Starten
Møllen - første industri
Da Bramming startede
Der er jo en historie om et Bramming der blev nedlagt i 1668, der er endda fundet spor fra stenalderen i Kirkebro - men der er mig bekendt ikke etableret nogen sammenhæng mellem den tids bebyggelse og det der startede med tværbanens anlæggelse og hermed Bramming station i 1874. Dengang var der simpelthen ikke andet end hede - og så Kikkenborg krogård. I starten kaldte alle derfor også byen for Kikkenborg.
Møller Poulsen har fortalt om hvad der var dengang han boede i Hunderup ti år før banen:Da jeg kom her til egnen, til Hunderup Mølle 1864, lå gamle Kikkenborg alene på det Sted omtrent hvor det ny nu ligger, ved Ribe-Varde landevej med lette agre mod syd men i øvrigt hede rundt omkring. En enlig lille beboelse lidt syd for på Mulvad, et sted til 1 á 2 køer hvor Anders Vejmand boede, der hvor siden Niels Penner[1] oprettede et gårdmandsbrug, men i øvrigt ingen beboelse i vid omkreds; man vidste næppe nok skæl mellem Hunderup, Bramming og Sneum Sogne, den gamle kroejer Poulsen havde pløjet et godt stykke ind i Hunderup sogn der hvor elektricitetsværket[2] nu er beliggende. Dette blev saa senere solgt sammen med Kikkenborgs øvrige grunde.
Møller Poulsen (1906) - Byens første industrialist
Lyng og Kikkenborg Krogård - sikkert det ældste billede af Bramming, fotograferet fra lyskrydset mod øst.
Den lille skole på Ribevej, tegnetaf Olaf Bak efter beskrivelse.
Storegade 1
Poulsen nævner Storegade 1 som det første hus: det første var en købmands hus som kroejeren lod opføre hvor siden købmand. P. Schou[3] lod opføre det 2 etages hus hvor nu Nilsson bor (materialhdl), det gik dog langsom(t) med byggeriet og dette foregik til at begynde med ikke paa Bramminge grunde, fordi dette paa den tid ikke var selvejendom, men hørte under Bramminge Nygaard, hvorfor de spidser af Hunderup og Sneum sogne først blev taget ibrug, derved fik byen en underlig figur som der ikke kom den regelmæssig(hed) i som findes andre steder.
Det købmandshus som her omtales har fotograf Olesen beskrevet som en butik med kolonialvarer i et lille, blåmalet hus ind mod banelinjen. Her havde købmand P. Schou forretning da han kom til byen i 1882. Men han rev det blå hus ned, inden han byggede det nuværende omkring 1895 - vistnok byens første 2-etages hus.
Det første hus
Poulsen beskriver hvordan det første hus i byen blev bygget: Det første hus som byggedes blev bygget af 3 i forening, nemlig kroejer Poulsen, H.P. Hansen, Hunderup Mølle og ejeren - Busk[4] - af Sneumgaard, der var ejer af grunden og blev indrettet med bageri[5]. Beliggenheden var meget uheldig til dette brug, der var på det sted hvor nu Nilssons enke bor. Men Kikkenborgs grunde var som før nævnt ikke til fals - først omkring 1887-88 blev Kikkenborg frikøbt og først da kom byggeriet i gang, men for at få en smule regler deri kom flere huse til at ligge i 2, ja enkelte endog i 3 Herreder. Jeg kan desværre ikke finde ud af hvor det kunne være, ad Tømmerby til? [6]
I den første bog om Bramming, forstander Agersnaps, står der: at det ikke altid var de bedste forhold, Bramminge bød sine pionerer, ser vi af, at en af dem i længere tid boede med kone, børn og ko i et lille "knæhus" med lyngtag og græstørvsvægge.[7]
En anden Poulsen
Der var også en anden Poulsen - men han var trafikassistent ved DSB, hed P.L. og ham vender vi tilbage til - han giver også en beskrivelse af Bramming som han oplevede den få år senere, i 1892 - faktisk den første trykte kilde til byens historie:[8]
Lokomotiv litra A på vej mod Esbjerg, bagved med hjørneindgang Jernbanegade 2, et af byens første huse.
Stationsbyen bestod af en vindmølle, en gammel landevejskro og en snes småhuse[9] med et forblæst udseende. Der fandtes enkelte haver, men de var ikke synlige udefra, idet der hverken fandtes træer eller buske, dette gjaldt dog ikke stationsforstanderens have ejheller den gamle lægebolig[10], hvor der fandtes enkelte Ribsbuske, skarpt afskaarne i en vinkel paa 45 grader af den barske vestenvind. Omegnen var ganske flad, og saavidt man kunde se helt uden trævækst.
Et stykke ud ad Ribe Landevej lå byens skole[11], en over al beskrivelse ussel rønne. Døre og vinduer var små, skæve og uden maling, den lå på et stykke bar hede uden gymnastikplads og uden antydning af have eller trævækst. En halv snes børn stod og krøb sammen ved den ene gavl. Lutter elendighed.
- men ved nærmere eftersyn vandt byen i indtryk:
Efter nogle ugers forløb svandt mit første triste Indtryk af byen og omegnen. Beboerne var tiltalende, overvejende tilflyttere, yngre energiske mænd og kvinder med gode interesser.
På solskinsdage forekom landskabet mig ret tiltalende, den brune lyng og de grønne rugagre klædte hinanden. Den vide udsigt omspændt af en høj himmelkuppel fyldt med lærkesang var nærmest pragtfuld; hverken før eller senere har jeg truffen en egn med så mange lærker som her.
Afgørende vækst i 1890erne
Skolebørnenes antal giver også et fingerpeg om hvornår byen får en størrelse. I Landbodagbladet kan man se at børnetallet på Bramming skole pr. 31.12.1896 var på 120 elever, året efter, i 1897 var det på 155[12]. Få år før, i 1893 begyndte skolen med 65 børn fordelt på 2 klasser, efter 4 år var tallet fordoblet og børnene fordelt på 4 klasser og der trængtes hårdt til en 5. klasse.
Borgerforeningens folketælling viste at indbyggertallet på to år var steget fra 298 til 693 i 1896.
Det konkluderende på byens start er, at man skal frem til perioden mellem 1890 og 1900 før der blev bygget huse i Bramming af nogen betydning. De første 20 år bragte ikke så meget.
[1] Måske skal der stå: Pemmer. Bak tyder navnet som Omme (VK 26.7.1986) [FT 1860 har en Niels Jensen Omme fra Krog i Grene, f. 1838, men ingen her på lav der er indført under Omme]
[2] Nu Bramming Egnsmuseum.
[3] Kroejer Poulsen lod i 1882 retten til købmandshandel og brændevinssalg gå til Peter Skov Pedersen, Kikkenborg, den mand der senere blev byens store købmand, iflg. Peter Dragsbo. Agersnap skriver: Schous forretning, der senere udvidede sig til isenkram og trælast, trak mange landboere til byen (side 133).
[4] Proprietær H. Busk ejede Sneumgård 1867-75.
[5] Bageriet blev i 1882 solgt til gårdejer Hans J. Vind fra Sønderhøe, de flyttede nu ikke til Bramming. FT 1890 omtaler to bagere, nemlig Karl Petersen, der var ansat hos møller Poulsen, og Kresten Andersen der er fra Hunderup og gift med Ane Jensen (deres barn Hans Peder på 2 år var født i Bramming) - de så ud til at bo i hus med husmand Peder Hansen (gift med Hansine Kjerstine Madsen).
[6] Iflg. Peter Dragsbo: Bramming – en stationsbys fødsel blev der i perioden 1875-85 næppe bygget ti huse.
[7] Erling Agersnap: Bramminge By. 1916, side 133.
[8] P.L. Poulsen: 47 år ved DSB. 1943-44. Bind 1, side 101-27, bind 2, side 162.
[9] Storegade nr. 31, 33, 37, 45, 53 og 57 var blevet udstykket fra 1880-86, bl.a. af læge Peder Andersen.
[10] Læge Peder Andersen var i Bramming 1880-84 og boede vistnok Storegade 29 (Sommerlyst), der p.t. nok er byens ældste beboelseshus. Den nye lægebolig, Jernbanegade 8 blev bygget i 1891. Når der blev bebygget her var det fordi gården her (plus nogle stykker i Tømmerby) var overgået til selveje og kunne udstykkes – i modsætning til Kikkenborg.
[11] Mulvad skole, Ribevej ca. 43, der var også en skole i Sdr. Høe, de blev nedlagt da skolen i Jernbanegade blev bygget.
[12] Fordelingen var i 1896: 50 fra Bramming, og 70 fra Hunderup (Ribevej og delvis Storegade). I 1897 var forholdet 85/70. Tidligere var det Hunderup der havde det største antal børn og haft den overvejende udgift til skolevæsenet.