Forsamlingshuset
Møllerens første dåd: Forsamlingshuset
Da byen var lille og alle kendte alle - og boligforholdene ikke var med gildesal i kælderen, skulle man naturligvis have et forsamlingshus. Det var de fleste steder det første offentlige hus efter skolen (og måske kirken). Således også i Bramming. Forsamlingshuset hænger historisk set sammen med bøndernes andelsbevægelse og var organiseret på sammen måde: De blev bygget - og somme tider også drevet - på baggrund af andelshavernes indskud. Når man som andelshaver holdt fest i forsamlingshuset var der måske visse privilegier i forholdt til husleje og madlavning. Det var forskellen fra den lokale kro - som det på mange måder var en konkurrent til.
Men lidt mystik er der omkring forsamlingshuset i Bramming. Det eksisterede kun i få år.[1] Gad vide hvorfor det forsvandt så hurtigt? Vores hjemmelsmand, møller Poulsen fortæller om forsamlingshuset som hans første offentlige opgave, som formand for Borgerforeningen[2] der var startet i 1895:
Hvor Pederstræde starter lå fra 1889 byens første forsamlingshus.
Min første formandsbestilling var så vidt jeg husker oprettelse af forsamlingshus(et) der hvor nu bager Svendsen boer.[3] Jeg var som før nævnt uvant med administration af offentlige sager men vi forhandlede om hvorledes sagen skulle angribes, det skulle oprettes på andele og på bredt grundlag med så mange andele som mulig, sognet og omegnen skulle være med, dels blev bestemt at andele skulle være à 100 Kr. hvoraf 5 skulle indbetales kontant. Vi inddelte så egnen i distrikter med 2 mand til hver, og feldttoget begyndte med pålæg om at der ikke måtte skydes over nogen, hvilket ville være svækkende for foretagendet, men alt lykkedes forholdsvis godt. Huset blev bygget af daværende bygmester Hermandsen.[4] De 5 kr. af hver andel nåede ikke ret vidt så vi måtte låne imod bestyrelsens kaution, selvfølgelig med regres til andelshaverne. Hvorvidt det juridiske hermed var i orden er vel tvivlsom men det blev ikke prøvet.
For at få folk til at tegne andele måtte vi selvfølgelig love udbytte, hvor stor kunne jo ikke bestemmes, men vi var vel ikke lige gode til at love, og viljen til at skaffe udbytte eller balance var der og begyndelsen blev gjort ved indvielsesfesten, der skulle betales entre af alle, flere af bestyrelsesmedlemmerne knurrede herover at de også skulle betale men det hjalp intet. Ved slutningen af den alvorlige del - hvilket bestod af at Paul la Cour fra Askov holdt foredrag om gymnastikkens gavnlige indflydelse på det menneskelige legeme - der blev derefter holdt dans med tilhørende beværtning, hvorved dannedes det første fund [fond].
Logebørn foran byens 2. forsamlingshus - det første blev solgt i 1897. I uniform til venstre J.P. Klingenberg og hans kone Elise yderst til højre. Bag hende huset på vesthjørnet Storegade/Pederstræde.
Kroejerens klausul
Det er en bekendt sag at den gamle kroejer Poulsen, der solgte grundene til bebyggelsen, påførte disse en klausul, hvorefter der ikke måtte drives beværtning af nogen Art, der kunne skade kroen - disse findes endnu. Denne klausul fik den grund hvor forsamlingshuset blev bygget ikke, men den gamle kroejer fortrød det, og bebrejdede mig at jeg havde lovet ham at der ikke holdtes beværtning, hvilket jeg vel og på en måde havde gjort, fordi jeg troede der kunne fås bevilling dertil til flere beværtninger. Om vi betalte noget for grunden erindrer jeg ikke, der regnedes vel med en fordel for kroen, at huset blev bygget, som det vel også var, men når huset overgik til andet brug skulle der betales med mindre det blev skole.
Den gamle Poulsen var en forsigtig mand, men var tillige en mand med gode tanker for det fælles samfund. Det hus blev meget benyttet til gymnastik, til stadige foredrag hvilket blev holdt i gang af en stående forening hvis formand i lang tid (var) den daværende stationsforstander Randel, der med megen iver røgtede hvad der blev ham overdraget ledelsen af.
Det fremgår altså at det ikke kun var til skæg og ballade, men både gymnastik og foredrag. Det sidste fortsatte til dels på Efterskolen.
Byens belysning
En anden opgave Borgerforeningen tog op, var byens belysning. Det forekommer jo mærkeligt i dag, men der var et par grunde til det. For det første var sognerådets flertal i Nørå og bønderne her har nok ikke indset nødvendigheden af gadebelysning. Den anden var, at Storegade var delt mellem tre kommuner. Men en ordentlig by skulle jo have gadebelysning, så fatter kunne se at finde hjem efter en anstrengende dag. Vi får følgende betragtninger:
Hvad vi først lagde os efter var at få byens veje oplyst og hertil anskaffede vi os pæle med lygter til petroleum med tilsvarende lygtetænder. Det var en selvfølge der måtte penge til overalt(?) men dette lod vi os påligne efter skøn og betalte uden kny.
Og marked og Landboforening
Som i dag var Bramming også i starten en handelsby. Det drejede sig om kreaturhandel og transport af dyrene fra byen med jernbanen. Der var også handel med og fabrikation af landbrugsredskaber:
Vi søgte om at få marked, dette begyndte med at vi foranstaltede opkøb af kreaturer og blev holdt langs vejen. Dette fik bestyrelsen en Holsted Tur for [til retten i Holsted. sh], men marked fik vi og dette er nu bleven til 3 Gang Marked årligt. Vi oprettede Landboforening og heri var Sjælen daværende kroejer Guttorm Sørensen.
Men både belysning og marked kommer jeg/vi tilbage til lidt mere udførligt.[5]
[1] I Bramminge Ugeblad nr. 52 står der at det blev oprettet ca. 1889 og vedtaget solgt den 6.2.1897.
[2] Dragsbo skriver: De næsten samme personer [herunder Møller Poulsen og kroejer Poulsen] som byggede lægehuset dannede et lille ’Udvalg til byens vel’ som opførte forsamlingshuset.
[3] Storegade 17. P. Svendsen var bager her fra 1923-26, så forpagtede han forretningen ud, han var gift med en søster til bagermester H.H. Flintholm sin kone.
[4] Snedkermester Kristian Hermansen havde i 1890 ansat 5 svende.
[5] Se afsnit Vandpytter og månelys - gader og veje og Sang, skrål og pokerspil – plus markedsgøjl