Byen
En tur rundt i Bramming i 1960
Med damptog kom et ungt ægtepar til Bramming i 1960. De kom fra en større, østjysk by, så vi kalder dem hr. og fru Øster (med tryk på Ø). De ville gerne flytte til et sted i passende afstand fra Vesterhavets vand og strand, og valget faldt på Bramming. De havde spinket og sparet op gennem 1950-erne - og havde under efterkrigstidens voldsomme boligmangel – måttet nøjes med et par loftsværelser, som de nu forventningsfuldt havde sagt op og farvel til. De havde netop fået udbetalt en større arv samt vundet en pæn sum i tips, så nu så de sig i stand til at få sig et hus, et nyt hus vel at mærke.
De fandt en meget midlertidig bolig på et af byens tre hoteller. Senere ville de finde sig et par værelser ude i byen, indtil deres ønskehus stod færdigt. Der var gode spisemuligheder på hotellerne, men ellers var der jo også de to restauranter. Mad og husly var nu sikret hr. og fru Øster. Deres mange penge var efterladt på en konto i den østjyske by, men der var jo en hel del transaktioner inden byggeriet kunne starte, så de henvendte sig på det ene af de 3 pengeinstitutter. Påklædningen trængte også til fornyelse, så de gik og at se på varerne i byens 4 manufakturforretninger, og de to trikotagehandlere. I øvrigt kunne man også blive betjent hos en dameskrædderinde og en skræddermester.
Således sikret og orienteret vedr. dagligdagens behov, gik hr. og fru Øster ind på kommunekontoret, Nørregade 8, for at forhøre sig om en byggegrund. Kommunen var nu så småt kommet i gang med byggemodning og formidling af grunde, og de sikrede sig én, i Vestbyen, som området omkring Præstevej dengang kaldtes. På et af byens 2 advokatkontorer fik de ordnet skødeskrivning m.v. og fik derpå truffet aftale med byens arkitekt om udkast til et hus – et l-familiehus, noget i retning af et typehus. At engagere håndværkere og sikre sig udstykning til ønskehuset var ikke noget problem: Der var 6 murermestre, 1 bygmester, 4 tømrermestre, 3 snedkermestre, 2 VVS- eller blikkenslagermestre, 5 malermestre (og ville man male selv, kunne man blive hjulpet af 2 farvehandlere), endvidere 2 elinstallatører, 2 vaskemaskineforhandlere, 4 smedemestre/maskinhandlere, 2 møbelpolstrer- eller sadelmagerfirmaer, 2 isenkræmmere, 1 møbelsnedker, 2 møbelhandlere, 4 radio- og Tv-forhandlere, 1 trælasthandel, 1 glarmester, 3 flaskegasforhandlere. Lys og vand kom fra Andelsværkerne – og på Planteskolen kunne man få ting til haven.
Udsigt over Bramming set ca. i retning stik øst – med parkeringspladsen/torvet i midten (ca. 1962). (Foto i Byhistorisk Arkiv, Bramming).
Hr. og fru Øster oplevede i øvrigt, at en del håndværksmestre var meget betænkelige ved, hvordan det nu ville gå med de mange lærlinge i deres fag? Sidste afgangshold fra Teknisk skole forlod nemlig dette år skolen, som lukkede: mesterlæren var slut. Men familien Øster kunne i øvrigt se frem til at kunne hygge sig med læsestof fra byens tre aviser plus ugeblad – eller en bog fra boghandelen. Forsikring af liv, lemmer og gods kunne også nemt klares det år, idet 9 forskellige selskaber var repræsenteret i byen, enten med et afdelingskontor eller en repræsentant. Foreløbig spiste de som sagt ude, men når de fik foden under eget bord, ville det ikke være svært at finde de daglige fornødenheder, hvis forhandlere var rigt repræsenteret i byen:
De kunne vælge mellem 12 købmænd og en brugsforening, 4 gartner- eller grøntsagsbutikker, 1 viktualiehandler, 4 bagermestre, 3 slagtere, to skotøjshandlere, 3 skomagere og 2 mælkehandlere, der kørte rundt i byen med mælk fra Bramming Andelsmejeri. Rengøring af tøj kunne klares: der var 1 vaskeri og 1 renseri. Ure og smykker kunne man købe hos byens 2 urmagere/guldsmede. Røgvarer var i fuldt omfang tilgængeligt hos de 2 tobakshandlere - og skulle der bliver jern eller andet metal til overs, kunne det afsættes hos de 3 produkthandlere.
Og fru Øster (og hr. Øster) kunne handle hele dagen - alle ugens 6 hverdage det år. Men året efter var det slut: 37 af byens handlende vedtog at gå over til lørdagslukning kl. 12.00! Mens de mange gøremål stod på, groede håret på både herren og fruen, men en slig sag lod sig let ordne, for der var 6 saloner (for enten det ene køn eller begge). Og når håret var ordnet kunne de jo passende gå til af byens 2 fotografer og få taget et nyt familiebillede. Blev de hjemsøgt af vaklende helbred eller tandpine, kunne de få hjælp hos byens 3 læger eller 2 tandlæger.
Bygger man et hus er der terminsforpligtelserne, og det kræver indtægter. Det kunne man måske få ved arbejde på en fabrik. Under en eller anden form var der 9 møbelfabriker at vælge mellem, og den ældste og største var Bramin, der året efter indviede en helt ny hovedafdeling på Vardevej 4. Og noget helt nyt var under opsejling: I/S Bramming Industrigårde havde netop købt sin første grund på det nye industriareal ved Industrivej – med henblik på at bygge fabrikshus til udlejning. Eller måske der var chance for beskæftigelse på andre virksomheder. Der var: 1 teglværk, 1 barnevognsfabrik, 1 cementstøberi, 1 lædervarefabrik, 1 jernstøberi, 1 jernhandel, 1 slaggebetonfabrik og 1 maskinstation.
Ville man udstyres med en cykel, kunne det ske hos de 2 cykelhandlere. Og blev der råd til en ny eller brugt bil, var byens to autoriserede autoforhandlere klar til at sælge - og kørekort var via byens kørelærer. Bilservice fik man på de 3 servicestationer og fik bilen en ridse, stod autolakereren klar med sin sprøjtepistol. Man kunne også leje en bil uden fører hos 3 biludlejere – eller køre i taxa hos 4 lillebilvognmænd. Til større transporter var 8 lastbilvognmænd. I øvrigt var der i byen i de dage: 1 vulkanisør, 2 trykkerier, 1 distriktsjordmor, 1 foderstofhandel, 1 falckstation, 1 hestehandler, 1 optagelseshjem, 1 ornecentral, 1 politibetjent, 1 sognepræst, 1 savværk, 1 skorstensfejer, 1 skotøjsfabrik (under afvikling), 1 turistfart, 2 øldepoter, 1 bødker, 1 ligkistemagasin og 1 klaverstemmer.
For de mennesker, der var kørt træt efter et langt arbejdsliv eller efter sygdom var der 1 hvilehjem og 1 alderdomshjem. Endvidere 5 dyrlæger, 1 ejendomsmægler, 7 grosserere/repræsentanter, 5 konsulenter, 1 landinspektør og 1 revisor. Endvidere 1 kommuneskole og 1 efterskole.
Vil man sammenligne dette byglimt, der er taget efter titler og fagangivelser i telefonnøglen fra 1960, så kig i dagens telefonbog på de gule sider. For hvis det findes, findes det her, siger man jo med et tele-slogan.
Udsigt over Ribevej – i forgrunden Boligforeningens ejendom og bagved det forhenværende teglværk (nu Kalmargården). (Foto i Byhistorisk Arkiv, Bramming).