Koncept
Koncept[3]
Stensymposiet, der er nr. 3 i rækken, har deltagelse af anerkendte billedhuggere. Symposiet har tre hovedformål: At vise selve den kreative proces og give Bramming og omegns borgere den oplevelse, det er at se kunst blive til. At lave en skulpturpark af høj kunstnerisk kvalitet, af ’danske’ sten som skal bearbejdes efter en idé om form og indhold der klinger med idebaggrunden: Hvorfor Kaj Lykke? At videreudvikle kunstnerne gennem internationalt samarbejde og give dem en kulturel indføring i de mange kunstneriske oplevelser, man kan få i vores region.
De overordnede formål med Symposiet er:
Symposiets materiale er danske/nordiske marksten, som skal bearbejdes efter en idé om form og indhold. Vi vil ikke have ’malede sten’ eller konceptuel kunst hvor stenen er et vedhæng.
Symposiets ide er bygget op omkring renæssancepersonen Kaj Lykke. Med baggrund i Kaj Lykkes dramatiske liv, kan der let opstilles en række temaer: Kærlighed - svig - rigdom - flygtning - magt - død/henrettelse - krig - kongemagt - kranium - spøgelser - skønhed -elskerinde(r). Se bilag nederst.
På den centralt placerede plæne ved Bramming Egnsmuseum vil vi vise publikum, hvordan en skulptur skabes. Der vil være mulighed for gentagne besøg på området, således at man nøje kan følge med i udviklingen af en skulptur. De besøgende vil kunne følge den kunstneriske proces og være i stand til at diskutere og kontakte kunstnerne undervejs. Vi vil også gerne gøre symposiet til en kunstnerisk begivenhed, hvor der foregår musik, besøg af skoler og børnehaver.
Blandt symposiets daglige fans var Anne Margrethe Bertelsen - den dag kom hun med småkager.
Skulpturpark
Symposiet skal være centrum, ikke bare i byen men også i dens bevidsthed i mere end de 3 uger, hvor der virkelig sker noget: De færdige skulpturer vil senere indgå i en skulpturpark, der vil blive placeret, hvor befolkningen kommer: i et naturskønt område. Efter de to første symposier blev kunstværkerne solgt, og forsvandt i mange tilfælde ud af den sammenhæng, de var skabt i. Denne gang vil vi gerne bevare symposiets helhed. Bramming skal have en skulpturpark. Ikke et pompøst udflugtssted som Tørskind, eller monumentalt som Mennesker ved hav ved indsejlingen til Esbjerg. Men en skulpturpark der er tilpasset Bramming som en lille by i Vestjylland. Efter at have overvejet en del muligheder mener vi men bedste placering i forhold til natur, tilgængelighed, attraktivitet for hele kommunen - er den idylliske grusgrav i Vibæk.
Der var 12.557 mennesker der havde set og oplevet de to tidligere symposier. De har været i diskussion med kunstnerne, de har set stenene blive forvandlet, de har set, at kunst også er hårdt arbejde (det imponerer trods alt vestjyder!). Den interimistiske udstilling af sten, der er på pladsen ved Egnsmuseet, tiltrækker hele tiden folk: de kan godt li at være der, man sætter sig ned og nyder livet.
Vi synes det er vigtigt, at kunstnerne fra symposiet har været med til at præge bybilledet - også efter symposiernes afslutning. Det er godt, at man kan se sporene rundt om i byen. Det er en gave, kunstnerne har givet os. Men symposiet har også givet Bramming et ry, som byen ikke tidligere havde: kommunen med stenene. Bramming er blevet kendt i den store verden - det kan vi se af de mange ansøgninger fra hele verden. Det image vil vi gerne fastholde.
Symposiet havde blandt andet til formål: At vise selve den kreative proces og give Bramming og omegns borgere den oplevelse, det er at se kunst blive til.
Kunstnerne
Udvalget og kurator vil gennem samarbejdet imellem kunstnerne lægge op til, at man både på det personlige og på det faglige plan får lærerige oplevelser, så kunstneren udvikles teknisk, kunstnerisk og personligt. Vi vil, for at give kunstnerne en oplevelse og motivere til deltagelsen, arrangere udflugter og ekskursioner, hvor vi viser kunstnerne vores region og specielt udvalgte steder. Det sker over 3 dage under Symposiet. Symposiet betaler kunstnerens rejse, ophold og fortæring, derudover får kunstnerne et beskedent vederlag: en godtgørelse på ca. € 2.600 plus en mindre sum lommepenge Kunstneren skriver en kontrakt med Symposieudvalget og arbejder 3 uger i perioden august 2004: 8.- 28. august. Herefter er stenene lovet opstilling i en skulpturpark i Bramming. Vurdering af ansøgerne foretages af en censurkommite der består af kurator, repræsentanter for Symposieudvalget, lokale kunstnere og politikere.
Hvor skal skulpturparken være?
Bramming byråd har ved en ikke tilgængelig forhåndsaftale, vistnok, besluttet at skulpturparken skal være i en fremtidig park på Nygårdsvej hvor der blev plantet træer i 1995. Skulpturerne står stadig på pladsen ved Egnsmuseet. Vibæk forblev en drøm.
Symposieudvalget ville have foreslået kulturparken i Vibæk grusgrav/Vibæk Sø – en folkeligt sted i kommunens nordlige ende.
Parken ved Nygårdsvej som den så ud 1½ år efter symposiet – her vil byrådets politiske flertal lægge skulpturparken.
Hvorfor Kaj Lykke?
Den 5. juli 1699 faldt den danske adelsmand Kaj Lykke af hestevognen i et skarpt sving på vejen mellem to af Bramming Kommunes herregårde. Han brækkede halsen, og et punktum var sat for en mand, hvis liv var så mærkeligt og så tragisk. Kaj Lykke fik på forunderlig vis betydning for Bramming, selvom han kun levede i knap to år af sit liv her. En byfest, en golfklub, en vej, et tog, et hotel, en spejdertrop, en skydning, pølser og kager er opkaldt efter ham, og lokalt på egnen opstod der uhyggelige rygter om Kaj Lykkes spøgerier, hvor han ved nattetide rendte rundt omkring en kirke og en herregård i sin søgen efter sit hoved!
Kaj Lykke fylder meget, både på museet og i egnens historie, derfor valgte vi et koncept med udgangspunkt i renaæssanceskikkelsen Kaj Lykkes liv.
Det begyndte ellers så godt. Kaj Lykke blev født i 1625, og han tilhørte en af Danmarks rigeste adelsslægter. Han fik en god uddannelse i udlandet og opnåede allerede som ung høje poster i sit hjemland: Kongens kammertjener, lensmand, og i 1657 blev han oberst for sit eget regiment i krigen mod svenskerne. Men Kaj Lykke var først og fremmest landmand, og allerede som 23-årig fik han ansvaret for mange af faderens godser.
I 1655 arvede han 8 godser og talrige gårde over det ganske land og var dermed en af de rigeste unge adelsmænd i Danmark. I 1660 blev han gift, og året efter måtte han fyre sin ridefoged for fusk med gods regnskaberne. Det skulle vise sig at være en skæbnesvanger beslutning. 5 år tidligere havde han i et privat brev til en af sine elskerinder fortalt, at dron ningen gik i seng med sine tjenere. Denne elskerinde blev siden gift med den fyrede ridefoged, og han gik til kongen med det famøse brev. Kongen idømte ham i 1661 en kæmpebøde, som han ingen mulig hed havde for at betale, da alle hans godser var plyndrede under krigen mod svenskerne. Med hjælp fra hustru og venner flygtede han derfor til Sverige, hvor han levede i 24 år. Her forsøgte han at skaffe penge til bøden, men han måtte også skjule sig, da hans fjender stadig eftersøgte ham.
Kongen benyttede Kaj Lykkes flugt til at demonstrere sin enevældige magt, og i en stærkt manipuleret retssag i Højesteret blev Kaj Lykke dømt fra ære, liv og gods. Under overværelse af kongefamilien, regeringen og talrige københavnere hen rettedes den 5. september 1661 en dukke, livagtigt udført og iklædt hans normale tøj. En grotesk forestilling!
Da dronningen døde i 1685, fik Kaj Lykke tilladelse af den nye konge til at vende tilbage til Danmark. Her boede han i mange år sammen med hustruen på hendes svigersøns gods. Da hustruen døde i 1697, fik Kaj Lykke tilladelse til at bo på svigersønnens gods i Bramming, Her nåede han at bo i knap 2 år, inden han omkom ved den omtalte ulykke. Han blev begravet i en krypt under den lokale kirke, og da hans kranium blev stjålet fra graven et par hundrede år efter, gav det anledning til en hidsig europæisk debat om kranier og raceegenskaber. Kaj Lykkes kranium var nemlig meget lille og med stærkt skrånende pande. Nogle forskere mente derfor, at han måtte have været dum, men i dag ved vi, at han var særdeles velbegavet og vistnok også en meget smuk mand. Han gik for at være meget pigeglad.
Tyveriet af kraniet satte lokalt gang i uhyggelige rygter om Kaj Lykkes spøgerier, hvor han ved nattetide rendte i sin søgen efter sit hoved.