Sadelmageren - Bramminginfo

Gå til indhold

Sadelmageren

Sadelmageren

Et par erhverv der længe er gået bag dansen skal lige med, byens sadelmagere. Olesen nævner to, der som han skrev i 1930 begge endnu i fuld vigeur. Den ene var Viggo Bohn hvis værksted lå ved Pistolstræde.  Lige som alle de rigtige pionerer var han kommet til byen i 1892 (f. 1867), han var da 25 år og han blev i byen de næste fyrre år og rejste til København da hans kone havde taget sit liv.

Der var mange kolleger, en enkelt af dem skal vi omtale, det drejer sig om Robert Ising (1860-1931). Han var født ved Gdansk i Polen, i Pręgowo Górne der var prøjsisk dengang og hed Nieder Prangenau. Ising var vistnok jøde og kom til Bramming som vandrende svend omkring 1890. Han blev gift med Maren fra Grimstrup der var nogle år ældre, hun var enke og boede i Gørding. Sønnen Hans Adolf Steffens var født i Gørding 1875 og stod opført som sadelmagerlærling i 1890. Da Maren døde omkring 1910, giftede han sig med sin husholderske, hun var 24 år yngre end Ising og de fik fem børn. Men hun, Petrea, var psykisk syg og han måtte selv klare børnene plus forretning og hus i Storegade. CKO skrev i følgende mindeord om Ising, at han gik med værktøj på nakken viden om, sled fra morgen til aften.

En sadelmager lavede og reparerede sadler, seletøj og andre lædervarer, senere blev det mere til stopning og betrækning af møbler og vognsæder.

Tilbage til indhold