Nærved
Nærved
Kriteriet med 30 minutter til de nævnte steder passer ikke for punkterne herunder. Men stederne er alligevel et besøg værd.
Museet i Blåvand rummer arkitektur, oplevelser og fortællinger i verdensklasse. Kåret af besøgende som Danmarks bedste temamuseum i 2017.
Skjult under de karakteristiske vestjyske sandbanker ligger museet Tirpitz.
Museet blev indviet i sommeren 2017 og er en portal til den jyske vestkysts skatkiste af skjulte historier. Der er tale om en attraktion i verdensklasse midt i det fantastiske vestjyske kystlandskab, karakteriseret ved de hvide sandbanker med marehalm og klitheder dækket af lyng.
TIRPITZ skærer sig ind i landskabet og skaber en sammenhæng mellem det naturskabte og det kunstigt konstruerede. I modsætning til den tunge og invasive cementblok, der udgjorde den originale artillerifæstning med navnet ”Tirpitz”, er den nye konstruktion åben og integreret i landskabet.
”Den skjulte vestkyst”, ”En hær af beton” og ”Havets guld” er titlerne på museets tre permanente udstillinger, der hver især giver de besøgende en altopslugende oplevelse, som både er spændende og meningsfuld.
Den skjulte vestkyst
Udstillingen ”Den skjulte vestkyst” er den ultimative måde at gå på opdagelse i Vestjyllands historie.
Man kan give sig selv en rolig oplevelse i dagslys med mulighed for at undersøge den lokale historie gennem små, overraskende dioramaer, eller man kan prøve den mørklagte sejlads og komme ud på en betagende tidsrejse.
Havets guld
En imponerende, mystisk skov danner rammer for udstillingen ”Havets guld”, der efterlader de besøgende ramt af sand ravfeber. Man kan høre om myterne omkring tilblivelsen af de mange forskellige stykker rav og se de fantastiske smykker.
En hær af beton
De menneskelige fortællinger omkring opbygningen af Hitlers Atlantvold er temaet i udstillingen “En hær af beton”. I et landskab fyldt med bunkere og andre fæstninger med information om Anden Verdenskrig bliver de besøgende præsenteret for en række personlige historier og opleve spændingsfeltet mellem lys og mørke, det gode og det onde samt kærlighed og frygt.
Den originale fæstning
Den oprindelige kanonfæstning ”Tirpitz” blev påbegyndt i 1944 og nåede ikke at blive færdigbygget før den tyske kapitulation i maj 1945. Fæstningen blev bygget som en del af Hitlers Atlantvold og skulle beskytte vestkysten og i særdeleshed Esbjerg Havn.
To pansrede kanontårne skulle efter planen have været monteret på fæstningen. Hver kanon vejede 111 ton og kunne affyre granater på 800 kilo stykket.
Den originale TIRPITZ fæstning er en del af museumskomplekset og fortæller historien om en imponerende krigsmaskine. Besøgende kan selv gå på opdagelse og finde ud af, hvordan fæstningen ville have fungeret.
Naturpark Vesterhavet
Dette område indeholder meget flot og unik natur. En stor del af området er øvelsesområde hvilket faktisk er godt for naturen. Men det giver i perioder begrænsninger i adgangen nogle steder.
Det er et ønske fra flere sider at området gøres til "Naturnationalpark Vesterhavet".
Se her hvordan det kan gøres. Materiale udarbejdet af Rune Engelbreth Larsen
Kort over visionen "Naturnationalpark Vesterhavet". Udarbejdet af Rune Engelbreth Larsen
Her følger en beskrivelse af en del af lokationerne vist på kortet
Filsø var engang Danmarks næststørste sø. I dag er den en del af Naturpark Vesterhavet og omtales som ”Det botaniske mirakel”.
Fra stenalderen og frem til 1848 var Filsø nordvest for Varde en kæmpe hedesø. Med sine 2800 hektar var den landets næststørste sø. Men blot fire år senere blev det meste af vandet pumpet væk til fordel for landbrugsarealer og i 1940-1947 blev resten af søen afvandet og kultiveret. I alt 1200 hektar kom under plov, og der blev etableret en svinefarm på Langodde midt i området.
Filsø, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
I 2010 erhvervede Aage V. Jensen Naturfond Filsø med det formål at genoprette den oprindelige sø og skabe et unikt naturområde for både dyr og mennesker. Det skete to år senere, og Filsø er nu genopstået som en vigtig rasteplads for 234 fuglearter, herunder den sjældne sandterne, traner, hejrer, skestorke og havørne. Flere fiskearter er under etablering og naturelskere af alle nationaliteter strømmer til det nu 915 hektar store fugleparadis for at nyde det rige fugleliv. Og ja – ”sort sol” er også kommet til Filsø.
Søen har spillet en stor rolle helt tilbage til vikingetiden, hvor den var en åben fjord ud til Vesterhavet. Ved Henne Kirkeby lå der en stor vikingeboplads, som har haft cirka 375 små værksteder.
• Søområdet har været en vigtig ressource for landmænd, jægere og fiskere.
• Der er registreret 234 fuglearter ved søen siden 2011.
• Et net af vandre- og cykelstier, fugletårne og parkeringspladser giver unikke muligheder for at opleve Filsø.
Se mere materiale med smukke fotos her: https://danarige.dk/filsoe/
Grærup Langsø er en 33 hektar stor sø og ligger ca. 2 km fra Vesterhavet og 13 km nordøst for Blåvands Huk. Langsø er en næringsrig hedesø, der ligger imellem Vejers og Kærgård Klitplantage. Både søen og området omkring har en meget righoldig flora og fugleliv, og lokaliteten er kendt for at man kan se kronvildt på engstrækningerne øst for søen.
Grærup Langsø og dens omgivelser på i alt 250 hektar blev fredet i 1965. Fredningen af sø- og vådområderne er blandt andet sket for at forhindre yderligere afvanding og udtørring. Den er en del af Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage.
Krondyr ved Grærup Langsø. Foto: © Rune Engelbreth Larsen (Naturzonen.dk). Se mere om Grærup Langsø her: https://danarige.dk/graerup-langsoe/
En af landets største bestande af kronvildt findes i Oksbøl Krondyrreservat, hvor afvekslingen mellem skove og åbne vidder giver krondyrene optimale betingelser. De kan søge føde på Oksbøllejrens åbne hedearealer og dækning i Naturstyrelsens plantager.
Der er ikke tale om et indhegnet reservat. Reservatet er en aftale mellem Naturstyrelsen og Forsvaret om forvaltningen af krondyrene, der frit kan vandre rundt i store sammenhængende områder, mellem Ringkøbing Fjord og Skallingen.
Der er gode chancer for at få øje på de imponerende dyr i flere af plantagerne. Krondyr er strejfere af natur, så derfor flytter de sig hele tiden rundt i området.
Nogle steder byder dog alligevel på særligt gode muligheder. Vejers er hjertet i krondyrområdet, og her har Naturstyrelsen lavet to observationsskjul.
Fra p-pladsen ved Vejers Havvej er der ca. 10 minutters gang til ”Fårehuset”, som er specielt indrettet til krondyrobservationer. Fra husets vinduer er der udsigt ud over et åbent område, der grænser op til skovbrynet, hvor krondyrene ynder at holde til.
Der er borde og bænke i huset, så man kan spise sin medbragte mad.
Ved Urkokvej mellem Grærup og Vejers Havvej er der etableret en lille p-plads og adgang til en palisade, hvorfra der ofte kan ses krondyr på en lille eng.
Grærup Langsø mellem Vejers og Kærgaard Plantager er et af Europas bedste steder at se på krondyr. Fra Kærgårdvej er der udsigt ned mod søen, og her er der næsten garanti for at se store flokke af krondyr gå og græsse. Går eller cykler man ad Nødvejen vest for søen, er der også gode muligheder for at se de store dyr.
I brunstperioden i september kan man få en særlig intens naturoplevelse, når de store hjorte brøler til hinanden.
Fra p-pladsen Nørreenge i Kærgård er der etableret en sti til et observationsskjul i det sydvestlige hjørne af Filsø. Herfra kan der ofte ses krondyr, og der er et fint kig ud over Filsø, hvor man kan se forskellige vandfugle.
Området omkring Redningsvej i Blåbjerg Plantage er desuden et oplagt sted at kigge efter krondyr.
Danmarks Naturfond købte Vrøgum Kær i 2005 med det formål at bevare et af Vestjyllands sjældne ekstremrigkær.
Ekstremrigkær er en botanisk betegnelse for et lysåbent fugtigbundsområde med en særlig rig flora, præget af mange blomsterplanter og bladmosser, hvoraf flere er knyttet til kalkholdigt grundvand. De særlige jordbundsforhold giver vækstbetingelser for et meget varieret plante- og dyreliv, der er sjældent i Vestjylland.
Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det – men Vrøgum Kær rummer en særegen blomsterrigdom (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Landskabets historie
Vrøgum Kær er en betydningsfuld brik, når historien om Filsø skal fortælles. Området, der ikke har været opdyrket, indeholder den oprindelige Filsøs sydbred, dengang søen var størst. Der er også strandvolde og terrasseskrænter dannet i forbindelse med Filsøs afvanding gennem tiden.
Søen blev fra midten af 1800-tallet reduceret fra ca. 3000 ha til ca. 600 ha. Det er derfor vigtigt at bevare området som et landskabselement, der kan fortælle historien om en interessant del af Vestjylland, dels i sten- og bronzealderen og dels i 18-og 1900-tallet, hvor de store afvandingsprojekter skaffede
landbrugsjord til Danmark.
Vrøgum Kær har et stort fald i terræn - længst mod syd er der indlandsklitter skabt af flyvesand, som siden afløses af fattigkærsområder og mosaikker af flere andre naturtyper.
Kæret er også påvirket af udsivende grundvand, trykvand, hvilket giver særlige vækstbetingelser for en række plantearter. Længst mod nord findes områder med ekstremrigkær, der er en sjælden naturtype i det vestjyske og som er betinget af et højtliggende kalkrigt jordlag, hvilket også sikrer, at kæret har en meget rig blomsterflora med flere sjældne arter.
Kørevejledning
Vrøgum Kær ligger 4 km nordvest for Oksbøl.
Fra Esbjerg og Varde køres til Oksbøl og herfra ad Kirkegade/Baunehøjvej til ØsterVrøgum. Drej ad Filsøvej mod Kærgård. Vrøgum Kær nås efter ca. fire km kørsel - ved P-skilt ved Telefonvej på venstre side af vejen. Vrøgum Kær ligger på højre side af vejen.
Flora og fauna
Vrøgum Kær er et naturområde, der består af pilesump og pilekrat i mosaik med overgangsfattigkær og den meget sjældne naturtype for det vestjyske, ekstremrigkær. Kæret har tidligere været ekstensivt afgræsset, men har i en årrække været under tilgroning. Området er højt værdisat og er et specielt værdifuldt landskab som “trædesten” mellem andre naturområder. Efter Danmarks Naturfonds overtagelse er der igen kommet afgræsning i kæret og rydning af opvækst.
Der er registreret mere end 150 plantearter. Blandt de mere sjældne kan nævnes: tvebo baldrian, benbræk, spæd mælkeurt, leverurt, kødfarvet og plettet gøgeurt, sump-hullæbe, klokkelyng, mose-pors, tråd-siv, rundbladet soldug, loppe-, skede-, trindstænglet- og tvebostar samt mose-troldurt.
Kæret har også en stor artsrigdom af mosser, hvor der er registreret over 30 forskellige arter, bl.a. kær-gittermos (Cinclidium stygium), der kun vokser få steder i Danmark.
I kæret er der også et rigt insektliv samt mange frøer og firben, og færdes man roligt, kan man møde både rådyr og krondyr.
Naturpleje
Danmarks Naturfond købte i 2005 kerneområdet i det fredede Vrøgum Kær, ca. 13,5 ha. Kæret var under voldsom tilgroning og sammen med det tidl. Ribe Amt er der lavet en plejeplan, som igen gør kæret lysåbent til gavn for de mange sjældne planter.
Naturplejen består i manuel rydning af pil og nåletræer samt afgræsning med skotsk højlandskvæg. Midler til naturpleje, hegning og formidling er skaffet via Grønt Partnerskab mellem Danmarks Naturfond, DN Varde, Varde Kommune og af FødevareErhverv.
Vrøgum Kær er med i Danmarks Naturfredningsforenings projekt ”Giv naturen en hånd”, hvor der hvert år laves naturpleje af frivillige.
Se mere på www.dn.dk/givnaturenenhaand
Beskyttelse
Vrøgum Kær er en lille naturperle i det store Filsø-kompleks. Danmarks Naturfonds ejendom (13,5 ha) er en del af en større fredning på 35 ha fra 1987. Fredningens formål er at bevare den resterende del af den uberørte jordbund og de forskellige vegetationssamfund på Filsø-bassinets sydlige skråning samt at sikre ekstremrigkæret og de sjældne fugtigbundsplanter, der vokser her. Kæret er Natura 2000-område og en del af det habitatområde, der også omfatter Filsø og nogle af de store klitheder, bl.a. Filsø Hede
Lidt ekstra info om området
Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn
På skydeområdet skydes med skarpt, herunder med kampvogne og fra kampfly. Området blev taget i brug i 1929 samtidig med Oksbøllejren. Anledningen var, at hæren i 1920'erne havde anskaffet sig nyt feltskyts med en rækkevidde på op til 21 km, hvorfor man ikke længere kunne benytte eksisterende skydeterræner ved Jægersprislejren og Fuglsølejren nær Mols Bjerge.
Udover selve området, hvor Oksbøllejren blev etableret, opkøbte og lejede staten store dele af Kallesmærsk Hede, arealer nord og nordvest for Mosevrå Kirke samt arealer mellem Ål og Vrøgum Klitplantager, delvis ved ekspropriation. I 1932 udgjorde arealet i alt 2.600 ha. I løbet af 1930'erne blev det klart, at dette område ikke var stort nok, bl.a. pga. problemer ved overskydning af civilt område. Under 2. verdenskrig måtte man under pres fra den tyske besættelsesmagt udvide området. De første ekspropriationer fandt sted i 1941, og i løbet af krigen blev terrænet udvidet med 1.400 ha, primært den sydvestlige del af Kallesmærsk Hede samt områder vest for Ål og Vrøgum Klitplantager.
Fra omkring 1960 begyndte de militære enheder at bevæge sig med større fart. Midt i det eksisterende terræn lå landsbyerne Vejers og Grærup, hvilket skabte en “flaskehals” i øvelsesområdet, og behovet for et sammenhængende øvelsesterræn voksede. I 1967-69 erhvervede man derfor yderligere 2.183 ha ved ekspropriation, herunder 60 landbrugsejendomme, 116 sommerhuse, 147 sommerhusgrunde, 42 helårshuse og 47 delarealer. Undtaget fra ekspropriationen var områdets to kirker, Børsmose og Mosevrå. Ekspropriationen var en af danmarkshistoriens største og gav anledning til en del presseomtale. Den berørte 306 ejere og 29 brugere og beløb sig til 45 mio. kr. En del af de eksproprierede bygninger står endnu som “spøgelseshuse”. Vinduerne er blændet, og bygningerne vedligeholdes kun nødtørftigt. Derudover er der opført en række attraphuse i træ til brug ved øvelser. I 1995 blev den kunstige by Brikby anlagt nær Børsmose til brug ved militærøvelser i bykamp.
I 2001 blev området udvidet med 364 ha af Skov- og Naturstyrelsens arealer ved Oksby, Bordrup og Ål Klitplantager.
Nødvejen fra Vejers til Kærgård åbnede i foråret 1975. Vejen er normalt lukket for bilister, men kan bruges til at lede den civile trafik uden om øvelsesterrænet, når de normalt anvendte øst-vestgående veje til Vejers Strand, Grærup Strand og Børsmose er spærret pga. øvelse.
Natur
Hovedparten af området består af klit-, hede- og mosearealer, mens en mindre del – knap 500 ha – er skov. Området er landskabeligt set unikt og byder på rige muligheder for studier af landskabets udvikling, herunder sandflugtens og marskaflejringens historie.
Hedearealerne er yngleplads for en række sjældne hede- og hedemosefugle, bl.a. krikand, stor regnspove, hedelærke, hedehøg, tinksmed og stor tornskade.
Ca. en fjerdel af området er udpeget som meget følsomme områder, der så vidt muligt friholdes for øvelsesaktiviteter og ikke må benyttes på en måde, der forringer tilstanden. Dette omfatter en række fredede arealer samt en række søer med tilgrænsende moseområder. Søerne er af særlig botanisk interesse pga. den specielle plantevækst, bl.a. den sjældne Tvepibet Lobeli.
De fredede arealer omfatter:
Havsande mellem Kallesmærsk Hede og Vesterhavet består som noget særligt af tre rækker høje kystklitter og udgør et af landets længste og bredeste sammenhængende klitlandskaber.
Indsander på Kallesmærsk Hede.
Grærup Langsø på 30 ha er et af de mest værdifulde lokaliteter i terrænet. Her forekommer flere truede plante- og fuglearter. Fredningen omfatter et 250 ha stort område vest for søen, herunder den såkaldte bronzealderkystskrænt mellem Grærup og Børsmose.
Børsmose Hede henligger som den bedst bevarede og intakte hedeflade i øvelsesterrænet.
Børsmose og Mosevrå Kirker med omgivelser.
Udsigtspunktet Kløvbakke nord for Filsø er en del af den gamle kystskrænt.
Mindelunden på Kallesmærsk Hede (Husbjerg Klit) ligger i hedens sydøstlige del. Her lå seks frihedskæmpere begravet, de blev dræbt af den tyske besættelsesmagt i december 1943. I 1952 blev der her rejst en mindesten over de døde. Stenen havde i 600 år prydet indgangen til Varde Kirke.
Derudover rummer terrænet et antal fredede fortidsminder:
8 fredede gravhøje.
Et stort antal arkæologiske anlæg, overvejende bopladser, der ikke umiddelbart er synlige i terrænet.
Adgang
Skyde- og øvelsesterrænet ligger nær Vestkysten og er omgivet af en række sommerhusområder, hvorfor en total afspærring af området ikke er mulig. I forbindelse med ekspropriationen i 1967-69 gav forsvarsministeren tilsagn om, at området skulle være åbent for offentligheden, når det ikke blev anvendt til øvelser, dog af sikkerhedsmæssige grunde ikke i det primære nedslagsområde på Kallesmærsk Hede, der er afspærret permanent. På grusvejen Kallesmærskvej, der forbinder Vejers og Blåvand, samt på stranden ud for heden er der adgang, når der ikke er skydninger. I 1991 var dette 100 dage om året. De øvrige områder afspærres helt eller delvist efter behov. I 1991 var området helt lukket ca. 2/3 af året, ofte i flere dage ad gangen. Afspærringen sker under hensyntagen til ferieperioder og weekender, hvor den offentlige interesse for adgang er størst.
Offentligheden informeres om adgangsperioder via informationstavler i området samt ved annoncering i lokalpressen. I perioder, hvor der er afspærret pga. skydning, hejses røde kugler på signalmaster på markante placeringer i området.
Vesterhavet
Vesterhavet kan opleves langs kysten i hele Varde kommune. Ved Blåvand ( god udsigt fra Blåvand fyr ), ved Vejers strand, Ved Børsmose ( flot køretur gennem øvelsesterrænet. Stor chance for at se krondyr ), ved Henne strand og ved Nymindegab.
Naturpark Vesterhavet strækker sig over et 22.500 hektar stort område, der ligger som et bælte langs kysten i op til ni kilometers bredde imellem Blåvands Huk til Nymindegab. Den kystnære naturpark byder på mange forskellige naturtyper og området er præget af strande, klitlandskaber, hede, klitplantager og kystnære søer.
Fra syd til nord.
Vi starter ved Skallingen som ikke er en del af Naturpark Vesterhavet, men som er en del af visionen "Naturnationalpark Vesterhavet".
Udsigt til Skallingen fra Nyeng ved Ho Bugt, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Skallingen er en halvø i det nordlige Vadehav nord for Esbjerg. Den ligger mellem Blåvand og Fanø, og er cirka 7 km lang, med et areal på 2000 ha. Den er relativt nyt selvdannet land der først opstod efter en stormflod i 1634 ved havets aflejring af sand, og den er stadig under omdannelse. Skallingen er fredet og ejes af Naturstyrelsen. Skallingen er ubeboet, kun i en kort periode fra 1901-1909 har der været nogle beboelser for personalet ved fyret, der blev bygget på Skalling Ende i 1901, men det blev allerede i 1909 opslugt af havet, sammen med de tilhørende huse.
Skallingen eksisterede ikke før 1634, da en stormflod udslettede fiskerlejet Sønderside der er et sted syd for Ho. Langsomt har halvøen Skallingen udviklet sig, gennem 400 år. Skallingen afgrænses mod nord af Havnegrøften der er et vandløb, der markerer den gamle kystlinie mellem Oksby og Ho Bugt.
Skallingen indeholdt Danmarks sidste minefelt. Det er nu erklæret for ryddet.
Fra toppen af klitten på stranden ved Blåvand kan man overskue farvandet omkring Blåvands Huk. Kysten slår et knæk på 90 grader, og set fra oven har landskabet form som en stor pil, der peger mod vest. Ud for kysten findes et undersøisk landskab. Det blandt søfolk frygtede Horns Rev er sammensat af flere enorme sand- og grusbanker, der er aflejret både af havet og af smeltevandet fra de seneste to istider! Man kan fra klitten se bølgerne brydes over revet, og se vindmølleparken, der er opført på det lave vand. Horns rev strækker sig 40 kilometer mod vest. Trækfuglene bruger i høj grad revet som en form for affyringsrampe, når de trækker ud fra kysten og følger revet mod sydvest. Den dag i dag aflejrer havet fortsat store mængder sand på revet. Når det stormer, vandrer noget af sandet videre ind mod kysten og kan senere opbygge nyt land, f.eks. på halvøen Skallingen mod syd.
Klitlandskabet
Klitlandskabet adskiller sig fra det øvrige landskab ved at være dannet af vinden. Nogle klitter er tusinde år gamle, hvor andre kun er få hundrede år gamle, og visse steder ændrer klitterne sig år for år. Mange steder langs den jyske vestkyst tager havet hvert år et stykke af klitterne, hvilket flere sommerhusejere har erfaret på den hårde måde. I Danmark har vi mange steder lavet kystsikring ved at plante hjælme, som er med til at holde på sandet. Derved minimerer vi sandfygningen ind i landet, som i gamle dage voldte store problemer. Af mangel på bjerge herhjemme er mange høje klitter glimrende udsigtspunkter, f.eks. Danmarks højeste klit – Blåbjerg på 64 meter. Selvom 64 meter er meget her i Danmark, er der langt til klitterne i Sahara, der visse steder er over 200 meter høje. Klitlandskabet kan i Danmark inddeles i tre kategorier – yderst den hvide klit, herefter den grønne klit, og til sidst den grå klit. I takt med at vi bevæger os ind i landet, ændres plantelivet og dyrelivet også i klitterne.
Vrøgum Kær har ikke været opdyrket i århundreder, måske årtusinder, og indeholder den oprindelige Filsøs sydbred, dengang søen var størst. På trods af mange undersøgelser ved man ikke præcis, hvornår i oldtiden udbredelsen af søen var størst, men måske for 2-3.000 år siden, hvor vandet stod ca. 5 m højere end i dag. I Vrøgum Kær kan du finde strandvolde og terrasseskrænter dannet i forbindelse med Filsøs afvanding gennem tiden. Søen blev fra midten af 1800-tallet reduceret fra ca. 3.000 ha til ca. 600 ha på grund af landbrug. I dag er søen gendannet, dog ikke til sin største udstrækning.
Filsø-områdets dannelse
I Jægerstenalderen omkring 5.100 f.Kr. kom havet helt ind til den nuværende kystlinje ved Houstrup Strand på grund af landforandringer efter den sidste istid. Herfra blev der mod syd dannet en sten-odde, og datidens ’huk’ kom dengang til at ligge ved Vejers. De flade, runde sten, du finder på stranden mellem Kærgård og Henne stammer fra denne odde.
Filsø havde åben forbindelse til havet gennem en bred rende fra Kærgård mod syd. Omkring 2.500 f.Kr. mistede Filsø havkontakten, og blev fra da af ferskvandssø. Klitterne skærmede effektivt mod havets indtrængning, og vandstanden i søen voksede til over havets overflade. Den nuværende forbindelse mellem Filsø og havet gennem Henne Mølleå er sandsynligvis dannet fordi her var et svagt sted i den tidligere odde, hvor det højere vand fra søen kunne trænge ud. Selve Henne Mølleå er i dag rettet ud.
Tejnebjerget er navnet på den store klit på vestsiden af Filsø. Oppe fra klitten kan man overskue Filsø Hede og se ud mod søens nordlige del. Klitterne og heden er et resultat af tidligere tiders sandflugt. Sandet er oprindeligt transporteret ind mod kysten af havet, der dannede en bred landtange fra Blåbjerg ved Henne og sydover mod Blåvandshuk. På den måde blev Filsø, der efter istiden var en åben havbugt, lukket inde, og en ferskvandssø var skabt. På sandtangen, der i dag udgør den egentlige kystlinje har bevoksningen været sparsom, og vinden har kunnet flytte sandet langt ind over land. For 150 år siden var træer en sjældenhed her. De nuværende klitplantager er plantet netop for at bekæmpe sandflugten. Heden nedenfor Tejnebjerg blev fredet i forbindelse med den sidste store afvanding af søen i midten af 1900-tallet. På heden findes karakteristiske dyre- og plantearter, der har været knyttet til egnenes landskab helt fra før afvandingen og tilplantningen.
Løvklitterne i Kærgaard Plantage
Løvklitter er en sigende betegnelse for et ganske særligt naturfænomen. Klitterne er resultatet af tidligere tiders sandflugt på egnen omkring Filsø. Sandet var i flere hundrede år kilde til store problemer for den lokale befolkning, der var afhængig af den sparsomme landbrugsjord, og sandet dækkede tilmed hele skove. Således er det lave krat, der dækker klitlandskabet, i virkeligheden trækronerne fra store tilsandede egetræer. Man færdes altså i toppen af træer, der er syv eller otte meter høje, og som, på trods af den megen sand, er i stand til at overleve og trække tilstrækkeligt med sollys til sig gennem kronens blade. Ved løvspring kan man se, at træerne springer ud på forskellige dage og altså gennemskue, hvilke små ”buske”, der faktisk tilhører det samme træ. Træerne er lidt over 200 år gamle.
Fra Kløvbakken har du udsigt til Danmarks sjette største sø Filsø. Skruer vi tiden tilbage til stenalderen, var Filsø Danmarks næststørste sø efter Arresø. Dengang var det en saltvandsfjord eller bugt ved Vesterhavet, men igennem tiden har sandfygning lukket for havets indtrængen, og søen er blevet fersk. Da Filsø var størst dækkede den et areal på ca. 3.000 ha.
Kløvbakken har fået sit navn, da Vesterhavet i stenalderen gik rundt om kløvebakken på begge sider. På den måde blev havet kløvet i to, og deraf navnet Kløvebakken.
Stranden
Stranden i Nymindegab adskiller sig meget fra strandene omkring Blåvand. Hvor de er fulde af muslinger og snegle, er der her i Nymindegab stort set kun sten. Forklaringen ligger i at ud for Nymindegab er der rester af en gammel bakke ø, og ved Blåvand ligger der store sandbanker. Ligeledes skal forklaringen findes i kystens facon, samt i strandens hældning.
Ved Nymindegab bliver det hurtigt dybt, hvilket bevirker, at de lette snegle og muslinger ikke bliver liggende, når havets bølger skyller tilbage. Anderledes er det ved Blåvand, hvor der næsten ingen stigning er. Her bliver alt, hvad havet skyller op, liggende. Derfor er der også større chance for at finde rav i Blåvand, da det ”ravtøj” ravet ligger i, skylles væk i Nymindegab. Forklaringen på de manglende sten i Blåvand findes også i, at Blåvand er dannet af flyvesand gennem de sidste 6.000 år.
Landskabet ved Nymindegab er et landskab der altid har insisteret på at være menneskets aktive med- og modspiller, og er gennem århundreder blevet kraftigt ommøbeleret, først af hav, sand og vind og siden af mennesker.
Fjordens åbning til Vesterhavet var omkring 1845 vandret helt ned til Houstrup Strand ved Lønne. Materialevandringen var til stadig gene for sejladsen på fjorden, fordi tilsandinger var et tilbagevendende problem. I 1892 skabte man ved en gennemgraving af den yderste klitrække den såkaldte Nordmandskrog, der var en billig men også en kortsigtet løsning, da det ikke løste problemerne med tilsanding og oversvømmelser. Først i 1931 fik man en langsigtet løsning på gabets vandring, det skete med etableringen af slusen ved Hvide Sande.
Nymindestrømmen er i dag et klitområde med rester af det gamle udløb fra Ringkøbing Fjord - et naturskønt område med små søer, som vidner om områdets skabelseshistorie.