Den store arbejdsplads - Bramminginfo

Da banen åbnede i 1874 var det ikke nemt for de der arbejdede ved banen at finde noget at bo i. Ikke stationsforstanderen, han boede jo på 1. sal i stationen, plus et par andre ansatte. Men de andre havde problemer. Der var nu kun et par stykker i starten – til gengæld var der ingen boliger i byen. Men i 1877 var der 3 som alle boede på Rottegården – ude på Ribevej 40. Her har de jo nok hygget sig.

De første portører var Hans Chr. Hansen og Klingenberg. Den tredje kan have været banearbejder Hans Nielsen Hansen der kom til byen i 1874. Nogle år senere boede følgende på stationen: Jørgen Sørensen stationskarl og Ole Jepsen Friis, portør. Desuden var der blevet ansat en elev, Theodor Lundberg. Stationsforstander Bovien havde vist fået løfte om en jernbaneassistent – og kirkebogen har en Niels Christensen som far til en dreng født i januar 1878 - han kan jo have været assistent. Så de første år ser der ud til at have været en 5-6 ansatte. Nu var toggangen jo heller ikke så hidsig i starten.

Personale 1892

Inden man blev jernbaneassistent skulle man være elev et par år. Elev Krause-Sørensen havde været løjtnant, men var så elev i Bramming, da følgende skete: En Aften blev der fra 2. Perron råbt: Eleven er kørt ned af tog 268. Maskine og 2 vogne gik over ham. Da jeg kom tilstede, var man ved at løfte Eleven op på Perronen, han var ved Bevidsthed, men Ansigtet var stærkt overløbet med Blod. Postbud Nielsen og jeg hjalp ham ind på Tjenesteværelset, og snart efter var han så kvik, at han kunde støtte på Benene og i en' spøgefuld Vending spørge efter sin „Embedshat". Nu, den værste Spænding var udløst, faldt jeg sammen og besvimede. Et Øjeblik efter kom Jernbanelægen Dr. Fenger ind og spurgte: Hvem af dem er dårligst ? Hvortil Eleven svarede: Tag assistenten, jeg kan bedre undværes.

Omkring denne tid var der en del assistenter i Bramming: Assistent Volkersen (der sluttede som godsekspeditør på Frederiksberg Station). P. Poulsen (senere stationsforstander i Bramminge 1929-35). Kaptajn Krogh (senere stationsforstander i Hurup) og H. Nielsen (stationsforstander i Brørup.) Men det betød jo ikke at der var 4 assistenter i Bramming, DSB flyttede regelmæssigt rundt på sine ansatte efterhånden som de steg i graderne, det var jo ikke noget alle brød sig om. Men det stigende arbejde betød at der omkring denne tid blev ansat en assistent til så der var to i alt.

Af portørerne omtaltes Jørgensen, Hougaard, Holst. Men der var fire på én gang. Så alt tyder på at der var flere ansatte end i de første år. Der var desuden 9 postbude tilknyttet stationen.

Løst ansatte

Til de omtalte tal skal lægges ekstraordinær arbejdskraft til banestrækningen, f.eks. snerydning. Fra 1910 er der et par eksempler på at ikke alt var problemfrit: Der var strejke i Ribe pga. strid om betalingen for snekastning, arbejderne forlangte 40 øre i timen og DSB ville kun give 37. Toget fra Ribe mod Bramming i aftes kl. 7.15 kørte fast i sneen ved Farup og for at få det gravet fri måtte DSB betale 40 øre i timen. Og på strækningen til Esbjerg: Strejke da overbanemester Rand ikke ville betale arbejderne for alle de timer de havde arbejdet med grusarbejde, det har tidligere kunnet lade sig gøre når der har været uorganiseret arbejdere, han havde hyret folk fra landet.

Overnatningsværelser

På to værelser ovenover restauranten kunne togpersonalet overnatte (togføreren for sig og togbetjentene for sig). For lokomotivpersonalet var der ligeledes værelser på remisen. Til værelserne leverede DSB alt nødvendigt møblement, undtagen lagener og betræk, som personalet selv havde med. Til brug på kolde vinterdage var der særlige siv-tøfler (sivsko?) der kunne tages på over alm. fodtøj og varme fødderne op. For personalet på remisen var der indrettet en bademulighed, men for stationspersonalet havde der intet ønske været herom.

Efter 1. Verdenskrig

Personalet synes at have været nogenlunde sådan:

Stationsforstander 1

Trafikassistenter 4

Kontorassistent 1

Elever 2

Overportører 2

Portører 12

Hjælpearbejdere 2

i alt 24

Omkring 1943 har vi et billede der viser 40 ansatte, inklusive kiosk og restauration. Et tal for omkring samme tidspunkt anføres som 90, men det omfatter alle kategorier: stationspersonale, banetjeneste og signaltjeneste. I dag er der en enkelt ansat på stationen hvis speciale er at lave ristede pølser, når der da er åbent.

To kamphaner, af A. Andersen, Bm Kmp.

Ældre kolleger har fortalt en historie om kontrollør Ahrensbach og hans dødsfjende overportør N. ’Kokkemand’ Poulsen. Sidstnævnte var dog ikke døbt med dette mellemnavn. De kunne ikke tåle at se hinanden! Det skete desværre en gang imellem, at Ahrensbach sov over sig, og så var det Poulsens yndlingsopgave at vække ham.

Dengang holdt en stor del af byens beboere selv høns med tilhørende haner, og på vejen galede Poulsen som en hane, hvorved han alarmerede alle hønsegårde i kvarteret så der blev en frygtelig galen.

Når han kom ud til Ahrensbach blev der kaldt på ham med høj røst, så ingen kunne være i tvivl om, at han nu igen havde sovet over sig. Det blev så forbudt at bruge Poulsen til denne opgave.

En dag var de to kamphaner gerådet i en vældig strid om et eller andet inde på kontoret og pludselig gik den vilde jagt, idet Poulsen forfulgte Ahrensbach rundt om det store dobbeltskrivebord, der stod midt i kontoret. Han svingede en hammer over hovedet og råbte: Jeg skal knuse dig, din lille lort.

Jo de har haft det hyggeligt i gamle dage.