Symposium 1999
Symposiernes kunstnere og deres værker
1999
Antanavicius, Vytenis – Litauen
Vytenis Antanavicius er 36 år og fra Vilnius, Litauens hovedstad. Han startede sin kunstneriske løbebane med eksamen fra kunstskolen M.K. Ciurlionis i 1982, hvorefter han studerede på kunstakademiet i Vilnius, linien for skulptur, indtil 1991, for herefter at undervise samme sted.
Vytenis er en garvet symposieløve: fra 1991 til 1997 deltog han i 11 træsymposier, heraf 4 i Frankrig, 1 i Italien og i Tyskland. Af stensymposier kan nævnes: 1997 Fanano (Italien) 14. internationale stensymposium, hvor han vandt 2. prisen og: Kap Arkona (Rügen) Figuren und Rituale. 1998 La Chatre (Frankrig) International stone sculpture symposium. Han har haft separatudstillinger I Vilnius og Kaunas i 1993 og 94, og deltaget i gruppeudstillinger i Moskva (1991), Riga (1992), Porwo (Finland 1993) og Sweden - longest art exibition (1994)
Due, Liv – Sverige
Den norske kunstner Liv Due er bosat i Sverige, hvor hun i 8 år frekventerede Kungliga Konsthögskolans skulpturline i et par omgange, sidst sluttende i 1996. Hun startede sin uddannelse i 1975 på Bergens Kunsthandverksskole, for siden (1978) at komme på det norske kunstakademi i Oslo.
Liv Due har udsmykket rådhusparken i Lindingö (hvor hun bor), torvet i Stenungsund, desuden i Finland (Kankaanpää) og i Södertälje. Hun har deltaget i gruppeudstillinger i Sverige siden 1986. Hun har deltaget i flere performances, bl.a. i Robert Whitmans forestilling Fast Cloud i 1989. Hun var til stensymposium i Larvik, Symposium Norge i 1994 og i Kankaanpää i’97 og ‘98. Due har rejst meget, både i Europa og USA og til mere eksotiske destinationer som Ægypten, Østafrika
Feldbergs, Ojars Arvids – Letland
Den lettiske kunstner Ojars Arvids Feldbergs er født i 1947 og blev uddannet på det lettiske Kunstakademi fra 1970-76. Sidste år deltog han i 1rst International Sculpture Symposium i Santiago de Chile og fik pris for sin deltagelse i den japanske Henry Moore konkurrence på Utsukushi-ga-Hara friluftsmuseet i 1991 - og har derudover siden 1972 en omfattende international deltagelse, der udover Norden og de Baltiske lande har ført ham til Tyskland, Frankrig, Spanien, Østrig, Storbritannien, Sydkorea, Canada og SNG-lande.
Han har haft separatudstillinger i Letland, fortrinsvis naturligvis i Riga, i Sculptors House (1982, 1987, 1992) og de sidste to år i Galleri Daugava med metal og sten. I Paris udstillede han i ‘92 på Gallerie du Rond Point og i Stockholm i ‘95 på Galleri Doktor Glass. Udstillingskataloget fra Paris karakteriserer Feldbergs som en panteistisk kunstner - noget der også vil fremgå at han essay ovenfor - i øvrigt udstillede han ved den lejlighed ved siden af en kunstner fra det 1. Bramming symposium, Igors Dobicins, der karakteriserede Ojars som sin læremester.
Horstmeier, Hella – Tyskland
Horstmeier (f. 1941) havde separatudstilling for første gang i 1983 i Gallerie Kunstlicht i Berlin, hvor hun bor, og igen her i 1986. I perioden siden har hun udstillet talrige gange i Berlin - også i gruppeudstillinger. I 1989 var hun med i Die begreifbare Plastik i Europaparlamentet i Strasbourg. Både i 1991 og i 94 deltog hun i arbejdet i skulpturparken i Munkebjerg ved Vejle og sidste år i Pescocostanzo (Italien) i symposiet Moto Perpetuo, og året før i Natur-Kunstzeichen i Gross Neuendorf
Af Hella Horstmeiers senere værker kan nævnes Luft og Wasser fra 1997 og Jutta fra 1995. Det er værker i granit, hvis længste udstrækning er omkring en meter. De er karakteristiske ved at indeholde en glat og højglanspoleret flade, afgrænset af den ru sten. Herimellem er slebet dybe striber der udgør et bånd mellem de to forskelligartede flader.
Isla, Miguel – Spanien
Isla er født i 1953 og startede sine kunststudier i Art School of Valladolid i den nordlige del af Spanien og havde talrige separatudstillinger gange i provinsens hovedstad fra 1978-1994, hvorefter udlandet var genstand for Islas bevågenhed - eller var det omvendt? 1995 i EUs domstol i Luxemburg, 1996 i Musée d’Usson i Forez (Frankrig), 1997: Galleri Ovadia i Nancy og en installation i Soleymiex, begge i Frankrig. Han har deltaget i fælles udstillinger f.eks. Den Internationale Skulptur i Scheffau i Østrig i 1995 og i ‘98 i Den franske by Thevet med titlen Møder. Han har deltaget i mange udenlandske symposier: 1991 i Caen (Frankrig) med En sten for freden og i 1996 i Chatre (Frankrig) International stone sculpture symposium. Det følgende år gik turen til Holland: Internationaal Beeldhouwer Symposium. I 1998 igen til Chatre, hvor en anden af Bramming-symposiet, Vytenis Antanavicius, også deltog. Islas skulpturer er i form og komposition udtryk for en stram og skarp opbygning, ofte symmetrisk. Inden han kommer til Bramming skal han aflevere en skulptur på 7 meter, der skal står foran rådhuset i hans hjemby. Det er jo godt, han ikke tager den med! Isla var kurator på det 3. symposium.
Puhakka, Maarit – Finland
Den finske deltager, Maarit Puhakka, er født i 1957 og bor i nærheden af Helsinki. Hun var biolog og videnskabsmand i 10 år, indtil hun tog springet i 1994, hvor hun begyndte af studere på Kankaanpää Art School (til 1997). Hun opholdt sig i foråret 1996 hhv. 1997 ved den estiske Tallinn Art University og The Academy of Fine Arts i Prag. Hun har haft separatudstillinger i Helsinki (Torni Ateljee bar galleri, 1996) og i Karppoo (galleri Stabs, 1998). Hun har deltaget i hjemlige gruppeudstillinger siden 1993 og også erfaring med symposier, bl.a. Symposium for stone sculpture i Kankaanpää (95 og 97) og et fælles symposium for universiteterne i Tallinn og North Carolina. i 1998 fik hun sammen to andre finske kunstnere guldmedalje ved den internationale konkurrence for sneskulpturer i Iiyama, Bagano(Japan) for værket Snow bride.
Hendes arbejder bliver karakteriseret som eksperimentelle eller endog af innovativ karakter, og hun interesserer sig både for den traditionelle form og den moderne installationskunst. Lige som Per Kirkeby er hun gået fra naturvidenskaben til kunsten. Puhakka har leveret flere skulpturer til Kankaanpää, bl.a. The Fishes (rød og sort granit), portene til indgangen til kirkegården (sten og jern). Maarit ankommer til Bramming med to dages forsinkelse, fordi hun skal lægge sidste hånd på sin udstilling Stykke for stykke, hvor hun laver en vej af strandsten der fører frem til en stor rosenkrans af sten, som bl.a. forestiller bedende mennesker.
Smorgon, Lev – Rusland
Lev Smorgon blev født i Leningrad (nu Petersborg) i 1929 og er således symposiets nestor. Han tog eksamen fra kunstskolen V. Mukhina i 1951, og deltog i de fleste udstillinger i byen fra 1957, men har også udstillet i Moskva og andre byer i ind- og udland. I 1996 havde han separatudstilling på Hamatova museet og på Pusjkin museet. Året efter i forstaden Pusjkin på Collection of Tzar's Village og endelig i '98 i den centrale udstillingshal viste han Manege. I år udstilling Urban sculpture på statsmuseet.
Af gruppeudstillinger nævnes en udstilling med fem grafikere og to billedhuggere, Dmitri Kaminker og Smorgon - både i Stockholm, Oslo og Petersborg. Smorgon er repræsenteret på det Russiske museum, statens Museum for bymæssig kunst og de tre Petersborg-museer Teatermuseet, Ahmatova og Pusjkin og i Karsjojarsk, Arkhangelsk og Perm. Han har solgt til Oslo Universitet og er repræsenteret i private samlinger i mange lande. Vi har tilføjet Smorgons biografiske erindringer til sidst i bogen: Lev Smorgon’s tall story about times gone by: Malakin and Stalin.
Smidt, Tönu – Estland
Tönu Smidt er årgang 1950 fra den estiske by Tartu og blev uddannet som kunstlærer på Tallinns pædagogiske institut fra 1972-79. Efter 13 år som konservator ved bymuseet i Tallinn, begyndte han som selverhvervende billedhugger i 1995.
Sin første separatudstilling havde Smidt i 1988, og senere bemærker man en udstilling i Tallinn af træskulpturer på bymuseet i '93, i 1996 på Galleri Sammas og stenskulpturer på Estonian Gas i 1996. Han har også deltaget i grafikudstillinger, navnlig for år tilbage, men de fleste udstillinger har været i hans hjemland, dog et par i Tyskland: I 1994 et træsymposium i Schönfeld + en udstilling samme år i Berlin (Sofien Edition Gallery), hvor han også udstillede året efter. Fra 1996 til 98 deltog han i 5 stensymposier i Paide og i Tallinn. For deltagelse i workshop og gruppeudstilling i Vilsandi modtog han diplom i 1992