Grimstrup Krat
På Esbjerg Bakkeøs højeste punkt ligger Grimstrup Krat. Skov- og Naturstyrelsen har registreret alle jyske egekrat for at sikre, at disse bevaringsværdige områder fortsat vil være beplantet med egekrat eller egeskov. I alt findes ca. 422 egekrat i Jylland. Området, der udgør det tidligere Ribe Amt, har ca. 90 egekrat, hvor Grimstrup Krat er det største, selv om der efterhånden også er plantet nåletræer i krattet. Ifølge skovloven må egekrat ikke ændres, men skal bevares som de er. Mod nord afgrænses krattet af Kampdiget, som formentlig stammer fra jernalderen. Diget samt gamle spor efter agerbrug viser, at det nuværende krat ikke altid har været dækket af skov.
Egekrattets oprindelse
I Midt- og Vestjylland er egekrattene rester af de oprindelige skove. Stævning og græsning har gjort et stort indhug i disse skove, som efterhånden blev reduceret til krat. Stævning eller styning er afhugning af grene, som enten bruges til brændsel, gærder eller byggeri. Samtidig blev de største og bedste træer taget ud og brugt til tømmer. Metoden udnyttede også træernes evne til at danne såkaldte stødskud, dvs. nye skud fra roden. Græsning har også været med til at skabe egekrattet. Kreaturer og svin gik tidligere frit rundt, hvor de søgte efter føde i skovbunden og derved også reducerede skovens vækst.
Grimstrup Krat er delt administrativt af en kommunegrænse. Den nordlige del ligger i Varde Kommune, og den sydlige (og største) del ligger i Esbjerg Kommune.
På Varde Kommunes oplysningstavle ved Kampdiget i den nordlige ende, står der:
Befæstningsværk fra Jernalderen
Kampdiget er en såkaldt folkevold. Den er antagelig lagt for omkring 1700 år siden i den ældre jernalder.
Diget har oprindelig været omkring 1 km langt. Det har forbundet de fugtige enge nordøst for Roust med Grimstrup krat og således afskåret den gamle Kolding-Varde landevej.
Størsteparten af volden kan ikke længere ses på grund af opdyrkningen af jorden. Men I Grimstrup krat kan den endnu følges på en strækning af ca. 200 m.
Anlægget består af en lav vold, ca. 1. m høj, med en oprindelig ca. 1 m dyb grav på østsiden. Fra udgravninger af andre folkevolde ved vi, at anlæggene ofte var forsynet med en' eller flere rækker palisader.
Volden afskærer den landtange, der i oldtiden var den eneste adgang fra øst til den indre del af Skads Herred. Fra nord var der store mose- og engstrækninger. Mod syd spærrede det vidt udstrakte krat.
Formålet med at bygge Kampdiget har antagelig været at kontrollere færdslen på den gamle hovedfærdselsåre mellem Kolding og Varde. Man kan tænke sig, at det har fungeret som toldgrænse mellem forskellige stammeområder.''
Emil Overgaard, som han blev kaldt, boede i en lille hytte, hvor han også havde en lille have og et par frugttræer. Emil Overgaard var født i Lyngby ved Grenå den 1. april 1870. Hans far var arbejdsmand, og der var seks børn i familien, hvor Emil var den ældste. Da han var 15 år gammel kom han i lære som murer hos en slægtning i Vejle. Som udlært svend arbejdede han i omegnen af Vejle, og han skulle have været en dygtig håndværker.
Emil Overgaard var i militæret ved fæstningsartilleriet i København i to år, og han blev underkorporal. Han blev også forlovet med Fransiska, som var datter af en oberst. Imidlertid havde Emil Overgaard problemer med at styre sit spiritusforbrug, og han hævede forlovelsen, efter sigende fordi han ikke syntes, han var god nok til Fransiska. I stedet flyttede han tilbage til Vejle, hvor han blev gift og siden skilt igen. Derefter gik han på vandring, medens han arbejdede som murer på forskellige småopgaver. I 1909 kom han til Roust, og i det område blev han. De næste ti år boede han på forskellige gårde, og omkring 1919 byggede han en hytte i Grimstrup Krat.
Her boede han mens han arbejdede for sognets beboere med byggerier og andet forefaldende arbejde. Han var meget vellidt, og han blev tit inviteret hjem til folk. Da han blev syg i 1941 blev han passet på en af egnens gårde, indtil han måtte indlægges på Varde Sygehus. Her døde han den 5. oktober 1941. Emil Overgaard blev begravet på Grimstrup Kirkegård. Ved hans død fandt man et portræt af Fransiska på væggen i hans hytte.
Mindesten ved Russerhulen. Foto: 2021, Privateje
I efteråret 1944 kom en deling tyske soldater til Grimstrup medbringende nogle krigsfanger. Blandt disse krigsfanger var to russere, som var spærret inde i smedens udhus. Det lykkedes de to at stikke af, inden tyskerne igen gjorde klar til afrejse.
Russerne fandt vejen til Grimstrup Krat, hvor de gravede en hule i jorden og gemte sig. De kunne ikke gemme sig ret længe for modstandsbevægelsen, som hele tiden færdedes i området, men de var i fred for tyskerne. De lokale bragte mad ud til russerne, som på den måde overlevede de sidste mange krigsmåneder indtil Befrielsen den 5. maj 1945.
Præstekonen bragte også mad derud. Hun havde ofte et af sine børn med, så det lignede en skovtur. Vi ved ikke, hvad der skete med de undvegne russiske krigsfanger efter krigens ophør, men de undslap i hvert fald tysk krigsfangelejr.
I 1987 og senere i 1889 slog præsten Niels Carl Lilleør til lyd for, at 45 året for Befrielsen i 1945 markeres med et mindesmærke i Grimstrup krat.
Efter ”forhandlinger” med Oxbøl statsskovsdistrikt, Ribe Amt, Helle Kommune og menighedsrådet for Grimstrup sogn gik Grimstup Historiske forening og Grimstrup Sogneforening - med Leo Nissen, Hjortkær, som den store ildsjæl - sammen i forsøget på at få opstillet en mindesten ved Russerhulen og lavet skiltning dertil.
Stenen blev fundet på Niels Ove Thøgersens mark ved Dalmosevej, og han ville med glæde skænke stenen til projektet.
Det lykkedes Leo Nissen at få kontakt til billedkunstneren Hjalmar Sonne, som syntes, det lød som en spændende opgave og indvilgede i at indhugge den tekst, man havde forestillet sig, samt en udsmykning til en rimelig pris.
Hele arbejdet med stenen foregik i Niels Ove Thøgersens maskinhus, da der selvfølgelig skulle bruges strøm.
Vej der fra Grimstrup Hovedvej fører op til parkeringsmulighed og informationstavle tæt ved højene. Set mod syd. Fotografi: 2021, Privateje.
I den sydvestlige del af Grimstrup Krat ligger tre gravhøje så tæt, at de har fået navnet Trehøje.
Ved Trehøje findes i virkeligheden 4 høje, men de 3 ligger så tæt, at de har givet navn til stedet.
Gravhøjene her stammer alle fra ældre bronzealder, ca. 1700-1100 f. Kristus, hvor skikken med at begrave folk på den måde var på sit højeste.
Den afdøde blev lagt i en primitiv kiste af enten sten, træplanker eller en udhulet træstamme sammen med gravgaver. Mænd fik våben, kvinder fik perler og smykker med sig til det næste liv. Betydningsfulde mænd fik desuden fingerringe eller halsringe af guld med sig. Det var tegn på deres høvdingestatus.
Over graven byggede man en høj af græstørv, som blev lagt med jordsiden opad
Gravhøjene ved Trehøje er ikke arkæologisk udgravede, men der har været ulovlige forsøg på udgravning.
Adelvejen / Adelgrøften går gennem Grimstrup Krat fra øst ved Altmarkgård mod vest.
Adelvejen /Adelgrøften ses i den østlige udkant af krattet ved Altmarkgård som en forhøjning - nærmest som et lavt dige, men ca. 100 m. inde antager den en grøftelignende karakter. På grund af det kraftigt stigende terræn er der gennem tiderne sket en betydelig erosion.
"Adel" eller "Al" betyder den vigtigste eller den største, og Adelvejen har sandsynligvis været en gammel hovedvej mod Skads Herreds tingsted ved Korskroen - eller måske bare en køre- og ridesti fra Varde-Kolding gamle landevej til tingstedet.