Wellings Landsbymuseum - Bramminginfo

Wellings Landsbymuseum er et lokalhistorisk museum nær landsbyen Lintrup mellem Ribe og Vejen og 23 minutter og 23 Kilometer fra Bramming.

Kunstneren og samleren Søren Welling (1917-1996) samlede fra 1971 og frem til hans død store mængder kulturhistorisk interessante genstande, spændende fra sten til landbrugsredskaber.

Han flyttede til stedet i 1964 og begyndte i 1973, af genbrugsmaterialer hentet i omegnen, egenhændigt at opbygge en lille museumsby, der viser livet i en typisk jysk landsby omkring 1900.

De sammmenhængende bygninger endte med at omfatte i alt 36 rum med bl.a. en lille kirke, købmandsbutik, krostue (hvor man er velkommen til at nyde sin medbragte madpakke), skolestue, postkontor, frisørsalon, stald + diverse beboelsesrum.

Wellings Landsbymuseum er et stykke kultur der er helt unik, det er Danmarks mest særprægede museum, hvor man kan gå på opdagelse i en hel landsby fra omkring år 1900.

Søren Welling, der egenhændigt har bygget museet, har været en samler hele sit liv, og der er under opførelse af museet kun anvendt genbrugsmaterialer som han selv har indsamlet. Byggeriet tog sin begyndelse i 1973 og fortsatte indtil Welling´s død i 1996.

Søren Welling har ikke gjort brug af arkitek, ej heller søgt om byggetilladelse. Hans filosofi var “Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse” Dette forhold er dog bragt iorden.

Landsbyen er bygget som små huse, og man finder skolestue, købmand, frisør, posthus, karlekammer, soveværelse, stuer fra klunketiden og meget meget mere. Helt speciel er kirken, der i nyere tid har været anvendt i forbindelse med vielser.

I alt 36 rum med hver sin historie, selv en krostue hvor man kan nyde sin medbragte madkurv.

Der er en stor samling af gamle landbrugsmaskiner, værktøj anvendt af skomagere, fiskere, tagdækkere, biavlere, ja, stort set alt hvad der har været af håndværk anno 1900 er repræsenteret.

Søren Welling startede sit livsværk med at samle sten, flinteøkser og lignende. I dag er der en stor flot stenaldersamling, der sammen med klædedragter, legetøj, bøger m.m. gør det til en oplevelse at gå gennem rummene, hvor man næsten føler bygherrens nærværelse, og sagtens kan forestille sig alle de gøremål han har haft gang i.

Oplevelsen ved at gå gennem museet, fornemme hvordan vore bedsteforældre´s og oldeforældre´s dagligdag var, forstærkes af, at her må man røre ved tingene. Har du lyst til at stryge hen over lysedugen på bordet, røre ved et maleri, vugge lidt med dukken i dukkevognen eller andet, så gør man det. Der er ingen skilte med teksten “De udstillede effekter må ikke berøres”

Byggeriet viser tydeligt at Welling ikke har rådført sig med en arkitekt, men det er lige præcis det der gør det så spændende, og absolut et besøg værd. Går man igennem de mange små rum kan man ikke lade være med at tænke på, at hvert et bræt og hver en sten, ja, alt, simpelthen alt, er indsamlet og opført af én mand – Søren Welling.

Søren Rasmus Welling blev født i 1917 i Skanderup ved Lunderskov. Født under små kår i en stor søskendeflok. Søren Welling startede som landmand, men hans hovederhverv var som kunstmaler (underviste også) og lidt billedhugger.

Han begyndte derfor at indsamle uanede mængder af bevaringsværdige og sjældne sager, man kunne forestille sig fandtes omkring den tid. I 1976 begyndte Søren Welling så at bygge. Han indsamlede genbrugsmaterialer fra omegnen, og byggede deraf små sammenhængende huse, i hvilke man kan finde skolestue, købmandsforretning, stuer, soveværelse, karlekammer og forskellige værksteder. Søren Welling var både arkitekt og bygherre, og han spurgte ikke om byggetilladelse. “,Hvis man ikke spørger får man ikke nej” var hans devise.

Søren Welling var ikke medlem af folkekirken, alligevel byggede han en kirke.

For som han sagde: “Kroen skal jo være der og kirken kan vel ikke undværes”

Søren Welling levede i sin egen verden. Men når han gik på prædikestolen i kirken, fortalte han levende og sprudlende til interesserende gæster. Han forrtalte om sin verden, uden love og regler, uden renter og krig. `

Søren Welling var gift to gange og havde syv børn. Han døde i 1996, hvor han blev bisat fra sin egen kirke

Som noget ret unikt har museet gratis rundvisning hvis du forinden har kontaktet museet og lavet aftale om dette.

Stedet er velegnet i en undervisningssituation hvor emnet er landsbyliv i begyndelsen af 1900-tallet.

Genstandene er historisk korrekte men bygninger og den kronologiske sammenhæng er ikke nødvendigvis korrekt. Dog skal man huske på at alle de genstande vi har i vort eget hjem, jo heller ikke nødvendigvis er fra samme år.

Modsat mange andre museer må udstillingsgenstandene gerne berøres.

Du kan prøve at sidde i en grå Massey Ferguson eller sidde ved en skolepult. Har du lyst til at stryge hen over lysedugen på bordet, røre ved et maleri, vugge lidt med dukken i dukkevognen eller andet - så gør man det.