Karetmageren
Karetmageren
Vi skal lige uddybe et par af de navne Olesen har nævnt (mølleren og smeden har deres egne afsnit her i bogen). Vi standser ved karetmager Søndergaard: P.N. Søndergård (1844-1926) arbejdede en kort tid i Kolding. Så kom han til Bramming og boede 1½ år i et gammelt hus ved banen boede men siden 1890 boede han på Nørregade. Søndergård var fra Københoved og hans far havde ejet al den jord som Gørding stationsby ligger på – står der i hvert fald et sted. Søndergård havde sit værksted ude i Nørregade, på nr. 27 og var medlem af sognerådet 1904 og ti år frem, var formand for sygekassen i seks år frem til 1906. Det var dengang der var under 100 medlemmer af sygekassen.
Marie og han var blevet gift i 1874 og i 1908 var Marie indlagt på Frederiks hospital på Bredgade i København – denne og hendes efterfølgende sygdom vil jeg omtale senere. Marie døde i 1919, 64 år gammel. Efter et ægteskab på 45 år med P.N. Søndergaard, hun havde været syg, men i bedring og også været oppe lidt, derfor tænkte vi at hun måske kunne leve en stund endnu, ja måske endda komme over sin sygdom, som pastor Hovgaard sagde ved hendes begravelse.
Søndergaards mor
Karetmagerens mor boede også hos familien, hun hed Marie Kirstine og hun fik efter ansøgning sin understøttelse forhøjet fra 10 til 15. kr. om måneden i 1902. Men da sønnen nogle år senere søgte om det tilskud på 24 kr. til ekstra pleje af hende, meddelte sognerådet, at man ønskede oplyst om hun havde Efterladenskaber. Det var jo nok historien om Marie Kirstines mand, Nis, at han havde haft jord ved Gørding, der gjorde det. Men selvom karetmageren sad i sognerådet, gik den slags altså ikke bare lige igennem. Om han nu fik penge til morens pleje, oplyser protokollen ikke.
Søndergård blev 82 år gammel, ved hans begravelse var Håndværkerforeningens fane der, der var krans fra pensionatet hos købmand Øllgaard. Hans Vejlager skrev i sin nekrolog i Vestkysten: De vanskeligheder som PNS havde at kæmpe mod, besejrede han ved sit humør og grundfæstede livssyn.
Karetmagerens havde en række børn, Frederik og Valdemar udvandrede til Amerika, det gjorde man jo i de dage. Datter Marie blev gift med manufakturhandler A.A. Øllgaard. Også Helga blev i byen og giftede sig med Peder Ortved. Han overtog 1922 svigerfars værksted. Da Peder døde i 1947 skrev Vestkysten at han ud over konen – der døde samme år - efterlod sig: 6 sønner og 2 døtre, 2 af sønnerne er i den engelske hær, andre 2 leder fabrikken. Sønnen Niels Ortved var et fremtrædende medlem af modstandsbevægelsen i Bramming under 2. verdenskrig. Blandt brødrene var også Villy der var i den engelske hær, han overtog firmaet i 1977 efter sin bror Karl.
Så det er jo to familier der på forskellig vis har præget byen.