Røde Bro
Navnet herover giver ikke meget mening for den unge generation. Det gør navnet til gengæld for den ældre generation.
Ser man broen i dag, er den ikke rød - hvilket man jo ellers kunne forvente af navnet. Der er lagt mange kræfter i at give broen dens røde farve tilbage. Alle har været enige om at det burde gøres. Finansiering af materialer og arbejdskraft har også været på plads. Hvorfor er broen så stadig ikke rød? Mere herom senere.
Først lidt om stedet.
Da isen for knap 20.000 år siden begyndte at smelte væk fra sine positioner ved Vejen, fossede store smeltevandsfloder mod vest over det nøgne land og aflejrede vældige sand- og grusmasser på de lavere dele af Vestjyllands gamle istidslandskab. Når istidslandskaberne fra næstsidste istid kaldes "bakkeøer", skyldes det netop, at de som "øer" ragede op over de sandede og velsorterede smeltevandslag. Hvis disse smeltevandslandskaber er meget brede, kaldes de for hedesletter, mens de i den smalle og langstrakte form kaldes for "smeltevandsdale". i Bramming området er det først og fremmest de smukke smeltevandsdale - Sneum å-dalen og Holsted å-dalen - der er det bærende element i egnslandskabet. Ved broen slynger Holsted Å sig her smukt gennem sin smeltevandsdal, omgivet både mod nord og syd af træbevoksede bakkeø-skrænter.
Udflugtsmål
I de tider da skibe var af træ og mænd af jern, var området et yndet udflugtsmål. Det var i bekvem cykelafstand fra Bramming by.
Da skibe var af jern og mænd af træ, var stedet stadig et udflugtsmål. For mange var det nu for besværligt at komme dertil med cykel, men nu var bilen jo et almindeligt og bekvemt transportmiddel. I dag og i fremtiden hvor mange skibe er af plastic og mænd af gummi, er stedet mest et smukt område man kører igennem i bil. Man ser måske et par ældre mennesker der har parkeret cyklerne og nyder deres medbragte mad - og mindes da broen havde en anden farve.
Selvom der i dag er et stort udbud af aktiviteter, så snyder man sig selv hvis man ikke en smuk sommerdag smører en madpakke eller medbringer en sandwich og tager bilen eller cyklen ud til stedet og blot sætter sig et godt sted og lader roen falde over sig. Man kan nyde det stille vand og den smukke udsigt. Det er lise for sjælen - og det er gratis.
Og hvad var det så med den farve?
I begyndelsen af 0-erne trængte broen til en renovering. Oplægget til renoveringen gik på at bevare broen og dens røde farve - resultatet en halv million kr. senere var en holdbar og næsten vedligeholdelsesfri bro - men den var ikke mere rød. Den var "naturfarvet". Nogle ville kalde fraven grå.
Beboerne i Terp var ikke tilfredse. "Den bro hedder den Røde Bro. Den har været rød i mange år, og det skal den være igen".
Beboerne var utilfredse med både farve på, og udseende af broen. Den utilfredshed deltes af mange Brammingborgere.
I 2009 så det ud til at kampen for at få broen malet rød, var vundet.
Argumenterne om at broen i flere generationer har været et udflugtsmål for cyklister på tur, og også var et yndet motiv når brudepar skulle fotograferes, blev hørt af byrådspolitikere fra Bramming, og da også lokalrådet i Bramming støttede op om projektet, så det ud til at projektet med at bringe den røde farve tilbage ville lykkes.
I 2010 blev der arrangeret en gang røde pølser ved broen. Der deltog ca. 150 mennesker og der blev nedsat et brolaug på 5 personer. Lauget bestod af lokale beboere og 2 fra Bramming lokalråd.
Og hvorfor er broen så stadig ikke rød?
Da træet på broen blev fornyet, blev det udskiftet med vedligeholdelsesfrit hårdt afrikansk jerntræ.
Det er en sort der ikke kan males. Hvis der påføres maling vil det virke som en "indpakning" og træet vil ødelægges indefra.
Så - hvordan kan man give broen den røde farve tilbage uden at male den?
En løsning kunne være at rive det eksisterende ned og udskifte til noget træ der kan males men som så ikke vil have den lange holdbarhed.
En anden løsning kunne være at male broen og så skifte træet når det var ødelagt af den behandling.
En tredie løsning kunne være at påsætte et "falskt" rækværk med et par centimeters afstand til hårdttræet. Dette rækværk kunne være af almindeligt træ der holder knapt så længe, men som kan males (rødt).
Man ville derved få både udseende og farve tilbage - selvom den grå konstruktion stadig vil være der. Det vil dog være den røde konstruktion man vil lægge mærke til. Man kunne kalde det en kulisseløsning.
Der er fremkommet andre forslag til løsninger, men åbenbart ikke en brugbar idet broen stadig i 2021 fremstår som grå-