Jernbanen
Poulsen og jernbanen
Assistent P.L. Poulsens redaktørarbejde var selvfølgelig præget af hans livsgerning ved etaten, DSB. I Ugebladet finder man udførlig omtale af de nye takstbestemmelser i forbindelse med en toldaftale om import af tømmer til papir fra Sverige, DSB-kontorets åbningstider – der jo var en del mere servicemindede end hundrede år senere. Det faldt også i hans lod at skrive om den tids store togulykke, Gentofteulykken. Men ellers var det diskussionen om diagonalbanen, der prægede situationen. Det førte senere til banen til Funder, men først i 1916. Hans navnefælle med vindmøllen, Niels Poulsen, har skrevet om det i sine erindringer:
Der var nedsat en jernbanekomite til at undersøge hvor der tiltrængtes jernbaner. Det blev da bestemt i et møde i borgerforeningen at der skulle forsøges på at få en bane gjennem Midtjylland og vi skulle skrive til Herning sogneråd om den kunne ønske forbindelse med os, da vi regnede med, at dette ville være den rette tilknytningspunkt. Men Herning gjorde grin med os og skrev i bladene at de var tilbudt at komme i forbindelse med store Bramminge, men ønskede ikke forbindelse denne vej.
Men nu var sagen reist og det varede ikke mange dage før vi fik brev fra Silkeborg at man der var villig til at tage sagen op, og berammede møder (blev) afholdt vejen langs for at høre stemningen. Det første møde afholdtes i Bramminge hvor der allerede blev slået et slag for at få banen over Agerbæk til Esbjerg gjennem de for Bramming liggende nordlige sogne, hvilket krydsede vore planer.
Der blev nu udvalgt 2 mand til at overvære møderne de forskellige steder og hertil blev valgt stationsforstander Randel og læge Fenger. Der blev gjort et stort arbejde for sagen. Vi havde i bestyrelsen en jernbane-assistent Poulsen der var på tæerne med lange spalter i et ugeblad han redigerede og han sørgede for at det var fremlagt hvor møderne holdtes.
Der opnåedes enighed om baneanlæget uden at endepunkterne var bestemt, og herom havde vi at døje med Esbjerg, der mente at have ret til som udførsels-havn at sluge alt. Jeg erindrer et møde vi havde i Esbjerg hvor vi stredes ½ dag om ordlyden af en adresse til rigsdagen, hvor Esbjerg ville der skulle så udførselsstedet, som vi så fik forandret til udførselsstederne, hvortil vi også regnede sydpå.
Jeg havde på den tid et ærinde i ministeriet i et andet øjemed angående Bramminge og dette førte chefen(?) Ind på også at omtale den midtjydske bane med endepunktet i Bramminge (som) ville have byens vækst til følge, hvortil jeg bemærkede at endepunktet for denne endnu ikke endelig bestemt, dette mente chefen(?) Dog var temmelig sikkert. Da det Baade var ministeriets og kommissionens forslag for at tage forbindelsen sydpå.
Tanken om en |længde|bane gennem Jylland har vel nok været rejst tidligere, samtidig eller kort efter at tværbanen er anlagt i første halvdel af 70serne, men har siden slumret indtil den fra vor side er reist i slutningen af århundredet. Dette er måske mere end nulevende har anelse om, [at det] var borgerforeningen i Bramminge der reiste sagen.
- dette anføres som eksempel på lobbyarbejde fra Brammings side anno 1898.