Fagbevægelse
Det handler om SID - og fodbold
Han er fagforeningsmand – og socialdemokrat. Men hans hjerte brænder også for fodbold. Han hedder Magnus G. Nielsen, men de fleste kalder ham bare Magnus .Fodboldspillet har han haft i blodet fra barnsben: Som 13årig startede jeg sammen med min kammerat Villy i Tofterup-Starup en fodboldklub, fortæller han, der manglede nemlig en klub til det for folk i vores alder!Fagbevægelsen nød i mange år godt af hans indsigt og initiativ. Han kom til Bramming i 1964 og arbejdede på møbelfabrikker og fra 1969 ved kommunens vejvæsen. Dermed blev jeg, siger han, medlem af DASF (nu SiD), og jeg havde ikke drømt om, hvor stor betydning det ville få for mit fremtidige virke, siger han. Der blev hurtigt trukket på hans indsigt, viden og virkelyst, og afdelingens medlemmer betroede ham i 1972 stillingen som formand og bestyrer. Han satte sig på stolen i DASFs hus i Sct. Knuds allé, som afdelingen havde købt i 1960erne for 25.000 og der var han til 1982. I 1978 lavede afdelingen mødelokale på 1. sal- og med indførelse af EDB i 1984 er vi inde i den nye tid.
En af de meget gode oplevelser, jeg havde i min periode, var indførelsen af efterlønnen, mener Magnus Nielsen, for der var visselig mange af dem, der kom med i ordningen, som var »færdige« som arbejdere. Var ordningen ikke kommet, var der mange flere, der skulle have været på førtidspension, og samtidig ændrede levevilkårene sig, så flere fik økonomisk mulighed for at bruge ordningen. Han udelukker ikke, at de utallige A-kasseregler, der gennem årene er blevet udsendt til afdelingerne, har været med til at give ham grå hår: For deres omfang er efterhånden blevet helt uoverskueligt – uden at de tilsyneladende har haft den tilsvarende forventede gavn for de ledige - men nogle regler skal der naturligvis være!
Fællesorganisationen
Et helt andet lokalt problem, som Magnus G. Nielsen tog initiativ til at få løst, var genskabelsen af Fællesorganisationen. Den var blevet oprettet i 1934 som fælles organ for samtlige fagforbund, Socialdemokratiet og DsU – det var byen store fagforening Jernbaneforbundet, der tog initiativet. I praksis eksisterede den ikke fra 1970-1977, men fra 1978 var der igen 1. maj møder i Bramming. En anden del af arbejderbevægelsens virke var oplysningsarbejdet, hvor FO tog initiativet til dannelsen af AOF i 1958 - dygtigt ledet af K.E. Nielsen - der fungerede til 1985, hvor der blev oprettet et fælles AOF-kontor i Ribe.
I tilslutning til kommunesammenlægningerne blev DASFs afdelinger i Darum, Vejrup og Gørding lagt sammen med Bramming-afdelingen i 1965 og 1970. I 1999 havde afdelingen 600 medlemmer.
Også på det politiske felt blev der brug for Magnus Nielsen: fra 1. april 1978 sad han i byrådet for Socialdemokratiet og var medlem uafbrudt til 1994 - for igen i 1998 at sætte sig på taburetten. Ser jeg tilbage, så er det ligesom de første 16 år var de bedste, hvad det politiske klima angår. I den sidste tid har der været en del mislyde i byrådsarbejdet - men jeg håber, det retter sig, slutter Magnus.
Fodbolden ruller ...
Og nu tilbage til fodbolden: Interessen for spillet tog han med til Bramming i 1964, hvor han i begyndelsen var dommer. Men hurtigt blev han formand for ungdomsafdelingen, men ikke nok med det: også Boldklubbens formand, en post han beklædte fra 1969 til 1978. Her var han også med til at stifte Bramming Idrætsforbund (nu Idrætssamvirket). Sporten har bragt mig mange glæder, især arbejdet med de unge spillere under 18 år, siger han. Og hans indsats er blevet påskønnet: Han er æresmedlem af Bramming boldklub, tildelt JBUs sølvnål – og sidst JBUs guldnål!
Sporten har bragt mig mange glæder, siger Magnus Nielsen, socialdemokrat, aktiv indenfor politik og fodbold! (Privatfoto).
Jernbaneforbundet - den engang så store fagforening
Jernbaneforbundet for Bramming og omegn blev stiftet den 3. september 1899 med J.P. Klingenberg, Bramming som formand. Afdelingen dækkede området fra Holsted til Esbjerg og fra Bramming til Vedsted og havde 70 medlemmer. Mens de andre fagforeninger dengang hurtigt forsvandt, forblev Jernbaneforbundet som afdeling i Bramming til 1973. Jernbaneforbundet bestod af fast ansatte, underordnede, uniformerede funktionærer ved Statsbanerne, såsom pakmestre, konduktører, portører, depotarbejdere, ledvogtere osv. I 1934 blev der anskaffet en fane.
Jernbanearbejdere i gang ved perron 3 i 1979. (Foto i Byhistorisk Arkiv, Bramming).
Forbundet beskæftigede sig mest med arbejdsmæssige forhold. Det var dog også med til at arrangere juletræ og andre former for underholdning. Et eksempel på noget, der interesserede forbundet, var rengøring af signaltårnet. I 1962 var der forslag om, at rengøring og vinduespudsning skulle overgå til private (privatisering) da de ikke mente at kunne bestride dette samtidig med at skulle sørge for at trafikken blev afviklet forsvarligt. Der kom dog ikke noget ud af sagen.
Dette forbund havde i mange år en storhedstid indenfor fagbevægelsen i Bramming i kraft af sin størrelse - de tog initiativ til dannelsen af en fællesorganisation - til den i 1973 blev sammenlagt med afdelingen i Esbjerg på grund af struktur ændringer. Sidste formand var Emar Johansen. Hvor stor afdelingen var ved sammenslutningen er der desværre ingen efterretninger om. Det er paradoksalt, at mens der skete en udbygning af Bramming på alle områder, ser man de selvstændige fagforeninger forsvinde eller miste medlemmer på grund af rationaliseringer.
Det samme ser man i forbindelse med en vægtig fagforening i byen: Snedker/tømrer forbundet.
Efter århundredeskiftet skete der en udvikling indenfor snedkerfaget. Snedkerne i Bramming var de første der skilte sig ud og oprettede en selvstændig fagforening den 20. november 1904. Desværre findes der ikke protokolmateriale, men i 1970 nedlagde man afdelingen i Bramming, der havde til huse i Jernbanegade, og der blev oprettet en storafdeling i Vejen, hvori Bramming indgik. Formanden for Bramming afdeling var dengang Chr. Andersen.