Kirkegårdsparken
Kirkegårdsparken
Sct. Ansgar Kirke ligger omgivet af en velholdt og velanlagt kirkegård. På grund af de flere ikke så pladskrævende urnebegravelser, har det været muligt at skabe parklignende områder. Kirkegården er en grøn oase midt i byen. En tur igennem kirkegården er en naturoplevelse. Smukkest er det nok om foråret hvor alting blomstrer. I den nordvestlige del af kirkegården er en lille lund - et lille hyggeligt område med bænke. I den sydvestlige del er en Mindelund. Under besættelsen var der en modstandsgruppe i Bramming. Flere af gruppens medlemmer blev tæt på krigens slutning, fanget og sat i tysk fængsel, og senere henrettet.
Lunden er indtil videre mest et parkområde. Der er en lavning der var planlagt skulle være et vandhul, men det viste sig at vandet sivede væk, så nu er det hvad det ligner - en lavning. Det er ikke al planlægning der lykkes, men der er også plantet træer, hvoraf nogle er frugttræer og Lunden er planlagt til, ad åre at blive brugt som skovkirkegård. Ligesom det er med fugle der kan flyve i flok, når de er mange nok, så kan træer blive til skov når de er mange nok - og store nok.
Kirkegården er hvad navnet antyder: En kirkegård. Altså et sted der er anlagt til begravelsespladser. Da kirken og kirkegården blev anlagt i 1915, var kistebegravelser det mest almindelige. En kistebegravelse optager en del plads på en kirkegård. Urnenedsættelser er nu blevet det mest almindelige. På landsplan er der ca. 86 % der vælger at blive brændt, og selv om Bramming ligger under denne andel så er der også i Bramming en stigende tendens der nærmer sig gennemsnittet. Den større og større andel af urnebegravelser, gør at der kan skabes plads til meget andet omkring gravstederne. Der er mulighed for hvilesteder i form af bænke og borde, og der er opstillet små skulpturer og sammen med de beplantningsmuligheder den mere plads giver, er der blevet skabt parklignende forhold. Der er offentlig adgang og bordene og bænkene opfordrer til at man kan sætte sig og nyde en medbragt kop kaffe eller en sodavand - men man skal huske på at man er på en kirkegård, og adfærden skal tilpasses hertil. Mens man eet sted nyder de parklignende forhold, kan der et andet sted samtidig fortages kirkelige handlinger på kirkegården.
Mindelunden er også hvad navnet angiver: En mindelund. Der er 4 mindesten, men der er ikke foretaget begravelser her. De tre af modstandsfolkene er begravet andetsteds på kirkegården og den fjerde ligger begravet i Tjæreborg.
Under besættelsen var der en modstandsgruppe i Bramming. Flere af gruppens medlemmer blev tæt på krigens slutning, fanget og sat i tysk fængsel. Den 10. marts blev en gruppe på 7 personer , deriblandt Thue Jensen ( 22 år ), Helge Iversen ( 20 år ) og Hans Silas Nielsen ( 26 år ), afhentet i Vestre Fængsel og ført til Shellhuset. Her fik de forkyndt deres dødsdom og derefter ført tilbage til fængslet og indsat i en speciel celle. Sent samme aften blev de ført til ryvangen, bundet til pæle, og henrettet ved skydning.
Efter befrielsen blev de henrettede henntet hjem til Bramming, og onsdag d. 20. juni ( den dag hvor Helge iversen kunne være fyldt 21 år ) blev de sammen med Robert Pedersen, som 3 dage efter befrielsen blev dræbt ved en vådeskudsulykke, begravet fra Sct. Ansgar kirke.
Bramming borgerne havde samlet ind til en mindelund på kirkegården, og den blev indviet søndag d. 27. oktober 1946. Mindelunden er forsænket i forhold til terrænet, og de 4 navnesten for Thue, Hans, Helge og Robert er anbragt efter verdenshjørnerne i et cirkelformet bed. Den store fællessten med et relief af et damoklessværd bærer en inskription forfattet af Erik Balslevs far, pastor Balslev :
" I kæmped og døde for Danmarks ære
Jert minde for evigt velsignet være".
De sidste par år har der på stedet været afholdt en mindehøjtidelighed om aftenen d. 4. maj - en tradition der meget gerne skulle fortsætte.
Kirkegårdsproblemer
Indtil den nye kirkegård blev taget i brug i januar 1914 skete alle begravelser på den gamle kirkegård ved Sct. Knuds kirke, men allerede i 1910 var der problemer. Redaktør Thomsen skrev: Vore kirkegårdsforhold er af en så miserabel beskaffenhed at den kraftigste protest må rejses derimod ved enhver eneste lejlighed. I torsdags trådte de skandaleagtige og uforsvarlige tilstande på vor kirkegaard frem i lyset, og de er af den art, at såfremt der skal graves en grav til lig, må der graves en 3-4 op forinden. Ved siden af graven var henkastet hovedskallen af et voksent menneske til offentlig skue for hele følget.
Den slags hensynsløshed må nærmest skyldes graveren, men når graveren ikke er i besiddelse af så megen taktfølelse, at han af sig selv kan fjerne slige genstande, må kirketilsynet beordre ham hertil. Thomsen havde været til skrædder Andr. K Jensens kones begravelse dagen før. Tidligere på året havde smed Thomsen også rejst sagen på Borgerforeningens generalforsamling hvor han sagde: De nuværende kirkeforhold er en skandale, når man graver et lig ned skal man grave to op.
Bedre blev det ikke af at bønderne mente at man bare kunne købe et (lille) stykke jord ved siden af den gamle kirkegård. Det medførte en stor artikel med overskriften Kirkegårdsstriden i Bramming. Med følgende underrubrikker: En deputation fra Borgerforeningen og sognerådet til ministeriet. Hvor skal de døde hvile? Et livligt møde. Skarpe protester. En resolution. På et møde som Borgerforeningen havde indkaldt på Kikkenborg blev der vedtaget en skarp protest mod den hån landboerne havde vist mod stationsbyens beboere. En resolution om anlæggelse af en kirkegård ved stationsbyen vedtaget aldeles enstemmigt og under stormende bifald.
Kirkegårdssagen
Det var problemerne i forbindelse med begravelser der fremtvang et alternativ til kirkegården ved Sct. Knuds Kirke. Jordbundsforholdene omkring Kirken, gjorde at man ikke blot kunne udvide kirkegården. Der var flere lokationer i spil, og kirkeværgerne ved Bramminge S. Knuds kirke blev 1908 pålagt at fremkomme med planer til anlæg af en kirkegård i tilknytning til stationsbyen; et ønske, der blev gentaget de følgende år. 1912 søgtes om statstilskud til opførelse af en ny kirkebygning på den planlagte assistenskirkegård til afløsning for den gamle sognekirke, og året efter forelå tilladelsen til anlæggelse af begravelsespladsen.
Som det ses af hosstående artikel fra Randers Amtsavis fra søndag d. 15 juni 1911 om de "Uhyggelige forhold" i Bramminge, så har det været nødvendigt at sætte afdøde pårørende i spiritus indtil begravelse kunne foretages.
I artiklen (Ribe Stifts Tidende, lørdag d. 20. maj, 1911) om "De uheldige Kirkegaardsforhold i Bramminge" ses nogle af problemerne beskrevet, og man kan også læse at der snart skal findes en løsning.
Løsningen blev så ikke bare en ny kirkegård, men også en ny kirke - og beliggenheden er i centrum af byen - dengang var det et stykke nord for byen.
