til de tre skorstene, toiletter og en ligesløbstrappe til overetagen. Heroppe gentages den lange gang mod gårdspladsen og rumfølgen neden under. Den vestlige sidefløj er indrettet til tre små gæstelejligheder med indgang fra gårdspladsen. Den østlige sidefløj er indrettet til to store rum, adskilt af en forstue og toiletrum.

For alle bygningerne gælder, at interiører og rumopdeling for størstedelens vedkommende stammer fra en gennemgribende restaurering og istandsættelse fra 1991 ved Erik Einar Holms Tegnestue. Derfor er alle gulve, vægoverflader, lofter og loftgesimser og trappen til overetagen skabt på dette tidspunkt. Alt er udført på traditionel vis. Kælderen under hovedbygningens østre del har dog bevaret flade, hvidkalkede grathvælvinger med et gulv af mursten lagt på fladen. Bjælkelagene i hovedbygningen er oprindelige og forsynet med et kantprofil i kælderen. På overetagen er bjælkerne indklædte. De indvendige døre er en- og tofyldingsdøre med messingkasselåse og ældre hængsling. Indfatningerne er profilerede med hjørnerosetter.

Endrupholm blev oprettet på gamle landsbyjorde i middelalderen. Jorden blev i løbet af 1500-tallet overtaget af Kronen.

I begyndelse af 1600-tallet ejede Kronen 44 % af alle landets bøndergårde.

Krongodset lå spredt over store dele af Danmark, og efter sin tronbestigelse i 1559 tog Frederik II (1534-1588) initiativ til en række mageskifter, hvis formål var at samle krongodset til større sammenhængende områder.

I forlængelse af disse mageskifter oprettede Claus Skeel herregården Endrupholm i slutningen af 1500-tallet, da han i 1580 modtog byen Endrup af Frederik II i forbindelse med et mageskifte.

Claus Skeel, boede, da han ejede Endrupholm, på en af de gårde, der lå i landsbyen Endrup.

Ægteparret Skeel efterlader sig ingen børn, og Christen Vind køber gården i 1593 af Claus Skeels enke, Mette Vonsfeldt.

Christen Vind var lensmand på Københavns Slot. I 1609 overtog adelsmanden Jørgen Krag Endrupholm, da han giftede sig med Christen Vinds datter, Anne Vind.

Omkring 1620 blev der opført en ny hovedbygning, en toetages hovedfløj med enetages sidefløje, omgivet af voldgrave.

Anne Vind overtog Endrupholm efter Jørgen Krags død i 1643, men de gentagne svenske besættelser af Jylland i midten af 1600-tallet belastede gårdens økonomi.

Under krigene i 1600-tallet undgår Endrupholm at blive afbrændt. Alligevel bliver deres datter, Anne Vind, der har overtaget gården i 1609 sammen med sin mand, Jørgen Krag, nødsaget til at sælge gården til sin søstersøn Erik Krag i 1663 pga. økonomisk nød.

Erik Krag var en af tidens største jordbesiddere, og udover mange andre gårde ejer han også Bramming Hovedgård og Riber Kjærgaard. Han efterlader dog en stor gæld til sin enke Vibeke Rosenkrantz. Da enken ikke ville give pant i Endrupholm for en gæld på 2500 Rigsdaler, måtte hun gå i gældsfængsel.

Efter en tur i gældsfængsel, ser hun sig nødsaget til at sælge det sidste af parrets godser – Endrupholm – til forpagteren på Endrupholm, Niels Nielsen, i 1686.

Niels Nielsen, der var bondesøn fra Mors, havde klaret sig godt i enevældens første år. Som mange andre borgerlige med en stor formue, udnyttede han de nye muligheder for at investere i jord og købte Endrupholm.

Niels Nielsen ejede Endrupholm frem til sin død i 1710 og forøgede jordtilliggendet ganske betragteligt.

Niels Nielsens søn, Stefan Nielsen, overtog Endrupholm ved morens død i 1717. Stefan Nielsen blev senere adlet under navnet Ehrenfeld. Hans enke Maren Schultz, overtog gården i 1741 og ægtede året efter amtmand Christian Hansen Teilmann.

Godset arvedes af Christian Hansen Teilmans ældste søn fra sit tidligere ægteskab med Christine Marie Reenberg, kaptajn, etatsråd Tøger Reenberg Teilmann, adlet 1751, gift første gang med Margrethe Frantzdatter Benzon, og anden gang med Sophie Amalie von Gersdorff, datter af oberstløjtnant Christopher Frederik von Gersdorff til Riber Kærgård og Margrethe Poulsdatter Rosenørn.

I hans tid, mellem 1770-1804 bygges den nuværende hovedbygning. Han var kendt som en dygtig landmand, der afvandede store arealer til landbrug.

Tegninger fra 1805 viser, at hovedbygningen allerede da var forbundet med de krumme mellembygninger til sidefløjene. Sidebygningerne blev anvendt til adskillige andre formål, men hovedhusets køkken lå formentlig i østfløjen, op ad sydgavlen.

Endrupholm forbliver i Teilman slægten frem til 1833. Hvor den sidste Teilman på Endrupholm solgte gården til J. H. Jespersen. Under hans søn, H. J. Jespersen, ved vi, at der har været en meget stor personalestab på Endrupholm.

I 1774 fortælles det, at maleren Jeppe Stavn overnattede en enkelt nat på Endrupholm, og blev så begejstret, at han blev der til sin død i 1846. Dels som ven af huset, dels som underholdning. Han arbejdede både med malerier og sten, jern og rav. Han har kreeret Fanøs Landvåben i 1804.

De næste to generationer på gården, der begge hed Tøger Teilmann, frasolgte som mange andre godsejere i perioden en stor del af fæstegodset.

Tøger Reenberg Teilmann skrev følgende vers: "Lyksaligg de, som i Hytte Ukiendt af Werden lever han Fornøit med sin skiæbnes Hytte. Kan ses af sin bekiendte Wen". Dette blev sat op over porten til Endrupholm.

I 1833 solgte Tøger Reenberg Teilmanns barnebarn også selve hovedparcellen - netop som konjunkturerne for landbruget lysnede.

Den nye ejer var amtsrådsmedlem og senere landstingsmand August Carl Nicolai Nielsen, hvis slægt ejede gården frem til 1863. Endrupholm blev i 1863 købt af folketingskandidat H.J. Jespersen, der frasolgte det sidste fæstegods.

I slutningen af det 19. århundrede har der været mejeri på gården, inden det gik ind i Endrup Andelsmejeri. Bramming Egnsmuseum er i besiddelse af et stempel fra dette mejeri.

Efter skiftende ejere, bliver den i 1912, ligesom Bramming Hovedgård, solgt til Ribe Amts Udstykningsforening. Ud af de 550 tdr. Land forblev de 150 i hovedparcellen, som Christian Oxenvad overtager i 1914.

Efter en brand i 1913, hvor den gamle ladegård brændte, var tiden som herregård omme. I 1917 købte Jens Iver Lund sammen med broderen, Jens Jessen Lund, Endrupholm. Der var jo god plads i bygningerne, og der blev sommer-restaurant.

I 1919 indretter brødrene J. Lund afholdsrestaurant i hovedbygningen, som drives frem til 1956.

I 1944 overtog Clara og Magnus Madsen Endrupholm. Dets smukke beliggenhed med park, skov og Sneum å, gjorde det til et attraktivt udflugtsmål. Der var mange foreninger i omegnen der gjorde brug af dette. De ældres udflugt om sommeren fra Esbjerg kunne samle flere hundrede deltagere til underholdning og kaffe til dem. Det krævede over hundrede private køretøjer at komme herud fra Esbjerg. Egnens omliggende skoler benyttede også stedet til den årlige udflugt. Grundlovs og Sct. Hansfest blev også fejret her.

Det Endrupholm blev mest kendt for var, at Ribe Amts Gymnastikforening afholdt det årlige gymnastikstævne her med deltagelse af alle kredshold, samt Hermods elitegymnaster fra Esbjerg. Det vedrørte jo hele Ribe Amt, så der var som regel ca 3000 som overværede dette. Imellem voldgraven og åen var der en ø, og her blev stævnet afviklet. Mere lokalt var det med de såkaldte onsdagsballer. Den gang var der jo både piger og karle på omegnens gårde, og mange fandt nok deres tilkommende her. Ballerne varede kun fra kl. 20 til kl. 23; de unge skulle jo også være friske næste morgen

Endrupholm var et stort plus for Endrup og omegn.

Årlig ringridning, spejdernes sommerlejre; men også folkedans, dilettant, skydning, danseskole og grundlovsfester. Restaurationen lukkedes efter nægtet spiritusbevilling for tredje gang I 1956.

Frem til 1963 bliver der drevet landbrug på gården. Hvorefter man udstykkede yderligere, så der kun er 50 tdr. land tilbage. Mellem 1965 og 1969 drives der også hotel på gården. Herefter går gården mellem skiftende ejere. I 1987 er der store planer om et kongrescenter, men de går i sig igen.

Efter 1912 blev Endrupholm udsat for mange ombygninger i form af nye avlsbygninger og forskellige tilbygninger. Hovedfløjen fik i løbet af århundredet isat koblede, indadgående vinduer og skorstenspiberne bliver omdannet til blokformede piber. Da herresædet i 1919 blev indrettet til afholdsrestauration, blev sidefløjene indrettet til stald og derved blev det oprindelige tagbjælkelag ændret til stalddæk med hvælvinger.

Efter ejerskftet i slutningen af 1980’erne blev hovedfløjens pudsede lofter, flere skillevægge og begge trætrapper revet ned, ligesom alle gulve blev taget op. I 1991 blev anlægget istandsat og de fleste af de senere tilkomne bygninger fjernet og hovedbygningen samt forbindelsesfløje og sidefløje samlet i den ydre fremtoning med en ensartet vinduessætning og murbehandling og traditionelt udførte skorstenspiber. Ligeledes blev alt i det indre sat i stand og for en stor del genskabt.

På trods af fredning har Endrupholm været i stort forfald i det tyvende århundrede; men renoveringerne i slutningen af 1980'erne og  i starten af 1990’erne (Lars Hansen) bliver præmieret af Bramming Bevaringsfond.

Der er i haven rejst en mindesten for historikeren Oluf Nielsen, der blev født på Endrupholm.

Endrupholm er i dag ejet af Johan Hoffmann.

Ejerliste

( -1580)  Kronen

1580-1590 Claus Skeel ~ Mette Vonsfelt.

1590-1593 Mette Vonsfelt.

1593-1605 Christen Vind (Købt af Mette Vonsfeldt, slægtning, bror til Barbara Vind) ~ Margrethe Rantzau.

1605-1609 Margrethe Rantzau, gift Vind

1609-1643 Jørgen Krag ~ Anna Vind. (da. Christen Vind og Margrethe Rantzau)

1643-1663 Anna Vind.

1663-1672 Erik Krag (søstersøn af Anne Vind – køber gården) ~ Vibeke Rosenkrantz.

1672-1686 Vibeke Rosenkrantz.

1686-1708 Niels Nielsen (forpagter på Endrupholm, købt af Vibeke Rosenkrantz)- Anna Stefansdatter.

1708-1717 Anna Stefansdatter, gift Nielsen.

1717-1741 Stefan Nielsen Ehrenfeld (sa. Niels Nielsen og Anne Stefansdatter, opnåede at blive adlet) ~ Maren Schultz.

1742-1749 Christian Hansen Teilman ~ Christine Marie Reenberg/Maren Schultz (enke efter Stefan Nielsen Ehrenfeld).

1749-1788 Tøger Reenberg de Teilman (sa. Chr. Hansen Teilman) ~ Margrethe von Benzon/Sophie Amalie von Gersdorff.

1788-1801 Sophie Amalie von Gersdorff.

1801-1827 Thøger de Teilman (sa. Thøger Reenberg de Teilman) ~ Else Hansen.

1827-1833 Thøger Reenberg de Teilman (sa. Thøger de Teilman) ~ Hansine Vistesen.

1833-1862 August Carl Nicolai Nielsen (købt af Thøger de Teilman)

1862-1863 Skifteretten.

1863-1882 J.H. Jespersen.

1882-1912 H.J. Jespersen. (søn af J.H. Jespersen)

1912-1912 Ribe Amts Udstykningsforening. Det meste af godsets jord udstykkes.

1912-1914 Hans Adolf Jensen

1914-1916 Christian Oxenvad

1916-1917 Andersen

1917-1922 Jens Jessen Lund og Jens Iversen Lund.

1922-1944 Jens Iversen Lund ~ Louise Lund.

1944-1963 Magnus Madsen ~ Clara Lund (da. Jens Lund).

1963-1964 Tage Bærentzen.

1964-1965 Esbjerg Toldkontor – kreditforeningen.

1965-1969 Axel Haahr Nielsen.(hotel)

1969-1972 Anders Durup.

1972-1979 Bent Thomsen Pedersen

1979-1986 Knud Svarrer/Kalmargården.

1986- Merete Rasmussen.

1986-1991 Kreditforeningen Danmark.

1991-2001 Lars Hansen (omfattende restaurering)

2001- Johan P. Hoffmann

Den miljømæssige værdi ved Endrupholm knytter sig til det bevarede herregårdsmiljø med tilkørselsvejen fra vest, som fører ind til gårdspladsen, hvorfra anlæggets hovedakse og symmetri klart erkendes. Den anselige hovedbygning udgør her en fornem helhed ved sin kraftfuldt proportionerede, to stokværk høje midterfløj og de buede forbindelsesfløje til de lange, enetages sidefløje, der omslutter et fint brolagt gårdrum, der i nord er afgrænset ved store, gamle lindetræer.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Endrupholm ligger i hovedbygningen som del af et samlet herregårdsanlæg med have, sidefløje og gårdsplads. På traditionel vis vender hovedbygningens ankomstfacade og gårdspladsen ud mod avlsgården mod nord ligesom haven er sydvendt, hvilket er en disponering, der har været karakteristisk for herregårdsanlæg siden 1700-tallet.

Hovedbygningen er en karakteristisk repræsentant for en mindre herregårdsbygning opført omkring år 1800 på grund af sin langstrakte, rektangulære form i to etager. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til hovedbygningens klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facade, den taktfaste vinduessætning, granitsoklen og yderfagenes lette fremspring med den markante refendfugning, det markerede midterparti, de halvvalmede gavle og det opskalkede heltag med halvvalm. Hertil kommer bygningens sparsomme dekoration, der udgøres af den profilerede hovedgesims og hoveddørens sandstensportal. Ligeledes har den oprindelige fyldingsdør stor værdi på grund af sit rigt udsmykkede ydre med riflede pilastre og rosetter. Krydspostvinduerne med små ruder er i denne sammenhæng lidt tilbageskuende, men danner visuelt modspil til murværkets varierede teglstensfarver.

Sidefløjene underordner sig hovedbygningen med deres lavere højde, men indgår gennem materialeholdningen og udførelsen i en homogen sammenhæng med hovedbygningen. De krumme forbindelsesfløje understreger med deres form gårdrummet og helheden i anlægget.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens genskabte plandisposition med en forstuegang mod gårdspladsen og stuerne en suite mod haven. Den genskabte, dobbelte hovedskillevæg skjuler de tre skorstene og giver plads til en enkel ligeløbstrappe til overetagen. Her gentages den lange gang mod gårdspladsen og værelser mod haven. De lave sidefløje er i nyere tid indrettet i vest som tre gæstelejligheder og i øst til to store rum med nutidigt udstyr.

Der er tillige kulturhistorisk værdi ved hovedbygningens bevarede kælderparti i østenden, hvor de flade grathvælvinger og murstensgulvene, lagt i sand understreger historien. I det indre er der bevaret 1700-tals fyldingsdøre med en og to fyldinger samt messingkasselåse, ligesom nogle af vinduerne er ældre.

Den arkitektoniske værdi ved Endrupholm knytter sig i det ydre til det samlede anlægs sluttede form omkring gårdrummet med hovedfløj, buede forbindelsesfløje og lavere sidefløje. Endvidere til den rektangulære hovedbygnings enkle form og fremtræden med granitsokkel og murværk samt det ubrudte heltag med halvvalmede gavle. Murværksdetaljerne, herunder yderfagenes refendpudsning, hovedgesimsen med tandsnit, betoningen af midterfaget, samt den taktfaste vinduessætning giver hovedbygningen et solidt og alligevel herskabeligt udtryk. De horisontale linjer præger de symmetriske facader og markeringen af hovedindgangen med en sandstensindfatning og de dekorativt udskårne dørfløje sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Med sit blanke, mørkerøde murværk på en sokkel af tilhugne kvadre er Endrupholm typisk for egnens byggeskik og antagelig opført af Varde-murermesteren Mikkel Stobberup.

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedbygningens stuer, der er en suite beliggende ud mod haven, hvor placeringen af dørene enfilade underbygger bygningens herskabelige fremtræden. Interiørerne står i dag med nyere, men traditionelle overflader fra den store istandsættelse i 1991, men der er bevaret en række ældre fyldingsdøre med en og to fyldinger samt messingkasselåse. Ligeledes er nogle af vinduerne ældre.

Sidefløjenes arkitektoniske værdi knytter an til sammenhængen med hovedbygningen i proportioner og materialeholding. De harmoniske lave længer med ubrudt heltag og skorstenspiber i rygningen lægger diskret op til den to etager høje hovedbygning. Fløjenes indretning stammer fra istandsættelsen 1991, men er udført med kvalitetssans og hovedsagelig med traditionelle materialer.

De bærende fredningsværdier ved Endrupholm knytter sig i det ydre til det trefløjede anlægs symmetriske og grundmurede fremtoning med ubrudte, halvvalmede heltage og traditionelt udformede skorstenspiber. Homogeniteten i murværket og soklens udformning er en af de bærende fredningsværdier, ligesom den gennemførte pigstensbrolægning med ledesten i gårdrummet. Hertil kommer den murede bro og vestfløjens forbindelsesmur til broen, som angiveligt skulle stamme fra 1770.

Hovefløjens bærende fredningsværdier ligger i det ydre i den toetages bygning med en kælder under den østlige del, med teglhængt rødt heltag med halvvalm, ubrudte tagflader og tre traditionelle skorstenspiber i rygningen. Særligt skal fremhæves de karakteristiske, trekantede vinduer ved overgavlenes skrå sider. Hertil kommer samtlige murværksdetaljer, herunder det refendpudsede yderfag og hovedgesims med tandsnit, den oprindelige hoveddør med portalindfatning af sandsten samt de ældre vinduer og den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier i sidefløjene knytter sig i det ydre endvidere til de mange bygningsspor efter tidligere vinduer og døre, samt forbindelsesfløjenes festlige runde vinduer ind mod gårdspladsen.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier ved Endrupholm sig til hovedbygningens genskabte ældre planløsning i kælder, stue- og overetage, herunder den dobbelte hovedskillevæg samt forstuegangen mod gårdspladsen og stuerne en suite mod haven. Endvidere kommer de ældre døre og vinduer samt den grathvælvede kælder i østenden af hovedfløjen.

Kilder :

kulturarv.dk

Wikipedia

danskeherregaarde.dk

dylmer.sydvestnet.dk