Lystanlægget - Bramminginfo

Som en grøn oase ligger Lystanlægget midt i Bramming. At vi i dag kan forestille os at gå i en skov midt inde i Bramming by, skyldes en række fremsynede mænd der i Brammings pionertid, havde visioner om en park til byens gavn.

At den her beskrives så indgående skyldes at den gennem tiden har betydet så meget for byens trivsel. Mange unge mennesker er blevet til par til et af de arrangementer der har været afholdt i Lystanlægget. Mange grundlovsmøder og sangstævner har været afholdt. Mange midsommerfester - vi ville vel i dag kalde dem byfester.

Men vi må værne om anlægget. Fornemmelsen af at gå i en lille skov forsvinder når bebyggelsen omkring anlægget laver rydninger i skoven. Det er sikkert attraktivt fra en bebyggelse at kunne kigge lige ind i en skov - knap så attraktivt er det at man inde fra hvad der skulle være en skov kan kigge lige ind på en bebyggelse. Man må håbe at de ansvarlige for anlægget vil lade beplantning vokse op, der kan "skjule" bebyggelsen - så man ser natur i stedet for bygningsdele når man færdes i anlægget.

Nu vil jeg overlade ordet til Olaf Bak, i form af en artikel fra lokalårbogen. Jeg har ladet artiklen blive afbrudt af klip fra aviser og af et klip fra Dylmers hjemmeside.

Lokalårbogens redaktion har bedt mig om at skrive en jubilæumsartikel om Bramming Lystanlæg, der 2007 runder de 100 år. Men hvad i alverden skal man skrive om et lystanlægs træer, der alene har koncentreret sig om denne ene opgave, som var dem tiltænkt: nemlig at gro, at vokse op, at give læ - og som har udført denne opgave? Hvad mere er der at sige?

Jo.

Det er slående, som vi ligner hinanden, træerne og vi tobenede: indgående pasning og omsorg i starten, så følger en periode, i hvilken der hæges om opkomlingen i større eller mindre grad, indtil der indtræffer en periode med fuld vækst, udfoldelse, udstråling af livskraft og skønhed i forskellige grader, fulgt af en sideløbende virksomhed med at udøve og udfylde den mission, som fra starten var tiltænkt/tildelt træet eller os. Når den periode er forløbet, som er karakteristisk for hhv. såvel træer som mennesker, bliver begge til støv eller jord. Naturloven vedr. kredsløbet har talt sit smukke og tidløse sprog.

Eller en del af den. For lystanlægget består jo fortsat, i bedste velgående i øvrigt, men de mennesker, der etablerede det, er for længst borte og andre og nye mennesker står og passer på det smukke anlæg, som just passerer de 100 år.

Da enhver ved selvsyn kan orientere sig om jubilarens befindende, skal disse linjer derfor især handle om anlæggets start – med nogle sideglimt fra hændelser gennem de forløbne 100 år.

Omgivet af en grøn by og egn kan det nok for de fleste være lidt vanskeligt at forestille sig, hvilket mod og fremsyn, som de mennesker besad, der for 100 år siden tog initiativet til at plante træer, tilmed et helt lystanlæg, i dette forblæste område. Endnu op omkring midten af 1900-tallet var der mennesker her på egnen, der levede i den overbevisning - og mere eller mindre klart gav udtryk for den – at »det ka' da ikke betale sig at plante noget her, for det kan jo ikke gro i denne magre egn og skarpe vestenvind.«

Ejerne af hhv. »Hedvigsminde«, Nr. Høevej, og »Grygård«, Vardevej, var et par af de meget få med den modsatte opfattelse. Her var træer og læ. De færreste véd, at lystanlæggets rette navn egentlig er A/S Bramminge Plantage. Fra start blev projektet faktisk kaldt sådan, og der blev udstedt aktiebreve. Folk købte disse og troede, de nu var aktionærer. Forholdet er imidlertid dette, at selskabet aldrig har været noteret i aktieselskabsprotokollen. Så køberne var blot almindelige medlemmer af en slags forening - betitlet med et aktieselskabs-navn. Men det virkede uanset navnet. Træerne var ligeglade og groede godt i den stride vind.

Skønt anlæggets første protokol er intakt - og endnu i brug - vides der intet konkret om, hvordan ideen til et sådant anlæg opstod. Det er helt indlysende, at der må have været nogen, der ved givne lejligheder har ymtet noget til hinanden om det gode og nyttige ved et lystanlæg, og så blev ideen moden til fremsættelse, men det var faktisk en forening, der tog det indledende skridt: Bramming Ungdomsforening. Dens bestyrelse indkaldte til det allerførste, orienterende møde.

Bramming Ungdomsforening havde forud på et møde i eget regi drøftet betimeligheden i at søge anlagt et lystanlæg, og på det nævnte, orienterende møde blev der nu nedsat et arbejdsudvalg, som skulle tage sig af sagen samtidig med, at det supplerede sig med formændene for hhv. Håndværkerforeningen, Håndværker- og Industriforeningen, Bramming Borgerforening samt De samvirkende Afholdsforeninger - altså forbindelse bagud til et ret bredt udsnit af den lille, da 33 år gamle nybyggerbys indbyggerel. Dette udvidede udvalg indbød til et nyt, orienterende møde, som blev holdt på Hotel Kikkenborg fredag d. 12. juli 1907. .

De ca. 80 mødedeltagere skred hurtigt til værket, idet man prompte vedtog at etablere et aktieselskab, som skulle realisere planerne om et lystanlæg i Bramming. Her blev det egentlige arbejdsudvalg nu nedsat og fik følgende medlemmer: redaktør A. Thomsen, gartner Jeppe Noe Hyldahl, boghandler Marius Hansen, sagførerfuldmægtig H. P. Ludvigsen og mægler Th. Thomsen. Udvalget blev bemyndiget til at supplere sig med indtil 4 medlemmer. Lørdag d. 13. juli holdt udvalget sit første møde, på hvilket man besluttede at indhente tilbud på et jordareal, ligesom man besluttede at indlede aktietegning. Der indkom 3 tilbud på jord, der omfattede arealer på hhv. 5, 10,5 og 20 td. land. Fredag d. 23. august dannede man aktieselskabet Bramminge Plantage, og d. 11. oktober vedtog man at købe det areal på ca. 5 td. Id. som var indgået tilbud om fra Hans Sørensen. (Hans Sørensens erhverv og bosted er ukendt i skrivende stund).

Efter et forgæves forsøg med vognmand P. Mortensens pløjeredskaber (som ikke gik dybt nok) blev pløjning og grubning af arealet overdraget vognmand Magnus Pedersen, Esbjerg. Han kunne pløje i en dybde af 16 tommer (40,5 cm). Efter denne omgang var jorden klar til, at gartner Jeppe N. Hyldahl kunne gå i gang med at tilplante arealet med planter, han selv leverede, og efter den skitse, han selv havde lavet, og han satte vistnok spaden i jorden til det første plantehul sidst på vinteren 1907-08 eller foråret 1908.

Et lystanlæg bør naturligvis have en værdig indgangsanretning, og man aftalte i marts med bygmester Morten Hansen, at han skulle lave låger til anlæggets indgang – som formentlig er den, der vender ud mod Plantagevej. Desværre kender man intet til, hvilke træarter den plantningsplan indeholdt, som Jeppe N. Hyldahl udarbejdede forud for tilplantningen, men af tilfældige notater senere hen i anlægsprotokollen kan man se, at der som ammetræer har været anvendt såvel gran som elm. Notater herom forekommer jævnligt i sidste halvdel af 1920-rne, hvor man gennemfører en omfattende genplantning med forudgående oprydning af bl.a. nævnte ammetræer.

I det nævnte åremål blev der plantet ca. 9500 nye planter af bøg, ask, lind, birk og ædelgran. Og det var trods pløjning og grubning i starten i 1907-08 ikke så lige en sag at gå til, for man måtte slås med et al-lag i området. Det noteres da også med omhu, at for at sikre sig et forsvarligt grosted til de nye planter, gravede med et kvadratisk hul med et sidemål på 30 tommer (ca. 76 cm) og ligeledes 30 tommer i dybden.

Akts. Bramminge lystanlæg holdt i Aftes Generalforsamling paa Hotel "Kikkenborg". Formanden, Gartner Hyldahl, mindedes i en smuk Tale afd. Tømmerhandler Thorsen der havde omfattet Lystianlæget med meget stor Interesse. - Derefter aflagde Formanden en kort Beretning og omtalte, hvilke Arbejder det var foretaget i Anlæget.

Kassereren, Isenkr. J Hansen, oplæste Regnskabet, der balancerede med 1528 Kr.

Til Bestyrelsen genvalgtes Gartner Hydahl, Isenkr.  Joachim Hansen og Grosserer Christiansen, Esbjerg, medens Automohilhandler K S. Kristensen og Jernhandler Søren Thomsen nyvalgtes - Til Revisorer genvalgtes Murerm. N. Pedersen og Hotelejer Edv. Jensen.

Tonnes Tonnesen bragte de gamle Bestyresesmedlemmer en Tak for det store Arbejde, de havde gjort for Lystanlæget til Gavn og Glæde for byens Beboere

Jochim Hansen: Vi skylder Gartner Hyldahl en hjertelig Tak tor hans Arbejde igennem de 25 Aar, idet han har siddet Bestyrelsen siden Oprettelsen.

Hyldahl udtrykte sin særlige Glæde over at Grosserer Christiansen, Esjerg, var kommen titstede, og omtalte det meget store Arbejde, han havde gjort for Bramminge Lystanlæg.

Grosserer Christiansen takkede og omtalte de mange Vanskeligheder, man i sin Tid havde haft at kæmpe med i Anlæget, da der skulde plantes

Derefter sluttede Dirigenten Generalforsamlingen.

HAN LOKKER TO SMAAPIGER MED SIG OG FORGRIBER SIG PAA DEN ENE AF DEM.  - MANDEN, DER ER 44 AAR, ER FÆNGSLET.

Bramminge Torsdag.

Vi er i Gaar kommen under Vejr med en ret ondartet Sædelighedssag, der passerede allerede i Mandags, men om hvilken Rygterne først begyndte at sive ud i Gaar. Rygterne var heldigvis overdrevet - hvad Rygter gerne bliver, naar Offentlighedens Lys ikke straks kastes ind over den respektive Begivenhed.

Sagen forholder sig saaledes: Mandag Eftermiddag havde to Smaapiger i Alderen 4 og 5 Aar, hvis Fader, der er Chauffør, var ude at køre, og hvis Moder var paa Arbejde, faaet Lov at skøtte sig selv, idet en Kone, som havde lovet at se efter dem, var bleven optaget paa anden Maade. Da Forældrene kom hjem om Aftenen, savnede de Børnene. Lidt uhyggelige tilmode gik de straks ind i Anlæget for at søge efter dem. Her traf de dem sammen med en ca. 44-aarig Mandsperson, der fører en noget omflakkende Tilværelse, men forøvrigt opholder sig i Bramminge.

Opfyldt af bange Anelser, der bestyrkedes ved Mandens Optræden og Børnenes Forklaringer, anmodede de Manden om at følge med til Politiet.

Manden blev anholdt og førtes samme Aften til Ribe, hvor han indsattes i Arresten. Tirsdag Eftermiddag kom han i Grundlovsforhør, og Resultatet af dette blev - idet Manden delvis tilstod sin Brøde - at han blev fængslet for 8 Dage.

De to Smaapiger blev - mærkeligt nok først i Gaar, d. v. s. ca. 1½ Døgn efter det passerede - beordret til Lægeundersøgelse. Resultatet af denne skal, efter hvad vi erfarer, have været, at Børnene "ikke var sket nogen legemlig Overlast".

Den uhyggelige Affære maner til Paapasselighed i Hjemmene.

Bramminge Lystanlæg er smukt for Tiden og velholdt, og naar Solen skinner, tager Springvandet sig godt ud, men vi vil gerne henstille til Udvalget, at man retter den ene Straale.Det ser saa væmmelig brutalt ud, at den konstant rammer Moderen, i det ene Øje. Hun maa blive helt rødøjet tilsidst af den Behandling!

I det smukkeste Sommervej -næsten for godt - var der i Bramminge Lystanlæg i Gaar Eftermiddag en Festlighed i Anledning af, at Bramminge-Stenen blev taget i Brug som Talerstol.

Kl. 3½ marcherede Bramminge og Gørding Sangkor med Faner ind paa Festpladsen, hvor Kjærs Orkester paa en glimrende Maade havde underholdt Publikum, som desværre ikke var mødt saa stærkt som ventet, velsagtens paa Grund af, at det fine Sommervejr havde lokket Folk bort fra Byen.

Formanden for Bramminge Lystanlæg, Gartner Hyldahl, bød velkommen og omtalte kort I.ystanlægets Tilblivelse fra man for 27-28 Aar siden paa denne Plads kun saa Lyng, til i Dag, hvor vi staar i det smukke Anlæg.

Det er en Festdag i Dag for Anlæget, som ved Bramminge-Stenen er blevet en Seværdighed rigere. Taleren udtrykte Haabet om, at der i Fremtiden fra denne Talerstol vil blive holdt gode og lødige Taler til nuværende og kommende Slægter. -Man sang "I alle de Riger og Lande", hvorefter Førstelærer Manich oplæste en Del af de Dokumenter, der skulde nedmures i Stenens Sokkel som"Hilsnertil de kommende Slægter".

Et Indlæg gav en fortræffelig Beskrivelse af Nutiden med dens mange Vanskeligheder. Et andet omtalte Stenens Rejse fra Omme Mose til Bramminge, og de Mænd, der havde udført Arbejdet. Et tredie "Minder fra Bramminge" var en Hilsen fra en sønderjysk Lærer, der har virket i et Par Aar i Bramminge. Fjerde Indlæg var selve Stenens Historie fra Istiden til Nutiden. -Det sidste Indlæg var fra Førstelærer Manich og omtalte Skolens Histoiie gennem 41 Aar.

Gørding og Bramminge Sangkor under Ledelse af Lærer Larsen Petersen, Gørding, sang som sædvanligt smukt en Række Sange, der hilstes med livligt Bifald. Herefter foretoges

Som Repræsentant for Bramminge Sogneraad talte Raadets ældste Medlem, Entreprenør Tonnes Tonnesen.

Han dvælede ved Talerstolens Tilblivelse og udtrykte Ønsket om, at de Ord, der skulde lyde derfra i Fremtiden maatte blive af Værdi for Land og Folk, og skulde det ved en tilstødende Omstændighed ske, at det fredlyste Gemmested under Talerstolen blev aabnet, vil vi haabe, Indholdet maa have Værdi for den Slægt, det kommer i Hænde. Vi, der bor her nu, mener, at den sidste Menneskealders Virksomhed for vor By og Omegn med Ære kan overgives til Historien som Eksempel til Efterfølgelse for Efterslægten. Vi behøver ikke at gaa ret langt tilbage i Tiden, da Egnen omkring Bramminge var meget lidt befolket. Der Iaa et Par Gaarde i Mulvad, nogle faa i Høe, men flere i Nøraa og Terp, Bramminge Nygaard samt Bramminge Hovedgaard og Set. Knuds Kirke, begge omkranset af venlige Aaiøb, der endnu risler heromkring, evigt nynnende de gamle Melodier om Tider, der kom og svandt.

Bramminge Hovedgaard med sine mange Hundrede Tønder Land var for blot en Menneskealder siden kun tildels opdyrket, store Arealer henlaa i Hede og uopdyrket Kær. I Dag ligger der over 100 veldrevne Gaarde og Husmandsbrug, hvor flittige Hænder trods Tidens vanskelige økonomiske Kaar kappes om at aftvinge den ret daarlige Jord forædlede Afgrøder i saa rigt Maal at der bliver Mad til os alle.

Disse Ejendomme er beboet af et Folk, hvis Karakter og Viljestyrke er præget af den vestjyske friske Natur.

De lader sig vanskeligt rive med af revolutionære Bevægelser, men er demokratisk indstillet og gaar i Ærlighed med Flid og Troskab til Land og Folk til Dagens Gerning under de Vilkaar, Livet byder.

I samme Tidsrum er Bramminge Stationsby vokset frem. Før Tiden omkr. 1870 var der meget faa Bygninger her. Der laa en gammel Landevejskro (Kikkenhorg), en stor Købmandsgaard og enkelte andre smaa Forretnings- og Privatbeboelser. Det centrale var Kæmpehøjen, hvoraf der endnu er en Rest tilbage i Læge A. Jørgensens Have.

Højen var Skelpunkt for tre Herreder og tre Kommuner, nemlig Andst-Slaugs Herred, Ribe samt Gørding-Malt Herred. Sneum, Tjæreborg, Vilslev-Hunderup og Bramminge Kommuner.

Ud fra dette Centrum tog Udviklingen af Stationsbyen sin Begyndelse ved Anlæget af Lunderskov.-Esbjerg-Banen i Tiden omkring 1870. - Det varunder beskedne Former, Nybygningen begyndte, men eftersom Jernbanetrafiken tog til, kom der stærk Fart i Byggeriet ihdtil Aarhundredskiftet; siden er Udviklingen i Stationsbyen fortsat med jævn Fremgang, saaledes at der nu

ligger en By med ca. 2500 Indbyggere.

Taleren skitserede derefter Byens Udvikling. Naar man færdes i Bramminge, lægger man uvilkaarlig Mærke til, at her leves et flittigt og stærkt pulserende Liv. Byen har en Haandværker- og Handelsstand; der arbejder med Flid og Dygtighed for at knytte en solid Kundekreds hertil. Denne Haandværker- og Handelsstand har en god Støtte i en veloplyst, ædruelig og dygtig Arbejderbefolkning, der ogsaa forstaar at værdsætte Sammenholdets Betydning. Vel har vor By intet Storstadspræg, men dog en egen Skønhed over sig, takket være de Mænd, der gik forud i Arbejdet herfor. Det vil føre for vidt i Almindelighed her at nævne Navne, men naar vi nu nedskriver et Stykke af vor Bys Historie, undgaar vi ikke at nævne et Navn som afd. Fabrikant

H. M. Thomsens, der ubestridt var sin Tids Foregangsmand. -Han blev den egentlige Grundlægger af vor velordnede Skolebygning, og paa mange andre Omraader, har hans Dygtighed, Fremsyn og personlig Indsats været til Gavn for vor By.

Maatte vi og vore Efterkommere altid forstaa at løfte i Flok, saa Udviklingen i vor By kan fortsættes paa en smuk og god Maade, til Ære for os selv og til Gavn for Efterslægten.

Efter Talen nedlagde Tonnesen den første af Dækstenene. -Derefter talte Borgerforeningens Formand, Apoteker Herskind for Samarbejdet og nedlagde den anden Sten. -Fred, Ro og god Vilje er Betingelsen for et godt Samarbejde. De Arbejdsløse meldte sig frivilligt til Arbejdet, og vi skylder dem en Tak for deres gode Eksempel.

Endvidere talte Pastor Balslev for Aandslivet og nedlagde den tredie Sten.

Derefter talte Formanden for Historie og Samfund i Ribe Amt, Søren Alkjærsig, Vejen, om Stenens Historie, som er mindst 200,000 Aar gammel. Paa en fortræffelig Maade skildrede Taleren Danmarks og særlig Sydvestjyllands Historie.

Smedemester Sørensen overdrog derefter Stenen til Lystanlæget og udtalte Haabet om, at Anlægets Bestyrelse vilde frede om den.

Gartner Hyldahl takkede, hvorefter den stemningsfulde Højtidelighed sluttede med "Der er et yndigt Land".

Efter mange besværligheder havnede stenen i Bramming, hvor forstander Dam, Efterskolen, stillede med 150 elever, der skulle være med til at skubbe eller trække den tunge last gennem byen. Og under amtsvejassistent J. P. Jensens ledelse fik man lodset stenen ind i Lystanlægget nær dens endelige placering. Men det var vinter, og først i marts måned blev det vejr til, at man kunne støbe fundamentet og de underliggende støttesten kunne sættes på plads. Ved en sidste anstrengelse en forårsdag, fik man på sveller og jernbaneskinner som var indsmurt i olie - og ved hjælp af digre taljer - de 18 tons flyttet de sidste meter. "En halv tomme ved hvert ryk i taljerne" siger kilderne. Hele søndagen gik og aftenen med, så man måtte til slut arbejde i lys fra et par biler.

Stenen blev indviet ved en storstilet folkefest med mange deltagere søndag den 17 Juni 1934. Og ved den efterfølgende midsommerfest (24 Juni.) samme år samledes ca. 2000 mennesker, og man havde forfatteren Salomon Frifelt, ølgod, som festtaler.

Forhenværende smedemester, Viggo Sørensen, var 13 år, da "Den store sten" i Lystanlægget blev transporteret til byen fra Omme via Korskroen under stor ståhej i vinteren 1933-34. Det meste af byen var med som øjenvidner, fortæller han. Han har som minde et maleri af Jørgen Dinnesen, som viser hele sceneriet. Viggos far fyldte 50 år i 1934, og i den anledning forærede Dinnesen ham billedet, som han havde malet under processen. Ugeavisen for Bramming og omegn bragte for nylig en artikel af Olaf Bak fra Byhistorisk arkiv om Bramming stenen.

"Jeg husker tydeligst, da min fætter løb fortvivlet efter transporten ned ad ålbæk banke. Hans opgave var at bremse stenen, når det gik nedad, og pludselig fik han virkelig travlt ved skruen" griner Viggo Sørensen. Der var i alt 3 lastbiler, der trak den 18 tons tunge sten på en temmelig kraftig blokvogn. "Det var min far, Anton Markus Sørensen, der havde bestilt den i Esbjerg, men den første, de sendte, var for klejn og skrøbelig til den store sten", fortsætter Viggo Sørensen, der som 13 årig naturligvis var meget optaget af projektet.

I dag ville man bruge en kran der kunne klare vægten, men i 1933 var det "rugbrøds-motoren" der skulle klare strabadserne. Situationen ved ålbæk var lidt dramatisk. Stenen og blokvognen var ved at løbe løbsk, og skruebremsen, betjent af Viggos fætter, havde svært ved at stoppe læsset. I 1933 havde Sneum å et andet forløb - tættere ved ålbæk, forklarer Viggo Sørensen, men faldet ned mod åen var ikke mindre.

Da kortegen, med politi i spidsen og vejassistent Jensen stående som dirigent øverst, nåede bygrænsen, i Bramming, var det meningen, at det sidste stykke vej inde i byen skulle tilbagelægges med trækkraft fra elever fra efterskolen i Skolegade. Forstander Dam havde lovet, at eleverne skulle komme og trække stenen på plads. Det gik også fint helt frem til porten ved indgangen til Lystanlægget på Plantagevej.

Men ganske få meter inde på stien sad blokvognen uhjælpeligt fast i mudderet. Der var intet at gøre, de mange elever kunne ikke rokke den ud af stedet. Man arbejdede i et par dage med store donkrafte, men det hele sank længere og længere ned i mudderet. Efter et par dage lykkedes det dog at komme videre, og resten af vejen frem til græsplænen midt i Lystanlægget, måtte man hele tiden lægge sveller foran.

Bogtrykker P.O. Poulsen, kunstmaler skov og Viggo Sørensens far skrev i fællesskab et dokument på en pergamentrulle, som blev lagt i jorden under stenen. Her ligger den endnu, men ingen ved tilsyneladende hvad der står i dokumentet siger Viggo Sørensen. Ingen tog kopier dengang - som man gør med alt i dag. I øvrigt skulle bærestenene under den store "kæmpe" symbolisere urtid, oldtid, nutid, fremtid og evighed.

På dette tidspunkt var der også et flot springvand i Lystanlægget, fortæller Viggo Sørensen. Kunstmaler skov havde lavet en meget flot figur i midten af fontænen, og rundt denne havde fire andre personer fra byen lavet hoveder, hvorfra der også sprinklede vand ud i en flot bue. Viggo Sørensen mener, de fire personer var maler Jensen, smedemester Sørensen, barber Pultz og bogtrykker Poulsen. Desværre blev der udøvet hærværk mod dette flotte springvand. Det blev delvist ødelagt, og Viggos far tog sin egen figur med hjem i haven og anbragte den i haven.

"Der var desværre også hærværk dengang" slutter Viggo Sørensen.

Esbjerg.

Hittebarns-Affæren fra Bramminge Lystanlæg er nu fuldt opklaret. Det er lykkedes Statspolitiet fra Ribe at trænge til Bunds i Sagen, Idet man har fundet Moderen til det ca. 3 Uger gamle Spædbarn, der stadig befinder sig l bedste Velgaaende paa Bramminge Børnehjem. Moderen, der udsatte Barnet i Anlæget sidste Torsdag Aften, er en ung Gaardmandsdatter fra Strellev-Egnen. Det var den unge Piges Forældre, der først fik Tllstaaelse om hendes Adfærd og derefter gav denne Meddelelse videre til Politiet.

Den unge Pige har i Formiddags over for Statspolitiet i Ribe gentaget sin Tilstaaelse.

Hun har i Sommer haft Plads paa Østkysten. Ingen af hendes Paarørende vidste noget om hendes Tilstand, og da hun skulde føde, lod hun sig indlægge paa et Sygehus og var paa Sygehuset ca. 8 Dage før og 14 Dage efter Fødslen. Da hun blev udskrevet fra Sygehuset og skulde hjem, turde hun ikke tage Barnet med sig og besluttede derfor at frigøre sig for den lille Pige ved at sætte hende fra sig paa et Sted, hvor hun vidste, hun vilde blive fundet. Den unge Pige tog med Toget til Bramminge og gik ud til Anlæget. Efter at hun havde sat Barnet fra sig i Buskadset, gik hun bort, men gik dog igen tilbage til Anlæget. Hun holdt saa meget af den lille Pige, at hun vilde forvisse sig om, at Barnet virkelig var blevet fundet.

Da hun igen gik tilbage til Anlæget, blev hun ikke set af nogen, men hun hævder, at hun selv saa, at Barnet blev fundet. Først derefter begav hun sig paa Vej mod sit Hjem.

Badet i Lys vil Bramminge Lystanlæg komme til at ligge, naar Midsommerfesten paa Søndaig Aften er paa sit højeste.

Elektrikerne er i disse Dage i Færd med at ophænge Lamperne over Festpladsen, hvorover 3000 Normallys vil straale.

Alene den storstilede Illumination og Festfyrværkeriet vil gøre, at Midsommerfesten er et Besøg værd.

Vi har fra flere Sider faaet Forespørgsler, om der ikke i Aar bliver afholdt nogen Midsommerfest i Bramminge Lystanlæg. Der har i de sidste Par Aar været afholdt Midsommerfest i Bramminge, og de blev begge straalende Sukces.

Vi har ladet Forespørgslen gaa videre til Cigarhandler Mogensen, der har været Sjælen i Arrangementet af de tidligere Fester.

- Nej, svarer Hr. Mogensen, der bliver ikke nogen Midsommerfest i Aar. Grunden dertil er nærmest den, at sidste Aars Overskud var alt for lille i Forhold til det mægtige Arbejde, der blev gjort. I Aar havde vi endvidere tænkt at lade opføre "Dansen på Koldinghus". Men Terrænet viste sig at være uegnet dertil. Det er ogsaa en af Grundene.

-Saavidt Hr. Mogensen. I Aar maa vi altsaa skyde en hvid Pind efter den morsomme Folkefest.