Ribe Kunstmuseum
I 1891 bliver der i Ribe grundlagt et museum med dét formål at skabe en bedre forbindelse mellem kunsten og folket i det sydvestlige Jylland, bl.a. ud fra den antagelse, at kunst var den direkte vej til dannelse og oplysning.
I 1890 gik 15 af Ribes borgere sammen og dannede en kunstforening. Året efter åbnede museet dørene til en udstilling bestående af 78 lånte værker. I årene herefter blev der - bl.a. med assistance fra Karl Madsen - dannet grundlag for en egentlig samling. Ribe Kunstmuseum huser i dag ca. 1400 værker fra 1750 til 1950, bl.a. Kristian Zahrtmanns Mit frokostbord i Portofino (1900), Michael Anchers En Barnedaab (1883-1888) samt Vilhelm Hammershøis Tre unge kvinder (1895). Museets Eckersberg-maleri "En matros, som tager afsked med sin pige" blev benyttet som signaturbillede til kunstudstillingen Eckersberg - En smuk løgn (2015–2016).
Museet hed fra starten Ribe Stiftsmuseum, men navnet på museet ændredes i 1952 til det nuværende Ribe Kunstmuseum
Ribe Kunstmuseum ligger i en pragtvilla opført 1860-64. Her boede bomuldsfabrikant Balthazar Giørtz (1827-1891) og hans familie. Bygningen er tegnet af arkitekt og bygningsinspektør L.A. Winstrup og bliver pga. stilen kaldt Slottet. Giørtz var en af Ribes rigeste mænd, hvad huset afspejlede. Gulvene var bl.a. af marmor og egetræ, og der var indlagt gas. Giørtzfamilien flyttede dog allerede fra byen i begyndelsen af 1881, formodentlig som følge af en dampkedel-eksplosion på Giørtz' fabrik.
Giørtz havde allerede i 1850'erne erhvervet en halv tønde land mellem Ribe Å og den nuværende Sct. Nicolaj Gade. Her anlagdes en have i engelsk stil med flere lysthuse. Over åen blev der bygget en kinesisk træbro - og grunden opdeltes på langs af en havemur, der adskilte en køkkenhave mod vest fra prydhaven. Her opførte L.A. Winstrup i 1859 det ottekantede byzantinsk-inspirerede lysthus, der stadig kan ses i museumshaven. Det har blytækket kuppeltag med spir og har indvendigt indmuret en række gipsrelieffer af Bertel Thorvaldsens arbejder.
Dansk kunst i højsæde
Med en intention om at skabe en kunstsamling af høj kvalitet inden for dansk kunst, fandt museet hurtigt sit ståsted: Med hjælp fra kyndige kunstrådgivere - bl.a. Karl Madsen og Johan Rohde - blev kunst fra perioden 1750 til 1950 grobund for det, der i dag beskrives som en unik og repræsentativ kunstsamling i Danmark.
På Ribe Kunstmuseum udfoldes historien om, hvordan dansk kunst har udviklet sig i 200 år. Samlingen tager sit udgangspunkt i værker af Jens Juel og Nicolai Abildgaard. Herfra bevæger den sig gennem Guldalderen og Det moderne gennembrud. Med klassisk dansk modernisme sætter den sit punktum. Og med en kronologisk ophængning kan man som besøgende udforske de måder, hvorpå kunsten har ændret sig - på behagende, kritisk og oplysende vis.
Stedets ånd
Den fredede og totalrestaurerede museumsbygning er en særegen arkitektonisk perle i Ribe, der oprindeligt var privat bolig for en af byens spidser. Udadtil troner den med sin gedigne facade, hvor rosenborgstilens svungne gavle, bånd og dekorationer stråler i pomp og pragt. Stilen falder noget uden for byggemåden i byen, ligeledes interiøret, der duperer med smukke mønstrede parketgulve, geometrisk stukkatur og guirlandefriser.
Når man står foran Ribe Kunstmuseum kan det velsagtens hurtigt synes utilnærmeligt og lukket - som en art eksklusivitet til øjenlyst og beundring. Men det åbner sig også og imødekommer de besøgende, fordi der anslås en særlig stemning i samspillet mellem kunst, arkitektur, historie og natur - indendørs såvel som udendørs.
Restaureringen
I 2008 modtog Ribe Kunstmuseum en meget generøs donation på 46,5 mio. kr. fra "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal".
Donationen muliggjorde, at den hårdt tiltrængte restaurering af den fredede bygning kunne sættes i gang. Arbejdet stod på i to år og efter planen genåbnede museet den 26. november 2010. Det nyrenoverede museum blev indviet af Hendes Majestæt Dronningen.
Museets hovedbygning, den gamle havemur mod vest og pavillonen i haveanlægget er totalt fredet. Sammen med have og forplads blev disse restaureret og delvist moderniseret. Samtidig blev der bl.a. etableret bedre klimastyring samt øget tilgængelighed.
Jørgen Overbys Tegnestue i Gram stod for det omfattende restaureringsprojekt, som både var udfordrende og krævende på grund af bygningens fredningsstatus og forventningerne om, at huset kunne forvandles til et moderne kunstmuseum med alt, hvad det indebar af sikkerhed, klimastyring, tilgængelighed etc. Det lykkedes til fulde takket være dygtige arkitekter, ingeniører og håndværkere.
Bygningen
Taget blev udskiftet, og ny sort skifer fra Wales er lagt på de store tagflader. Den nye skifer er fra selvsamme brud som i 1864, da det første skifertag blev lagt på huset. Alle kobberinddækninger og -beklædninger er udskiftet. De gamle vinduer er bevarede og restaurerede, men der er opsat nye forsats- og sikkerhedsruder. Disse er udstyret med UV-filtre, og der er indbygget sol- og mørklægningsgardiner for at beskytte værkerne mod kraftigt dagslys. Bygningen er som oprindeligt igen strøget med rødt kalkvand.
Museets originale versaillesgulve efter restaurering
Gulve
Museets gulve er bemærkelsesværdige og vidner om det rigt udstyrede hjem, som Balthazar Giørtz byggede i 1864. I de fire første sale ses de originale Versaillesgulve. Der er anvendt træsorter såsom eg, ahorn, nød, mahogni, ask og ibenholt. I Skagenssalen og Hammershøistuen ses helt nye gulve i eg og ask, tegnet af arkitekt Ditte Schmidt fra Jørgen Overbys Tegnestue. På øverste etage finder man gulve af Dinesen Douglas. I underetagen er der desuden benyttet svensk kalksten fra Borghamn til gulvene.
Vægfarver
Forud for restaureringen blev der af konservatorer foretaget farvearkæologiske undersøgelser, som påviste forgyldninger af varierende omfang og flere forskellige bemalinger. Heriblandt en meget karakteristisk egetræsådring, som synes at have været fremherskende på det meste træværk i huset, bl.a. på døre og paneler. Denne ådring er blevet genskabt på loftet i museets hall. Den blå farve i hall’en er tilnærmet en farve, konservatorerne fandt, mens de øvrige farver på væggene i stueetagen er nye.
Møbler
Alle møbler i form af stole, borde, bænke, montrer, havemøbler foruden biblioteks- og butiksinventar er tegnet af professor Christoffer Harlang og lektor Nicolai de Gier fra Kunstakademiets Arkitektskole i Købehavn. I stueetagen er møblementet udført af mahogni, på øverste etage og i butikken af lys ask og i underetagen ses sortbejdset ask med sort linoleum på alle bordflader.
Udover museets faste samling, er der også skiftende udstillinger. Udstillingerne er selvfølgelig et besøg værd - men selve bygningen, de smukke restaurerede gulve og selve lokalerne hvor farverne er afstemt med værkerne, er næsten et besøg værd i sig selv. Herudover er der den smukke have med springvand, figur og den fredede pavillon. Haven kan frit besøges.
Kilder:
Museets hjemmeside
Museets presserum
Wikipedia
Herunder tekst fra Ribe-Stiftstidende fra åbningen d. 20 december 1891.
Efterfølgende meddelelser fra dagspressen vedrørende nyerhvervelser. Hvor værket forefindes på museet er værkangivelsen samtidig et link til museets beskrivelse.
Ribe den 21. December
Ribe Stiftsmuseum aabnedes igaar den 20de ds. for Medlemmerne af Konstforeningen i Ribe i Overværelse af repræsentanter for Ribe Amtsraad og Byraad, deriblandt disse Raads Formænd d'Hrr. Stiftamtmand Finsen og Borgmester Hjort, Direktionen for Ribe Bys og Omegns Spare og Laanekasse m. Fl. Vi skulle minde om Musæets Tilblivelseshistorie. Nu afdøde Fabrikant Giørtz's i 1864 med meget stor Bekostning opførte pragtfulde Villa havde i en del Aar efter hans Bortrejse fra Byen henstaaet ubenyttet, efter at vare gaaet over i et udenlandsk Handelsfirmas Eje. Ifjor Sommer blev Villaen med den tilhørende smukke og ved Aaen nydeligt beliggende lysthave samt en Kjøkkenhave kjøbt af et Konsortium af formaaende Mænd i Byen med de Formaal for Øje at søge oprettet et Kunstmuseum i Bygningen. Med Hjælp af et Statstilskud paa 15,000 Kr., der i Foraaret d. A. bevilgedes af Regering og Rigsdag, kjøbtes Ejendommen derefter af Ribe Kommune, der overlod den til Museumsbrug.
Museets Indretning og Drift skulde derefter den tagne Bestemmelse udøves af en Kunstforening gennem dens Bestyrelse i Forening med to af Byraadet valgte Medlemmer.
Denne Kunstforening konstitueredes den 9de Septbr. d. A. og valgte til sin Bestyrelse d'Hrr. Rektor Fritsche, Dyrlæge Pedersen og Overretssagfører Ferslev, hvorefter Byraadet blandt sine Medlemmer valgte d'Hrr. Landinspektor Estrup og Adjunkt Øllgaard til at indtræde i Musæumsbestyrelsen, der altsaa nu var fuldtallig. Der toges nu med Kraft paa Sagen; Musæumsbygningen blev ved Byraadets Foranstaltning underkastet de nødvendige Forandringer og Reparationer. Ved Billedhugger og Stulpturkonservalor S. Malthes paaskjønnelsesværdige og energiske Hjælp er det lykkedes at samle et til en Begyndelse ikke ubetydeligt Antal Skulpturarbejder af betydeligt konstnerisk Værd; ved velvillig Imødekommen af Hans Excellence Udenrigsminister Rosenørn-Lehn som Chef for de kongl. Kunstsamlinger er der overladt Musect paa ubestemt Tid 8 Malerier fra den kongl. Malerisamling, og ved Hr. Malthes Initiativ have forskellige fremragende Kunstnere laant Museet ca. 60 fortrinlige Malerier paa nogen Tid.
Kl. 12 igaar indfandt altsaa de særligt Indbudne og Kunstforeningens Medlemmer med Familie sig i de elegante og stilfulde Lokaler, hvorefter Musæumsbestyrelsens Formand, Hr. Rektor Fritsche talte omtrent saaledes:
Efter at have bedt de Tilstedeværende undskylde, at man paa enkelte Punkter ikke var naaet at blive endelig færdig med Arrangementet, pointerede han, at man i Løbet af den korte Tid naturligvis ikke havde kunnet tilvejebringe en fuldstændig Kunstsamling som Ejendom, men at man i Hovedsagen foreløbig maatte lade sig nøje med en Udstilling. Han omtalte den Bevægelse, der i de senere Aar havde udfoldet sig og givet sig Udslag i Oprettelse af Kunstmusæer omkring i Provinserne, Decentralisationstanken, d. v. s. Bestræbelsen for nu, da Hovedstadens Kunstskatte havde naaet saa stor en Højde, at sprede dem omkring i Landet til Gavn for Folket, istedetfor at koncentrere dem i Hovedstaden alene, som der vor Rimelighed for dengang de vare saa omfattende. Ideen om et Kunstmusæum i Ribe var en Frugt af den i de senere Aar og særligt under det nuværende Byraads Styrelse her i Byen fremvoxede Iver for at bringe saadanne Foretagender til Virkelighed, som man hidtil havde indskrænket sig til at tale om i Stilhed eller diskutere offentlig, en Virksomhedsaand, som havde givet sig Udslag ikke alene i mange og betydelige, dels alt iværksatte, dels paatænkte, Fremskridt paa det materielle Livs Omraade, men som ogsaa lagde sig for Dagen, naar Talen var om det Ideelle, der kunde højne Befolkningens Tanker og Syn og hæve Byen i Omverdenes Omdømme.
Byraadet havde vist en Redebonhed og Imødekommen i Museumssagen, som viste stor Interesse for denne, hvorfor Sagens Venner skyldte Byraadet stor Tak. Ligeledes rettede Taleren en Tak til dem. der havde vist Sagen Interesse ved at indtræde i Kunstforeningen og saaledes med deres Pengebidrag virke til Planens Realisation; der var paa denne Maade vist Sagen stor Interesse.
Fremdeles rettede Taleren en varm Tak til Billedhugger Malthe, der havde ledet Museets Indretning, hvad det Konstneriske angaar, og uden hvis formaaende Bistand vi ingenlunde vilde være naaede saa vidt frem, som vi nu vare, og til de Kunstnere, der havde vist Musæet den store Velvillighed at laane det saa fremragende Arbejder. Bestyrelsen skyldte derhos Hans Excellence Udenrigsministeren som Chef sor de kgl. Samlinger stor Tak for den Imødekommenhed, man havde mødt hos ham for hans Løfte om Bistand saavelsom for den alt ydede Hjælp i Skikkelse af 8 Billeder fra den kongelige Malerisamling.
Hs. Excellence var med Erkjendtlighed indtraadt som Æresmedlem os Musæumsbestyrelsen, hvorom denne havde tilladt sig at rette Anmodning til Hans Excellence. Taleren oplyste at Bestyrelsen havde indgivet Andragende til Regering og Rigsdag om et aarligt Tilskud til Musæet af 2000 Kr. i Lighed med hvad der var bevilget andre Provinsmusæer, som Bidrag til Musæets Drift ved Siden af, hvad der ydedes herfra Byen. I sidstnævnte Henseende haabede Bestyrelsen paa velvillig Bistand fra Kommunen og de offentlige Anstalter, der formentlig maatte anerkjende Sagens store Betydning sor Byens baade materielle og aandeligc Liv og næppe kunde anvende pekuniær Bistand i smukkere Øjemed. Taleren haabede. at det store Publikum ved hyppigt Bcsøg i Musæet maatte faa mere og mere Sans for og faa Øjet mere og mere aabnet for den virkelige Kunst og dens Betydning, og at man herigjennem maatte naa frem til at kjende Forskjel paa hvad der er Kunst og hvad Dilettantisme. - Publikum spredte sig derefter i Lokalerne og besaa med største Interesse de udstillede Kunstværker.
As disse skulle vi fremhæve Chr. Blache: Vindstille efter Storm med store Dønninger ved Fyrtaarnet Bell Rock ved Skotland,
La Cour: Regnfuld Sommereftermiddag (fra den kgl Malerisamling).
N. Petersen Mols : Studier (Do.).
Arnesen: Sundet udfor Kronborg.
Foss: Sommeraften efter Solnedgang udover Havet,
Rudolf Bissen: Jydsk Strandlandskab med Køer,
Otto Bache: 2 Myndehunde.
Th. Risø: Efteraarslandskab,
Zacho : 8 overordentlig smukke og stemningsfulde Landskaber i een Ramme,
Engelsted: Onkels Fødselsdag og Arbejdsfolk,
Frk. Mundt: Fra Asylet i Istedgade,
foruden mange andre fortrinlige Billeder af Kornbech, Rasm. Eilertsen, Mackeprang (s. Ex. Hans udmærkede Billede: Ræve og Krager), Professor Exner (Fanøbillede), Prof. Heinrich Hansen, Adolf Henn. Hansen, Prof. Ottesen, Fru A. Christensen født Tscherning, Johs. Boesen, Libert, Carl Bøgh. Frk. Luplau, Henrik Jespersen. A. Dorph o. Fl.
Af Billedhuggerarbejderne hvoraf Hr. Billedhugger Malthe velvilligt har tilbudt at overlade Museet adskillige uden Vederlag, skulle vi fremhæve: Professor Jerichau: Pantherjægeren, 2 Hunde, slumrende Kjærlighed og sovende Høstpige, Thielemann: 2 Drenge udenfor Børsen Fastelavnsmandag, adskillige Thorvaldsenske Afstøbninger (navnlig Brudstykker af Alexandertoget). Stefan Ussing: Modelfigurer (Sølvmedaille-Arbejde). Ring: Buste, overnaturlig Størrelse af Kommandør Sølling, foruden flere udmærkede Arbejder, for Størstedelen originale, : første Gang afstøbte efter Konstnernes Lermodeller.
Det er en ublandet Nydelse, der her bydes enhver Kunstelskende, og vi udtale Haabet om, at saavel de Autoriteter og Anstalter, der her kunne yde Bidrag, som de Private, der have nogenlunde Evne dertil, ville yde denne udmærkede Sag deres bedste Støtte; thi den fortjener det i højeste Grad, baade i sig selv og for dens Nytte og Betydning for Byens materielle og ideelle Vel. Musæet er aabent for Medlemmerne af Konstforeningen med Familie 1ste Juledag Kl. 12 - 3, for Publikum gratis 2den og 3die Juledag, ligeledes fra 12 - 3, i k k e som bekjendtgjort fra 1-3, derefter vil Musæet efter nærmere Bekjendtgørelse staa aabent for Publikum 2 Dage om Ugen i 3 Timer daglig og 1 Dag ugentlig for Kunstforeningens Medlemmer alene.
Ribe - Stiftstidende. Mandag den 21. December 1891
Soya Jensen : Quedens Gaard
Soya-Jensen: "Quedens Gaard"
Vi bringer en Gengivelse at Ribe Stiftsmuseums sidste Erhvervelse, den smukke Gave, Professor Soya-Jensens yndelulde Gengivelse paa Lærredet af det kendte Queden'ske Gaardintertør i Sortebrødregade.
Museet ejer flere fortrinlige Billeder al den dygtige Maler og varme Elsker af Ribes gamle huse. I Ribestuen paa Museet hænger hans Billeder fra Klostergaarden, Puggaardsgade og Vægterboligerne i Gravsgade. Den gamle Sparekasse ejer et af hans bedste Arbejder. Sparekassens gamle Bygning overlor Domkirken, og mange gamle Ribestudenter vil fra studenterforeningen i København mindes hans morsomme Gadebillede fra Storegade med Weis's Hus i Forgrunden og Domkirken som Billedets Midtpunkt.
I Privateje her i Byen er bl. a. en ypperlig Akvarel fra Apotkets Gaard.
Soya-Jensen begyndte som Akvarelmaler. I 80'erne havde han studeret Akvarelkunsten, bl. a. i Paris, og han kunde efter hjemkomsten til Danmark tælle Kejserinden af Rusland og Englands vordende Dronning blandt sine Elever.
Ribe-Maleren.
Senere dyrkede Soya-Jensen fortrinsvis Oliemaleriet.
Ribe blev i en lang Aarrække, fra omkring Aarhundredskifet til hans alt for tidlige Død i 1912, hans store Kærlighed. Han malede et stort Galleri af Motiver her fra Byen, hvor han delte Tiden mellem flittigt kunstnerisk Arbejde og forfriskende Fisketure, og hvor han gennem Aarene vandt adskillige personlige Venner.
Man kan høre moderne Mennesker overlegent bruge Ordet "Topografi" om Soya.Jensens Kunst, og saa er Sandheden dog den, at Soya-Jensen med sin Pensel har skabt en Række Ribestemninger af kunstnerisk Værdi, der samtidig giver et Stykke værdifuld Topografi, som kun den tormaar at yde, der nærer virkelig Kærlighed til og Forstaaelse af sit Emne.
Ingen kunde sørge dybere end Soya-Jensen, naar noget smukt i Ribe gik til Grunde ved Tidens Uforstand, og det var ham en stor Glæde, da Ribe Turistforening tog fat paa det store Arbejde til de gamle Bygningers Bevarelse, selv ydede han med sin Pen dette Arbejde Anerkendelse og Støtte.
Det Soya-Jensen-Billede, som Ribe Stiftsmuseum nu har faaet i Eje, vil fryde enhver Ripensers Øje. Det er af stor malerisk Virkning, bl. a. "staar" de graa Murflader og de grønne Linde brillant til hinanden.
Billedfladens Størrelse er 52 X 78 cm.
Tillige fortæller Billedet os
et lille Stykke Ribe-Historie.
Det er nemlig den kendte Jens Lauridsen Baggesens Gaard, Maleriet forestiller. Jens Lauridsen Baggesen var Storkøbmand og Raadmand i Ribe. Hans og hans hustru, Susanne Pedersdatter Vedels Navnebogstaver samt Aarstallet 1081, pranger den Dag i Dag paa Portoverliggerens Egetræ mod Sortebrødregade. Til sin Død 1702 sad han her i sin store Købmandsgaard, hvor hans Enke fortsatte Forretningen til sin Død i 1721. Blandt de berømte Ripensere, der færdedes i den gamle Gaard, var Digteren Rektor Falster, der herfra i 1717 hjemførte sin hustru, Margrethe Jensdatter Baggesen.
Af senere Ejere at Gaarden kan nævnes Provinsialmedikus Dr. med. Andreas Fridsch. Nu har den gamle Gaard i over 100 Aar været i den Quedensen'ske Handelsslægts Eje.
hvornaar Soya-Jensens Billede er malet, kan ikke bestemt fastslaas, men det er antagelig omkring 1908.
Ribe Stifts-tidende. Lørdag den 28. September 1935
Mystik på museet
MYSTIK PÅ MUSEET: Af aktivitetskalenderen for 1. april 1935 - 31. marts 1936, fremgår det i dagspressen omtalte maleri af Soya-Jensen ikke. Det ligger ikke klart hvad der er blevet af billedet af Quedens Gård. Er referatet i avisen forkert? Er der fejl i Museets aktivitetsoversigt? Det er et mysterieum.
Kunstmuseets nyerhvervelser kommet
De to billeder, som Ribe kunstmuseum erhvervede på Carsbergfondets uddeling til danske kunstmuseer i efteråret, er ankommet hertil og ophængt på museet.
Det fornemste af dem er et meget stort lærred, William Scharffs "Bevægelsesmotiv", malet da Scharff var 32 år gammel og faktisk en fuldmoden kunstner. Hvis man havde set billedet i 1918, da det blev malet, ville man have kunnet se Kubismens indflydelse med et halvt øje, nu skal man se godt efter. Så stærkt har kubismens præg bredt sig i de mellemliggende år, at man knap ser det, der for omkring fyrretyve år siden ville være sprunget direkte i øjnene.
Nu er der vist næppe tvivl om, at de to mænd, der har foretaget valget til Ribe kunstmuseum, har valgt helt rigtigt - ingen af dem er novicer - men det betyder ganske vist, da Scharffs billede var det første, der overhovedet blev valgt, at de nyeste malere, der var i posen, ikke har kunnet hamle op med Scharff, endda et billede, der ligger før hans meget særprægede naturlyrik, han blev særdeles kendt på.
Billedet rummer mange skønhedsværdier, og det har også en kunsthistorisk interesse, men Ribe kunstmuseum har næppe midler til at samle efter kunsthistorisk værdi.
Det andet billede er Niels Grønbechs "Interiør, Aften 1954". Der kan siges meget godt om det, mange vil utvivlomt synes overmåde godt om det, og det vil der intet være at sige til. Men maleriet er dog af den karakter, at en senere tid nok vil kunne tænke sig at bytte det om med et billede af mere blivende værdi.
"Interiøret kunne måske nok pege lidt i retning af, at den yngre kunst ikke helt har kunnet måle sig med Scharff næsten forhistoriske billede.
Ribe Stifts-Tidende. Torsdag den 7. november 1957
Tre ønskegaver til Ribe Kunstmuseum
Som bekendt har Ny Carlsbergfondet ændret formen for sin årlige uddeling af kunstværker til provinsmuseerne, som ikke længere kan vælge i skiftende rækkefølge blandt en række indkøbte værker I stedet har fondet forhørt sig om, hvilke kunstnere det enkelte museum kunne ønske at få værker af, og Ribe Kunstmuseum har nu fra fondet fået den glædelige meddelelse, at man har tildelt det hele tre værker af kunstnere, som oven i købet stod højt på museets ønskeliste.
Det drejer sig om malerier af
Johs. Hofmeister "Mennesker i bakket landskab"
og Th. Hagedorn Olsens "vejarbejdere I Agriento" og om
Gerhard Hennings bronzbuste af kvindehoved.
Vestjysk AKTUELT. Lørdag den 1. december 1962.
Nyerhvervelse til kunstmuseet
Ribe kunstmuseum har fornylig erhvervet et oliemaleri af den berømte næsten 90-årige malerinde Olivia Holm Møller.
Maleriet, der hedder "Strudse, Tanganyika" er sammen med to af de malerier museet forleden fik fra Ny Carlsbergfonden blevet ophængt på museet, der er åbent 2. juledag.
Vestjysk AKTUELT. Tirsdag den 22 december 1964
To nyerhvervelser til Ribe Kunstmuseum
Ribe kunstmuseum har på Bruun Rasmussens store kunstauktion i København købt to malerier - begge såkaldte »klassikere«. På auktionens første dag sikrede man sig et smukt billede fra Pompeji, malet af Peter Hansen, og i går lykkedes det at erhverve Chr. Zahrtman's "Struensee".
For Peter Hansens maleri slap man med vurderingsprisen 5.000 kr., mens Zahrtmann (hvis malerier er særligt efterstræbte) gik noget over vurderingen og måtte betales med 9.000 kr.
Vestjysk AKTUELT. Torsdag den 13. april 1966
Sjælden gave til Ribe kunstmuseum
En gammel københavnsk dame fru Astrid Plum, har i et brev til formanden for Ribe Kunstforening lektor H. A. Johansen meddelt,at hun til minde om sin nyligt afdøde mand, fhv. snedkermester Frederik Kristian Edvard Plum skænker Ribe kunstmuseum to malerier af den berømte kunstmaler Edvard Weie.
Fru Astrid Plum, der i sine yngre dage ved flere lejligheder besøgte familier i Ribe og bl. a. også gæstede Ribe kunstmuseum, har fået de to malerier foræret af Edvard Weie selv omkring 1914. Det ene maleri har titlen "Genierne", det andet er et brystbillede af kunstnerens søster.
Malerierne ventes først til Ribe i begyndelsen af februar, og vil til den tid få deres naturlige plads i Ribe kunstmuseums store samling.
Aktuelt VESTJYLLAND. Fredag den 10- januar 1969
100.000 for en Købke
Hidtil højeste pris for et dansk maleri
KØBENHAVN, ONSDAG (RB)
Statens Museum for Kunst gav onsdag på Arne Bruun Rasmussens auktioner i København den højeste pris, der nogensinde er betalt på en auktion for et dansk billede. Museet erhvervede for 100.000 kr. Christen Købke's "Havetrappen ved min malerstue på Blegdammen".
På auktionen onsdag omsattes i løbet af godt fem kvarter for 1.25 mill. kr. dansk guldalderkunst. Også det er hidtil største salg af kunst på en auktionsdag.
Statens Museum for Kunst købte, udover det 22 gange 32.5 store Købke-billede, for 26.000 kr. Constantin Hansen's "Portræt af kunstnerens næstældste søster, Alvilde", Jens Juels "Moder og søn. Udkast til en portrætgruppe. Antagelig fru Tutein og hendes søn" gik til Statens Museum for Kunst for 11.500, og desuden købte Statens Museum L. A. Rings "Tilfrossen gadekær i Ring" for 6500.
Davids Fond og samling købte C. W Eckersbergs "Udgangen af Bois-de-Boulogne til Longchamps", der var vurderet til 40.000 kr., for 92.000 kr., og for henholdsvis 36.000 og 26.000 kr. købte Davids Fond og Samling Eckersberg-billederne "Udsigt fra Monte Aventino i Rom" og "Et parti af S. Giovanni e Paolo". Eckersbergs "Parti af Colonnaden, som omgiver Peterspladsen", der var vurderet til 25.000 kr. blev af Davids Fond og Samling købt for 94.000 kr.
Århus Kunstmuseum købte N A Abildgaards "Alexanders sendebud hos den persiske filosof" for 7000 kr., Jørgen Roeds "Roskilde Domkirke" for 15.000 og Hans Schmidts "Vej gennem landsbyen Skjødstrup ved Århus" for 9000 kr.
Ribe Kunstmuseum erhvervede N A. Abildgaards "Protestantismen, allegori" for 6000 kr.
Sorø Museum købte for 5000 kr Christen "Interiør, studie til snedkeren bringer kisten til det lille barn". Helsingør Bys Museum erhvervede for 9000 et lågkrus af sølv. Lolland-Falsters Stiftsmuseum købte Kristian Zartmanns "En enke. Ivita d'Antino" for 14.000.
Fyens Stiftsmuseum fik for 36.000 Købke's "Parti af dosseringen mod Østerbro. Måneskin" og for 26.000 L. A Rings "Husmandsfolk klistrer poser".
LANGELANDS FOLKEBLAD. Torsdag den 20. marts 1969
Nyerhvervelser til Ribe Kunstmuseum
Ribe Kunstmuseum har i den sidste tid fået nogle bemærkelsesværdige nyerhvervelser Det er kun få dage siden, at museet fra Ny Carlsbergfonden modtog den fynske maler Julius Paulsens smukke lille maleri fra 1909 "Siddende ung pige" , og nu har man købt et stort maleri af Niels Lergård "Landskab med hvidt hus" samt to malerier af Harald Giersing det ene et stort selvportræt, det andet et lille billede "Else med sort hat". Niels Lergårds billede er malet i 1941 de to Giersing-lærreder i henholdsvis 1924 og 1912.
Pudsigt nok har Tønder Museum også i disse dage købt malerier af Niels Lergård og Harald Giersing De er ligesom Ribes Julius Paulsen maleri købt på auktion i København, mens Ribes tre sidste ny-erhvervelser er hentet hos en privat samler
Ovenfor ses Ribe Kunstmuseums leder lektor H A Johansen foran Julius Paulsens maleri. Lektor Johansen har løvrigt også denne gang handlet både godt og heldigt Mens Tønder Museum har betalt omkring 27.000 kr for sine to nyerhvervelser, har Ribe fået sine fire for ca 30.000
AKTUELT VESTJYLLAND. Lørdag den 27-marts 1971.
Det var ikke fra Ny Carlsberg fonden
Det var ikke. som vi fejlagtigt meddelte i lørdags, Ny Carlsberg fonden, der havde skænket Ribe Kunstmuseum Julius Paulsens maleri "Siddende ung pige".
Ny Carlsberg fonden har skænket Ribe Kunstmuseum så mange dejlige billeder og vil forhåbentlig stadig have Ribe i venlig erindring.
Men det lille Julius Paulsen billede har museet nu selv købt!
AKTUELT VESTJYLLAND. Mandag den 29. marts 1971